Claus Knudsen Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,3
• Beskæftigelse: 1554; Godsejer

Notater:

(V,3) Claus Barfod var mere heldig, da han ikke under Grevens Fejde var kommet på bøndernes side. og han forbrød derfor ikke sit gods som de øvrige. Årsagen var, at han havde "tjent til hove i den tid sidste opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klements tid". Det har nok skabt nogen misstemning, for han blev nemlig af Peder Skriver i Sønderho anklaget for at have taget mere gods, end han havde før fejden. I 1554 udgik der således en kgl. befaling til Palle Bang, Thomas Stygge og Otto Clausen på Nørholm, foruden 4 bønder, nemlig Chr. Persen og Oluf Christensen i Nebel, Jørgen Tøssen i Dybvad og Dennis i Sædding om at undersøge sagen. Desværre ved vi ikke noget om, hvilket gods Claus Barfod ejede (Ravsnholt: Fra Vester og Nørre Horne Herreder, side 15-16 og Kancelliets Brevbøger 1554). Hvem han var gift med, ved vi ikke, men han har formentlig haft tre børn VI,4-6. Han har sandsynligvis boet i Ålborg; hér er i hvert fald hans ældste søn født.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kæmner, rådmand, skipper, købmand, brygger
• Referencenummer: VI,4

Notater:

BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR
Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten.

(VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904).

Niels blev gift med Kirstine Knudsdatter efter ER 1579. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jørgensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,5
• Beskæftigelse: 1536; Præst, luthersk, til Vigsnæs på Lolland

Notater:

GEJSTLIGE OG BORGERE
På denne tid skete der blot i løbet af nogle meget få generationer en fuldstændig ændring af de sociale forhold i Danmark. Middelalderens væbnere og riddere, der endnu havde en vis betydning i 1400-tallet, forsvinder. Enten er der de få, der får øget deres godsmængde og kan regnes til den adel, der nu med højadelen kommer til at dominere, eller de bliver bønder, dog måske storbønder, men som væbnere er der ikke mere brug for dem. Derfor er der opbrud i denne middelstand af jordbrugere, og mange fra disse kredse søger nu nye muligheder, som f.eks. i byerne. Allerede Erik af Pommern (1412-39) søgte at ophjælpe en handelsstand og byernes købmænd i kamp mod hanseaterne. Christian 2 (1513-23) gjorde et nyt forsøg, og det kom til at betyde, at byerne kom til at vokse i indflydelse og at man i højere grad måtte bygge på dem fra statsmagtens side. Direkte ses det af, at mens den gamle forsvarsordning, ledingen, byggede på storbønderne og bøndernes deltagelse, så må man fra 1400-tallet basere indkaldelse af værnepligtige i høj grad på byernes indbyggere. Den frigørelse, som reformationen bragte rent åndeligt, kunne man få rent materielt i den fri luft i byerne, hvor mulighederne for at skabe sig en formue tilmed nu var større end på landet. Derfor ser vi også hvorledes medlemmer af Barfod-slægten bryder op. En del, men ikke så mange, bliver tilbage i landbruget, mens mange driftige søger til byerne eller de søger - efter reformationen i 1536 - ind i gejstligheden. Statsmagten havde overtaget den katolske kirke og alle dens ejendomme, men den lutherske kirke, der nu opstod, beholdt dog sin selvstændighed. De nye bisper var ikke mere godsherrer, og de havde ikke mere privilegier, der kunne lokke unge fra højadelen. Derfor var det nu hovedsagelig borgere eller lavadel, der søgte gejstlig uddannelse. Københavns Universitet var blevet oprettet af Christian I i 1479, og det var det teologiske fakultet, der var toneangivende. Man ser det bl.a. på de forskellige lønninger, der blev givet til professorerne. En teologisk professor fik således 150 daler årligt, mens en professor i jura fik 100 daler, en professor i medicin fik 140 daler og en filosofisk professor måtte nøjes med 80 daler. Da mange nu foretrak et verdsligt studium for at kunne gøre karriere i den nye statsadministration, måtte de derfor søge til udenlandske lærdomscentre. Det fordrede imidlertid både energi og en økonomisk baggrund, som ikke alle havde. Det er bemærkelsesværdigt at vi finder en Barfod blandt de aller første lutherske præster, der blev udnævnt.

(VI,5) Han blev allerede i 1536 indsat af biskop Peder Palladius som den første lutherske præst til Vigsnæs på Lolland. Han var "en så elskelig mand, at ingen kunne hade ham" og i modsætning til sin katolske forgænger, satte han ikke pris på gilder og drikkelag. Han var præst hér indtil 1569, men om han var gift vides ikke.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1558; VI,6

Notater:

(VI,6) Var sandsynligvis søn af Claus (V,3), idet han boede i Ålborg. Han var medlem af "Guds Legems Laug eller Papegøjegildet" i Ålborg, hvor han sammen med 7 andre gildebrødre fastelavns søndag 1558 "indbad, at hvilken gildebroder, gildesøster eller andre, som sværger nogen ed hér i lauget eller laugsgården, da skal de give for hver ed 1 album i bøssen". Kort sagt: Det er forbudt at bande (Danske Magasin 4 rk. 1 bind side 123).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: VII,11

Notater:

(VII,11) Han har sandsynligvis boet enten i Ålborg eller Helsingør. Han har i hvart tilfælde haft 4 sønner, hvoraf de tre slog sig ned i Trondheim i Norge. Forbindelsen hertil er ganske naturlig, da man jo må huske, at på denne tid var det havet, der forbandt landsdelene. Det var nemmere og mere sikkert at sejle end at færdes til lands, hvor der ofte slet ikke var noget der hed landeveje.

Teori: Kåre Hasselberg, 6-6 2013:
Jørgen Nielsen Barfod i Trondheim (f.c1608, død 1663). Det er slett ikke sikkert at han var en Barfod. Jeg tror det var Henry Berg som introduserte ham som en Barfod i sin "Trondheim før Cicignon" på 1950-tallet. Jeg har ikke klart å finne hans kilde for denne påstanden. Jeg tvivler også på at han er bror til Claus og Laurids Nielssønner Barfod som også bodde i Trondheim på samme tid. Disse to har begge to en datter Anne/Anna og kan hermed godt være identiske med presten Niels Lauridsen Barfods sønner av samme navn. Disses mor var en Anna. Men Jørgen har ingen datter Anna. Derimot vet man om en datter Karen som døde som barn. Dessuten har han en K i sitt segl og burde da heller tilhøre en familie K... . I kilder fra Trondheim finner jeg heller ingen tegn til at at det har vært noen forbindelse mellom Jørgen og de to sikre Barføttene Claus og Laurids. Det eneste tegn som kan tale for at Jørgen har vært en Barfod er at på gravsteinen hans finner man initialerne G, N og så en bokstav som kan tolkes som en B. Men den kan også være en K, om strekene over og under B'en ikke er en del av bokstaven. Dette kan kanskje tolkes som en latinisering av navnet, Gregorius (for Jørgen) Nicolaii (for Nielsen). Den sidste bokstaven er mer usikker, siden der er tvivl om det er B eller K.
Mitt forslag er at Claus og Laurids overføres til barna til presten Niels Lauridsen Barfod, mens Jørgen kan til nød stå som en mulig sønn av Niels Barfod i Helsingborg eller Ålborg.
Inntil videre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: 1560; VII,27

Notater:

(VII,27) Formentlig søn af Søren Barfod (VI,6) Bliver (som faderen) medlem af Guds Legems Laug i Ålborg; det sker St. Valborgs dag i 1560.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tolder, foged, rådmand, proviantmester
• Referencenummer: VIII,21

Notater:

(VIII,21) Han var født ca. 1608 og blev ved kongebrev af 6/6 1640 tolder på Nordmøre og boede da i Kristiansund. I 1646 blev han foged i Inderøen og var der til han i 1655 blev rådmand i Trondheim. Efter kgl. ordre blev han ifølge statholderens brev af 4/2 1659 proviantmester nordenfjelds, hvilket han var indtil den 3/2 1661. Han døde i Trondheim den 4/6 1663 og blev begravet øst for koret på domkirkegården. Ved skiftet efter ham var der 1402 rdl. som broderlod og 690½ rdl. som søsterlod, hvilket er ganske anselige summer. Han skrev sig altid Jørgen Nielsen, hvilket også står på hans gravsten sammen med bogstaverne INSK, men hvad disse bogstaver hentyder til er ikke klart. Iøvrigt var hans segl ikke Barfodvåbnet. Det var jo heller ikke altid, at det faldt i god jord at henvise til et adelskab, da borger og adel ofte stod i et vist modsætningsforhold til hinanden. Han var gift med Abel Frantzdatter Frøling, som var født ca. 1612 og døde den 10/7 1683. Hun overlevede således sin mand og blev da gift igen med en anden købmand og rådmand i Trondheim Erich Erichsen Blix, der var født 1599 og døde 2/8 1669. Sammen med Jørgen Nielsen Barfoed havde hun 4 børn, vi kender til, en søn og tre døtre (Hornemanns Samlinger i Stadsarkivet i Trondheim, Berg: Trondheim før Cicignon, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie).

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Frantzdatter Frøling. Abel blev født cirka 1612; døde den 10 jul. 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand, overformynder
• Referencenummer: VIII,22

Notater:

(VIII,22) Blev rådmand i Trondheim, og han var overformynder fra den 2. september 1639 til 10. april 1652. Vi finder ham bl.a. som vitterlighedsvidne den 29. juli 1640 af biskoppen i Trondheim. Vi ved ikke hvem han var gift med, men han døde i 1660 og er begravet "oppe i koret" i Vor Frue Kirke. Hans kone var død tidligere og i skiftet efter ham den 5/9 1660 opgøres boet til 340 3/4 rdl. og 10 skilling. En søn var nerop død året før og hans part blev delt til de to søstre. Siden er der i overformynderiprotokollen tilføjet, at overformynderen havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (Norske Rigsregistranter 1640, Fogedregnskaber for Inderøens Fogderi 1646, Ovenstad: Militærbiografier i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Trondheim
• Referencenummer: VIII,23

Notater:

(VIII,23) Udover at han var købmand i Trondheim, ved vi ikke meget mere om ham, end at han døde allerede i 1659, og ved skiftet (7/1 1662) var broderlodden på 221 rdl. 16 sk. og søsterlod på 110½ rdl. 8 sk.. Han var gift med Margrethe Pettersdatter, hvis far vistnok var Petter Mortensen Grum, der døde 1631 og hendes mor Kiersten Nielsdatter Skriver, der døde 1659. De havde en søn og tre døtre (Norsk Slekthist. Tidsskrift XVI side 114, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie samt Hornamanns Samlinger i Statsarkivet i Trondheim).

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pettersdatter. Margrethe (datter af Petter Mortensen Grum og Kiersten Nielsdatter Skriver) døde i 1669 i Trondheim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i flåden

Notater:

(VIII,24) Var vist kaptajn i flåden. Har fire børn (IX,49-52).

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen. Karen blev født i 1634; blev begravet den 12 feb. 1707 i Holmens kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]