Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
David Christensen

David Christensen

Mand 1607 - 1658  (51 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn David Christensen 
    Født 1607  Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Præst i Helsingør, provst i Lynge Kronborg Herred 
    Død 7 dec. 1658 
    Person-ID I5176  Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann
    Sidst ændret 10 feb. 2012 

    Far Christen Davidsen,   f. ca. 1570, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. Maj 1659, Sct. Olai Kirke, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 89 år) 
    Mor Sophie Hansdatter Knopper,   f. ca. 1587,   d. apr. 1647, Sct. Olai Kirke, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 60 år) 
    Familie-ID F2097  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Gedske Frederiksdatter,   f. 1623,   d. 29 dec. 1696, Sct. Olai Kirke, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år) 
    Børn 
     1. Sophia Davidsdatter,   f. 10 apr. 1643, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 11 apr. 1716, Nykøbing Falster Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år)
    Sidst ændret 28 jan. 2012 
    Familie-ID F2093  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    David Christensen
    David Christensen

  • Notater 
    • Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

      DAVID CHRISTENSEN, * 1607 i Helsingør. Student sst. 19. Januar 1625. Magister 28. Maj 1633. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, ordineret 21. December s. A. af Sjællands Biskop HANS POULSEN RESEN. 14. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst i Lynge Kronborg Herred.

      Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i Koret i St. Olai Kirke.

      I St. Olai Kirke - øverst (østligst) i den nordlige Sidegang - hænger et stort, oliemalet Portræt af Provst David Christensen, der ses staaende, iført Ornat med Pibekrave og med venstre Haand hvilende paa en opslaaet Bibel, der ligger paa et Bord med grønt Tæppe.
      Der har tidligere været et andet Portræt af Provsten, thi i en Fortegnelse fra c. 1720 over Epitafier i St. Olai Kirke hedder det, at "David Christensens Effigies haver ogsaa staaet udi Sacristiet, men er bleven ved Regn og Leck fordervet", og i en lignende senere Fortegnelse anføres om David Christensens Portræt, at "Dette Skilderi var opraaden og aldeles borte, hvorfor S. DANIEL NEUHAUS Kræmmer lod et nyt male og Rammen forbedre og istandsætte Aar 1741 d. 6. Maj. Det blev udflyttet 1749 og kom udi Gangen, da Hr. ORSLEFS Portræt blev indsat."

      DAVID CHRISTENSENS og hans Hustru GEDSKE FREDERIKSDATTERS Navne samt Aarstallet 1652 findes paa en af de 76 Messingpiller, der indeslutter Koret i St. Olai Kirke, - paa den sydligste af Messingpillerne i Kordøren (Nr. 41 talt fra Nord).
      Paa en af de 20 Messingpiller (Nr. 10 fra Syd), der indeslutter Daaben, findes Navnene paa Provst David Christensens 6 Døtre (Tavle II F 20-28) sammen med Aarstallet 1656.

      Medens David Christensen var Kapellan i Helsingør, laa han gennem 2½ Aar - 1637-40 - i stadige Processer med CHRISTIAN SPEETS Enke ANNE, der anklagede ham for brudt Ægteskabsløfte, efter at de havde faaet et Barn sammen, Om Barnet vides der iøvrigt intet. Sagen passerede ialt 5 Instanser, idet Anne først indstævnede »Mester David« for Roskilde Domkapitel, under hvilket Ægteskabssager fra Sjællands Stift henhørte. Ved Dom her 28. Februar 1638 blev David Christensen frifundet, hvorfor Anne Speets paany rejste Anklage imod ham, nemlig paa Helsingør Raadstue, hvor samtlige Borgmestre og Raadmænd frifandt ham ved Dom 10. Januar 1639, Borgmestre og Raad udtalte, at »eftersom vi haver gjort vores største Flid denne Lejlighed til Forligelse at henbringe, det M. David og gerne vilde indgaa, men Anne Speets ingenlunde sig dertil vilde lade bekvemme og vilde endeligen have Dom i Sagen; da - efterdi M. David Christensen ikke haver gjort noget Løfte til Anne Speets selv om Ægteskab, .. da kunde vi derfor ikke rettere kende, end M. David Christensen jo bør for Anne Speets Tiltale fri at være."
      Over Roskilde Landemode passerede Sagen nu til Sjællands Landsting (i Ringsted), hvor Dommen 13. Marts 1639 gik David Christensen imod, idet Landsdommeren, den kendte JØRGEN SEEFELDT, ikke mente at kunne følge Borgmestres og Raads Dom, idet David Christensen havde lovet i sin Sognepræsts og Provsts Nærværelse at ville ægte Anne Speets, og endvidere "eftersom en Præstemand bør at være i Liv og Levned ustraffelig og uden offentlig Forargelse."
      David Christensen appellerede nu Landstingsdommen til Herredagen, der var den Tids øverste Domsmyndighed; Herredagen var et Møde mellem Kongen og Rigsraadet, og de Rigsraader, der 8. Maj 1640 sammen med CHRISTIAN IV var til Stede for at dømme i Sagen mellem David Christensen og Anne Speets, var CHRISTIAN THOMESEN (SEHESTED), JØRGEN URNE, CLAUS DAA, MOGENS KAAS, Rigens Kansler JUST HØG, CORFITS ULFELDT, JØRGEN VIND og HANNIBAL SEHESTED. - Begge Parterne havde indleveret skriftlige Indlæg i Sagen. David Christensen udtalte i sit Indlæg, at han kun havde gjort "en hastig ubetænkt Ed, som bevises med Guds og kgl. Majst.s Artikel ej at kunne eller burde efterkommes til Guds Vanære, Samvittigheds Urolighed og forargeligt Eftersyn, dernæst kan ingen overbevise hannem nogen Forargelse udi sit Embede, og endelig er han og befriet af den gejstlige Kapitels-Ret og af Borgemestre og Raad, .. da forstod han ikke, efter hvad Grund udi Guds eller Kongens Lov Landsdommeren ikke havde villet følge Borgemestres og Raads Dom, og hvorefter en hastig og ubetænkt Ed kan tvinges til at efterkommes." Anne Speets var ligeledes mødt i Retten og fremlagde sit skriftlige Indlæg; "hun formodede underdanigst, at Landsdommerens Dom burde ved Magt at blive; af Provst i Nykøbing F. LAURIDS CHRISTENSENS og Kapellan sammesteds NIELS CHRISTENSENS Vidnesbyrd fremgik, at M. David ved mange høje Saligheds Eder udi deres Nærværelse havde lovet hende aldrig at ville forlade, men giøre hende Ære for Vanære, .. hvilket Eds Løfte M. David ikke som en hæderlig Præsternand, der har nogen Samvittighed, havde villet holde eller efterkomme, men har foraarsaget hende stor og vidtløftig Proces baade for gejstlig og verdslig Ret, halvtredie ganske Aar at drive, og saa M. David ikke aleneste har skilt hende med al hendes Middel, Gods og Formue, men endogsaa hendes Ære og Lempe ganske skanderet og forskærtset og saaledes ført hende udi allerstørste Elendighed og Armod; hun formodede ydmygeligen, at Landsdommeren ingen Uret har gjort, men rettelig dømt, saa hans Dom, som paa M. Davids egen Bekiendelse og hæderlige Vidnesbyrd funderet er, bør ved Magt at blive, og M. David Christensen derforuden forpligtig være at betale hende al hendes Omkostning, som hun formedelst hans edsvorne Løftes Ufuldkommenhed har anvendt, som sig 737 Daler beløber foruden meget mere, som ej saa egentlig kan specificeres«.
      Ved Herredagen forligtes Parterne saaledes, at David Christensen gav Anne Speets 700 Sletdaler for langvarig Proces; hvad hans Forseelse angik, tilgav Kongen ham den, saa han maatte blive ved sit Embede.

      Gift med:
      GEDSKE FREDERIKSDATTER, * 1623, død 29. December 1696, begr. 5. Januar 1697 i Koret i St. Olai Kirke i Heisingør, ved Sydsiden af Alteret, hvor hendes Mand tidligere var begravet. Besegling 29. December 1696 i Helsingør. 9 Børn.