Christen Hansen Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Inger Kirstine Kjersgaard den 24 maj 1780. Inger (datter af Peter Kjersgaard) blev født den 16 maj 1743 i Randers; døde den 29 maj 1824 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,16

Notater:

Den 7. april 1763 blev "blev min ejegode kone forløst efter 3 dages jammerlig barselsnød med stor besværlighed ved Monsieur Siersted, grev Rantzous kammertjener, med en datter, som ej af sine forældre blev set i dette liv".

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,17

Notater:

To år senere den 14. februar 1765 fødte min ejegode kone mig en liden datter, som kom død til verden i Skalkendrup præstegård ved Nyborg og blev begravet i Avnslev kirke.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,18

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,19

Notater:

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

Else blev gift med Peter Trolle Priergaard den 18 dec. 1792 i Madame Barfoeds hus i Nakskov. Peter blev født den 18 dec. 1767 i Nakskov; døde den 1 feb. 1834 i Søllested. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Christine Elisabeth Priergaard den 8 aug. 1827 i Halsted. Christine (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 5 aug. 1800 i Lille Løjtofte; døde den 11 mar. 1887 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Hans Peter Barfoed den 8 aug. 1827 i Halsted. Hans (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse) blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Diderik Bech Lønborg [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Magnus Kruse Barfoed den 22 okt. 1828 i Søllested. Magnus (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort) blev født den 28 jun. 1801 i Branderup; døde den 16 sep. 1858 i Arninge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kancelliråd
• Referencenummer: XIV,22

Notater:

Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

Døbt:
Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

Christen blev gift med Caroline Elisabeth Ratjen den 2 mar. 1827 i Holtug Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. Caroline (datter af Hans Henrik Ratjen og Anna f. Gjelstrup) blev født den 09 feb. 1802 i Stadager; døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,23

Notater:

I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25)

Hans blev gift med Anna Emilie George den 17 nov. 1824 i København, Trinitatis sogn. Anna (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller) blev født den 29 nov. 1799; døde den 29 nov. 1877; blev begravet den 5 dec. 1877 i Frederiksberg, Assistens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,24

Notater:

Magnus Kruse Barfoed blev student fra Århus i 1820. Den 18/7 1825 blev han cand.theol., men fik ikke noget embede før han den 9/3 1827 på eget an- og tilsvar blev personlig kapellan i Magleby og Holtug på Stevns. Den 5/11 1828 blev han ansat hos faderen i Fakse, efter at han i 1828 blev gift med en datter af sin fars søster, Sophie Priergaard. Endelig den 4/6 1831 fik han imidlertid sit eget kald som sognepræst til Ryde og Handbjerg i det nordlige Jylland. Her var han, indtil han den 21/4 1848 blev sognepræst til Arninge, hvor han døde 1858. Hans kone overlevede ham til 1899. De adopterede ét barn (XV,26)

Magnus blev gift med Sophie Priergaard den 22 okt. 1828 i Søllested. Sophie (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 1 nov. 1806 i Lille Løgtofte; døde den 7 dec. 1899 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handelsbetjent og købmand
• Referencenummer: XIV,25

Notater:

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Christian blev gift med Johanne Marie Grouleff den 26 mar. 1834 i Fakse. Johanne (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup) blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,26

Notater:

Georg Laurits Barfoed kom i 1820 i bogtrykkerlære i Randers og blev i 1826 bogtrykkersvend, hvorefter han fik arbejde i København. Han blev i 1828 ansat på Amager Birks kontor og i maj 1830 exam.jur., hvorpå han den 30/10 1830 blev fuldmægtig på borgmester- og herredskontoret i Nakskov. Den 25/9 1848 blev han prøveprokurator og den 7/11 1850 prokurator ved underretten i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov. Han ophørte med at praktisere i 1886 og flyttede til København, hvor han døde. De havde to børn (XV,32-33).

Georg blev gift med Caroline Erasmine Margrethe Hochland den 27 apr. 1838 i Nakskov. Caroline (datter af Christopher Severin Hochland og Hanne Birgitte f. Sievers) blev født den 24 dec. 1816 i Nakskov; døde den 16 maj 1889 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,27

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,28

Notater:

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

De havde seks børn (XV,34-39).

Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,29

Notater:

Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet.

Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster.

Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted.

Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen.

Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud."

"Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold."

I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.

Peter blev gift med Elisa Catinka Petrea Ringsted den 11 jul. 1840 i Helligåndskirken i København. Elisa (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer) blev født den 1 okt. 1812 i København; døde den 2 feb. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,30

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,31

Notater:

(XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.

Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.

Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)

Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne (datter af Andreas Thomsen og Frederikke Anna Gertrud Birkedal) blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,32

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,33

Notater:

(XIV,33) Gennem ham levede slægtens poetiske åre videre og kom til rig udfoldelse i familien. Han var født 1831 i Fakse og blev 1851 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Den 25/1 1858 blev han cand. theol. og derefter huslærer hos proprietær Dorph-Petersen på Barfredshøj samt hos greve Reventlow på Pederstrup. Året efter, den 22/8 1859, blev han lærer ved Borgerdydskolen i Nykøbing Falster. Den 2/7 1869 ordineredes han til sognepræst på Anholt og den 25/8 1873 til Nautrup, Sæby og Vile, hvor han blot var fire år indtil den 10/10 1877, da han blev sognepræst til Aars og Haubro, hvorefter han fra den 11/8 1886 sluttede som sognepræst til Tommerup. Det blev sagt om ham, at "det hjertelige og hjertensgode var ejendommeligt for ham og han var tillige, hvad jyderne kalder "en kunstig mand"; han var fuld af indfald, som han fremførte på en jævn og fornøjelig måde, og der var ingen personanseelse hos ham; han var jævn over for alle". Han døde efter en operation på Amtssygehuset i Århus 1896. Han havde fire børn.

Theofilus blev gift med Nielsine Margrethe Møller den 17 maj 1861 i Thoreby. Nielsine (datter af Hans Ulrik M?ller og Marie Louise Hulda f. Sidenius) blev født den 23 sep. 1835 i Radsted sogn, Maribo amt; blev døbt den 13 MAJ 1836 i Radsted sogn, Maribo amt; døde den 6 jun. 1918 i ?lborg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,34

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,35

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,32

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,33

Notater:

(XIV,33) Gennem ham levede slægtens poetiske åre videre og kom til rig udfoldelse i familien. Han var født 1831 i Fakse og blev 1851 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Den 25/1 1858 blev han cand. theol. og derefter huslærer hos proprietær Dorph-Petersen på Barfredshøj samt hos greve Reventlow på Pederstrup. Året efter, den 22/8 1859, blev han lærer ved Borgerdydskolen i Nykøbing Falster. Den 2/7 1869 ordineredes han til sognepræst på Anholt og den 25/8 1873 til Nautrup, Sæby og Vile, hvor han blot var fire år indtil den 10/10 1877, da han blev sognepræst til Aars og Haubro, hvorefter han fra den 11/8 1886 sluttede som sognepræst til Tommerup. Det blev sagt om ham, at "det hjertelige og hjertensgode var ejendommeligt for ham og han var tillige, hvad jyderne kalder "en kunstig mand"; han var fuld af indfald, som han fremførte på en jævn og fornøjelig måde, og der var ingen personanseelse hos ham; han var jævn over for alle". Han døde efter en operation på Amtssygehuset i Århus 1896. Han havde fire børn.

Theofilus blev gift med Nielsine Margrethe Møller den 17 maj 1861 i Thoreby. Nielsine (datter af Hans Ulrik M?ller og Marie Louise Hulda f. Sidenius) blev født den 23 sep. 1835 i Radsted sogn, Maribo amt; blev døbt den 13 MAJ 1836 i Radsted sogn, Maribo amt; døde den 6 jun. 1918 i ?lborg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,34

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,35

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Litograf og fotograf

Familie/Ægtefælle/Partner: Conradine f. Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,26

Notater:

Sophie Christiane Hansen kom den 25/9 1833 i huset hos sin mors søster og onkel pastor Magnus Kruse Barfoed (XIV,24) i Arninge og blev adopteret af dem i 1847.

Sophie blev gift med Adolph John Hugo Barfoed den 8 sep. 1854 i Arninge. Adolph (søn af Hans Christian Theodor Barfoed og Anna Emilie George) blev født den 12 aug. 1827 i Korsør; døde den 24 mar. 1895. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,7

Notater:

Anna Marie Cathrine Charlotte Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,8

Notater:

Laura Henriette Adelaide Christiane Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,9

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,10

Notater:

Emma Elisabeth Julie Pouline Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand
• Referencenummer: XV,11

Notater:

Hans Peter Barfoed blev student fra Sorø i 1856 og den 17/1 1863 cand.jur. og året efter ansat som assistent i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og blev senere fuldmægtig i Stiftsskriverkontoret. De havde et barn (XVI,4).

Hans blev gift med Marie Herløw den 15 nov. 1873 i Holmens Kirke, Holmens Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Hans Ludvig Herløw og Bertha Maria Wilhelmine f. Lund) blev født den 19 okt. 1843 i Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev døbt den 1 dec. 1843 i Holmens Kirke, Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; døde den 17 jun. 1920 i Sankt Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; blev begravet den 23 jun. 1920 i Holmens Kirkegård, Holmens Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,12

Notater:

Henrik Ludvig Barfoed kom ulykkeligt af dage ved under et krampeanfald at drukne i et hjulspor på landevejen ved Regnegaard.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Dampmøller
• Referencenummer: XV,13

Notater:

Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10).

Martin blev gift med Frederikke Nicoline Margrethe Catrine Sandberg den 7 jan. 1865 i Store Heddinge kirke. Frederikke (datter af Peter Olsen Sandberg og Christine f. Larsen) blev født den 23 aug. 1844 i Store Heddinge sogn, Steve Herred, Præstø amt; blev døbt den 25 sep. 1844 i Store Heddinge kirke; døde den 27 feb. 1912 i Livjægergade 1, Frihavn sogn, Sokkenlun herred, København; blev begravet den 3 mar. 1912 i Garnisons Kirkegaard, Sokkelund herred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdejer, vicevært
• Referencenummer: XV,14

Notater:

Magnus Kruse Ratjen Barfoed overtog Rengegaard som bestyrer i 1868, hvorefter han 1874 overtog gården som ejer. Han solgte Rengegaard i 1883 og havde derpå forskellig beskæftigelse i København. Fra 1896 til 1898 var han blomsterhandler i Frederiksberg Alle og derefter vicevært til sin død. De havde fire børn (XVI,11-14).

Magnus blev gift med Helge Anna Georgia Olsen den 8 maj 1874 i Store Heddinge. Helge (datter af Hans Olsen og Hansine f. Hjort) blev født den 14 mar. 1854; døde den 21 dec. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,15

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant
• Referencenummer: XV,16

Notater:

Ehler Nicolaj Barfoed blev 1867 student fra Borgerdydskolen i København. Den 30/7 1869 udnævntes han til sekondløjtnant, den 1/5 1872 til premierløjtnant ved fodfolket og den 1/11 1880 blev han tilkommanderet som udjudant hos generalinspektøren for fodfolket. Den 17/4 1882 udnævntes han til kaptajn og kompagnichef for 23. batl. 2. komp., den 19/10 1886 blev han depotkommandør for 4. batl. og den 14/10 1895 oberstløjtnant og chef for 4. batl. Den 27/6 1898 trådte han imidlertid uden for nummer i hæren og udnævntes samme dag til chef for 2. udskrivningskreds. Han tog sin afsked fra hæren den 25/8 1908 og som udskrivningschef den 25/10 1910. Han var fra 1891 til 1898 medlem af Det krigsvidenskabelige Selskab's bestyrelse og tildeltes 13/2 Ridder af Dannebrog og den 28/4 1898 Dannebrogsmand. De havde fire børn (XVI,15-18).

Ehler blev gift med Agnes Henriette Ratjen den 7 jun. 1876 i Tårbæk. Agnes (datter af Ehler Nicolaj Julius Ratjen og Eline Marie f. Johansen) blev født den 20 okt. 1855 i Klampenborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,17

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsfoged
• Referencenummer: XV,18

Notater:

Adolph John Hugo Barfoed blev student 1846, hvorefter han læste jura og blev den 10/1 1853 og den 9/6 1859 cand.jur. Han fik stilling i 1853 som byfogedfuldmægtig i Nakskov, hvorefter han i 1854 blev gift med sin halvkusine. I 1857 blev han kopist i Landsover- samt Hof- og Stadsrettens skifteskriverkontor, indtil han 1861 blev birkedommer på Læsø og i 1870 herredsfoged og skriver i Bølling og Nørre herreder, hvor han boede i Skjern. 1878 blev han tillige bestyrer af de staten tilhørende Tipperenge i Ringkøbing fjord, og han blev den 21/7 1875 Ridder af Dannebrog. Efter sin kones død giftede han sig igen i 1888. Han havde ni børn med sin første kone (XVI,19-27) og tre børn med sin anden (XVI,28-30).

Adolph blev gift med Sophie Christiane Hansen den 8 sep. 1854 i Arninge. Sophie (datter af Hans Hansen og Nicoline Priergaard, datter af Magnus Kruse Barfoed og Sophie Priergaard) blev født den 4 jun. 1832 i Nykøbing Falster; døde den 30 sep. 1879 i Skjern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolph blev gift med Johanne Christensen Lildbæk den 17 jun. 1888 i Borris. Johanne (datter af Christen Nielsen Lildbæk og Ane Markussen) blev født den 23 apr. 1857; døde den 6 nov. 1942. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,19

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Pensionatejer
• Referencenummer: XV,20

Notater:

Ketty Elisa Caroline Barfoed var inspektrice i årene 1876 til 1885 på Sindsygeanstalten ved Århus, og havde derefter sammen med søsteren Emilie et pesionat i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,21

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overretssagfører
• Referencenummer: XV,22

Notater:

Theodor Cæsar Emil Barfoed blev student fra Horsens i 1855 og den 18/1 1861 cand.jur. Både før og efter sin eksamen var han manuduktør og blev nu sagførerfuldmægtig og assistent i Sø- og Handelsretten, hvor han fra 1862 til 1865 var redaktør af Sø- og Handelsrets Tidende. Han belv overretssagfører i København 1868 og døde her i 1897. De havde syv børn (XVI,31-37).

Theodor blev gift med Henriette Sophie Elisabeth Blichfeldt den 10 feb. 1861 i I huset i Østergade 20, København. Henriette (datter af Vilhelm Christian Frederik Blichfeldt og Harriet Emilie f. Møller) blev født den 4 feb. 1839 i København; blev døbt den 27 mar. 1839 i Garnisonskirken; døde den 4 sep. 1923 i På Solitudevej 15; Hellig Kors Sogn, København; blev begravet den 7 sep. 1923 i Holmens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,23

Notater:

Emilie Louise Augusta Barfoed havde sammen med søsteren Ketty pensionat i København.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ritmester, hovedkasserer, bibliotekar
• Referencenummer: XV,24

Notater:

Victor Henrik Valdemar Barfoed blev student fra Nykøbing Falster i 1862. Han meldte sig som frivillig til krigen 1864 og blev reserveofficersaspirant ved 6. dragonregiment. Den 31/12 1864 blev han officersaspirant ved kavalleriets reserve ved 3. dragonregiment, og fra den 19/7 1867 blev han med anciennitet fra 31/12 1864 sekondløjtnant i kavalleriets krigsreserve og den 26/12 1867 overført til 2. drogonregiment. Den 28/1 1869 blev han cand.polyt. og fra 1869 assistent i de sjællandske jernbaners hovedkontor. Den 15/2 1872 overførtes han til forstærkningen som løjtnant ved rytteriet. Samme år blev han fuldmægtig ved Statsbanernes hovedkassererkontor og tillige bibliotekar ved Sjællandske Statsbanepersonales Bibliotek. I 1890 blev han ritmester og 1901 hovedkasserer ved statsbanerne. Han blev Ridder af Dannebrog 1905. De havde to børn (XVI,38-39).

Victor blev gift med Frederikke Andersen den 30 apr. 1875 i Frederiksberg kirke. Frederikke (datter af Peter Andersen og Marianne f. Fabricius) blev født den 28 apr. 1852 i Mundelstrupgaard, Fårup sogn; blev døbt den 10 maj 1852 i Hjemmedøbt, fremstillet 20 okt. 1852 i Fårup kirke; døde den 11 maj 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, officer
• Referencenummer: XV,25

Notater:

Axel Julius Alfred Barfoed blev student og landmand. Fra den 8/1 til 20/4 1864 var han elev på reserveaspirantskolen for infanteriet og deltog som frivilig i krigen 1864 ved 8. regiment. Den 25/10 1864 blev han sekondløjtnant ved 8. batallion, men udvandrede i 1865 til USA. Den 15. april 1872 blev han i USA udnævnt til løjtnant ved 39. batalliion. Han var agent i USA.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Hospitalsforstander
• Referencenummer: XV,27

Notater:

Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47).

Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde
• Referencenummer: XV,28

Notater:

Anna Marie Adelaide Barfod var 1860 til 1872 husbestyrerinde hos biskop N.F.S.Grundtvig, hvorefter hun fra 1872 til 1876 havde et pensionat på Frederiksberg. Derefter boede hun fra 1876 til 1892 hos broderen Hans Peter i Ålborg indtil dennes død, hvorefter hun fik ophold i "Trøstens Bolig" i Ålborg indtil 1909, da hun flyttede til sin broderdatter Johanne Ammitzbøl i København, hvor hun døde 1909.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i handelsflåden
• Referencenummer: XV,29

Notater:

Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn (XVI,48-51).

Jens blev gift med Sophie Vilhelmine Mariane Nielsen den 26 apr. 1872 i Vor Frue, København. Sophie (datter af Hans Nielsen og Anna Carldine f. Petersen) blev født den 26 aug. 1847 i Christianshavn; døde den 2 aug. 1918 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,31

Notater:

Caroline Amalie Barfoed og Laurits Christian Clausen Barfod er tvillinger.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Manufakturhandler
• Referencenummer: XV,30

Notater:

Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling. De havde fem børn (XVI,52-56).

Laurits blev gift med Marie Augusta Ranfft den 31 aug. 1871 i Kalundborg. Marie (datter af Ferdinand Ranfft og Emilie Øvre) blev født den 21 maj 1842; døde den 9 feb. 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,32

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,33

Notater:

Laura Caroline Sophie Petrea Barfoed og hendes mand fik seks sønner og tre døtre.

Laura blev gift med Christian Carl Gøtzsche den 7 jun. 1867. Christian (søn af Henrik Frederik Gøtzsche og Anna Charlotte f. Bendtsen) blev født den 8 jul. 1835 i Gjerslev præstegård ved Holbæk; blev døbt den 5 OKT 1835 i Gjerslev kirke ved Holbæk; døde den 30 MAJ 1908 i Vester Aaby ved Svendborg; blev begravet i Vester Aaby kirkegård ved Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,34

Notater:

Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med.

Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen.

Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden.

I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906.

I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63).

Hans blev gift med Nielsmine Ostenfeld den 4 sep. 1868 i København. Nielsmine (datter af Peder Kristensen og Ane Kristine Andersdatter) blev født den 13 jul. 1841; døde den 7 mar. 1914 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,35

Notater:

Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod foretog sammen med sin far en rejse i Dalarne. Hun blev gift med sin halvfætter Jørgen la Cour til Brede Ladegaard. Efter hans død boede hun som enke de første 9 år på landbrugsskolen i Lyngby, fra 1907 til 1915 på Brede Ladegaard og derefter i Lyngby. De havde 4 sønner og 2 døtre.

Agathe blev gift med Jørgen Carl la Cour den 20 sep. 1867 i Vartov kirke. Jørgen (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 8 jun. 1838 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 10 OKT 1838 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 21 feb. 1898 i Diakonissestiftelsen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 25 feb. 1898 i Lyngby Gammel Kirkegård, Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,37

Notater:

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).

Ludvig blev gift med Beate Ferdinandine f. Winther den 10 nov. 1877 i Frederiksberg. Beate (datter af Johan Wilhelm Egternach Winther og Christine Ferdinandine f. Klagenberg) blev født den 16 sep. 1854 i København; døde den 11 jan. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,38

Notater:

Moderen var Laugine Nielsen og faderen sergent A.C. Jensen. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev adopteret ved kgl. bevilling den 25/8 1951. De har 2 sønner og 1 datter.

Hulda blev gift med Poul la Cour den 4 apr. 1873 i Askov. Poul (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 13 apr. 1846 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 5 jul. 1846 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 24 apr. 1908 i Askovhus, Malt Sogn, Malt Herred, Ribe Amt; blev begravet den 30 apr. 1908 i Malt Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,39

Notater:

Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.

Kirstine blev gift med Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour den 17 sep. 1875 i Vartov kirke, København. Peter (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 21 apr. 1852 i Jægergaarden ved Århus, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 29 apr. 1852 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; døde den 4 jun. 1926 i Død under et møde på Nyborg Strand, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt; blev begravet i Brandeslev Kirkegård, Brandeslev Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,40

Inger blev gift med Kristian Frank Henrik Sodemann den 1 aug. 1862 i Førslev. Kristian (søn af Hans Jacob Christopher Sodemann og Dorthea Catharina Marie f. Lietze) blev født den 12 sep. 1832 i Rostick; døde den 17 maj 1911 i Klemensker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,41

Notater:

Hans Peder Faxe Barfod blev student privat i 1966 og den 8/6 1870 cand.polit., hvorefter han i 1871 blev ansat som assistent ved de jyst-fynske statsbaner. I 1876 kom han til de lolland-falsterske jernbaners hovedkontor, hvor han året efter blev fuldmættig.

I 1891 blev han godsforvalter ved baroniet Juel-linge, hvor han var indtil 1908, da han den 1. maj blev registrator i Rigsarkivet i København. På Lolland havde han været medstifter af Maribos Understøttelsesforening, ligesom han var sekretær og kasserer for Lolland-Falsters Stifts afdeling af den af pastor Kaae stiftede plejehjemsforening. Da han flyttede til Juellinge blev han sekretær og kasserer for baroniets sygeplejeforening.

Efter at han var afgået fra Rigsarkivet den 1/11 1912 boede han fortsat på Frederiksberg indtil han døde her i 1923. De havde ét barn (XVI,76).

Hans blev gift med Katrine Kirstine Johanne Andersen den 1 okt. 1875 i Lille Lyngby. Katrine (datter af Peter Andreas Andersen og Petra Marie f. Rostrup) blev født den 27 feb. 1849 i Stubbekøbing; døde den 10 dec. 1910 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,42

Notater:

Karl Vilhelm Laurits Barfod døde som 5-årig af strubebetændelse.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: (XV,43)

Notater:

De havde tre døtre Inger og Laurie samt Anna, der adopteredes af Petras søster Inger Marie (XV,40).

Petra blev gift med Peter Mikael Laurentius Pedersen den 26 okt. 1877 i Lille Lyngby. Peter (søn af Gregers Pedersen og Ane Nielsine f. Eriksen) blev født den 1 jan. 1846 i København; døde den 15 nov. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,44

Notater:

Gustav Oluf Valdemar Barfod blev student fra Borgerdydskolen i København og underviste i et par år i Maribos skole og i forskellige mindre pigeskoler, før han den 29/6 1875 blev cand.theol. I et halvt års tid underviste han i Maribos skole indtil den 1/2 1876, idet han den 15/2 blev personel kapellan i Karlebo. Den 10/9 1879 blev han sognepræst til Nørre Snede og Ejstrup og den 10/5 1884 sognepræst til Skævinge og Gørløse. Den 15/4 1902 blev han provst for Strø og Holbo herreder, og udnævntes den 7/7 1909 til Ridder af Dannebrog. Han var en dygtig og nidkær præst, som gik meget op i sin præstegerning, og desuden har han udført en litterær virksomhed ved at få sine prædikener trykt i forskellige kirkelige blade og bl.a. til bladet "Hindholm" samt fået trykt nogle optegnelser om sine forældre i et mindre oplag til slægt og venner. Han havde 9 børn (XVI,77-85).

Gustav blev gift med Gertrud Petronelle Edle Tagea Schack den 12 jun. 1877 i København. Gertrud (datter af Marcus Andreas Tage Schack og Hilleborg Marie f. Bruun) blev født den 21 jul. 1850 i Ring ved Horsens; døde den 11 mar. 1906 i Skævinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,45

Notater:

De havde fire sønner og to døtre.

Vitta blev gift med Søren Kaspar Villiam Rostrup den 4 apr. 1873 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. Søren (søn af Nicolaj Peter Rostrup og Bodil Hansdatter) blev født den 2 aug. 1845 i København; blev døbt den 26 okt 1845 i Trinitatis sogn, Sokkelund herred; døde den 7 nov. 1911; blev begravet den 13 jan. 1911 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,46

Notater:

Katinka Elise Andrea Barfod døde ugift på diakonissestiftelsen.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,47

Notater:

Efter søsteren Vittas død styrede Nina Vilhelmine huset for sin svoger Rostrup. Hun døde ugift.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Student
• Referencenummer: XV,48

Notater:

(XV,48) Født 1848. Blev student privat 1867 og påbegyndte et medicinstudium, men døde allerede samme år.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,49

Notater:

(XV,49) Næste datter får samme navn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,50

Notater:

(XV,50) Hun fik samme navn som søsteren, der kun blev 1½ år gammel og var død året før. Hun fik fire børn, af hvilke de tre yngste i maj 1957 fik Justitsministeriets tilladelse til at bære deres mors navn. Den ældste søn, Nils, der var født 16/2 1890 i Søby på Ærø, døde allerede den 25/5 1918.

Frederikke blev gift med Clemens Petersen den 11 nov. 1887 i Vaabensted. Clemens (søn af Niels Petersen og Julie Kirstine f. Bentzen) blev født den 18 jul. 1840 i Lindholm i Gjevning; døde den 12 jan. 1899 i Værum. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,51

Notater:

(XV,51) Født 1854 i Sørup i Angel og blev privat student 1874. Han kom derefter til landvæsenet indtil 1880; studerede senere teologi og blev cand. theol. den19/6 1885 og samme år den 22/10 blev han personlig kapellan i Vaabensted hos sin far. Den 21/7 blev han sognepræst til Øland ved Limfjorden, og den 23/5 1893 til Hvilsager og Lime, og endelig 31/10 1905 til Raarup. Han har skrevet "Bidrag til Øklosters og Oxholms Historie" i 1891 i Samlinger til jysk Historie og Topografi, og har desuden udgivet "Slægten Barfod" (Faxelinien) i 1898, samt i 1906-07 et par kirkelige taler. Han har seks børn.

Andreas blev gift med Ingeborg Prior den 24 okt. 1888 i København. Ingeborg (datter af Hans Vilhelm Prior og Anna Marie f. Wormer) blev født den 5 maj 1865 i København; døde den 7 mar. 1938 i Gentofte; blev begravet i Raarup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,52

Notater:

(XV,52) Var dødfødt.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,53

Notater:

(XV,53) Født 1858 og blev student fra Nykøbing Falster 1876, samt cand. theol. den 22/1 1884. Fra februar 1884 til sommeren 1885 var han religionslærer ved forskellige pigeskoler i København og den 22/10 blev han personlig kapellan i Vordingborg. Hér var han fra december 1886 til sommeren 1887 fungerende sognepræst og derefter lærer ved Melchiors Skole i København, indtil han 5/3 1888 blev kateket ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Den 1/4 1888 blev han tillige inspektør ved Linnésgades Latin- og Realskole i København. Den 1/4 1891 blev han sognepræst til Glenstrup, hvor hans kone døde 1898, få dage efter at have født en dødfødt søn. Han giftede sig atter i 1908 og ægteparret adopterede en datter i 1911 (XVI,96). 6/3 1909 blev han sognepræst til Alsted og Fjenneslev, men tog sin afsked 10/10 1924. Fra 1926 til 1932 var han præst ved Københavns Sygehjem i Ordrup, indtil han på grund af sygdom opgav dette arbejde. Han skrev fra 1898 til 1901 en række artikler i Højskolebladet og i Dansk Kirketidende. Som nævnt fik han en dødfødt søn med sin første kone og adopterede en datter med sin anden. Bopæl i Ordrup Clarasvej 11.

Benjamin blev gift med Anna Dorthea Vilhelmine Hjort Østergaard den 5 jun. 1894 i Randers. Anna (datter af Carl Christian Sophus Østergaard og Anna Dorteha Sofie f. Hjort) blev født den 15 jun. 1870 i Nykøbing Falster; døde den 24 mar. 1898 i Glenstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benjamin blev gift med Else Spangenberg den 9 sep. 1908 i Frederikskirken i København. Else (datter af Carl Frederik Spangenberg og Gudrun Marie Katrine f. Madsen) blev født den 28 feb. 1888 i Frederiksberggade 34, Vor Frue Sogn, København; blev døbt i i Fremstillet Vartorv hospital; døde den 27 aug. 1958 i Gentofte Amtssygehus; blev begravet den 01 sep. 1958 i Ordrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,54

Notater:

(XV,54) Født i 1860 og student fra Borgeredydskolen på Christianshavn 1879. Den 18/6 1884 blev han cand. theol. og fra efteråret samme år var han lærer ved forskellige private drenge- og pigeskoler i København. Den 6/1 1885 blev han ansat som lærer ved Vordingborg private Realskole og det private seminarium i Vordingborg. Den 20/2 1890 blev han sognepræst til Sønderholm og Frejlev og den 26/2 sognepræst til Hjørlunde, hvor han var til sin afsked i 1932. Han udgav "Iagttagelser over Sydsjællands Fugle" i 1892 og skrev siden adskillige artikler i "Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift" og i "Zeitschrift für Ornithologie und Oologie". Som ornitolog opnåede han europæisk berømmelse, og han studerede især gøgen, hvilket forårsagede, at han fik navnet "Gøgepræsten". Han havde i sin præstegård en af Europas største samlinger af gøgeæg, som blev overdraget til Zoologisk Museum efter hans død. Han var en særdeles efterspurgt foredragsholder både på grund af sit indgående kendskab og tillige fordi han var meget slagfærdig. Engang var han kommet med til et konfirmationsgilde og ved bordet sagde hans sidemand: "Det var ellers en velkonfirmerert snaps, pastoren har fået skænket op" "Nej, konfirmeret er den ikke" sagde pastoren, "Den skal først til præsten, og det gør den nu" hvorefter han drak den ud i et drag. Han var på mange rejser for at studere fugle, og mange ornitologer kom også til ham. Så længe han var i stand til det, kunne man finde ham forår og sommer strejfende om i skoven eller klatrende i træer, og lige til det sidste var han med vennerne vadende rundt i Esrum søs rørskove på jagt efter gøgeæg i rørsangernes reder. Som 75-årig deltog han endog i en ornitologisk ekspedition i Afrika, og den 25/7 1940 blev han Ridder af Dannebrog. Desuden havde han en poetisk åre, som han flittigt gjorde brug af. Han havde fem børn.

Kristen blev gift med Emilie Frederikke Marie Fogh den 22 maj 1885 i St. Jacobs-kirken i København. Emilie (datter af Edvard Adolph Christian Fogh og Henriette Louise f. Winstrup) blev født den 13 feb. 1860 i København; døde den 15 jul. 1913 i Hjørlunde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,55

Notater:

(XV,55).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,56

Notater:

(XV,56) Fik samme navn som sin søster, der var død året før, kun to år gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,57

Notater:

(XV,57) Født 1862 i Nykøbing Falster og blev 1880 student fra Borgerdydskolen dér. Den 21/2 1887 blev han cand. theol. og den 1/10 samme år medhjælper hos psror Krebs i Nørre Aaby og Indslev, for så den 4/5 1888 at blive residerende kapellan i Sønder Omme og Houen. Den 7/6 1892 blev han sognepræst til Hyllested og Rosmos, den 8/5 1897 til Tanderup og den 15/2 1904 til Nørre Tranders. Han har skrevet artikler om plejehjemssagen samt nogle kirkelige artikler i forskellige blade foruden om afholdssagen. En af sønnerne har skrevet om ham "Han var en smuk mand. Det stærke ansigt var kronet af en vældig hvid manke. Samvittighedsfuld var han og gjorde meget ud af alt, hvad han havde med at gøre. Og så var han en glad mand, kendt for sin rungende latter. Han spredte fest om sig, hvor han kom". Han døde i 1922 efter langvarig sygdom for hvilken han forgæves havde søgt helbredelse i Hofgastein. Hans enke levede til 1952. Havde fem børn.

Hans blev gift med Thyra Dagmar Juliane Margrethe Christine Petersen den 8 aug. 1888 i Middelfart. Thyra (datter af Lars Peter Jeremias Petersen og Christiane Frederikke f. Smith) blev født den 4 dec. 1864; døde den 30 okt. 1952 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,58

Notater:

(XV,58).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Assistent
• Referencenummer: XV,59

Notater:

(XV,59) Født 1866 og tog præliminæreksamen i 1883. 1896 blev han student fra Odense og arbejdede siden på nogle forskellige mekaniske værksteder og på nogle private kontorer. Den 1/2 1899 blev han ansat som assistent i Landbygningernes almindelige Brandforsikring og døde ugift i København i 1933.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Bygningsinspektør
• Referencenummer: XV,60

Notater:

(XV,60) Født 1869 og tog præliminæreksamen i 1886, hvorefter han var tømrerlærling til 1890. Derefter kom han i hæren og blev den 3/10 1892 sekondløjtnant i Ingeniørkorpset. Den 1/9 1895 blev han vejassistent og bygningsinspektør i Middelfart. 1/1 1899 blev han løjtnant i forstærkningen. Har tre børn.

Ludvig blev gift med Ane Hedvig Poulsen den 31 aug. 1897 i Horsens. Ane (datter af Jens Christian Poulsen og Margrethe Christine f. Sørensen) blev født den 18 feb. 1875 i Harboøre. [Gruppeskema] [Familietavle]