Morten Jacobsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Referencenummer: VI,14

Notater:

(VI,14) Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, delefoged, landmand
• Referencenummer: VII,19

Notater:

(VII,19) Jacob Mortensen Barfod boede ved skiftet efter faderen i 1619 i Bjødstrup i Hammerum herred (Se kap.3). I 1622 nævnes han som delefoged til Lundenæs Slot, d.v.s. en kongelig embedsmand, der varetog en art kongelig myndighed, og der fandtes kun én delefoged i hvert herred. Det var desuden et skridt på vejen til stilling som herredsfoged og dermed dommer i herredet, og dette embede fik han da også den 3. december 1625 i Hammerum herred. Det var et af de store herreder i Jylland, idet det strakte sig fra Holstebro i nord ned til Felding og Skarrild i syd og mod øst strakte det sig et godt stykke forbi Herning, hvor vi bl.a. finder Gjellerup, Ikast, Hammerum og Bjødstrup.
Efter en bønskrivelse til kong Christian IV fik Jacob Barfod den 10. april 1633 tilladelse til at måtte indfri Claus Barfods (VII,10, kap.3) tidligere bondegård, hvis han udlagde al den resterende landgilde og siden årligt betalte fornødne afgifter. Han klarede sig økonomisk ganske godt, og han fik da også den 24. april 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden, "når sognepræsten i Gjellerup, der da havde den, døde", og allerede den 17. april 1636 fik han stadfæstelse på livstid på, at han og hans kone Anna Christensdatter, hvis hun overlevede ham, måtte have den sædvanlige fæste og afgift på kronens part af korntienden i Gjellerup sogn. Til gengæld skulle han betale en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg, der skulle leveres til fastelavn.
Jacob Barfod ejede desuden en gård i Gjellerup by, som han havde vanskeligt med at få bortfæstet. Den ene fæster efter den anden måtte gå fra gården på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Derfor besluttede Jacob Barfod at indsende en ansøgning til kongen om at få denne forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Ifølge bønskrivelsen fra 1641 var afgiften på 4 skilling leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1svin, 1 rigsdaler og 24 skæpper havre. Han skriver, at det var lige så meget som en gård i byen, så han ønskede derfor afgiften halveret. Vi kender ikke udfaldet, men på en lignende bønskrivelse fra 1634, hvor han ønskede den pågældende gård forskånet for den årlige kroneskyld, blev der svaret allerede samme år, og hér fik herredsfogeden meddelelse om, at han fik den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter. Den 13. juli 1643 var Jacob Barfod blevet værge for Gjellerup kirke, og han var det endnu under Torstenssonkrigen 1643-45, da svenskerne i 1643 hærgede egnen og tog, hvad kirken netop havde fået ind i korntiende og kronjordsskyld. Mange enlige gårde og landsbyer gik i disse år op i luer under krigen, og efter fredsslutningen i 1645 får vi at vide, at fjenden havde afbrændt et af Jacob Barfods huse, der var på "et halvt hundrede fag" og den besætning, som han havde tilbage bestod blot af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får.
Jacob Barfod havde været ejer af flere gårde, og var som sagt en holden mand. Han havde blandt andet haft tre gårde i Bjødstrup og i Ikast sogn havde han to gårde, nemlig Hagelskjær og Hesselbjerg, samt en gård i Nørre Nebel og to i Gjellerup by. Hertil kom, at han ejede en formue, som han i 1652 måtte svare rentepengeskat af med 200rdl., hvilket var en betydelig sum, da der i hele Hammerum herred blot var endnu en mand, der betalte en tilsvarende stor skat. Alligevel slap han året efter, d.v.s. i 1653, for skatten. Han godtgjorde nemlig for retten. at "hans penning, som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed, og har nu ingen at skatte af".
I 1656 førtes en sag for Herningholms birketing og for Viborg landsting mellem Jacob Barfod og birkefogden Christen Pedersen i Agerskov, hvor han klagede over, at birkefogden lod sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, men Jacob Barfod døde den 3. maj 1656, mens sagen endnu stod på.
Han havde først været gift med en datter af herredsfogden i Hammerum herred Peder Mar og derefter med Anna Christensdatter fra Nørre Fastrup af en anset slægt på egnen. Hans ligsten findes endnu bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge (Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740, Eget forlag 1952, side 48, 67 ff., 73 ff.). Han efterlod sig 10 børn (VIII,28-37), der alle blev boende på egnen. I arveskiftet efter faderen i 1619 nævnes også Jacob Mortensen Barfods søskende, som vi ellers ikke kender noget til.

HAMMERUM SLÆGTEN
Som tidligere nævnt skete der i 15- og 1600-tallet store ændringer i samfundsstrukturen med en omlægning til herregårdsdrift, hvorved adskillige bønders gårde forsvandt for at give plads til større marker. I Jylland var jorden imidlertid af meget forskellig kvalitet og godhed, og mod vest har vi i Sønderjylland hørt om, hvorledes stormflod og sandflugt kunne ødelægge landbrug. Derfor finder vi heller ikke de fleste større godser i disse egne, hvor man ikke havde interesse i at samle på den dårlige jord.
Der er stadig i 1600-tallet blot knap en million indbyggere i Danmark, og de levede med et dyrket areal, der var mindre end i vore dage. Skovene fyldte langt mere end nu, og overdrevet uden om de dyrkede arealer ved landsbyerne fyldte godt til, så i det hele taget må vi se på et land, hvor ubebyggede fælleder, moser, sumpe og egeskove dominerede, og især i Jylland bredte både sand og lyng sig på bondegårdenes bekostning. Skovene og disse ellers tilsyneladende unyttige landstrækninger var dog særdeles værdifulde på en anden måde. Her var nemlig ofte en meget stor vildtbestand at drage nytte af, og fra skovene fik man også det uvurderlige træ til skibsbygning og husbygning med bindingsværk.
Vi har set hvorledes nogle af Barfod-slægten allerede i de tidligste generationer var draget nordpå for at slå sig ned ved Ålborg og derfra at forsøge sig med handel, men der var også folk, der drog nordpå for at finde en anden og måske bedre jord, end ved de udsatte kyster mod syd i Jylland.
Arent Berntsen, der i årene 1650-56 fik udgivet sit digre værk "Danmarckis og Norgis fructbar Herlighed", skriver bl.a. om jyderne, at de er "et stærkt, omhyggeligt og flittigt folk, som deres bjærgning ved forstår at fortsætte og intet til formues formerelse undlade", og det er vel også det, man må sige om de medlemmer af slægten, der slår sig ned i Midtjylland. Fra Hammerum stammer den skånske gren og grenen i Halland-Bohuslen. Den har sikkert også mange efterkommere i Jylland og måske i andre egne af Danmark,

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Peder Mar. Datter blev født i 1600 i Bjødstrup, Ringkøbing ; døde i 1656 i Hollingholt, Ringkøbing . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Marie Christensdatter. Anna blev født i 1590 i Lind, Ringkøbing ; døde den 17 juni 1636 i Bjødstrup, Ringkøbing . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,21

Notater:

(VII,21).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,20

Notater:

(VII,20).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,24

Notater:

(VII,24).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,22

Notater:

(VII,22).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,23

Notater:

(VII,23).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsfoged
• Referencenummer: VIII,28

Notater:

(VIII,28) Han blev ligeledes herredsfoged i Hammerum herred og nævnes bl.a. den 16/5 1657 i Lundenæs lens regnskaber og boede da i Hammerum i Gjellerup sogn. Han havde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,29

Notater:

(VIII,29). Ham kender vi ikke noget til. Det er ikke engang sikkert, at Jacob Mortensen barfod (IX,77) er han søn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsskriver
• Referencenummer: VIII,30

Notater:

(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78).

Jens blev gift med Maren Jensdatter i Vildbjerg. Maren (datter af Jens Thomsen) døde den 21 mar. 1704 i Kastbjerg i Bølling sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(VIII,37) Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Christensdatter Grim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: VIII,31

Notater:

(VIII,31) Boede i (på?) Hagelskjær, som han i 1652 havde fået af sin far. Han var delefoged til Lundenæs slot i krigsårene 1657-60, da svenskerne atter hærgede her på egnen.Efter krigen i 1660 blev forholdene på egnen synet og synsmændene skriver bl.a.: "Dernæst så vi den gård Hagelskjær, som delefogden Christen Jacobsen beboede, hvor husene var nogenlunde ved magt, men den halve part af hans sæd og avl syntes vi at være forringet". Dernæst så de på den gård i Bjødstrup, som Jacob Mortensen havde beboet, og de måtte fastslå, at husene også her var "nogenledes ved magt" samt at "den tredje part af sæden og avlen kunne være forringet". Man må vel derfor sige, at familien denne gang var sluppet noget bedre fra krigen end sidste gang (Jens Abildtrup side 31, 82 ff.). Han havde fire børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jacobsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsgoged, landmand
• Referencenummer: VIII,32

Notater:

(VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,34

Notater:

(VIII,34) Det gik ham åbenbart ikke så godt, for i 1680 måtte han pantsætte en halv bolig i Bjødstrup for 26½ sletdaler, men da han døde i 1688 og hans enke giftede sig igen med Svend Laursen blev denne indstævnet for gælden, som han måtte betale.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Hals. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,35

Notater:

(VIII,35) I 1688 boede hun i gården Store Langelund, da hun var gift med Peder Jensen. Han må være død det år, idet hendes børn giver deres morbror Knud Jacobsen i Bjødstrup fuldmagt til at sælge Store Langelund. Anden oplysning siger, at Peder Jensen er død 1672 i Horsens.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen. Peder døde i 1672 i Horsens. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,33

Notater:

(VIII,33) Boede i Hammerum og havde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mikkelsdatter. Mette blev født i 1630; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,36

Notater:

(VIII,36).

Apollonia blev gift med Christen Andersen i 1655. Christen døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Apollonia blev gift med Stephen Olufsen Aale den 20 nov. 1670. Stephen døde den 16 aug. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,54

Notater:

(IX,54).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,55

Notater:

(IX,55).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,77

Notater:

(IX,77) Er muligvis søn af Morten Jacobsen Barfod (VIII,29). En Jaob Mortensen Barfod, der tjener hos Christian Pedersen i Frederikshald i Norge og er vidne i en retssag, kan være ham.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, forpagter
• Referencenummer: IX,56

Notater:

(IX,56) Boede 1701 i Kastbjerg. Hér døde hans mor, Maren Jensdatter, 21/3 1704. Han var gift med Kirsten Christensdatter Rind, men alligevel aflagde han den 4/9 1706 ed på, at han ikke var far til hendes barn i en sag, som hun havde anlagt mod ham. Den 2/3 1709 var han forpagter af Skarrild præstegård, da han ved Hammerum herreds ting stævnede en anden mand for noget gæld. Siden boede han i Lindvig i Borris sogn og var da gift anden gang med Margrethe Boltvig, der var datter Nils Boltvig. Da Jacob Barfod dør 14/6 1736 gifter enken sig den 22/10 1739 med Jens Hjøllund. Vi kender 18 børn (X,109-126) (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1700-1707, Christiania Notarialprotokol nr. 1 side 127 b.).
Vi ved ikke, hvordan børnene fordeler sig på de to ægtefæller, så alle børn står under første.
Oplysninger fra Johs. Blæsbjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Christensdatter Rind. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Boltvig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,57

Notater:

(IX,57).

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,58

Notater:

(IX,58) Omtales i 1688, da hendes far ifølge notarialprotokollen af 31/3 i Christiania i Norge lovede 500 rdl. til en karl Jørgen Søfrensen, hvis han ville indgå ægteskab med hans datter Ingeborg, som han havde besovet, men desværre kender vi ikke sagens udfald (Christiania Notarialprotokol nr. side 127 b (?)).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,78

Notater:

(IX,78) Hun fik seks børn, som alle blev døbt i Hee kirke.

Else blev gift med Niels Olufsen i 1700. Niels blev født i 1663; døde i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: (IX,71

Notater:

(IX,71) Kom i skole i Göteborg og blev den 8/11 1662 indskrevet ved universitetet i Greifswald. Siden studerede han i Rostock og endelig forsvarede han sin disputats i 1667 på Göteborg Gymnasium. Den hed "De iustificatione hominis corum deo" og dette er vel baggrunden for, at han i 1674 kunne efterfølge sin far som præst i Årstad og Åsige, der ligger nær Falkenberg i Halland. Hans navn findes på byens ældste kirkeklokke. Han havde fire børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henningsdotter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,72

Notater:

(IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten.

Familie/Ægtefælle/Partner: Judith Jacobsdotter. Judith (datter af Jacob Rasmussen og Apollonia Palesdatter) døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ejlert blev gift med Cathrina Ifvardotter i 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,73

Notater:

(IX,73) Døde som ung.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, gæstgiver
• Referencenummer: IX,74

Notater:

(IX,74) Han blev student i Lund 16/1 1673, hvorefter han blev prædikant ved Västgöta Kavalleriregiment og deltog endog 1677-79 i krigen mod Danmark. Han blev på denne tid gift med sin første kone. Da freden sluttedes blev han 1680 medhjælper for præsten i Getinge i Halland Hans Spelling, men ordineredes året efter som præst i Bollebygd i Älvsborg len, hvorfra han dog blev afsat i 1696 eller 1697. Hans første kone var død i 1695, og allerede samme år giftede han sig med sin anden kone, så det var en ung kone, han fik i huset, og muligvis har det været dette forhold, der havde forårsaget hans afsked det følgende år. Med hende fik han ni børn. Efter sin afsked nedsatte han sig som gæstgiver i Fläskjum i Bollebygd, hvor han døde. Af hans femten børn døde de otte som unge, men alligevel stammer slægten i Bohuslen hovedsagelig fra ham.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Christofferdotter Carolstadia. Anna (datter af Christopher Ericsson Carolstadius og Anna Svensdotter) blev født i 1646 i Istorp præstegård; døde den 7 feb. 1695 i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gabriel blev gift med Ingrid Larsdotter Fridelia den 2 okt. 1695. Ingrid (datter af Lars Svensson Fridelius) blev født cirka 22 feb. 1675; døde den 28 apr. 1720 i Fläskjum i Bollebygd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,75

Notater:

(IX,75).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Sperling. Hans blev født i jun. 1638 i Odense; døde den 26 mar. 1705 i Getinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,76

Notater:

(IX,76).

Familie/Ægtefælle/Partner: Samuel Erlandsson Paulin. Samuel (søn af Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter) blev født i i Markaryd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: IX,59

Notater:

(IX,59) Boede i Hagelskjær med sin mor, der var enke, i 1681, idet hver af dem ejede en halvdel af gården. I 1689 vil moderen sælge gården til sine svigersønner, men det forhindres af Christens onkel Knud Jacobsen Barfod (VIII,32), der har forkøbsret og byder først 19/10 1689.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,60

Notater:

(IX,60) Boede i Hammerum i 1689.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,61

Notater:

(IX,62). Boede i Seglgården i Funder Sogn, 1689, Viborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Baltzersen. Frederik blev født den 18 nov. 1635; døde i dec. 1725. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,62

Notater:

(IX,62).

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Christensen Fastrup. Jørgen blev født cirka 1617; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, kirkeprior
• Referencenummer: IX,63

Notater:

(IX,63) Drog mod nord i Jylland og kendes 1713 og 1715 som kirkeprior i Skagen

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,64

Notater:

(IX,64) De flyttede til København, hvor hun døde den 20/10 1753 i sin ejendom på Købmagergade og blev begravet fra Nicolaj kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Adam Hass. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,65

Notater:

(IX,65) Hun levede i 1753 som enke i Bedsted i Ålborg amt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jensen. Niels døde før 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,66

Notater:

(IX,66).

Karen blev gift med Jacob Nielsen Hass den 20 sep. 1715. Jacob døde i Ca 1739. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Jensen. Oluf blev født i 1673; døde i 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,67

Notater:

(IX,67) Vi ved blot, at hendes arvinger efterlystes ved tingsvidne den 19/12 1752.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Håndværker, skomager
• Referencenummer: IX,68

Notater:

(IX,68) Han havde 1711-1718 tjent tolderen i Skagen, da han forgæves søgte at blive visitør i Christiania. I stedet udvandrede han til Christiansand, hvor det sansynligvis er ham, der i byregnskaberne nævnes som Claus Knudsen skomager i årene 1719.21. I 1721 var han endnu ungkarl og i tjeneste hos Morten Michelsen, da han den 29/9 1721 troloves med Gunhild Pedersdatter fra Farestad. Han kendes kun videre fra da han den 15/6 1734 var vurderingsmand ved et skifte i Mandal.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunhild Pedersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,69

Notater:

(IX,69).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,70

Notater:

(IX,70).