Notater
Match 1 til 50 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | 1840: Kapellan i Vestenskov Sogn, Lolland, Maribo Amt 1850: Sognepræst i Veerst Sogn, Ribe Amt | Wraae, Carl Emil (I7574)
|
| 2 | Folketælling 1880: Svendborg, Langelands Nørre, Bøstrup, Leibølle by, Bøstrup sogn, et hus, 28, FT-1880, C6586 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Mads Nielsen 44 Gift husfader, træskomand Tryggeløv sogn Mathine Marie Nielsen født Hansen 31 Gift hans hustru Snøde sogn Niels Rasmussen Nielsen 10 Ugift deres børn Bøstrup sogn Anton Nielsen 9 Ugift deres børn Bøstrup sogn Hans Peter Nielsen 5 Ugift deres børn Bøstrup sogn Anine Hansine Nielsen 4 Ugift deres børn Bøstrup sogn Johanne Marie Nielsen 1 Ugift deres børn Bøstrup sogn Folketælling 1890: Svendborg, Langelands Nørre, Bøstrup, Leibølle By, Bøstrup sogn, hus, 20, FT-1890, B0661 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Mads Nielsen 54 Gift husfader træskomand Tryggeløv sogn Martine Marie Nielsen 41 Gift husmoder Snøde sogn Anine Hansen Nielsen 14 Ugift barn Bøstrup Johanne Marie Nielsen 11 Ugift " [barn] " [Bøstrup] Harald Henrik Nielsen 9 Ugift " [barn] " [Bøstrup] Hans Johansen Nielsen 7 Ugift " [barn] " [Bøstrup] Anna Frederikke Nielsen 3 Ugift " [barn] " [Bøstrup] | Nielsen, Mads (I2434)
|
| 3 | (XIII,79) Da han kun blev få dage gammel, får den næste søn også dette navn. | Barfoth, Ejlert (I1449)
|
| 4 | Datter af hovslager Thore Månsson Bock og Elsa Jørgensdotter. Hun fik ti børn. | Thoresdotter, Elsa (I1716)
|
| 5 | Født i 1881 i Hörnsjö. Overbanemester ved S. J.. Modtog medaljen "För nit och redlighet i rikets tjänst". Antog navnet Ocklin i 1934. Var tidligere gift, men har en søn med Signe Christiansson. | Ocklin, Jakob Olsson (I3931)
|
| 6 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Westh, Knud Verner Drejer (I2241)
|
| 7 | (0,1) Teori: Mikkel Nielsen (eller Nilsen) Barfod?. Har muligvis været gift anden gang med en Skiernow, som ifølge én teori er mor til Niels (I,1). Levede 1350 (stamfar til Barfod-slægten?). Teori: En søster Guldbrand. En bror Olof - levede i 1380, gift med en datter til en baron af Talgö (stamfar til Skancke-slægten (Norge)?). En bror Lafrans. En bror Peder - levede 1410 (stamfar til Skuncke-slægten (Sverige)?). En bror Ture. En bror Thord - levede 1366. | ?, Mikkel (I3461)
|
| 8 | (I,2) Teori. | Olof (I3463)
|
| 9 | (II,1) Formentlig søn af Niels (I,1). Han må vel være født omkring 1400, og første gang vi møder ham er den 5/6 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14/4 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter, "som nu er i gænge i Ribe", og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2/3 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren. Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte dentil slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække. Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder. I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til Sct. Hans kloster i Viborg. Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (d.v.s. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden. Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en "udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen", og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne. Sagen behandledes Sct. Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, "at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend". Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården. I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tings-vidner, at de var de bedste gårde i de to byer. Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31/3 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til Sct. Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke. Han er gift to gange og har to (kendte) børn med hver af sine koner. (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V side 370, Danske Domme bd. I side 42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 side 150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.). | Barfod, Albert (I3464)
|
| 10 | (III,1) Vi kender ikke ret meget til Marquard Barfod, da han sandsynligvis er død forholdsvis ung. Han nævnes d. 21/12 1460 og d. 29/5 1461 ved et skifte efter Marquard Skiernow "på vore og vore husfruers og søskendes vegne" sammen med ridder Ove Lange, og væbneren Erik Petersen i Fjælderup og Nis Henriksen Prip. Han må imidlertid være død før faderen (i 1468), da han ikke nævnes til Alsted, men denne overgår til hans søster. Der er bevaret segl med våben både fra Marquard og fra hans far, og begge våben har 3 til 4 fodsåler, men bemærkelsesværdigt er det, at farverne i Marquards våben er røde fødder på et sølv-felt svarende til Skiernows tre røde murstensstabler på et sølvfarvet felt (Rep. Dipl. d. 29/5 1461 og Danske adelige Sigiller). Han har haft i hvert tilfælde en søn, sandsynligvis 3 og en datter (IV,1-2-3-4). | Barfod, Marquard (I3469)
|
| 11 | (III,2) Se under hendes mands biografi. | navn, Datter med ukendt (I3471)
|
| 12 | (III,3) Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således: Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto. Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner. Vedr. arv, se under Anne Barfod (søsteren) og Erik Vesteni. Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således: 1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over helelandet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst. | Barfod, Jens (I3473)
|
| 13 | (III,4) Se under ægtefælle. | Barfod, Anne (I3475)
|
| 14 | (IV,1) Nævnes den 20/11451, da han havde været sendt som bud til Wismar, og den 12/12 1460 anbefales han til et kannikembede i Ribe, hvor vi ser ham omtalt som mester og kannik den 6/3 1461. Det sidste vi hører om ham er den 1/5 1510, da to borgmestre i Ribe har gjort et mageskifte med Ribe kapitel, hvor kapitlet havde et stykke jord, "som mester Niels Marquardsens abildgård er på" mod et stykke jord, som mester Marquardsens søster nu har i leje (Miss. fra Christian I og kong Hans tid d. 20/1 1451, d. 6/3 1461 og 12/12 1460, Repertorium nr. 11.530 d. 1/5 1510). | Barfod, Niels Marquardsen (I3477)
|
| 15 | (IV,2) Er formentlig bror til Niels (IV,1). Han kendes kun fra den 8/8 1457, da dronning Dorothea benævner ham som kongens kapellan og anbefaler ham , idet paven har givet ham et kanonikat i Lund (Miss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 8/8 1457). | Marquardsen, Mikkel (I3478)
|
| 16 | (IV,3) Formentlig bror til Niels og Mikkel (IV,1 og IV,2). Han har været kongens skriver og den 26/3 1507 anbefales han af kongen til ærkedegnedømmet i Ribe og omtales iøvrigt som ærkedegn den 28/4 1508 (Misss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 28/4 1508 og repertorium nr. 10.788 d. 26/3 1507). | Marquardsen, Mattis (I3479)
|
| 17 | (IV,4) Er omtalt sammen med broderen Niels (IV,1) i 1510. Det kan være hende, der er blevet gift med Olof Skanke, men vi kan ikke nævne noget årstal. De havde i givet fald en søn (V, 6). Se også under mandens biografi. | Barfod, Datter med ukendt fornavn (I3480)
|
| 18 | (IV,5) Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far. Den 13/3 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel. I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred. Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde fem børn (V,1-5) (De ældste archivreg. III d. 13/3 1493, 1494 og 1502). | Barfod, Knud (I3482)
|
| 19 | (IV,6) Blev den 29. juli 1483 immatrikuleret ved Universitetet i Rostock og den 14. maj (?) i Køln. Han nævnes siden som kannik i Ribe 1491 og i 1494, da han med sin bror som tingholder fik lovhævd på Vester herreds ting på noget gods Ribe kapitel havde i Henne sogn. Senere blev han også rektor i Ribe (De ældste archivregn. 1492). | Barfod, Hans (I3484)
|
| 20 | (IX,1) Blev kun 12 år gammel. | Barfod, Edele (I2643)
|
| 21 | (IX,10) Født 1609 i Øsse og findes i november 1637 opført blandt dem, der havde fået plads på Regensen i Roskilde. Han blev student fra Roskilde i 1638 under navnet Lambertus Pauli Oessennius og blev den 8/10 1645 ordineret som sognepræst til Thorstrup og Horne i Ribe stift. Han var som gejstlig repræsentant medunderskriver på det dokument, der overlod den enevældige magt til kongen efter den ulykkelige svenskerkrig, hvor adelen var kommet til kort. Han fik børnene Karen, Ane, Maren, Poul, Iver, og Gert, der alle døde som små. | Barfod, Lambert Poulsen (I3895)
|
| 22 | (IX,11). | Barfod, Karen Poulsdatter (I3903)
|
| 23 | (IX,12). | Barfod, Kirsten Poulsdatter (I3905)
|
| 24 | (IX,15) Rejste til København og blev den 1/3 1679 antaget blandt månedstjenerne på Bremerholm som bødker for 3 rdl. om måneden. Han kom samme år til søs ombord på orlogsskibet WRANGELS PALAIS, hvor han sidste gang fik løn den 25/10 1679. Han fik desuden ombord klæde for 1 rdl. 2 mark. Efter krigen var slut flyttede han til Næstved, hvor han blev gift og fik 5 børn. Ved et skifte den4/4 1688 ser vi, at han havde en gæld på 2 mark. | Barfoed, Hans Lauritsen (I3682)
|
| 25 | (IX,16) Den 18/2 1684 gjorde han forsikring til tinge for stedsønnerne Carl og Christoffers arv. I 1688 var han forlover ved Niels Barfoeds bryllup og han boede i 1689 som snedker i et hjørnehus i Skindergade, matr. nr. 82 i Frimands Kvarter. Den 13/11 1695 var han rodemester i Frimands Kvarter, og han døde den 12. juni 1705 i sin ejendom på Gråbrødre Torv i København. Den 25/6 1705 blev der foretaget skifte med hans datter Marie Kirstine Barfoed (X,42) som eneste arving. Herved får vi et indblik i et interessant ejendomsforhold: I boet blev der takseret en del bøger, hvoraf fire fremhæves. Det var Frederik III.s Bibel på dansk, der blev vurderet til 2 rdl., "Egidium Honum Postil" takseret til 1 rdl., en gammel tysk historiebog til 6 skilling og en "Forklaring over Davis Psalmer" på tysk, som var sat til 8 skilling foruden adskillige "gamle" bøger, tyske og danske, der samlet vurderes til 8 skilling. Herudover blev også ejendommen vurderet og sat til 1050 rdl., sølv til 102 rdl. 5 mark, tin for 27 rdl. 12 skilling, kobber til 12 rdl. 1 mark 4 skilling og messing til 3 rdl. 5 mark 8 skilling og endelig jernfang, bliktøj og stentøj til 4 rdl. 5 mark 8 skilling. Endvidere var det selvfølgelig naturligt for en snedker, at der var trævarer for 99 rdl. 4 mark og 4 skilling og snedkerværktøj for 10 rdl. 2 mark 5 skilling. Der var desuden linklæder, overlagen, bord- og bænkeklæder for 124 rdl. 5 mark 8 skilling samt sengeklæder for 54 rdl. 8 skilling, hvilket ialt gav en formue på 1493 rdl. 1 mark 12 skilling. Huset blev solgt ved en auktion til en plattenslager Peder Sørensen for 1622 rdl. og altså et pænt stykke over vurderingen, og løsøret solgtes for 271 rdl. 5 mark 14 skilling. Efter at alt skyldigt var fratrukket, blev der tilbage en formue på 942 rdl. 3 mark, som datteren arvede, hvilket var i rede penge 676 rdl. 5 mark 4 skilling samt in natura for 265 rdl. 3 mark 12 skilling, så man kan vel nok sige, at datteren var en rig pige. | Barfoed, Thomas Lauritsen (I3691)
|
| 26 | (IX,17) Vi hører første gang om ham, da han i 1681 angives som skipper af Troense på en jagt på 7 læster, der tilhørte hans ældre bror kaptajn Niels Lauritsen Barfoed (IX,14 omtalt i kap. 5). I de følgende 10 år er Jens skipper på denne jagt, og den 19. december 1694 aflagde han borgered i Svendborg, hvilket tyder på, at han er flyttet til byen. I 1696 deltog han sammen med borgmester og råd samt 12 andre borgere i konsumptionsligningen, og den 3. januar 1698 var han takserborger. Året efter havde han langvarige tvistigheder med feldbereder Knud Pedersen om vandløbet fra byens bæk, der flød mellem deres gårde og plankeværker, indtil de blev endeligt forligt den 9. januar 1699. Han havde tre børn. | Barfoed, Jens Lauritsen (I2504)
|
| 27 | (IX,18) Admiralens yngste søster flyttede også til København. Hér blev hun viet til kgl. køkkeninspektør Nicolaj Wiwet, som hun havde lært at kende ved hoffet, hvor hun var amme for de kongelige børn (formentlig bl.a. Chirstian VI, "Nutrices Sernissemorum"), og man kan herefter se en vis forbindelse til admiralen Niels Barfoed, der både har haft gode fortalere hos sin svoger Michel Michelsen, der var søfiskal, d.v.s. en art domsmyndighed i søetaten, der var ret højt placeret, og desuden gennem sin søsters forbindelse til selveste kongehuset, hvilket nok kan forklare et og andet i hans karriere. Marie Barfoeds stilling fik naturligvis også betydning for hendes mand. Efter Nyboder var bygget 1631 til 1643, og efter at Nyholm var anlagt under Christian V, skulle søfolkene fra Nyboder direkte ned til havnen for at blive sejlet over til Nyholm. Derved opstod en ny og betydningsfuld vej, Toldbodvej, og hvad er mere naturligt end at der også blev brug for en eller flere små beværtninger - og der kom mange (Jørgen H. Barfod: Christian IV.s Nyboder, Kbhvn. 1983, side 57). En af de bedre var Toldbod Vinhus, der efter først at have ligget i en træbygning i 1732, blev indrettet i en stor og grundmuret bygning, hvor også Toldhuset holdt til. Ved kgl. koncession af 20/6 1732 blev "den Wiwetske familie tilladt at bruge Toldhusets våninger her i staden med tilhørende privilegium til krohold uden nogen afgift mod at familien opførte en forsvarlig kroholds-bygning, og som når benådningen til sin tid ophører uden noget vederlag skal hjemfalde til Hans Majestæt Kongen". Således lød det i koncessionen, der blev givet til Marie Barfoed i stedet for de nålepenge på 200 rdl., som ellers blev tilstået dem, der havde opfostret de kongelige børn. Nicolaj Wiwet blev i øvrigt både kancelliråd, toldskriver og borgmester i København. | Barfoed, Marie (I3701)
|
| 28 | (IX,19) Boede i 1662 i Nykøbing Mors og var da hjælper for amtsskriveren i det nye amt, der var oprettet ved enevældens indførelse i 1660. Da henimod halvdelen af krongodset i Thy og Mors var solgt og administrationen derved var blevet mindre omfattende, forenedes de tre tidligere len Dueholm, Årum og Vestervig sammen under en amtmand og en amtsskriver. I tiden indtil 1671, da der kom nye bestallingsbreve, var der tre amtsskrivere her. Den første var ansat fra 1661 til 67, den anden fra 1667 til 69 og den tredje, der amtsskriver fra 1669 til 1671 var Thomas Barfoed (H. Støvring-Nielsen: Amtsforvalter Jens Hansen i Historisk Årbog for Thisted amt 1958 (side 419-422)). Derudover ved vi blot, at han var fadder i Ydby i 1673. Det var synligvis ham, der var regimentsskriver og auditør i 1673, og han er opført i regimentet med en årlig gage på 80 rdl., og endnu i 1675 nævnes han. | Barfoed, Thomas Pedersen (I1393)
|
| 29 | (IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff). Han fik fire børn. I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse. | Barfod, Peder Larsen/Lauritsen (I2644)
|
| 30 | (IX,20) Han nævnes 1678-79 i Ydby, 1680 i Heltborg og 1681-82 i Brendgård, hvor han sandsynligvis driver gården for sin gamle far. Han er endvidere omtalt som fadder 1687, og den 10/5 1694 boede han på Smerupgård, da han er tingsvidne på Refs herreds ting. Hans søn er Jacob Laursen Barfoed (X,46). | ukendt, Navn (I3715)
|
| 31 | (IX,20) Han nævnes 1678-79 i Ydby, 1680 i Heltborg og 1681-82 i Brendgård, hvor han sandsynligvis driver gården for sin gamle far. Han er endvidere omtalt som fadder 1687, og den 10/5 1694 boede han på Smerupgård, da han er tingsvidne på Refs herreds ting. Hans søn er Jacob Laursen Barfoed (X,46). | Barfoed, Laurids Pedersen (I1394)
|
| 32 | (IX,21) 1681 og 1683 fadder i Ydby. | Barfoed, Ellen (I1395)
|
| 33 | (IX,22) Er nok den ældste, da hun benævnes den gamle, da hun begraves 25/11 1737 i Gjessing på Tåsinge. | Barfod, Gye (I2512)
|
| 34 | (IX,23) Havde en søn (X,48). | Barfod, Rasmus (I2513)
|
| 35 | (IX,24) Havde to sønner (X,49-50). | Barfod, Jørgen Rasmussen (I2581)
|
| 36 | (IX,25). Vi kender ikke han navn. | Rasmussen, Rasmus (I2511)
|
| 37 | (IX,26) Blev den 24/3 1679 trolovet med Hans Rasmussen. | Barfod, Karen Rasmusdatter (I2517)
|
| 38 | (IX,27) Er muligvis søn af Thomas Barfod (Barefoot, VIII,18) eller beslægtet med ham, da han bliver guvernør i New Hampshire i 1685. | Barefoot, Walter (I3648)
|
| 39 | (IX,28) Vi kender ikke hans afstamning og har heller ikke noget årstal for ham bortset fra, at hans kone må være født ca. 1663, idet hun begraves den 26/5 1726 i en alder af 63 år. Det er muligvis dem, der har en datter Margrethe Barfod (X,52), der er døbt i 1679. | Barfoed, Hans Hansen (I3621)
|
| 40 | (IX,28). | Barfod, Hans Hansen (I3644)
|
| 41 | (IX,29) Omtales i et studenter-kompagni (i lighed med Niels Clausen Barfoed IX,41) under Københavns belejring 1659, hvor han angives at være i X mensae, men hvem han er søn af er ikke klart. | Barfoed, Niels Hansen (I3620)
|
| 42 | (IX,29). | Barfod, Niels Hansen (I3645)
|
| 43 | (IX,30) Nævnes blot i skiftet i 1654. | Barfod, Maren (I3587)
|
| 44 | (IX,31) Nævnes blot i skiftet i 1654. I Ribeborgeren Anders Andersen Spandets dagbogsoptegnelser omtales hun ved ægtefællens død i 1692 således: "Havde avlet med sin kære hustru, hæderlig og gudfrygtig matrone Anne Lauridsdatter Lydom 12 børn. Gud trøste alle bedrøvede". Som det ses havde der levet mange af slægten i flere præstegårde på egnen. | Barfod, Anne (I3588)
|
| 45 | (IX,32 er egentlig X generation) Han er den eneste, vi kender lidt til af søskendeflokken. Født ca. 1643 og blev student fra Ribe i 1662. Den 17. maj 1671 ansøgte han om at måtte blive efterfølger for præsten i Kvong og Lyne Hans Enevoldsen Dejbjærg, da denne afskrev sit embede på grund af sygdom. Han fik embedet og forblev hér til sin død den 9. maj 1688. Hans kone, Sophie Sørensdatter, som han var blevet gift med i 1685, døde kun ½ år efter ham i forbindelse med fødslen af et par tvillinger, Hans og Jens, der dog begge døde som spæde. | Barfod, Jens Lauritsen (I3589)
|
| 46 | (IX,33) Nævnes blot i skiftet i 1654. | Barfod, Ellen (I3593)
|
| 47 | (IX,34) Nævnes blot i skiftet i 1654. | Barfod, Peder (I3594)
|
| 48 | (IX,35) Nævnes blot i skiftet i 1654. | Barfod, Margrethe (I3595)
|
| 49 | (IX,36) Nævnes blot i skiftet i 1654. | Barfod, Christen (I3596)
|
| 50 | (IX,37) Studerede nogle måneder ved universitetet i Franecher som Olaus Frolichius (efter moderens pigenavn) Norwegus, jur & phil, og han blev siden indskrevet ved Københavns Universitet i 1660 under navnet Olaus Georgij Frøllichius, e schola Nidaros. Han angives som student i 1663 og døde formentlig 1674. | Barfoed, Oluf Jørgensen (I3610)
|