Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Anna Marie Elisabeth Tang Barfod

Anna Marie Elisabeth Tang Barfod

Kvinde 1914 - 2005  (91 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Anna Marie Elisabeth Tang BarfodAnna Marie Elisabeth Tang Barfod blev født den 27 feb. 1914 i Frederiksberg; døde den 28 feb. 2005.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lærerinde i legemsøvelser
    • Referencenummer: XVII,32

    Notater:

    Anna Marie Elisabeth Tang Barfod fik 1930 realeksamen fra Anna Barfods skole. I 1932-33 var hun lærerinde hos den danske gesandt i Stockholm, 1933-35 hos den danske gesandt i Moskva og gik derefter i 1935 på N.Zahles Seminarium, hvorfra hun tog afgangseksamen 1939 og blev umiddelbart herefter ansat som lærerinde under Frederiksberg skolevæsen. 1945-46 uddannede hun sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og fik eksamen herfra 1946. Fra 1946 til 1953 var hun lærerinde for prinsesse Margrethe på Amalienborg, og fortsatte herefter atter under Frederiksberg skolevæsen. I 1953 var hun på en 3 måneders rejse i USA for at studere forholdene i forskellige "Camps", hvor hun også holdt foredrag om Danmark og gav undervisning i børne- og kvindegymnastik. I 1959 blev hun gymanstiklærerinde ved Zahles Seminarium og på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og blev samme år udnævnt til vicegymnastikinspektør for øerne. Hun var medlem af slægtsforeningens bestyrelse indtil 1967. Denne periode varede en god halv snes år med megen kørsel rundt til skoler, mange kurser for studerende, for lærere og for seminariekolleger, og samtidig undervisning på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Dertil deltagelse i mange kurser, indenlands samt udenlands, fortrinsvis i Frankrig i franskkurser på universiteter samt i England med studium af Rudolf von Labans teorier, der var et fremherskende emne i de kurser hun selv gav. Juni 1980 blev hun førtidspensioneret fra Skolen på Duevej, hvorefter hun havde aftenskoleundervisning i Søllerød og Farum kommuner med motionsgymnastik, bevægelseslære, afspænding og "hensyntagende specialundervisning".

    Anna blev gift med Aage Vagn Schrøder Poulsen den 7 aug. 1959 i Søllerød Kirke. Aage (søn af Christian Poulsen og Valborg Sophie f. Schrøder) blev født den 20 jan. 1923 i København; døde den 28 apr. 1999. [Gruppeskema] [Familietavle]