Claus Lauritsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,5
• Døbt: 10 jul. 1662

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,6

Notater:

Ved skiftet efter Edele barfod og Hans Hansen Bolting i 1698 ses, at der var efterladt tre børn: Johan Otto Bolting, Stephen Bolting samt Claus Barfod Hansen Bolting, der imidlertid altid blot kaldte sig Claus Barfod, ligesom hans børn.

Edele blev gift med Hans Hansen Bolting den 12 jan. 1687 i Fraugde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,7
• Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

Notater:

(X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,8
• Døbt: 21 feb. 1666, Fraugde

Notater:

(X,,8) Født 1666 i Fraugde og er rejst udenlands efter 1687. Hans opholdssted kendes hverken i 1693, 1697 eller 1707, hvorfor han regnedes for at være død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,9
• Døbt: 5 maj 1667

Notater:

(X,9).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,10

Notater:

(X,10).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,11
• Døbt: 13 aug. 1671, Fraugde

Notater:

(X,11) Født 1671 i Fraugde og blev student fra Odense og immatrikuleret på Københavns Universitet i 1691, hvor han fik mester Jan Jac. Bircherod som vejleder. Den kåde student indridsede i 1693 sit navn på Mette Brahes epitafium i Fraugde kirke. Samme år bad hans far biskop Bircherod om at få kost i klosteret i København til sønnen og dennes bror Hans, der begge studerede. Niels blev cand. theol. og siden kabinetspræst på Tåsinge. Han døde i Svendborg i 1727 og blev begravet i Svendborg kirkes kor.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,12
• Døbt: 29 dec. 1672, Fraugde kirke

Notater:

(X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).

Hans blev gift med Sara Hansdatter den 1 sep. 1700. Sara (datter af Hans Tommesen og Johanne Jensdatter) blev født den 20 jul. 1675; døde den 7 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,13
• Døbt: 10 maj 1674, Fraugde kirke

Notater:

(X,13) Hun opdrog nevøerne Claus (XI,9) og Thomas (XI,8) på Sanderumgård.

Valborg blev gift med Jacob Rasmussen den 9 jul. 1706 i Skaarup. Jacob blev født i 1675; døde den 5 maj 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Manderup Clemmesen den 3 jan. 1720 i Fåborg. Manderup blev født i 1684; døde i 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,14
• Døbt: 11 nov. 1677, Fraugde kirke
• Beskæftigelse: 1687; Tjenestekarl hos etatsråd Knud Urne på Julskov

Notater:

(X,14) Født 1677 i Fraugde. Vi ved, at han 1687 tjente etatsråd Knud Urne på Julskov. I 1714 stod han desuden fadder i Nicolaj Kirke i København, men herudover ved vi blot, at han i 1727 levede et eller andet sted på Sjælland.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,15
• Døbt: 6 jul. 1679, Fraugde kirke

Notater:

(X,15) Født 1679. Hun blev gift med Daniel Pedersen, der døde før 1745, hvor hun endnu levede.

Familie/Ægtefælle/Partner: Daniel Pedersen. Daniel døde før 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn, gårdejer
• Referencenummer: XI,5
• Døbt: 28 nov. 1688, Rolsted sogn

Notater:

Claus Barfod blev i 1707 korporal og den 20/2 1712 blev han fendrik ved det fynske nationale infanteriregiment Ditlev Holstein. Den 18/11 1712 blev han sekondløjtnant ved samme regiment i Fredericia, og i 1714 blev han her gift med Christine Cirtzau, hvis far var sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Han blev forflyttet til København i 1716, da han den 7/9 blev garnisonsadjudant her. Vi ved, at han i 1719 boede i Anthonistræde 23, og i november 1722 blev han karakteriseret kaptajn, og i 1725 ejede han en gård i Gothersgade 173, der var et grundmuret hus i 2 etager med frontespice. Ulykkeligvis døde hans kone og blev begravet i 1726 ved Københavns Garnisonskirke. Han giftede sig igen i 1727. Selvom han efter den store brand i København i 1728 fik 10 års frihed for indkvartering i gården i Gothersgade flyttede han bort, da han den 10/4 1730 blev virkelig kaptajn ved det nordsjællandske infanteri regiment i Holbæk indtil korpsets reduktion i 1731. Han var da flyttet herud, idet han 1729 havde forpagtet Eriksholm og samme år købte han på auktion efter kommerceråd Chr. Hellegaard holbækgård med Merløse kirke for 3000 daler, men kirken solgte han dog igen for 650 daler.
Ulykkeligvis døde hans kone i 1726, og han giftede sig igen i 1727. Også hans anden kone døde tidligt, i 1734. Han blev da gift for tredje gang i 1739. Han ejede da foruden Holbækgård også to bondegårde i Kvanløse og én i Kyndby på ialt 25 tønder og 4 skæpper hartkorn samt en jord i Holbæks marker. I Holbæk kirkebog står i året 1751, at den 8. januar stod Karen Rasmusdatter skrifte for synd mod det sjette bud og udlagde til barnefader captajn Barfod, og en måned senere ser vi, at den 19/2 udstod captajn Barfod kirkens disciplin for synd imod det sjette bud. Han har da været 62 år. Efter et ulykkestilfælde den 7/6 1759 døde han. Arvingerne fragik arv og gæld og enken flyttede til København, hvor hun boede i Store Grønnegade nr. 228, men efter at hun et år tidligere havde haft et anfald af apoplexi, faldt hun pludselig om på gaden og brækkede et lårben og døde.
Han havde ni børn med sin første kone (XII,2-10), fire børn med sin anden kone (XII,11-13 samt XII,179) og to børn med sin tredje kone (XII,14-15).

Claus blev gift med Christine Cirtzau den 24 apr. 1714 i Fredericia. Christine blev begravet den 3 sep. 1726 i Københavns Garnisonskirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Catrine Aarbye den 27 maj 1727 i Holbæk. Catrine (datter af Henrik Jespersen Aarbye og Else Margethe Hellegaard) blev begravet den 18 jan. 1734 i Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Karen von Essen den 10 dec. 1739 i Skamstrup præstegård. Karen (datter af Nikolaj von Essen og Karen Pedersdatter Skade) døde den 5 jan. 1778; blev begravet den 9 jan. 1778 i Københavns Garnisonskirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,6

Notater:

(XI,6) Født i 1699 i Fraugde, hvor biskop Kingo døbte ham, mens bispinden holdt ham over dåben, men han blev dog kun 6 år gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

Else blev gift med Hans Pedersen den 9 dec. 1726 i København. Hans (søn af Peder og Christine) døde den 28 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,9
• Døbt: dec. 1703, Fraugde

Notater:

(XI,9) Født i 1703 og da hans far døde i 1707 blev han opfødt hos sin faster på Sanderumgård. Han blev apotekersvend og rejste derpå udenlands, hvor han blev immatrikuleret den 16 apr 1735 ved universitetet i Kønigsberg. Derefter kom han i 1739 til Zossen i Mark Brandenburg og erhvervede hér den 11/11 1739 det i 1707 grundede Stadtapotek fra materialvarehandler Fridrich Koehne. Han var den første uddannede apoteker hér og fik da i 1740 borgerret. Han blev i 1741 gift med Koehne's enke, der var født Meyer, og han blev en anset mand i byen, senere endog "stelvertretender" borgmester. Han fik en datter.

Claus blev gift med Dorothea Meyer den 10 aug. 1741 i Zossen, Mark Brandenburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,10
• Døbt: 14 nov. 1704, Fraugde kirke

Notater:

(XI,10) Blev begravet kun en uge efter broderen Christopher (XI,6), der dog blev seks år gammel, hvor Peter kun blev ½ år.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,11

Notater:

(XI,11) Født 1706 i Fraugde. Han kom 1721 i apotekerlære hos Peter von Westen og dennes søn Johan Christopher von Westen i Odense, og hér var han først syv år som lærling og derefter tre år som svend, og fik den 26/9 1731 sit testamonium af von Westen. Efter at have været et halvt års tid hos broderen kom han til apoteker Claus Seidelin i Nykøbing Falster, hvor han var et år inden han drog udenlands. Først gik rejsen til Tilsit hos apoteker Samuel Schultz, hvor han efter 1½ års tjeneste fik sit testamonium den 11/3 1733, og så gik rejsen videre til St. Petersborg, hvor han var på Hofapåoteket den 16/10 1734. I november 1738 var han i et særligt ærinde i Moskva på Hofapoteket og vendte så tilbage til St. Petersborg, men denne gang tjente han fra april til den 1/7 1739 på General-Land-Hospitalsapoteket. Det var i en urolig tid, han var i Rusland. Peter den Store var død 1725 og de følgende czarer styredes af russiske adelsmænd, der intrigerede mod hinanden. 1730 kom imidlertid Anna Ivanovna på tronen og hun tog magten og styrede med hård hånd i de ti år, hun regerede sammen med tyske adelsmænd. Knud Barfod kom dog ud af landet før kejserinde Anna døde i 1740 og et barn blev sat på tronen. Han rejste tilbage til Tyskland og var fra den 29/9 1739 til den 29/9 1740 (St. Michaelis dag) på Rådhusapoteket i Ultzen i Hannover og videre 1½ år i Brunsvig indtil kancellirådinde Holmsted kaldte ham hjem for fra Påske 1741 at være provisor på Nyborg Apotek. Han var en stor støtte for sin slægt og hjalp, når det var muligt. Han var ugift og døde i Nyborg 1761 og blev begravet i fru Holmsted's gravsted.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand hos sorenskriveren
• Referencenummer: XI,13

Notater:

(XI,13) Vi kender ikke hans fødselsår, men han var i tjeneste hos sorenskriver i Idd og Marker, Andreas Hofnagell, der også var postmester i Frederikshald. Han blev gift med Guri Larsdatter Nordbye, som var født ca. 1708. Den 13/1 1741 fik han oprejsning for en beskyldning om begået lejermål (d.v.s. voldtægt) og samme år den 8/5 (1741) fik ægteparret kgl. konfirmation på deres gensidige testamente. Han har sikkert da været syg, for han dør samme år i Frederikshald. Hun blev derefter gift igen efter kgl. bevilling den 8/12 1741 med købmand Hans Michelsen Storm i Christiania, hvor hun døde og blev begravet 1775.

Familie/Ægtefælle/Partner: Guri Larsdatter Nordbye. Guri blev født cirka 1708; blev begravet den 2 nov. 1775 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,14

Notater:

(XI,14). Død i barselsseng. Se under hendes mands biografi.

Karen blev gift med Thomas Hansen Vosgraff den 20 maj 1728 i Hvaler. Thomas (søn af Hans ? og Bodil Pedersdatter Vosgraff) blev født i 1697 i Idd; døde i 1740 i Idd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, bygdelensmand
• Referencenummer: XI,15

Notater:

(XI,15) Født 1709 og købte i 1729 halvdelen af gården Sandbrekke i tillæg til den del han havde arvet efter forældrene. Blev i 1730 gift med mari Andersdatter, der dog døde i 1738, hvorefter han giftede sig igen med Dorthe Olsdatter, der overlevede ham. Med sin første kone havde han to børn og med sin anden 5. Fra 1736 til 1740 var han bygdelensmand i Hvaler og i sit signet havde han en fritstående fod uden skjold og hjelm og med bogstaverne N.H.S.B..

Niels blev gift med Mari Andersdatter den 1 okt. 1730 i Hvaler. Mari (datter af Anders Stenersen og Mari Helgesdatter) blev begravet den 27 apr. 1738 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Dorthe Olsdatter den 15 mar. 1739 i Hvaler. Dorthe blev født i 1716 i Holte i Hvaler; blev begravet den 2 maj 1787 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Klokker
• Referencenummer: XI,139

Notater:

(XI,139) Kender vi blot fra 1732. Efter forældrenes død har han sandsynligvis med sine søskende boet hos svogeren Thomas Vosgraff, og den 23/7 1732 skrev sognepræst Lars Lange i Tune om ham til sin biskop Peder Hersleb, idet han beder om en ny klokker i "prestegjeldet". Han anbefalede da "et skikkeligt ungt menneske ved navn Christian Barfod. Hans far har været præst på Hvaløer, og er af slette vilkår, hvorover der var liden lejlighed at lade ham og hans andre søskende studere. Han er nu i hans svogers Hr. Thomas Vosgraffs hus, som er kapellan til Idd og Enningdalen, der læser han for en del af sognets ungdom". Vi ved ikke hvorledes det senere gik ham udover, at han var død før 1756 uden at efterlade sig livsarvinger. Muligvis er han død allerede i 1732, da en søstersøn i maj 1733 bliver døbt Christian.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,16

Notater:

(XI,16) Født i Christiansand og blev 1729 gift med Ole Simensen fra Langekil i Hvaler. Han købte i 1729 Gjurød og solgte den igen 1732, da de flyttede til Frederikshald (Halden), hvor han vistnok drev fiskeri. Han omkom imidlertid i tåge ved Lie-Landet og blev begravet i Hvaler i 1752, mens hans enke levede i små kår til hun døde i 1761.

Sille blev gift med Ole Simensen Langekil den 4 aug. 1729. Ole (søn af Simen Olesen og Helvig Helgesdatter) blev begravet den 7 apr. 1752 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: (XI,17)
• Døbt: 1 okt. 1713, Hvaler kirke

Notater:

(XI,17) De boede i Frederikshald og mens han var død inden 1768 levede hun muligvis endnu hér i 1781.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lorentz Hofman. Lorentz døde før 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,2

Notater:

Edle Dorthea barfoed blev gift meget mod sin vilje. Hun sagde, hun elskede en officer, og hun skal have erklæret, at hendes mand da heller aldrig skulle få en glad dag, så længe han levede. Tilsyneladende holdt hun ord, thi Smith ansøgte til sidst efter 20 års ægteskab kongen om at få hende indespærret, hvorefter Frederik V i en skrivelse til biskop Peder Hersleb resolverede: "Ved indkommen Memorial haver Sognepræsten i vor købstad Holbeck, Mag. Peter Smith for Os allerunderdanigst klagelig andraget, hvorledes hans Hustru Edel Dorthea Barfod er forfalden ej allene til så yderlig drukkenskab, at hun ikke nogen Dag eller Uge er ædru, men endog til et så uregerlig Sind og foragtelig og uchristelig Levemaade, at hun spolerer Huset med at slå Vinduer og Døre med andet i Huset i støkker, opbrekker i hans Fraværelse hans Skriver Chatol og forkommer hans papirer, samt begegner hans Børn og Folk med Skjeldsord, Hug og Slag, så at han for hans Hus og Embeds Fred, og ikke at exponere Liv og Velfærd, da hun daglig truer med Ulykke, er bleven nødtvungen at lade hende indeslutte og arrestere - - - Så giver vi Eder hermed tilkende, at Vi allernådigst have fundet for godt at formeddelte Mag. Peder Smiths Hustru skal i Pesthuset indsættes - - - og at Vi derhos ville have befalet, at hun om hun ikke i et års tid bedrer sig, hun derefter indsættes i Børnehuset til strengere Ave og Arbejde". sign på Fredensborg Slot den 18. juli 1755.
Pesthuset brugtes som en art galehus til indespærring, mens Børnehuset tillige var en straffeanstalt, men vi ved ikke hvorledes det gik for Edle Dorthea og det er usikkert, om hun nogensinde kom i Pesthuset. Omkostningerne, som præsten skulle betale, har muligvis været for store, og det er i hvert tilfælde sikkert, at hun var i hjemmet, da hendes søn Troels skulle ordineres til præst. Da tog hun nemilg en ny saks og afklippede alt hans hår og satte ham en pudret præsteparyk på hovedet. Saksen og håret gemte hun på lofter, hvor begge dele blev fundet, da gården mange år senere blev nedrevet. Det var et ulykkeligt hjem, hvor der opvoksede 9 børn.

Edel blev gift med Peter Troelsen Smith den 10 aug. 1735. Peter (søn af Troels Smith og Ellen Kaasbøll) blev født den 10 aug. 1707. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,3
• Døbt: 14 feb. 1716

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,4
• Døbt: 10 mar. 1717

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,5

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Løntnant
• Referencenummer: XII,6
• Døbt: 16 okt. 1719

Notater:

Hans Christoffer Barfoed havde admiral Barfoed som fadder, men ellers ved vi blot,, at han i 1759 var løjtnant i Trankebar i Ostindien.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,7
• Døbt: 1 jul. 1721

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,8
• Døbt: 5 feb. 1723

Notater:

Carl Vilhelm Barfoed blev døbt med bl.a. prinsen af Nordborg som fadder.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,9
• Døbt: 26 feb. 1724, København

Marie blev gift med Arnold Christian Dyssel den 1 aug. 1755 i Holbæk. Arnold blev født den 4 maj 1718 i Vrensted; døde i 1777. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Cand.theol.
• Referencenummer: XII,10

Notater:

Gerog Vilhelm Barfoed kom 1741 i Roskilde Skole, hvorfra han blev student 1746. Den 15/11 1749 blev han cand.theol. og prædikede den 22/11 1754 for dimis. Herefter opholdt han sig en tid i Halle i Tyskland, men kaldes i Fleksum Herreds gejstlige skifteprotokol for stud.med. Ved tyske universiteter uddannet mediciner og beskæftigede sig med koppeindpodning. Boede en tid hos pastor Wöldike i Gunderup nær Ålborg. Han døde på hjemrejse fra Hamborg.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kadet
• Referencenummer: XII,179

Notater:

Christian Hellegaard Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd Hellegaard, der da også siden testamenterede ham 600 rdl.. I 1744 blev han kadet på Asiatisk Kompagnis skib Tranquebar til rejse til Ostindien. Skibet ankom her den 10/7 1745, hvor han imidlertid blev bragt syg i land. Han fik da tillagt 15 rdl. til medicin, men selvom han muligvis blev rask forulykkede han vist med skibet, som den 27/1 1746 forlod Trankebar.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,11
• Døbt: 5 sep. 1730, Holbæk

Notater:

Vi ved ikke andet om Else Margrethe Barfod end at hun endnu levede i København 1759.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Matros
• Referencenummer: XII,11
• Døbt: 26 jul. 1732, Holbæk

Notater:

Jens Hellegaard Barfod blev båret til dåben af assessor Hellegaards frue fra Vognserup. Han var i 1754 matros på Asiatisk Kompagnis skib Princesse Lovise, og opholdt sig 1759 i Lybeck, hvorefter han tog på en Kinarejse, hvor han døde.

Andre begivenheder:

• Døbt: Holbæk kirke
• Referencenummer: XII,13

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand, gæstgiver
• Referencenummer: XII,14

Notater:

Nicolaj v. Essen Barfoed blev student fra Roskilde 1758. I modsætning til sine brødre blev han på landjorden og gik ind i hæren, hvor han var fenrik, men 1765-67 finder vi ham dog som thehandler i København. I 1765 blev han gift med Gothilf Schønning, som imidlertid døde i 1768. I 1772 blev han gift med Karen Zuschlag og vi finder ham angivet som fuldmægtig ved forhandlingskontoret i København, hvor de boede i Borgergade 86. De følgende år var han i Lübeck og omtales som "den lübske Barfoed", men den 6/7 1778 skriver han fra Skovgaard ved Viborg, at han ved sin afrejse fra Lübeck har efterladt sig kreditorer til hvem han overlader, hvad han måtte arve fra sin mor. Efter hans anden kone døde i 1785, giftede han sig igen 1787. De sidste år var han købmand og gæstgiver i Horsnes.
Med sin første kone, Gothilf Schønning fik han to børn (XIII,4-5). Med sin anden kone, Karen Zuschlag, fik han to børn (XIII,6-7). Med sin tredje kone, Dorthea Cathrine Fabricius, fik han otte børn (XIII,8-15).

Nicolaj blev gift med Gothilf Schønning den 12 jun. 1765 i Holbæk. Gothilf døde i 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nicolaj blev gift med Karen Zuschlag den 20 okt. 1772 i Køge. Karen (datter af Johan Christian Zuschlag og Edle Rasmusdatter Glorius Nørregaard) blev født den 31 jan. 1753 i Køge; døde i 1785 i Horsens. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nicolaj blev gift med Dorthea Cathrine Fabricius i 1787. Dorthea (datter af Hans Tage Fabricius og Adriane van Moeuss) blev født den 6 aug. 1766 i Dalum; døde den 15 jan. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,15

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,16
• Døbt: 22 sep. 1727

Notater:

Truels Barfoed blev døbt med bl.a. kaptajn Barfoed som fadder, men døde dagen efter og begravedes på Vor Frue Kirkegård i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,17
• Døbt: 29 nov. 1728, Nikolaj Kirke

Notater:

Ellen Cathrine Barfoed blev døbt i Nikolaj Kirke den 29/11 1728 "såsom det var kort efter den jammerfulde ildebrand her i København". Hun begravedes i december i Garnisons Kirke.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Inger Kirstine Kjersgaard den 24 maj 1780. Inger (datter af Peter Kjersgaard) blev født den 16 maj 1743 i Randers; døde den 29 maj 1824 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konsumptionsforvalter
• Referencenummer: XII,19
• Døbt: 18 jun. 1731, Assens

Notater:

Hans Christian Treven Barfoed kom som sin bror til Nyborg hos sin morbror og gudfar Knud Barfoed og gik i skole her i Påsken 1743. Seks år senere blev han student, men måtte som sin bror tjene til livets ophold ved at undervise, og allerede sommeren 1749 overtog han sin ældre brors plads som huslærer hos madame Landorph i Nakke fra den 2. juli. Han vendte dog snart tilbage til København og boede 1751 i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde, men var så heldig at han ved midsommer 1751 blev alumne på Regensen og senere på Valkendorphs kollegium, hvor han den 5. april 1760 forsvarede sin "Dissertationis qvæ modum ad veram felicitatem perveniendi exponet particulam I de falsa indivitiis beatitudines specie" samt 1761 sin dissertion "particulum II de falsa in honore beatitudini specie". Endnu 1776 kaldes han studiosus jura, og han tog ingen eksamen. Han fik alligevel fra den 1. maj 1776 stilling i Horsens som konsumptionsforvalter.
To år senere giftede han sig 1778. Ved folketællingen i 1787 boede de i Søndergadens søndre Side nr. 41 sammen med deres 6 årige søn Joachim Otto. Han var agtet og elsket og hans heldige formueomstændigheder skyldtes nok for den største del hans ægteskab. Nogle år efter sin mands død 1788 flyttede hans enke fra gården i Horsens til sin ejendom Donsgaard i Dons, hvor hun boede sammen med en søster, og også hun var en from og elskelig sjæl, der døde 1821. De fik tre børn (XIII,21-23)

Hans blev gift med Zidsel Flensborg den 4 nov. 1778 i Horsens. Zidsel (datter af Andreas Flensborg og Anna Cathrine f. Stephansen) blev født den 30 dec. 1757 i Horsens; døde den 27 maj 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,20
• Døbt: 1 dec. 1732, Assens

Notater:

Christine Susanne Barfoed blev opkaldt efter sin farmor og sin mormors mor. Hun begravedes i Assens kirkes nordre gang.

Christine blev gift med Jean Pelsner i 1752. Jean blev født i 1723; døde den 12 feb. 1807. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,21
• Folketælling: 1801, Mørkøv by, Tuse hd., Holbæk amt

Notater:

Anna Catharina Barfoed blev opkaldt efter hvad faderen kalder sin svigermor og svigerfars hr. Jørgen Bangs mor, dvs hendes mors stedfars mor. Hun boede som enke i Mørkøv ved Frydendal i 1796.

Anna blev gift med Søren Møller den 22 sep. 1776. Søren blev født i ca. 1736; døde i i Mørkøv; blev begravet den 4 sep. 1793 i Mørkøv kirke. Tuse hd., Holbæk amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,22
• Døbt: 19 mar. 1735

Notater:

Elisabeth Christina Becker Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd og borgmester Bless og frue i Odense.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,23
• Døbt: 7 apr. 1736

Notater:

Peder Barfoed blev opkaldt efter sin farfar. Han har tilsyneladende studeret i udlandet og var i 1761 på apoteket i Slesvig. Han kaldes medicus, da han blev gift i 1774. Et par år senere den 22/4 1776 kaldes han dr. med. og boede da på Mølleknap. Hans kone døde i 1783 på Mølleknapgård og blev den 19/9 "med et hæderligt og fornemme følgeskab geleidet til sit sovekammer udi Kjerte kirke ligefor pillen ved prædikestolen, hvor hun nu hviler ved siden af sine tvende velsignede unge poder, en og en datter, samt sin kære svigermor på højre hånd mod kapellet". Han levede endnu på gården i 1786, men flyttede herefter til Assens, hvor han døde 1792 og blev begravet i kirkens nordre gang. Hans testamente, i hvilken han hensatte 1000 rdl. til rentenydelse for sin svagelige søsterdatter Louise Pelsner, blev kgl. konfirmeret den 20/3 1795. De havde tre børn (XIII,24-26).

Peder blev gift med Sophia Catharina Bærens den 27 maj 1774 i København. Sophia blev født i 1737; døde i 1783. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,24
• Døbt: 15 jul. 1737, Assens

Notater:

Elsa Catharina Barfoed var tydeligvis opkaldt efter sin mor.

Else blev gift med Hans Broholm den 17 okt. 1770. Hans blev født i 1729; døde den 6 maj 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker, købmand
• Referencenummer: XII,25
• Døbt: 14 dec. 1741, Assens

Notater:

(XII,25) Ved dåben 14/12 1741 i Assens blev han opkaldt efter geheimeråd, stiftamtmand og greve Christian Rantzau og han blev båret til dåben af grevinde Eleonore Hedevig Rantzau. Han studerede til farmaceut og var nogle år hos apoteker Jessen i Nakskov, men den 19/2 1777 er han slået over i en anden branche, idet han får borgerbrev som købmand i Nakskov. Han bliver gift i 1783, men dør allerede i 1791, hvorefter Anna Margrethe gifter sig igen. De havde fem børn (XIII,27-31), og fra dem udgår en linie af akademikere med blot et par præster. Den nulevende gren af linien bor i Norge.

Christian blev gift med Anna Margrethe Bech den 28 nov. 1783 i St. Nikolaj kirke i Flensborg. Anna (datter af Bech) blev født den 19 maj 1763 i Flensborg; døde den 10 nov. 1814 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,26
• Døbt: 9 ap. 1743

Notater:

Det siges om Johanne Pedernille Barfoed at kun levede "et kummerligt liv med sin underlige mand".

Johanne blev gift med Hans Jørgensen Hjort Heeboe den 25 jun. 1773 i Tølløsegaard i Tølløse. Hans (søn af Jørgen Andersen Heeboe og Christine Elisabeth Laurenberg) blev født i 1740 i Svallerup sogn, Holbæk amt; døde den 30 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,27
• Døbt: 16 jul. 1730, Hasle

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun fik ophold på en mølle ved Roskilde.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,28

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun ligesom sin ældre søster fik ophold på en mølle ved Roskilde og døde på Strynø.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,29
• Konfirmation: 1750, Nyborg

Notater:

(XII,29) Hun kom til sin farbror Knud Barfod (XI,11) i Nyborg, hvor hun blev konfirmeret i 1750. Senere kom hun i huset hos sin bror Christen Barfod (XII,30) på Strynø og døde hér mellem 1785 og 1790.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Sophie Hansen efter ER 1793. Sophie (datter af Niels Hansen og Catrine f. Broholm) blev født den 17 sep. 1745; døde den 27 jun. 1806. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,31
• Døbt: 5 feb. 1738, Hasle

Notater:

(XII,31).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,32
• Døbt: 17 jun. 1739, Hasle

Notater:

(XII,32).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,33

Notater:

(XII,33) Blev kun fire timer gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,34
• Døbt: 16 feb. 1742, Hasle

Notater:

(XII,34) Begravedes kun en måned efter søsteren Susanne.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,35
• Døbt: 19 okt. 1742

Notater:

(XII,35).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,36
• Døbt: 7 mar. 1734, Hvaler kirke

Notater:

(XII,36) Han rejste til København ca. 1762 og vendte vist ikke tilbage, men nævnes blot i 1778.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,37
• Døbt: 10 apr. 1737, Hvaler kirke

Notater:

(XII,37) Født i Hvaler 1737 og blev gift med snedker Svend Lindgreen fra Frederikshald (Halden). Han havde tidligere været gift med en Petra Pedersdatter efter hvem der var skifte i 1766.

Maria blev gift med Svend Lindgreen cirka 1766. Svend blev født i i Frederikshald (Halden). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,38
• Døbt: 8 nov. 1739, Hvaler kirke

Notater:

(XII,38).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,39
• Døbt: 11 maj 1741, Hvaler kirke

Notater:

(XII,39) Født 1741 og blev i 1766 gift med Ole Christensen. Han drev Kjølholt (gård) i Hvaler og desuden fiskeri. Han var død før sin kone, der døde i 1814.

Maren blev gift med Ole Christensen den 2 mar. 1766. Ole (søn af Christen Hansen og Mari Bjørnsdatter) døde før 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,40
• Døbt: 9 jun. 1743, Hvaler kirke

Notater:

(XII,40) Født 1743 i Hvaler og gift 1779 med Andreas Jacobsen. Han drev Kjølbu (gård) under Hvaler præstegård. De døde begge i år 1800.

Sille blev gift med Andreas Jacobsen den 5 dec. 1779. Andreas (søn af Jacob Simensen og Kari Asbjørnsdatter) blev begravet den 23 mar. 1800 i Hvaler kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, fisker
• Referencenummer: XII,41
• Døbt: 21 apr. 1748, Hvaler kirke

Notater:

(XII,41) Født 1748 i Hvaler. Han drev en del af Sandbrekke 1772 og købte resten af faderens arvinger i 1778. Gift 1773 med Anne Jacobsdatter. I 1786 solgte han gården og købte samme år Korshavn. Han drev også fiskeri. Året efter, i 1787, takseredes gården Korshavn, og bygningerne beskrives da som "En stuebygning bestående af en stue med et delt køkken, hvori der er en skorsten". Ladebygningen består af en "Laave", en lade og en tilbygget "Skygge" med tre vægge tækket med spån. Et fæhus bestående af 7 "omfahr" og 4 båserum. Desuden var der en "Kjølne". Samtlige bygninger beskrives som meget gamle og forfaldne. Der findes ingen beskrivelse af den tilhørende jord, men der har været ret meget. Skiftet efter Christian Barfod viser, at han havde 2 heste, 4 køer, 3 får, 1 lam og 4 geder med unger og ved stranden lå en båd med sejl samt en ege. Han havde syv børn. Han skrev sig som regel som Christian Nielsen eller Christian Sandbrekke og kun sjældent Christian Barfod. Derfor finder vi også, at hans syv børn blot kalder sig Christiansen, og fra disse udvandrede en gren til Sverige, hvor de tog navnet Christiansson og der er nulevende efterkommere. De har været udeladt i Barfod Sagaen, men var med i 19 Generationer. De vil nu atter komme med i den nye digitaliserede udgave af slægtsbogen. Der var dog et par af efterkommerne der genoptog navnet.

Christian blev gift med Anne Jacobsdatter den 24 jan. 1773. Anne (datter af Jacob Larsen og Ingeborg Christoffersdatter) døde den 14 sep. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, fisker
• Referencenummer: XII,42
• Døbt: 2 dec. 1753, Hvaler kirke

Notater:

(XII,42) Født 1753 i Hvaler. Gift 1777 og i 1778 overtog han Kjølholt efter hans kones første mand. Han drev foruden sit landbrug også fiskeri og blev skyller overbord og druknede i oktober 1780. Har et barn.

Thomas blev gift med Kari Larsdatter den 16 nov. 1777 i Hvaler kirke. Kari (datter af Lars Snekotta og Gunhild) blev begravet den 8 maj 1803. [Gruppeskema] [Familietavle]