Christine Hansdatter Løve

Notater:

Fik fem børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Thomasen Barfod. Laurids (søn af Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter) blev født cirka 1614; blev begravet den 13 maj 1687. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Søofficer, admiral
• Referencenummer: IX,14

Notater:

KØBENHAVN OG HOLMEN
Der var sket store ting siden Christian IV.s død i 1648. Den gamle samfundsstruktur var blevet afgørende ændret. Den store magt, som den gamle danske adel havde skabt sig og levet højt på i løbet af de sidste 100 år, var blevet knust, da Frederik III indførte enevælden i 1660. Nogle af de danske Barfoder var medunderskrivere, da magten blev overdraget til kongen. Krigene med Sverige havde ellers præget hele 1600-tallet. Først havde der været Kalmarkrigen 1610-11, så Danmarks deltagelse i 30-årskrigen fra 1625 til 1629 og siden krigen 1643-45, da svenskerne havde vendt sig mod Christian IV. Flådens nederlag i Femern Bælt den 13. oktober 1644 blev det skæbnesvangre vendepunkt for Danmark, idet kongen da blev tvunget til at slutte fred og bøje sig for den svenske overmagt. Den nye svenske konge Carl X Gustaf ville imidlertid gøre det helt af med Danmark, da den overmodige danske adel udfordrede ham og resultatet blev krigene 1657-60. Det blev dog ikke landets endeligt, men Danmark måtte give så store landafståelser, at der ikke blev noget tilbage på den anden side af Øresund, samtidig med at landet kom i en alvorlig økonomisk krise. Under belejringen af København var kongen blevet et samlingspunkt, hvilket han udnyttede til at gøre sig enevældig. Adelen blev sat til side, og kongen søgte støtte hos borgerne. Den stolte danske orlogsflåde, der var opbygget under Christian IV, var reduceret til næsten ingenting, og først i 1663 kom genopbygningen i gang, således at der efter 1670 atter var skabt en værdig og mægtig flåde. Da administrationen samtidig samledes i hovedstaden, er det ikke mærkeligt, at byen tiltrak mange kække unge mænd, der ønskede at skabe sig en fremtid. Blandt dem var også flere af consumptionsforpagter Laurits Barfods børn.

(IX,14) Niels Lauritsen Barfoed var født på Tåsinge den 5/4 1650. Han rejste til København, og efter ansættelse i flåden blev han 1666 sendt til Holland for at lære håndværket. Efter sin hjemkomst kom han i Det Asiatiske Kompagnis tjeneste som overstyrmand på OLDENBORG på en rejse til Ostindien. Da skibets chef, kaptajn Bæhr, døde i Ostindien førte Niels Barfoed skibet hjem fra Batavia til København, hvortil han ankom tidligt 1675. Den 22/3 1675 blev han månedsløjtnant og udkommanderet på det store orlogsskib CHARLOTTE AMALIE, hvorefter han avancerede til at blive chef for sit eget skib den 8/12 samme år. Det var snauen FIRE KRONEDE LILLIER, og på den tjenestegjorde han det første år i Den skånske Krig, der netop var brudt ud. Allerede natten mellem 1. og 2. juledag 1675 fik han opbragt en stralsundsk smakke. Snauen brugtes ellers hovedsageligt til at spionere mod fjenden og at bringe meddelelser rundt mellem større skibe og mellem eskadrer. Vi ser således, at der i admiral Niels Juels regnskabsbog fra 1676 bl.a. står, at løjtnant Niels Barfoed har fået 6 rdl. 4 mrk. til at bringe kundskab om den svenske flåde i de svenske skær. Det var netop et par dage før Niels Juel den 1. maj gik i land på Gotland og generobrede øen til Danmark. En måned senere den 1 juni 1676 deltog Niels Barfoed videre med snauen i slaget ved Øland. Senere på året vendte Niels Juel sig imod Rygen og Nordtyskland, og i begyndelsen af august blev løjtnant Carstensen på Niels Juels sluf og løjtnant Barfoed på snauen beordret til at gå ind mellem Dornbusch og Rygen for at opmåle dybet og grundens beskaffenhed samt at undersøge, om der var en bro. Sidst på året var Niels Barfoed dog så uheldig med en galiot CONCORDIA at gå på grund i nærheden af Præstø. Den 30/12 1676 blev han atter forfremmet, idet han blev chef for en fregat, som den danske flåde havde erobret i Carlshavn. Den var helt ny og fik derfor navnet CARLSHAVN, og den 2/2 1677 fik han bestalling som kaptajnkommandør, og i det segl, som han anvendte ved underskrivelsen af sin tjenesteed, ser vi, at han anvender slægtsvåbenet. Glæden over sin nye kommando varede dog kun kort, for allerede den 18/5 blev han angrebet af en overmagt på tre større svenske skibe, og "efter at have forsvaret sig til det yderste" måtte han stryge flaget og overgive sig. Han var nu fange, men blev lykkeligvis udvekslet samme år, men straks ved hjemkomsten stillet for en krigsret, der imidlertid frikendte ham. I det følgende år 1678 var han chef for fragatten DANSKE HAVFRUE og i 1679 blev han sat til at føre det større orlogsskib DELMENHORST. Med det blev han bl.a. sendt til Bornholm for at hente 530 svenske krigsfanger. Undervejs blev han fulgt af fregatten DEN FLYVENDE HJORT, og selvom de blev angrebet af seks svenske skibe, lykkedes det for dem at undslippe efter en ærefuld træfning. Da krigen var forbi i 1679 skulle antallet af officerer i flåden reduceres. Der skulle således bevares 38 kaptajner og admiralerne udfærdigede derfor lister over de kaptajner, der skulle forblive i søetaten. Niels Juels, Chr. Bjelkes og Henrik Spans bedømmelser er bevarede. Medens de naturligvis var ret enige om de fleste af kaptajnerne, så var der også personer, der kunne give anledning til diskussion. Een af dem var Niels Barfoed. Admiral Christian Bjelke skrev, at han burde afskediges, fordi han blev taget med CARLSHAVN. "Han må have gode venner" føjede Bjelke til. Admiral Span nøjedes med at sætte ham som nr. 16 på listen, men Niels Juel var åbenbart en af de gode venner og han havde vel også taget hensyn til hans dygtige træfning med de svenske skibe i foråret 1679. Han placerede Niels Barfoed som nr. 7, og det blev Niels Juels forslag, som blev fulgt. Det betød også, at Niels Barfoed nu fra blot at være månedstjener blev ansat som årstjener, d.v.s. fast ansat. I 1680 og 1681 var han som chef for fregatten MYNDEN på togter til Island og til Kurland og i 1682 og 1683 var han chef for orlogsskibet NELLEBLADET, men i 1683 blev han sendt på en særlig mission. Man ønskede nemlig at oprette en flådehavn i Østersøen enten ved Ertholmene eller på Bornholm, og man havde her udset stedet omkring Arnakke. Derfor blev kaptajn Niels Barfoed og løjtnant Lavrits Munck beordret til at overvintre hér med fregatten STJERNEN. Ifølge deres journal blev de udsat for bidende storme og stærk frost. For den 20/1 1684 står der således: "Bundfrøs alt som var i skibet, både af øl og vand, så vi måtte hugge det ud og sætte det til ilden, førend man kunne drikke og bruge det", og endnu hele februar lå fregatten fastfrosset og den 13. marts blev skibet med isen under en frygtelig storm kastet mod et rev, så det sank på 9 fod vand. Det kan ikke nægtes, at det åbenbart har været en meget streng vinter. Uden at afvente resultatet af STJERNENs undersøgelser havde kongen imidlertid allerede den 26/1 givet ordre til, at der skulle skaffes de nødvendige materialer til bygning af et fort på Ertholmene. 1684 blev Niels Barfoed chef for NELLEBLADET, 1685 for PRINS GEORG, 1686 for FREDERICUS TERTIUS og samme år den 9/11 blev han udnævnt til kommandørkaptajn. I 1688 var han udkommanderet til assistance for navigationsdirektøren ved opmåling af de danske farvande, og han deltog som chef på den lille jagt SØHESTEN. Derefter var han i 1688 chef for CHURPRINSEN og i 1689 for ANNA SOPHIA. Rangen spillede en vældig rolle i datidens Danmark under den nye enevælde, og for søetatens folk var den også betydningsfuld, da man avancerede efter hvilken plads man havde i rangfølgen. Der var således tre klasser af kaptajner, og i 1686 var der 11 kaptajner i 1. klasse, 10 i 2. klasse og 7 i 3. klasse. Da kaptajnerne i 1. klasse havde mulighed for at avancere op i admiralsklasserne var det særligt gunstigt at se Niels L. Barfoed i 1686 stå som nr. 4 i denne klasse. I 1690 ønskedes atter en bedømmelse af søofficererne, da der igen forestod reduktioner i korpset. Niels Juel skrev om kommandørkaptajn N.L. Barfoed: "Så længe han foer med mig og ellers siden har han sig således skikket, at han ingen har givet årsag til at klage over hans forhold, men forrettet altid hans tjeneste vel, hvor han har været kommanderet, og er noksom en god og dygtig officer til Eders kgl. Majestæts tjeneste". Admiral Bjelke, der tidligere var imod hans ansættelse skrev: "Han har og altid skikket sig vel og er ingen dranker", men denne gang er det admiral Span, der er skeptisk, idet han skriver: "Er en god sømand, men hvad soldatskab angår kan ikke siges meget om, såsom han har givet fregatten CARLSHAVN over til de svenske foruden at skyde et skud derfor". Danmark og Sverige havde indgået en alliance til forsvar for neutraliteten under de store europæiske krige, der da blev udkæmpet, og i forbindelse med denne traktat fik flåden atter en stor betydning, da den skulle sørge for konvojering af handelsskibe. Da bl.a. England var i krig var det især farvandene omkring England og specielt Den engelske Kanal, der var farlige zoner. Niels Barfoed deltog i konvojtjenesten både i 1690 og 1691 som chef for CHURPRINSEN. I 1690 kom der imidlertid et ildevarslende brev fra Christiansand i Norge, hvorfra mange konvojrejser startede. Chefen hér, Carsten Nybuhr, skrev således den 9/9 1690: "Kaptajn Barfoed er dødssyg, så jeg ikke tror, at han kan komme med", men heldigvis hed det sig i et brev tre dage senere: "Hvad sig angår kaptajn Barfoed, da bliver han nu bedre og kommer sig igen". I 1692 blev Niels Barfoed anklaget af sin skibsskriver Anders Friis for lovstridige forhold på en konvojrejse til England. Barfoed indrømmede, at han engang havde drukket over tørsten, men det var uden at forsømme kongens tjeneste derved, og han blev da også frikendt. Desuden indrømmede han, at han havde haft 32 pund privat gods ombord, men da han havde anvendt indtægten af dets salg til at forstrække sine matroser med tobak, klæder o.lign., blev han også frikendt for dette forhold. Derimod blev han dømt, fordi han ikke havde håndhævet retten godt nok og undertiden havde været for lemfældig og somme tider benyttet en utilbørlig måde. Han måtte derfor betale 50 rdl. i procesomkostninger og 50 rdl. til Søkvæsthuset. Dommen blev afsagt den 14/12 1692, men anklageren Anders Friis blev idømt jern på livstid. I 1693 og 1694 konvojerede han atter, og den 30/6 1694 blev han ombord på GYLDENLØVE med omkring 80 handelsskibe omringet af en engelsk flådeeskadre, der tvang ham til at gå til The Downs red. Her blev skibene visiterede, mens han selv var taget til London for at tale med den danske gesandt. Mens han lå for anker hér, kom en anden engelsk eskadre under viceadmiral Showel ind og fordrede, at Barfoed skulle stryge sin vimpel for ham. Da han imidlertid i henhold til sine instrukser nægtede det, begyndte englænderne et bombardement mod det enlige danske orlogsskib, der bed dristigt fra sig, indtil Barfoed så, at englænderne ville sætte endnu flere linieskibe ind mod ham. Træfningen forårsagede 3 dræbte og 18 sårede på dansk side, men endnu flere på engelsk side, og det formindskede ikke den engelske viceadmirals harme mod den stædige dansker. Han kom derfor i fangenskab og blev holdt fanget indtil stærke klager fra den danske konge bragte englænderne på andre tanker. Efter tre måneders fangenskab blev han frigivet med tilladelse til at sejle igen, men da var vinteren kommet, og først den 28. marts 1695 nåede han København. Den 17. oktober 1695 fik han ordre til at møde i sørgedragt i Roskilde for at bære prins Christians lig, men ellers var han egentlig i nogen tid uden for aktiv tjeneste, mens undersøgelserne vedrørende affæren i Kanalen stod på. Tilsyneladende har han hele tiden haft en god ven i Niels Juel, da denne i oktober 1695 spurgte kongen om Barfoed igen kunne tage sin funktion på lige for med andre søofficerer, og den 10/3 1696 d.v.s. ca. et år efter hans hjemkomst, fik han endelig ordre til atter at gøre tjeneste. I 1697 mistede han sin velgører generaladmiralløjtnant Niels Juel, men vi ser ham dog i 1698 som chef for fregatten SVÆRMEREN, og ved Christian V.s død i 1699 havde han det ærefulde hverv at bære "Blodfanen". Der begynder nu en ny tid for Niels Barfoed, idet han har fået den 22-årige admiral Ulrik Christian Gyldenløve imod sig. I året 1700 udnævntes Barfoed til provisionel schoutbynacht på TREKRONER, og under det svensk-engelsk-hollandske angreb på København den 20/7 til den 18/8 1700 var han chef for prammene ved København. Det var Karl XII.s første store angreb på Danmark, der dog denne gang mislykkedes. Det havde hidtil været sådan, at søofficerer af samme grad som landofficerer havde en lavere rang end disse. Det var ordnet umiddelbart efter rangforordningens ikrafttræden under Christian V, der dengang ville stække den gamle danske adel, der i størst udstrækning sad på stillingerne i flåden, mens det var indkaldte tyske officerer, der havde den største indflydelse i hæren. I 1671 indrangeredes således generaler til hest eller fods i 13. rangklasse, mens admiraler var i 28. klasse, oberster over livgarden var i 26. klasse og oberster til hest eller fods i 40. rangklasse. I en tid, hvor rang spillede en så afgørende rolle, var det af betydning, at de øvrige søofficerer slet ikke indrangeredes, mens oberstløjtnanter dog nåede ind i 52. rangklasse. Dette ønskede Gyldenløve ændret, således at han som admiral rangerede på linie med en generalløjtnant i hæren og en kommandør lig med oberst o.s.v.. Desuden foreslog han visse forfremmelser af søofficerer, og i denne forbindelse ville han forbigå Niels Barfoed. Dette afviste kongen dog og Niels Barfoed blev den 8/3 1701 udnævnt til kommandør og den 30/4 blev han tillige deputeret i admiralitetet. Den 17/3 1703 udnævntes han til schoutbynacht, hvilket svarer til vore dages kontreadmiral, og i 1704 blev han indrulleringschef i hertugdømmerne. 1709 begyndte krigen mod Sverige igen. Mens Karl XII var indviklet i krigsforetagender langt fra hjemlandet i Polen, dristede Frederik IV sig til et angreb på Sverige. Den 24/8 1709 fik schoutbynacht Barfoed ordre til at skaffe 350 mand til flåden fra Østjylland af de knap 4000 mand, som man ønskede indkaldt. Når Gyldenløve skulle sammensætte sin flådestyrke på tre eskadrer, skulle der foruden flådechefen - i dette tilfælde Gyldenløve - bruges to schoutbynachter til at føre henholdsvis avantgarde og arrieregarde og i den forbindelse skriver han til kongen: "Schoutbynacht Barfoed er nok ældre end Raben, men jeg har anno 1700 lært ham at kende så meget, så jeg beder om at blive ham forskånet". Kongen ville det dog igen anderledes, og den 13. marts 1710 blev Niels Barfoed udnævnt til viceadmiral og eskadrechef i Gyldenløves flåde. Senere samme år sendtes han som chef for en eskadre til Nordsøen for at sikre de danske handelsskibe. Han var da ombord på orlogsskibet FYEN og blokerede bl.a. Gøteborg. I 1711 deltog han atter i Gyldenløves flåde under blokaden af Pommern, og han blev flådechef, da Gyldenløve 10/12 måtte gå i land på grund af sygdom. Fra august 1712 blev han atter underlagt Gyldenløve, og han deltog i den tre dages kamp, som Gyldenløve den 28/9 indledte mod svenskerne. Herefter blev han anklaget for at have vist mangel på konduite, men sagen blev hævet igen efter kgl. befaling på grund af Barfoeds tidligere gode tjeneste. Den 29. juni 1714 blev han udnævnt til admiral, og da han den 9/3 1717 på grund af alder udtrådte af admiralskollegiet, blev han samtidig udnævnt til deputeret ved søetatens generalkommissariat, og et af hans hverv var, da han den 19/11 1725 blev medlem af kommissionen vedr. Knippelsbros istandsættelse. Vedr. ægteskaber m.m. se under ægtefæller m.m. Da Niels Barfoed omkring 1706 var indrulleringschef i Jylland, boede han en tid i Århus, da vi ved, at hans to sønner gik i skole i Århus. Da den store ildebrand rasede i København i 1728, hvor store dele af byen blev lagt øde, nåede ilden, der var udgået fra Bremerholm også Skipperboderne med Laxegade, og admiral Barfoed måtte da søge logi andensteds. I forbindelse med denne store katastrofe for byen foretog man en optælling af samtlige borgere, og derfor får vi at vide, at admiral Barfoed da var indlogeret i Gothersgade 83 sammen med sine 2 børn og 2 karle og 1 pige. Han døde den 23/2 1780 - 80 år gammel - og blev begravet i St. Petri Kirke, hvor hans epitafium har været (se iøvrigt Jørgen H. Barfod: Niels Juel, liv og gerning. Århus 1977).

Niels blev gift med Janiche den Dutz i 1676. Janiche blev født cirka 1649; døde den 6 mar. 1687. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Magdalene Jørgensdatter Witt den 14 dec. 1688 i Søfiskal Nichel Michelsens hus i København. Magdalene døde i 1717; blev begravet den 3 feb. 1717 i St. Petri Kirke i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Bødker,sømand
• Referencenummer: IX,15

Notater:

(IX,15) Rejste til København og blev den 1/3 1679 antaget blandt månedstjenerne på Bremerholm som bødker for 3 rdl. om måneden. Han kom samme år til søs ombord på orlogsskibet WRANGELS PALAIS, hvor han sidste gang fik løn den 25/10 1679. Han fik desuden ombord klæde for 1 rdl. 2 mark. Efter krigen var slut flyttede han til Næstved, hvor han blev gift og fik 5 børn. Ved et skifte den4/4 1688 ser vi, at han havde en gæld på 2 mark.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Snedker
• Referencenummer: IX,16

Notater:

(IX,16) Den 18/2 1684 gjorde han forsikring til tinge for stedsønnerne Carl og Christoffers arv. I 1688 var han forlover ved Niels Barfoeds bryllup og han boede i 1689 som snedker i et hjørnehus i Skindergade, matr. nr. 82 i Frimands Kvarter. Den 13/11 1695 var han rodemester i Frimands Kvarter, og han døde den 12. juni 1705 i sin ejendom på Gråbrødre Torv i København. Den 25/6 1705 blev der foretaget skifte med hans datter Marie Kirstine Barfoed (X,42) som eneste arving. Herved får vi et indblik i et interessant ejendomsforhold: I boet blev der takseret en del bøger, hvoraf fire fremhæves. Det var Frederik III.s Bibel på dansk, der blev vurderet til 2 rdl., "Egidium Honum Postil" takseret til 1 rdl., en gammel tysk historiebog til 6 skilling og en "Forklaring over Davis Psalmer" på tysk, som var sat til 8 skilling foruden adskillige "gamle" bøger, tyske og danske, der samlet vurderes til 8 skilling. Herudover blev også ejendommen vurderet og sat til 1050 rdl., sølv til 102 rdl. 5 mark, tin for 27 rdl. 12 skilling, kobber til 12 rdl. 1 mark 4 skilling og messing til 3 rdl. 5 mark 8 skilling og endelig jernfang, bliktøj og stentøj til 4 rdl. 5 mark 8 skilling. Endvidere var det selvfølgelig naturligt for en snedker, at der var trævarer for 99 rdl. 4 mark og 4 skilling og snedkerværktøj for 10 rdl. 2 mark 5 skilling. Der var desuden linklæder, overlagen, bord- og bænkeklæder for 124 rdl. 5 mark 8 skilling samt sengeklæder for 54 rdl. 8 skilling, hvilket ialt gav en formue på 1493 rdl. 1 mark 12 skilling. Huset blev solgt ved en auktion til en plattenslager Peder Sørensen for 1622 rdl. og altså et pænt stykke over vurderingen, og løsøret solgtes for 271 rdl. 5 mark 14 skilling. Efter at alt skyldigt var fratrukket, blev der tilbage en formue på 942 rdl. 3 mark, som datteren arvede, hvilket var i rede penge 676 rdl. 5 mark 4 skilling samt in natura for 265 rdl. 3 mark 12 skilling, så man kan vel nok sige, at datteren var en rig pige.

Thomas blev gift med Kirstine Knudsdatter efter ER 1682. Kirstine døde før 1707. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skipper
• Referencenummer: IX,17

Notater:

(IX,17) Vi hører første gang om ham, da han i 1681 angives som skipper af Troense på en jagt på 7 læster, der tilhørte hans ældre bror kaptajn Niels Lauritsen Barfoed (IX,14 omtalt i kap. 5). I de følgende 10 år er Jens skipper på denne jagt, og den 19. december 1694 aflagde han borgered i Svendborg, hvilket tyder på, at han er flyttet til byen. I 1696 deltog han sammen med borgmester og råd samt 12 andre borgere i konsumptionsligningen, og den 3. januar 1698 var han takserborger. Året efter havde han langvarige tvistigheder med feldbereder Knud Pedersen om vandløbet fra byens bæk, der flød mellem deres gårde og plankeværker, indtil de blev endeligt forligt den 9. januar 1699. Han havde tre børn.

Jens blev gift med Anna Hansdatter den 13 aug. 1681 i Troense på Tåsinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kgl. amme (Chr. VI's?), kroholderske
• Referencenummer: IX,18

Notater:

(IX,18) Admiralens yngste søster flyttede også til København. Hér blev hun viet til kgl. køkkeninspektør Nicolaj Wiwet, som hun havde lært at kende ved hoffet, hvor hun var amme for de kongelige børn (formentlig bl.a. Chirstian VI, "Nutrices Sernissemorum"), og man kan herefter se en vis forbindelse til admiralen Niels Barfoed, der både har haft gode fortalere hos sin svoger Michel Michelsen, der var søfiskal, d.v.s. en art domsmyndighed i søetaten, der var ret højt placeret, og desuden gennem sin søsters forbindelse til selveste kongehuset, hvilket nok kan forklare et og andet i hans karriere. Marie Barfoeds stilling fik naturligvis også betydning for hendes mand. Efter Nyboder var bygget 1631 til 1643, og efter at Nyholm var anlagt under Christian V, skulle søfolkene fra Nyboder direkte ned til havnen for at blive sejlet over til Nyholm. Derved opstod en ny og betydningsfuld vej, Toldbodvej, og hvad er mere naturligt end at der også blev brug for en eller flere små beværtninger - og der kom mange (Jørgen H. Barfod: Christian IV.s Nyboder, Kbhvn. 1983, side 57). En af de bedre var Toldbod Vinhus, der efter først at have ligget i en træbygning i 1732, blev indrettet i en stor og grundmuret bygning, hvor også Toldhuset holdt til. Ved kgl. koncession af 20/6 1732 blev "den Wiwetske familie tilladt at bruge Toldhusets våninger her i staden med tilhørende privilegium til krohold uden nogen afgift mod at familien opførte en forsvarlig kroholds-bygning, og som når benådningen til sin tid ophører uden noget vederlag skal hjemfalde til Hans Majestæt Kongen". Således lød det i koncessionen, der blev givet til Marie Barfoed i stedet for de nålepenge på 200 rdl., som ellers blev tilstået dem, der havde opfostret de kongelige børn. Nicolaj Wiwet blev i øvrigt både kancelliråd, toldskriver og borgmester i København.

Marie blev gift med Nicolaj Wiwet i jun. 1727 i Fem dage før St. Hansdag. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,30

Notater:

(X,30) Flyttede som voksen til Kalundborg og begravedes hér 1747. Havde tre børn, evt fire.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,31
• Døbt: 6 mar. 1687, Hjemmedøbt, moderen dør i barselsseng

Notater:

Se under moderens biografi.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,32
• Døbt: 17 okt. 1689, Holmens kirke

Notater:

(X,32) Blev begravet samme dag som den lidt yngre bror, så de må være død af samme sygdom.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,34
• Døbt: 3 sep. 1692, Holmens kirke

Notater:

(X,34).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,35
• Døbt: 28 aug. 1693, Holmens kirke

Notater:

(X,35) Hun var opkaldt efter sin moster, søfiskal Michel Michelsens kone. Da hendes mand døde i Viborg 6/7 1717, fik hun tilladelse til at begravelsen måtte udsættes i tre uger, da hun var fraværende; desuden fik hun tilladelse til at han måtte begraves om aftenen. I 1719 boede hun hos faderen, da hun stod fadder i Helligåndskirken og i 1729, da hun var fadder i Holmens Kirke. I 1730 søgte faderen om en årlig pension på 100 rdl. for hende og allerede inden årets udgang giftede hun sig og flyttede til Kalundborg, hvor hun døde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Rasmussen Trane. Mads blev født i 1669; døde den 6 jul. 1717 i Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lucie blev gift med Niels Hansen Bech den 28 nov. 1730. Niels blev født den 5 apr. 1676 i Tværsted; døde den 13 dec. 1745 i Kalundborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, stiftsprovst
• Referencenummer: X,36
• Døbt: 10 jun. 1696, København

Notater:

(X,36) Født i København 1696 og gik i skole i Århus i 1706. Derefter blev han den 27/6 1713 immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvor der står: Nicolaus de Barfod fil.talassiarchi Niol de Barfod, e priv. informat. 19 år. Præceptor Matth. Anchersen. Den 12. maj 1714 blev han bakkalaur, den 19/12 1715 cand. theol. og 1718 dimis og udgav sin disputats "de hæreticis primi seculi". Han rejste så udenlands og studerede først en kort tid i Hamborg under Fabritius og Wolf, hvorefter han i 1718 blev immatrikuleret i Jena og siden i Leipzig, hvor han studerede under I.E. Budæus, F. Dautius og C. Rechenberg, og kort før sin afrejse fra Jena havde han disputeret med "de necessitate juris naturalis". Rejsen gik videre til Leyden den 20/12 1719 og Utrecht, hvor han studerede under Wiltriarius og v.d.Lih, hvorpå han fortsatte til Oxford og var her så heldig i det Bodleyanske bibliotek at finde forskellige utrykte brudstykker af kirkrfædrerne. Det sidste studiested var Paris, inden han vendte hjem i 1727. Det lykkedes ham at blive sognepræst i Kalundborg samme år, efter han først havde søgt et kald i Nysted og Herridslev, ligesom hans far forinden havde søgt for ham i 1725 som slotsprædikant ved Frederiksborg og Hillerød-Herløv sognekald og i 1726 også sognepræstembedet ved Frue Kirke i Århus. Han blev imidlertid kun i kort tid i Kalundborg, idet han efter at være blevet gift den 24. maj 1732 i København fik en stilling i Norge. Vi har bevaret en bryllupssang, der er trykt da "Brudgommen, Ædle, Velærværdige og Høylærde Hr. Niels Barfoed Velmeriterede Sognepræst til Callundborg Meenighed indgik kiærlig Ægteskabs Copulation den 14. Maj 1732 med Bruden, Ædle, Gud- og Dyd- elskende Jomfrue Johanna Fischer her i Kiøbenhavn". Den 28/11 1732 blev Niels Barfoed sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania samt stiftsprovst i Bragenæs provsti. Han døde allerede den 10. maj 1739 og blev den 15. maj nedsat under gulvet i Vor Frelsers Kirke. Hans enke giftede sig igen (se under hende). De havde fem børn.

Niels blev gift med Johanne Fischer den 24 maj 1732 i København. Johanne (datter af Johan Thomesen Fischer og Marta Brinck) døde den 31 okt. 1754 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, korporal
• Referencenummer: X,41

Notater:

(X,41) Er formentlig søn af Hans Barfoed (IX,15).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,37
• Døbt: 11 nov. 1681, Næstved

Notater:

(X,37).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, gårdejer i Skovballe
• Referencenummer: X,38
• Referencenummer: X,49
• Døbt: 1 jun. 1686, Næstved

Notater:

(X,49). Også gårdejer i Skovballe. Har to børn.

(X,38).

Peder blev gift med Karen Eriksdatter den 27 nov. 1712 i Landet, Tåsinge. Karen blev født i 1690; døde i Maj 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter. Karen blev født i 1676 i Waarøe på Tåsinge; døde i MAJ 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat i Riegels kompagni
• Døbt: 16 okt. 1687, Næstved

Notater:

(X,39).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,40
• Døbt: 6 jan. 1690, St. Peders Kirke i Næstved

Notater:

(X,40) I bogen står Hansen?

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,42

Notater:

(X,42) Født ca. 1682 og hun fik toldskriveren ved Københavns Toldbod Nicolaj Petersen Wiwet til formynder, sandsynligvis introduceret af Niels Barfoeds søster, Marie Barfoed (IX,18). Da hun blev gift den 9/3 1707 i Trinitatis Kirke i København med Martin Hansen Hjort fra Hillerød, blev der af formynderen den 8/7 1707 udstedt afkald for hendes arv. Foruden arven fra faderen på 942 rdl. 2 mark havde hun fra moderen arvet 42 rdl. 8 4/5 skilling. Da hun blev enke, giftede hun sig atter omkring 1712 med underfyrværker ved oberst Harboes kompagni, løjtnant Laurits Nielsen Thams, med hvem hun får to børn, men han er død inden 1728, da hun lever som enke af en pension fra Postkassen.

Marie blev gift med Martin Hansen Hjort den 9 mar. 1707 i Trinitatis Kirke i København. Martin blev født i i Hillerød; døde før 1712. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Laurits Nielsen Thams cirka 1712. Laurits døde før 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,43

Notater:

(X,43) Hjemmedøbt i Troense 17/4 1684 sandsynligvis fordi han var svagelig, og snart efter er død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,44
• Døbt: 26 mar. 1686, Landet kirke, også på Tåsinge

Notater:

(X,44).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,45

Notater:

(X,45) Blev gift med Peder Jensen Slangerup, med hvem hun oprettede et testamente den 20/9 1724 og allerede 1726 angives hun som enke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen Slangerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,43

Notater:

(XI,43).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,44
• Døbt: 26 apr. 1733

Notater:

(XI,44).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,45
• Døbt: 9 sep. 1735

Notater:

(XI,45).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand, skibsmand
• Referencenummer: XI,148

Notater:

(XI,148) Er formentlig søn af Christian Barfoed (X,30).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Kirstine Nielsdatter. Anna blev født cirka 1707; døde efter ER 1787. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Klokker og degn i Hvorslev i Jylland (?)
• Referencenummer: XI,46
• Døbt: 26 maj 1733, Vor Frelsers Kirke i Christiania

Notater:

(XI,46) Døbt 1733 i Vor Frelsers Kirke i Christiania og her var han også, da justitsråd og borgmester Frederik Holmsted var interim formynder for hans kapital på 1500 rdl. I 1751 blev han privat student fra Christiania og det er muligt, at han tog til Jylland og der blev gift med Øllegaard Sørensdatter Sølfsten. Han blev muligvis klokker og døde som degn i Hvorslev den 13/2 1792, da han her mindes på 30-årsdagen for hans død.

Nils blev gift med Øllegaard Sørensdatter Sølfsten den 3 oktober 1765 i Hvorslev, Viborg, Jylland. Øllegaard blev født i Juli 1719; døde den 17 marts 1786 i Hvorslev, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,47
• Døbt: 26 maj 1734, Vor Frelsers Kirke i Christiania

Notater:

(XI,47).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,48
• Døbt: 17 jun. 1736, Vor Frelsers Kirke i Christiania

Notater:

(XI,48).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,49

Notater:

(XI,49) Fik samme navn som broderen der var død året før kun en måned gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,50
• Døbt: 6 nov. 1738, Vor Frelsers Kirke i Christiania

Notater:

(XI,50) I 1743 fik hun i Christiania justitsråd Holmsted til interims formynder for sin kapital på 1000 rdl. Efter sin mands død 1793 i Hjartdal i Telemarken boede hun i nogle år som enke hos sin søn pastor Tobiesen i Vindinge og hun døde 1820 på gården Kirkevolden i Tudal.

Magdalene blev gift med Christen Tobiesen den 5 okt. 1758 i Christiansand. Christen blev født den 22 feb. 1723 i Tveit; døde den 1 dec. 1793 i Hjartdal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Svend Rasmussen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Nielsdatter. Karen blev født i 1716; døde den 1 marts 1743 i Landet, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Anna Rasmusdatter den 21 juni 1743 i Landet, Svendborg. Anna blev født den 2 juni 1723 i Strammelse, Landet, Svendborg; døde den 8 sep. 1795 i Landet, Svendborg . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,71

Notater:

(XI,71).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,72

Notater:

(XI,72) Fik samme navn som sin kun to år ældre afdøde søster.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,51
• Døbt: 29 maj 1722

Notater:

(XI,51).

Andre begivenheder:

• Døbt: 15 aug. 1714, Vor Frue Kirke i København

Andre begivenheder:

• Døbt: 28 sep. 1718, Citadelskirken i København