Når man ser på Barfod-slægten gennem tiderne, er det umiskendeligt en familie, der har levet af deres gode hoveder. Det hårde fysiske arbejde har ikke rigtigt interesseret dem, og de blev derfor i høj grad akademikere, præster, embedsmænd og lignende; altså i høj grad skrivende folk. Det er nok dette faktum, at så meget materiale er skrevet ned – og bevaret, der har gjort familien mere end almindeligt interesseret i slægtshistorie.
Hvor de fleste slægtsforskere i dag starter i nutiden med én person og går tilbage herfra, så starter Barfod/Barfoed-slægten med én fælles stamfader, hvorfra alle stammer (sådan da). Det drejer sig om Jens Barfod, til Sædding Storgård ved Nørre Nebel i Vestjylland, som blev adlet af Christian I i 1455. Hvorfor, ved vi ikke; og det egentlige adelskab mistede familien i Grevens Fejde omkring reformationen, 1536; og endeligt ved enevældens indførelse, 1660, hvor hele ”uradelen” mistede sine privilegier.
Den første slægtsforening blev oprettet i 1920 af 12 familiemedlemmer (hvoraf de fem var præster!). Ret hurtigt opstår tanken om at lave en slægtsbog og pastor emeritus Frederik Birkedal-Barfod påtager sig opgaven, idet hans far, historikeren Frederik Barfod, i sin ungdom havde arbejdet med tanken og påbegyndt et stort indsamlingsarbejde af materiale op til omkring år 1840. Bogen udkommer i 1925.
Efter 10 års virke opstår der imidlertid en strid om, hvilke grene, der er berettiget til at være med, og foreningen lægges i ”Tornerosesøvn”, som der så smukt står i forhandlingsprotokollen, indtil historikeren Jørgen Barfod (XVII,51), der var barnebarn af Birkedal-Barfod, vækker den til live i 1952, for at man kunne fejre familiens 500 års jubilæum i 1955. Det blev til en storslået og højtidelig fest hos Oskar Davidsen, der endda blev omtalt i dagspressen. Jørgen Barfod bliver formand for den genoprettede forening og forbliver dette indtil 2006, i alt 54 år – slå det, hvem der kan! I 1960 er han klar med sin slægtsbog ”19 Generationer”, som afløses af hans ”Barfod-Sagaen” i 1992.
Begge bøger betragtes i dag som ikoner for slægtsforskere. Til ”19 Generationer” er der udgivet 12 billedhæfter, hvorimod ”Barfod-Sagaen” er gennemillustreret. Siden 1982 har foreningen udsendt årlige hæfter af ”Fodnoter” med sidste nyt (og rettelser) om slægten. Foreningen oprettede i 2009 en digital stamtavle ( http://stamtavle.barfod-barfoed.dk ), som indeholder alle data og billeder fra Barfod Sagaen samt efterfølgende Fodnoter. Den digitale stamtavle opdateres med data og fotos i det omfang, som disse tilflyder Foreningen.
Gennem tiden har foreningen i høj grad også været en selskabelig forening, hvor man mødtes til hyggeligt samvær. Foruden den årlige generalforsamling med efterfølgende slægtsmøde prøver foreningen at afholde yderligere et årligt arrangement bl.a. til Frihedsmuseet, hvor Jørgen Barfod en årrække var leder.
Det er blevet til nogle legendariske ture, som f.eks. til Isle of Man i 1979, hvortil slægten var inviteret af den stedlige regering, for at fejre parlamentet ”Tynwald’s” 1000 års jubilæum. En stedlig historiker havde nemlig fundet ud af, at Barfødderne efter al sandsynlighed stammede fra de gamle vikingekonger der regerede hér for 1000 år siden. Det ville også betyde, at Barfod-slægten var beslægtet med den svenske Skuncke-familie og den norske Skanke-ditto. Året efter besøgtes den nyopdagede søster-slægt ”Skunckerne” i Jämtland (måske burde vi egentlig hedde ”Skinke”?).
Steder med tilknytning til Barfod-Slægten bliver i det hele taget ofte besøgt, og det er blevet til adskillige besøg i slægtskirken i Nørre Nebel, hvorfra stamfaderen Jens Barfod stammer, og hvor Barfodvåbnet stadig findes i forreste stolestade. Slægtsforeningens besøg er ligefrem nævnt i kirkens informationsfolder. Seneste besøg var i 2005 i forbindelse med familiens 550 års jubilæum, som også fejredes med hyggelig middag og besøg på den nu moderne Sædding Storgård, hvor Jens Barfod residerede.
Lars Hoffmann Barfod
Oktober 2011