Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Christen Hansen Barfoed

Mand 1730 - 1785  (55 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christen Hansen Barfoed 
    Født 15 jan. 1730  Assens sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Døbt 19 jan. 1730  Assens kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Præst 
    Referencenummer XII,18 
    Død aug. 1785  Lyngby sogn, Randers Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 15 aug. 1785  Tirstrup Kirkegård, Randers Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 10 søskende 
    Person-ID I994  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 3 feb. 2017 

    Far Hans Pedersen,   d. 28 mar. 1743 
    Mor Else Cathrine Barfod,   f. 1700,   d. 20 apr. 1776, Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 76 år) 
    Gift 9 dec. 1726  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F432  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Christiane Elisabeth Kruuse,   f. 21 jan. 1736,   d. 17 jul. 1777, Tirstrup Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 41 år) 
    Gift 15 jun. 1762  Segeberg, Schleswig-Holstein Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. dødfødt datter,   f. 5 apr. 1763, Skalkendrup præstegård Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 5 apr. 1763, Assens Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
     2. dødfødt datter,   f. 14 feb. 1765, Skalkendrup præstegård Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 feb. 1765, Aunslev kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
     3. Hans Peter Barfoed,   f. 18 mar. 1766, Sønder Onsild Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 15 feb. 1769, Tirstrup Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 2 år)
    +4. Else Cathrine Dorthea Barfoed,   f. 11 jul. 1768, Sønder Onsild Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 7 feb. 1842, Fakse præstegård Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år)
    +5. Hans Peter Barfoed,   f. 15 feb. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 nov. 1841, Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 71 år)
    Sidst ændret 4 feb. 2017 
    Familie-ID F110  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 2 Inger Kirstine Kjersgaard,   f. 16 maj 1743, Randers Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 29 maj 1824, Randers Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 81 år) 
    Gift 24 maj 1780 
    Familie-ID F435  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
      Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
      Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
      Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
      Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
      O, lille søde glut og yndige Christiane.
      Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
      hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
      O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
      I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
      Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
      det viser visselig min Gud og Skabermand.
      I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
      at du og ingen mer skal eje mig med rette,
      så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
      så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
      Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
      Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
      De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
      Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.