Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Peter Didrik Weinreich Fischer

Mand 1813 - 1884  (70 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Peter Didrik Weinreich Fischer 
    Født 24. jan. 1813  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Glarmester i København. 
    Død 15. okt 1884  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I6806  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 feb. 2013 

    Far Peter Christian Weinreich Fischer,   f. 6 sep. 1772, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 17 aug. 1834, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 61 år) 
    Mor Else Cathrine Bech,   f. 13 nov. 1774, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 6 feb. 1842, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 67 år) 
    Gift 13 nov. 1801  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F2761  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Fra Wikipedia:

      Peter Didrik Weinreich Fischer (24. januar 1813 i København - 15. oktober 1884 sammesteds) var en dansk glarmester.

      Han var søn af glarmester Peter Christian Weinreich Fischer (1772-1834) og Else Cathrine Bech (ca. 1773-1842). På industriudstillingen i København 1834 udstillede han sit af Kunstakademiet roste mesterstykke, Københavns våben malet og indbrændt på glas (nu i Den Gamle By), og det af ham her med glasmaleri gjorte forsøg fortsatte han, således med forgyldte glas i 1836 og på udstillingen i 1844, hvor hans bidrag var en madonna i glasmaleri. Det var derfor naturligt, at han blev taget i brug af kong Christian VIII, da denne 1843 ønskede, at der til vinduerne i Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke skulle udføres glasmalerier. Disse vinduer, der kostede 4 års arbejde (prisen var til gengæld 8700 kr.), kom i stand, men de blev ikke anvendt efter bestemmelsen, da planen for kapellets dekoration helt blev forandret. To af vinduerne er nu anbragt i Frederiksborg Slotskirke, mens de to andre gik til grunde ved Christiansborgs brand 1884. Fischer leverede lignende arbejder til en del herregårdskapeller og til Haderslev Kirke.

      Efter faderens død ledede Fischer i moderens navn den 1796 grundlagte forretning, der under firmanavn L. Wriedt eksisterede indtil midten af 1900-tallet og fra 1813 havde til huse i Klosterstræde 21. Som hans medarbejder nævnes glarmester J.F. Wartschow (død 1881). Fischer var glarmesterlavets oldermand i to perioder, 1845-47 og 1851-53.

      Fischer døde ugift i København 15. oktober 1884 og er begravet på Assistens Kirkegård.