Peder Thomsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: VIII,11

Notater:

(VIII,11) Ligesom slægten, der flyttede til Hammerum herred i Midtjylland var der også nogle, der tog rejsen helt op til det nordlige Thy. Peder Thomsen Barfod (VIII,11), der var søn af Thomas Barfod (VII,6) var således født i Nørre Nebel i 1617, men boede i 1648 og 1658 på Toftum i Heltborg sogn i Thy. Han fik nogle gårde i Tvolm i Ydby sogn i 1654 og 1662, og i 1664 finder vi ham boende på Brendgaard i Heltborg sogn. Den 19. oktober 1652 gav Jørgen Naul til Odde og hustru fru Dorthe Kruse deres kære svoger og søster Peder Thomsen Barfod og hans hustru Kirsten, børn og arvinger til sjette led lensbrev på to bøndergårde i Ydby sogn, Refs herred i Thy, i Tvolm, som Pouell Nielsen og Anders Christensen beboer. "Den 23/4 1664 lod Peder Barfod læse et kgl. brev, som hans forfædre Barfoders slægt havde fået af kgl. Majestæt for mange år siden, og hvori de er adelig frihed forundt for dem og deres efterkommere. Derpå vidnede 24 dannemænd fra Nebel sogn, at velfornemme og agtbare mand Peder Barfod på Brendegaard var ærlig og ægte født og båren i Nebel sogn i Sædding by af de Barfoder deres slægt, byrd og afkom". Der var åbenbart gået ham godt, for i 1673 kaldes han velfornemme mand Peder Tommesen i Brendgaard, men lykken varede ikke ved, da krigens ulykker ramte ham, og han måtte sælge gården i Tvolm i 1681. I en ansøgning fra den 18. juli 1685 erklærede han desuden, at han i den sidste fejde blev ganske udplyndret og spoleret af en Brandenburgs officer, der bl.a. fratog ham 18 heste og hopper, og da han ikke har kunnet svare kontribution er 8 tønder bondeskyld efter en dom hjemfalden. Det må være Den skånske Krig (1675-79), han omtaler og de brandenborgske tropper må da være allierede, der åbenbart er kommet ret langt nordpå, og vi må konstatere, at allierede styrker ofte var lige så ubehagelige som fjendtlige. Imidlertid resolverede kongen den 29/12 1685, at han måtte få de udgivne skatter af Brendgaard bondeskyld 1663-70 afkortet i de resterende skatter den 1. januar 1680, men han skulle dog betale det øvrige og han måtte mod kaution igen overtage gården. Han blev 77 år 4 måneder 15 dage gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Naul. Kirsten blev født i 1612; døde den 9 jun. 1685 i Ydby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Offentlig ansat, amtsskriver
• Referencenummer: IX,19

Notater:

(IX,19) Boede i 1662 i Nykøbing Mors og var da hjælper for amtsskriveren i det nye amt, der var oprettet ved enevældens indførelse i 1660. Da henimod halvdelen af krongodset i Thy og Mors var solgt og administrationen derved var blevet mindre omfattende, forenedes de tre tidligere len Dueholm, Årum og Vestervig sammen under en amtmand og en amtsskriver. I tiden indtil 1671, da der kom nye bestallingsbreve, var der tre amtsskrivere her. Den første var ansat fra 1661 til 67, den anden fra 1667 til 69 og den tredje, der amtsskriver fra 1669 til 1671 var Thomas Barfoed (H. Støvring-Nielsen: Amtsforvalter Jens Hansen i Historisk Årbog for Thisted amt 1958 (side 419-422)). Derudover ved vi blot, at han var fadder i Ydby i 1673.
Det var synligvis ham, der var regimentsskriver og auditør i 1673, og han er opført i regimentet med en årlig gage på 80 rdl., og endnu i 1675 nævnes han.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: IX,20
• Døbt: 15 okt. 1648, Heltborg

Notater:

(IX,20) Han nævnes 1678-79 i Ydby, 1680 i Heltborg og 1681-82 i Brendgård, hvor han sandsynligvis driver gården for sin gamle far. Han er endvidere omtalt som fadder 1687, og den 10/5 1694 boede han på Smerupgård, da han er tingsvidne på Refs herreds ting. Hans søn er Jacob Laursen Barfoed (X,46).

Familie/Ægtefælle/Partner: Navn ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,21
• Døbt: 21 mar. 1652, Heltborg

Notater:

(IX,21) 1681 og 1683 fadder i Ydby.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans From. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, grenader, premierløjtnant
• Referencenummer: X,46

Notater:

(X,46) Fødtes 1681 og var i 1703 grenader under oberst Echstedts regiment i major Grabows kompagni, da han den 12/2 i København gav afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et skiftebrev af 21/10, efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter. Han blev antagelig gift samme år med Gundel Mathiasdatter og blev den 5/4 1710 sekondløjtnant i Prins Christians Regiment. Hans første kone må da være død, idet han den 10/4 1711 bliver gift i huset i København med Giedske Olufsdatter, der var født 1686, men som samme år - i peståret 1711 - døde af en hidsig feber efter 6 dages sygdom og begravet den 4/8 1711 i København på Den Store Urtegård. Han var netop da i mellemtiden blevet premierløjtnant den 19/6 1711, men ligesom sin kone døde han efter 8 dages hidsig feber og blev begravet den 26/8 i Den Store Urtegård i København. Hans søn af første ægteskab overlever og flytter senere til Falster.

Jacob blev gift med Gundel Mathiasdatter i 1703. Gundel døde før 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Giedske Olufsdatter den 10 apr. 1711 i Huset i København. Giedske blev født i 1686; døde i 1711; blev begravet den 4 aug. 1711 i Den Store Urtegård i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, gårdfæster
• Referencenummer: X,47

Notater:

(X,47) Niels Lauridsen Barfod angives som gårdfæster under Torstedlund gods. Desuden ved vi at Johanne Pedersdatter boede hos ham, men om hun er hans kone, ved vi ikke med sikkerhed. Han havde i hvert fald 6 børn. Det angives, at han ved sin begravelse er 84 år og 3 uger gammel.

Medlemmer af slægten flytter til Midtjylland, hvor vi bl. a. finder dem spredt i det store Hammerum herred, og i 1700-tallet er der således Barfod-er mange steder i Midt- og Nordjylland. Det kan ofte være vanskeligt at finde forbindelserne mellem slægtsmedlemmerne, da de som bønder ofte undlod at bruge slægtsnavnet, således at blot nogle få af dem nu og da genoptog det af den ene eller den anden grund. Derfor er det ikke så nemt at finde forbindelsen til Niels Lauridsen (X 47). Hans barnebarn, Niels Olesen ((XII, 74), er den første, der (gen-)optager navnet, og hér i formen BARFOED, ved sit bryllup i 1790.

Lars J. Helbo, Hammel, har en ny teori (i 2009). NIELS OLESEN (Barfoed) XII,74 (i1172) stammer efter al sandsynlighed ikke fra OLE NIELSEN XI,53 (i1171), men i.s.f. OLE ERICHSØN:
KB Øster Hornum 1765
d 21 Apr. blev Ole Erichsøns Søn i Gulbek døbt og kaldet Niels. Jeps Pedersøns Kone ibid bar ham. Maren Nielsdatter ibid gik med. Fadderne vare Peder Nielsøn fra Siørup, Christen Jensøn og Christen Sørensøn begge Gulbek.
Niels Olesen har så nu fire søstre: Maren (1761), Mette (1763), (Niels Olesen Barefoed 1765) Kirsten (1767) og Anne (1770).
Forældrene blev gift i 1757.
KB Øster Hornum 1757
d. 1 Juny havde Ole Erichsøn Rytter ved Hr Ritmester v. Bülovs Compagnie i Foborg og Sophie Nielsdatter i Gulbek Trolovelse. Deres Forloverne vare Christen Jensøn i Guttentorp og Peder Severup ibid.
Den 24 Juni havde Ole Erichsøn og Sophie Nielsdatter bryllup
Det betyder så også, at Niels Lauritzen og Johanne Pedersdatter ikke kan være farfar og farmor til NIELS OLESEN. Lars J. Helbo's teori er så, at de måske istedet kunne være OLE's morfar og mormor. I så fald kunne de være deres søn Peder, der optræder som fadder ved NIELS OLESEN's dåb. Han er jo den eneste fadder, der kommer udefra, hvilket kunne forklares med, at han så ville være morbror til barnet.
Da Ole Erichsøn som rytter åbenbart er tilflytter til egnen, kunne man jo fint forestille sig, at navnet Barfod er blevet hængende ved familien, selv om det egentlig kom fra moderens (Sophie Nielsdatters) side - hun var jo vokset op i sognet.
Niels Lauridsen X,47 (i1140), født 1684, kunne så måske være søn af Laurids Pedersen Barfoed IX,20 (i1394), født 1648, der stammer fra Heltborg, medens Niels Lauridsen så måske var Niels Olesen Barfoeds morfar og derved Sophie Nielsdatters mor (???).

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Pedersdatter. Johanne blev født den Ca. JUNI 1687; blev begravet den 21 jan. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Birkeskriver
• Referencenummer: XI,52

Notater:

(XI,52) Var født 1706 og var kun en dreng, da hans far, premierløjtnant Jacob Laursen Barfod (X,46) og dennes (anden) kone døde af en hidsig feber i ausgust 1711 i København. Hvem der har taget sig af drengen, ved vi ikke, men han blev på et tidspunkt birkeskriver i Falsters birk og boede på Fæstehuset nr. 7 i Kraghave. Han var gift med Anna Elisabeth og han døde 14/8 1769 og blev begravet en uge senere i Tingsted. De havde syv børn (XII,66-72).

En gren af slægten kom til Falster. Medens bedstefaderen havde boet i Thy og faderen været officer i København finder vi Knud Jacobsen Barfod på Falster.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Elisabeth. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: XI,53

Notater:

(XI,53) Om Johanne Pedersdatter er hans mor ved vi ikke med sikkerhed. Han overtog sin fars fæstegård under Torstedlund gods, jvf. fæstebrev:

"Kjende og hermed vitterliggøre at have sted og fast som jeg og hermed stede og fæste til Olle(?) Nielsen i Hornum Sogn og By den min Bondegaaard ilidem som hans Fader Niels Laursen ind til denne Tid have beboet men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed godvilligen opladt på den Maade, at hand nyde fri Husværelse og Ophold i Gaarden hans Livs Tid ligesaa got, som hand det selv nyde. Skylden af hvilken Gaard Matrikkel No. 14 af Høstkorn 4 Td. 1 Skp. 1½ Abb. hvilken Gaard bemeldte Olluf(?) Nielsen sin Livs Tid maa nyde og udi Fæste beholde saa længe han der af aarligen svarer alle Kongl. Skatte og til hver Martini Dag forfalden Landgilde og Arbejdspenge efter Jordebogen og holde Gaardens Bygninger og Besætning i forsvarlig Stand og intet af dens Tilliggende til lejeligt bruge i nogen Maade, til mig som sin Husbond hørig og lydig rettende sig ud i alle Tilfælde efter Hans Kongl. Majestæts allernaadigste Lov o.s.v.
Torstedlund 19-5 1753."

Vi regner med, at hans søskende er følgende, da de ofte optræder som faddere for hinanden.

Ole blev gift med Inger Bertelsdatter den 11 feb. 1753 i Øster Hornum kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat

Notater:

Om Johanne Pedersdatter var hans mor, ved vi ikke med sikkerhed. Mourits Nielsen angives som National Tambour ved højædle og velbårne hr. Oberstløjtnant Wedelfelds allernådigste anbetroede Compagni.

Mourits blev gift med Inger Pederdatter den 20 feb. 1757 i Øster Hornum kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, husmand

Notater:

Lars Nielsen kaldes ved folketællingen 1787 for bonde og husmand.

Lars blev gift med Gertrud Povelsdatter den 24 okt. 1762 i Øster Hornum kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mads blev gift med Ellen Marie Nielsdatter den 25 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Karen Christensdatter Boderup den 16 nov. 1766 i Øster Hornum kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Anna Pedersdatter den 2 aug. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ole Eriksen den 24 juni 1757 i Øster Hornum, Ålborg. Ole blev født i 1734; døde i nov. 1784. [Gruppeskema] [Familietavle]