Agathe Johanne Husum

Familie/Ægtefælle/Partner: Ludvig Harboe Birkedal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008:
http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod

Emilie blev gift med Poul Frederik Barfod den 11 sep. 1841. Poul (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort) blev født den 7 apr. 1811 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt i 14 apr1811 i Hjemmedøbt. Fremstillet i kirken 11. juni; døde den 15 jun. 1896 i Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 20 jun. 1896 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,34

Notater:

Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med.

Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen.

Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden.

I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906.

I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63).

Hans blev gift med Nielsmine Ostenfeld den 4 sep. 1868 i København. Nielsmine (datter af Peder Kristensen og Ane Kristine Andersdatter) blev født den 13 jul. 1841; døde den 7 mar. 1914 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,35

Notater:

Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod foretog sammen med sin far en rejse i Dalarne. Hun blev gift med sin halvfætter Jørgen la Cour til Brede Ladegaard. Efter hans død boede hun som enke de første 9 år på landbrugsskolen i Lyngby, fra 1907 til 1915 på Brede Ladegaard og derefter i Lyngby. De havde 4 sønner og 2 døtre.

Agathe blev gift med Jørgen Carl la Cour den 20 sep. 1867 i Vartov kirke. Jørgen (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 8 jun. 1838 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 10 OKT 1838 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 21 feb. 1898 i Diakonissestiftelsen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 25 feb. 1898 i Lyngby Gammel Kirkegård, Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,37

Notater:

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).

Ludvig blev gift med Beate Ferdinandine f. Winther den 10 nov. 1877 i Frederiksberg. Beate (datter af Johan Wilhelm Egternach Winther og Christine Ferdinandine f. Klagenberg) blev født den 16 sep. 1854 i København; døde den 11 jan. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,38

Notater:

Moderen var Laugine Nielsen og faderen sergent A.C. Jensen. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev adopteret ved kgl. bevilling den 25/8 1951. De har 2 sønner og 1 datter.

Hulda blev gift med Poul la Cour den 4 apr. 1873 i Askov. Poul (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 13 apr. 1846 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 5 jul. 1846 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 24 apr. 1908 i Askovhus, Malt Sogn, Malt Herred, Ribe Amt; blev begravet den 30 apr. 1908 i Malt Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,39

Notater:

Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.

Kirstine blev gift med Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour den 17 sep. 1875 i Vartov kirke, København. Peter (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 21 apr. 1852 i Jægergaarden ved Århus, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 29 apr. 1852 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; døde den 4 jun. 1926 i Død under et møde på Nyborg Strand, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt; blev begravet i Brandeslev Kirkegård, Brandeslev Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,57

Notater:

Knud Ostenfeld Barfod tog i 1886 præliminæreksamen. Derefter fik han tandlægeeksamen i 1893 og studerede i det følgende år i Berlin og London indtil han i 1894 nedsatte sig som praktiserende tandlæge på Frederiksberg. Fra 1903 til 1913 var han leder af en af ham oprettet folketandklinik. 1922 stiftede han Dansk-Finsk Forening og blev den 9/5 1924 Officier d'Akademie francaise og fik den 6/12 1924 Finlands Hvide Rose af 1. klasse samt den 1/1 1925 Finlands Skydskårs Förtjänstkors. I marts 1925 blev han overlæge på St. Josephs hospitals tandklinik, men blev siden indlagt på Oringe Sindsysgehospital.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,58

Notater:

Olaf Ostenfeld Barfod tog i 1888 1. del af Artium. I 1891 blev han boghandlerlærling hos Karl Schønberg og 1895 medhjælper her. Den 1/1 1898 overtog han firmaet som Olaf O. Barfod & Co. og købte den 30/8 1898 N.M. Kjærs Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. Den 4/7 1901 fik han borgerskab som grosserer og købte den 9/7 1901 danske Bog- og Papirhandleres Forlag "Papirlageret", hvorefter han solgte boghandelen den 31/12 1902 af hensyn til forlaget, som han drev indtil den 1/10 1919, da han solgte det. Den 12/4 1905 købte han endvidere F.V. Backhausens Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. I 1903 skrev han og fik udgivet "To biografiske skizzer". Han var forlægger fra 1898 til 1900 for ugebladet "Vor Tid" i hvis redaktion han ofte deltog og stiftede i 1908 Foreningen mod smudspressen og skrev iøvrigt talrige afhandlinger og artikler i tidsskrifter om Dr. med. H.P. Barfods 70 års Fødselsdag".

Den 25/10 1909 blev han Ridder af Dannebrog og i årene 1916 til 1920 var han medlem af Ordrup menighedsråd samt fra 1918 til 1928 hovedkasserer for landsindsamlingen for Taksigelseskirken, medlem af Kirkefondets komite for praktiske sager samt af udvalget for menighedskonventer af 1801 og af bestyrelsen for Frederik Neergaard Meyers legat. Desuden var han forretninskyndig rådgiver for den danske Santalmissionsforening og formand for Foreningen til fassige Konfirmanders opklædning. I 1920 knyttedes han til G.E.C.GadsForlag, hvor det især var den kirkelige litteratur, der optog ham. Han blev Dannebrogsmand den 27/12 1928. I 1939 måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage fra sin virksomhed. De havde 3 børn (XVII,42-44).

Olaf blev gift med Margit Bech den 20 okt. 1899 i Immanuelkirken på Frederiksberg. Margit (datter af Peter Frederik Bech og Elisabeth Marie Rønneberg) blev født den 24 apr. 1878 i Frederiksberg; blev døbt den 30 maj 1878 i Vartov kirke; døde den 16 jan. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,59

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,60

Notater:

Agner Ostenfeld Barfod var landvæsenselev og forvalter. I årene 1892-94 var han elev på Lyngby Landbrugsskole derefter på Vallekilde Højskole. Den 17/8 1900 købte han Storgården ved Haslev på 230 tdr. land og 16 tdr. hartkorn for 84.000 kr., men solgte den atter den 29/2 1908.

Han styrede etatsråd H.N. Andersens ejendom Gl. Holtegårds avlsgård fra 1908 til 1912. den 13/3 1912 købte han Nørregård ved Saunte og solgte den igen den 12/6 1915, hvorefter han den 1/4 1915 forpagtede grev Brockenhuus-Schacks ejendom Prøvegården ved Ringsted. I ca. 14 år havde han tilsyn med Hendes Majestæt enkedronning Louises landejendom Egelund ved Fredensborg. De havde 1 barn (XVII,45).

Agner blev gift med Sophie Caroline Barner den 21 jun. 1901. Sophie (datter af Conrad Hartvig Frantz Barner og Charlotte Marie Jensine Dorph-Petersen) blev født den 21 feb. 1880; døde den 10 mar. 1970 i Sorø alderdomshjem. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,61

Notater:

Gudrun Ostenfeld Barfod var efter sin mands død konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. De havde 1 søn og 6 døtre.

Gudrun blev gift med Poul Barfod Dornonville de la Cour den 4 sep. 1896 i Vartov kirke i København. Poul (søn af Jørgen Carl la Cour og Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod) blev født den 6 jun. 1870 i Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev døbt den 11 jun. 1870 i Lyngby Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt ; døde den 3 dec. 1936 i Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 9 dec. 1936 i Sorø Kirkegård, Sorø Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,62

Notater:

Emilie Birkedal Ostenfeld Barfod styrede huset efter moderens død i 1914. Efter faderens død i 1926 blev også hun konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,63

Notater:

Hulda Charlotte Ostenfeld Barfod blev uddannet som sløjdlærerinde, hvorefter hun fik ansættelse som sådan ved N.Zahles Skole.

Notater:

Dornonville af 16/4 1907.

Notater:

Poul Barfod Dornonville de la Cour var forstander for landøkonomisk Regnskabskontor. Navnet Dornonville af Kgl. Bevilling 16/4 1907.

Poul blev gift med Gudrun Ostenfeld Barfod den 4 sep. 1896 i Vartov kirke i København. Gudrun (datter af Hans Peter Gote Birkedal Barfoed og Nielsmine Ostenfeld) blev født den 13 maj 1875 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dornonville af 16/4 1907.

Notater:

Hjemmedøbt 29/1 1876.

Notater:

Hjemmedøbt 8 JAN 1884. Dornonville af 16/4 1907.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,64

Notater:

(XVI,64)

Ragnhild blev gift med Ernst Christian Kann den 15 maj 1908 i Gelsted Kirke, Odense Amt. Ernst (søn af Rudolph Marquard Kann og Johanne Frederikke Kann) blev født den 6 maj 1879 i Gevninge sogn, Roskilde Amt; blev døbt den 18 jul. 1879 i Gevninge kirke, Gevninge sogn, Roskilde Amt; døde den 15 okt. 1960 i Grøndals Sogn, Københavns Amt; blev begravet den 19 okt 1960 i Søndermarks Krematorium, Solbjerg Kirkegård, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,65

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,66

Notater:

Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48).

Kay blev gift med Karen Johanne Pedersen den 15 dec. 1903 i Gelsted Kirke. Karen (datter af Hans Pedersen og Hansine Rasmussen) blev født den 15 jan. 1884 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,68

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,69

Notater:

Helga Barfred Barfod var lærerinde den 1/11 1899 - 30/4 1900 og den 1/11 1900 - 30/4 1901 ved Skjenkelsø Skole på Sjælland, hvorefter hun tog præliminæreksamen 1904 og blev ansat som lærerinde ved Privatskolen i Damsholte på Møen 1905 til 1907, da hun kom til Anna Barfods Pigeskole på Frederiksberg og var der til 1908. Samme år blev hun ansat ved Skolehjemmet på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus og var på studierejser til tilsvarende institutioner i Sverige og Norge i 1919, og i England 1932. I 1949 tog hun sin afsked på gr. af alder og sygdom og hun var fra 1951 medlem af slægtsforeningens bestyrelse til sin død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,70

Notater:

Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925.

Eli blev gift med Flemming Algreen-Ussing den 7 jul. 1912, og blev skilt den 2 maj 1923. Flemming (søn af Otto Algreen-Ussing og Vilhelmine Cecilie Marie f. Iversen) blev født den 23 apr. 1885 i København; døde den 10 mar. 1927. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,71

Notater:

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv måneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme år med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den grå sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Små kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige forår" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme år udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921"Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn (XVII,56-58)

Torkil blev gift med Edith Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Edith (datter af Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod og Beate Ferdinandine f. Winther) blev født den 4 jul. 1886 i Svendborg; døde den 11 aug. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,72

Notater:

Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Anton Høgdall. Niels (søn af Christian Rasmussen og Frederikke Nielsen f. Høgdall) blev født den 16 okt. 1866 i Stenderup ved Horsens; døde den 29 sep. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,75

Notater:

Edith Barfod er uddannet som violinistinde, hvorefter hun optrådte ved forskellige koncerter. De har 3 børn (XVII,56-58).

Edith blev gift med Torkil Barfred Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Torkil (søn af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod og Anna Marie Barfred) blev født den 24 jul. 1889 i Hjørlunde; døde i 1947. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,73

Notater:

Erik Egternak Barfod kom 1895-98 i lære hos Burmeister & Wain. I 1898 arbejdede han hos Siemens & Halske i Berlin og 1901 blev han elektroingeniør fra Elektronische Lehranstalt i Berlin, hvorefter han samme år blev ansat på tegnestuen og senere som tilsynsførende ved de elektriske baneanlæg under Union Elektricitäts Gesellschaft. I 1903 kom han til samme firmas London-selskab The Electrical Engineering Company, og i 1905 blev han ansat ved prof. Jørgensens Elektricitets Aktieselskab i København og beskæftiget med projektering og tilsyn med elektriske lys- og kraftanlæg.

1910-14 var han direktør for A/S Smiths røgforbrændende dobbeltfyr og berejste som sådan det meste af Europa. Han var en årrække medarbejder ved tekniske tidsskrifter og blade og bl.a. ansvarshavende redaktør 1926-27 af Motormandens Magasin og siden 1950 ved ingeniørsoldaten. Desuden har han drevet privat konsulentvirksomhed. De har 4 børn (XVII,59-62).

Erik blev gift med Asta Elisabeth Hansen den 17 jun. 1906 i Sionskirken i København, og blev skilt i 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Hertha Elvira Kjær den 14 jan. 1918 i Aarhus Domkirke. Hertha (datter af Johannes Kjær og Maren f. Sørensen) blev født den 3 apr. 1885 i Hadsten; døde den 3 MAJ 1982 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,74

Notater:

Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Direktør for Meteorologisk Institut

Notater:

Fysiker og meteorolog. Havde en original videnskabelig begavelse. Deltog i Adam Poulsens nordlysekspedition til Island 1899-1900 og ledede selv en nordlysekspedition til Finnmarken 1900-1901. På Meteorologisk Intitut siden 1900, direktør fra 1923. 1908 docent ved Polyteknisk Læreanstalt. Medl. af Videnskabernes Selskab 1927, af Akad. for de tekniske videnskaber 1939 og af mange internationale videnskabelige kommissioner. Æresdoktor ved George Washington Univ., Wash. D.C.

Dan blev gift med Maren Anna Sophie Momsen den 13 feb. 1903 i Malt sogn, Ribe amt. Maren (datter af Fritz Momsen og Vilhelmine Marie Aarestrup) blev født den 6 jul. 1876 i Folding sogn, Ribe amt; døde den 16 sep. 1965 i Søndenbro Hospital, Sundby, København; blev begravet den 22 sep. 1965 i Askov kirkegaard, Malt sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Fogh-Petersen. Poul blev født den 6 okt. 1881; døde den 1 jan. 1958. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Blev efter endt skolegang først landvæsenselev på Langø ved Nakskov 1892-93, siden elev på Landboskolen ved Lyngby 1895-96 og derefter forvalter på Brede Ladegaard 1896-97. Var trainskonstabel 1897-98 og blev underkorporal 1898. Forp agtede Lille Grammegård 1900-05, købte 1905 Sandbygård og i 1909 naboejendommen Frihavegård. Medlem af repræsentantskabet for Lollands Bank og Landbostandens Sygekasse.

Aage blev gift med Thora Marie Jensen den 28 sep. 1900. Thora blev født den 4 sep. 1875 i Grammegård, Bornholm; døde den 16 Maj 1952. [Gruppeskema] [Familietavle]