Ukendt navn

Notater:

Har i hvert tilfælde en søn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquard Barfod. Marquard (søn af Albert Barfod og Datter af Marquard Pedersen Skiernow) blev født cirka 1430; døde før 1468 i Dør ung, før faderen (1468), men efter 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kannik
• Referencenummer: IV,1

Notater:

(IV,1) Nævnes den 20/11451, da han havde været sendt som bud til Wismar, og den 12/12 1460 anbefales han til et kannikembede i Ribe, hvor vi ser ham omtalt som mester og kannik den 6/3 1461. Det sidste vi hører om ham er den 1/5 1510, da to borgmestre i Ribe har gjort et mageskifte med Ribe kapitel, hvor kapitlet havde et stykke jord, "som mester Niels Marquardsens abildgård er på" mod et stykke jord, som mester Marquardsens søster nu har i leje (Miss. fra Christian I og kong Hans tid d. 20/1 1451, d. 6/3 1461 og 12/12 1460, Repertorium nr. 11.530 d. 1/5 1510).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kapellan, kannik
• Referencenummer: IV,2

Notater:

(IV,2) Er formentlig bror til Niels (IV,1). Han kendes kun fra den 8/8 1457, da dronning Dorothea benævner ham som kongens kapellan og anbefaler ham , idet paven har givet ham et kanonikat i Lund (Miss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 8/8 1457).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kongens skriver, ærkedegn
• Referencenummer: IV,3

Notater:

(IV,3) Formentlig bror til Niels og Mikkel (IV,1 og IV,2). Han har været kongens skriver og den 26/3 1507 anbefales han af kongen til ærkedegnedømmet i Ribe og omtales iøvrigt som ærkedegn den 28/4 1508 (Misss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 28/4 1508 og repertorium nr. 10.788 d. 26/3 1507).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,4

Notater:

(IV,4) Er omtalt sammen med broderen Niels (IV,1) i 1510. Det kan være hende, der er blevet gift med Olof Skanke, men vi kan ikke nævne noget årstal. De havde i givet fald en søn (V, 6). Se også under mandens biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Olof Skanke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,6

Notater:

(V,6) Kendes blot fra Sv. G. Barfoth's bevarede stamtavle. Han er i givet fald søn af Oluf Skanke og en datter af Markvard Barfod og det må være denne Jakob, der var far til Morten Jakobsen (VI,14).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Referencenummer: VI,14

Notater:

(VI,14) Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]