Niels Mikkelsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand i Randers, 1406 og 1418
• Referencenummer: I,1

Notater:

DE FØRSTE GENERATIONER
For bedre at forstå. hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 13-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder. I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne. Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde. For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv. Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs. Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453. Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere. Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse. Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de tre nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde.
Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi:

(I,1) Niels Mikkelsen Barfod. Han nævnes som vidne den 19/4 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18/8 1418 vidner han atter som "Byman" under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418). At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument. Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben. Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof. Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte. Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod (I,1) er far til sønnen Albert Barfod (II,1)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Væbner, godsejer
• Referencenummer: II,1

Notater:

(II,1) Formentlig søn af Niels (I,1). Han må vel være født omkring 1400, og første gang vi møder ham er den 5/6 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14/4 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter, "som nu er i gænge i Ribe", og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2/3 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren. Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte dentil slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække. Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder. I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til Sct. Hans kloster i Viborg. Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (d.v.s. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden. Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en "udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen", og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne. Sagen behandledes Sct. Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, "at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend". Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården. I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tings-vidner, at de var de bedste gårde i de to byer. Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31/3 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til Sct. Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke. Han er gift to gange og har to (kendte) børn med hver af sine koner. (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V side 370, Danske Domme bd. I side 42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 side 150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Marquard Pedersen Skiernow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Jens Jensen Brok. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Referencenummer: III,1

Notater:

(III,1) Vi kender ikke ret meget til Marquard Barfod, da han sandsynligvis er død forholdsvis ung. Han nævnes d. 21/12 1460 og d. 29/5 1461 ved et skifte efter Marquard Skiernow "på vore og vore husfruers og søskendes vegne" sammen med ridder Ove Lange, og væbneren Erik Petersen i Fjælderup og Nis Henriksen Prip. Han må imidlertid være død før faderen (i 1468), da han ikke nævnes til Alsted, men denne overgår til hans søster. Der er bevaret segl med våben både fra Marquard og fra hans far, og begge våben har 3 til 4 fodsåler, men bemærkelsesværdigt er det, at farverne i Marquards våben er røde fødder på et sølv-felt svarende til Skiernows tre røde murstensstabler på et sølvfarvet felt (Rep. Dipl. d. 29/5 1461 og Danske adelige Sigiller). Han har haft i hvert tilfælde en søn, sandsynligvis 3 og en datter (IV,1-2-3-4).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: III,2

Notater:

(III,2) Se under hendes mands biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Enevold Jensen Rafvad. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: III,3
• Beskæftigelse: 13 apr. 1455; Væbner, storbonde

Notater:

(III,3) Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således:
Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.
Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner.
Vedr. arv, se under Anne Barfod (søsteren) og Erik Vesteni. Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over helelandet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Terkil Pedersen (formentlig). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: III,4

Notater:

(III,4) Se under ægtefælle.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Vesteni. Erik blev født i i Midt i 144-tallet; døde efter ER 1508. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kannik
• Referencenummer: IV,1

Notater:

(IV,1) Nævnes den 20/11451, da han havde været sendt som bud til Wismar, og den 12/12 1460 anbefales han til et kannikembede i Ribe, hvor vi ser ham omtalt som mester og kannik den 6/3 1461. Det sidste vi hører om ham er den 1/5 1510, da to borgmestre i Ribe har gjort et mageskifte med Ribe kapitel, hvor kapitlet havde et stykke jord, "som mester Niels Marquardsens abildgård er på" mod et stykke jord, som mester Marquardsens søster nu har i leje (Miss. fra Christian I og kong Hans tid d. 20/1 1451, d. 6/3 1461 og 12/12 1460, Repertorium nr. 11.530 d. 1/5 1510).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kapellan, kannik
• Referencenummer: IV,2

Notater:

(IV,2) Er formentlig bror til Niels (IV,1). Han kendes kun fra den 8/8 1457, da dronning Dorothea benævner ham som kongens kapellan og anbefaler ham , idet paven har givet ham et kanonikat i Lund (Miss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 8/8 1457).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kongens skriver, ærkedegn
• Referencenummer: IV,3

Notater:

(IV,3) Formentlig bror til Niels og Mikkel (IV,1 og IV,2). Han har været kongens skriver og den 26/3 1507 anbefales han af kongen til ærkedegnedømmet i Ribe og omtales iøvrigt som ærkedegn den 28/4 1508 (Misss. fra Chr. I og kong Hans tid d. 28/4 1508 og repertorium nr. 10.788 d. 26/3 1507).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,4

Notater:

(IV,4) Er omtalt sammen med broderen Niels (IV,1) i 1510. Det kan være hende, der er blevet gift med Olof Skanke, men vi kan ikke nævne noget årstal. De havde i givet fald en søn (V, 6). Se også under mandens biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Olof Skanke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,2
• Beskæftigelse: 1494; Godsejer, herredsfoged

Notater:

(IV,5) Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far. Den 13/3 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel. I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred. Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde fem børn (V,1-5) (De ældste archivreg. III d. 13/3 1493, 1494 og 1502).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,6
• Beskæftigelse: 1491; Kannik, senere rektor i Ribe

Notater:

(IV,6) Blev den 29. juli 1483 immatrikuleret ved Universitetet i Rostock og den 14. maj (?) i Køln. Han nævnes siden som kannik i Ribe 1491 og i 1494, da han med sin bror som tingholder fik lovhævd på Vester herreds ting på noget gods Ribe kapitel havde i Henne sogn. Senere blev han også rektor i Ribe (De ældste archivregn. 1492).