36 børn og voksne mødte op til Slægtsforeningens arrangement på Holmen, som startede med brunch på ”Krudthuset”, – en af Holmens gamle bastioner. På Søværnets Dykkerskole nær ved fortalte dykkerlæge Charlotte Barfod om uddannelsen til dykker og viste det komlicerede tekniske udstyr, der hører til uddannelsen. Vi var heldige at få demonstreret hele udstyret ved dykning med 2 bolts hjelm. Udstyret virkede, dykkeren kom op igen, omend han ikke var helt så tør i tøjet bagefter, som da han krøb i dykkerdragten 🙂
Frederik d. 5.’s berømte mastekran fra 1749 blev besteget, og man beundrede den solide tømmerkonstruktion, som holdes sammen udelukkende med træ. Også den herlige udsigt over Københavns havn blev beundret.