 1788 - 1830 (42 år)
-
| Navn |
Birgitte Sofie Petersen |
| Kælenavn |
Seidelin |
| Født |
19 okt 1788 |
Toksværd, Hammer, Præstø  |
| Døbt |
12. dec. 1788 |
Toksværd kirke |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
8 maj 1830 |
Eggerslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø |
| Person-ID |
I5159 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
4 feb. 2012 |
| Far |
Henrik Petersen, f. 1748, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt , d. 16 jan. 1827, Toksværd, Hammer, Præstø Amt (Alder 79 år) |
| Mor |
Dorthea Blick, f. ca. 1751, d. aug. 1807, Toksværd, Hammer, Præstø Amt (Alder 56 år) |
| Familie-ID |
F2085 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
| Notater |
- Birgitte Sofie var nr. 6 af 8 søskende. Blev konfirmeret 17. april 1803 i Toksværd. Ægtede 5 år senere, 19 år gammel, den 4 år ældre proprietær C. F. Seidelin, der 1805-07 havde boet på hovedgården Sparresholm i hendes fødesogn, men ved vielsen var ejer af Hjortholm i Førslev sogn. I årene 1809-22 fødte hun sin mand 6 (eller 5) børn, af hvilke de 2 ældste fødtes 1809 og 1810 på Hjortholm, 2 fødtes 1816 og 1819 i Hallagermagle, Krummerup sogn, og den yngste fødtes 1822 i Eggeslevmagle sogn. Ægteskabet blev efterhånden meget dårligt. Det skyldtes nok ikke mindst, at Ane Kirstine Hansdatter, der i 1816, 15 år gammel, blev tjenestepige på gården i Hallagermagle. I årene derefter, fødte hun 4 børn (1817, 18, 20 og 23), som Seidelin var far til. Ane Kirtine fortsatte som husholderske efter at Birgitte Sofie havde forladt hjemmet i 1822.
Som nævnt fødte Birgitte Sofie sit yngste barn i 1822 i Eggeslevmagle sogn, hvor hun boede fra dette år og til sin død 8 år senere. Indtil 1825 boede hun på deres arvefæstegård, Stenmaglebjerggård, på Eggeslevmagle Mark, medens manden boede på deres gård i Hallagermagle. I sommeren 1825 satte Det Kongelige Kommunitet, der var ejer af arvefæstegården i Eggeslevmagle sig i besiddelse af denne, hvorefter enhver forbindelse mellem ægtefællerne ophørte. Da både mægling hos sognepræsten og ved Førslev Birks Forligelseskommission var resultatløs, henvendte Birgitte Sofie sig i august 1825 til Sorø Amt for at få manden forpligtet til at yde bidrag til hendes og deres 3 yngste, hos hende boende børns underhold. Den 8. september var ægtefællerne til møde med birkedommeren i Antvorskov Birk (var også borgmester i Slagelse), kancelliråd Birch, som herom afgav følgende erklæring:
Årsagen til deres uenighed er, at de gensidigt bebrejder hinanden for overtrædelse af deres ægteskabelige troskabspligt, hvortil fra mandens side kommer den påklage imod hustruen, at hun ikke er virksom nok som hustru, og af hun derfor for størstedelen er årsag i, at hans omstændigheder er så meget gående tilbage. Efter hvad der er mig bekendt om disse ægtefolks forhold, er den beskyldning, som hustruen gør mod manden, om at han overtræder den ægteskabelige troskabspligt, velbegrundet. Derimod har jeg ingensinde erfaret noget om konen, som kunne give anledning til at tro, at mandens beskyldninger imod hende er andet end påfund for derved såvidt muligt at at undskylde sin vistnok slette handlemåde imod hende. - Uagtet det ulykkelige forhold mellem disse ægtefolk haver de dog ikke egentligt været separeret før i denne sommer, da konen har levet på den af dem indtil den tid i brug havende arvefæstegård på Eggeslevmagle Mark og der haft underholdning, imens manden har levet på den dem ligeledes tilhørende gård i Hallagermagle. Her er husholdningen imidlertid forestået af et fruentimmer, som under sin tjenestetid har avlet flere børn udenfor ægteskab, hvilket der er almindelig formodning om at Seidelin er far til. - Men siden i sidstafvigte sommer, da arvefæsteejerne, Det Kongelige Kommunitet, har sat sig i besiddelse af den ommeldte gård i Eggeslevmagle, haver ægtefolkene levet uden forbindelse med hinanden. -- Efter mit skøn kan der kun være lidet håb om, at Seidelin og hans hustru ville kunne genforenes i samdrægtigt ægteskab, ligesom det og formentlig er langt bedre for dem selv og til mindre forargelse for det almindelige, at de erholde bevilling til seperation fra seng og bord, end at de vedblive at være ægtefolk af navn uden at leve sammen med hinanden, og dette sidste erklærede Seidelin ikke mere at kunne blive tilfældet. Heller ikke skønner jeg andet, end at de af Seidelin gjorte tilbud om underholdningshjælp til hans hustru og børn, hvad enten hun vælger at vedtage seperation med ham eller ej, er efter deres stilling og økonomiske forfatning antagelige"
På baggrund heraf udstedtes 10. september 1825 Sorø Amts resolution, der forpligtigede Seidelin til i overensstemmelse med reskripterne af j. juli 1796 og 11. maj 1798 årlig at yde hustruen "52 Rbd. seddel, 4 tdr. rug, 4 tdr. byg, 2 tdr. malt, 8 lispund flæsk og 8 læs tørv, hvilket vederlag, som tager sin begyndelse fra 1. september 1825, erlægges med en fjerde del .. altid forud for det løbende kvartal".
I juli 1826 havde Seidelin ikke ydet noget bidrag for de sidste kvartaler, hvorfor der foretoges udpantning hos ham i 3 køer. Da imidlertid både hans faste som rørlige ejendele var pantsat til Den almindelige Enkekasse, forespurgte kancelliråd Birch 23. juli 1826, om denne havde noget imod, at de 3 køer realiseredes til betaling af bidraget til Seidelins hustru, der "lever i en højst trykkende forfatning". Enkekassens samtykke hertil forelå 4. august.
Seidelins hustru blev boende i Eggeslevmagle til hun 8. maj 1830 døde af "græmmelse".
Straks efter hendes død sendtes ekspresbud til hendes mand selvejer Seidelin i Hallagermagle, men havde endu ikke 10. maj indfundet sig i Eggeslevmagle., da boet blev registreret og vurderet. Til stede var skolelærer og kirkesanger Petersen i Eggeslevmagle, der straks efter dødsfaldet havde taget hendes effekter under lås og lukke i huset, hvori hun boede, drog omsorg for hendes begravelse og foreløbig tog hendes 3 yngste børn i huset hos sig. Han var af den afdødes søsters mand postmester Thomsen i Ringsted anmodet om at være børnenes værge. I øvrigt overdroges behandlingen af dødsboet fra Vester Flakkebjerg Herred til kanselliråd Birch, da Seidelin havde fast bolig i Antvorskov birk.
Ved den første skifteforsamling på birkedommerkontoret på Slagelse Rådhus drøftedes de 3 børns forhold. Seidelin forlangte først at få børnene hos sig, men herimod gjorde kirkesanger Petersen indsigelse. Resultatet blev, at Petersen lovede at ville beholde både den 14 årige Emilie i sit hus et par måneder, indtil hun forhåbentlig kunne komme til sin farmor, endvidere den 11 årige Ida et par måneder, hvorefter hun skulle til moster og onkel postmester Thomsen (1834 boede hun hos dem i Roskilde), og endeligt den 7 årige Christian Henrik "til forsørgelse og oplærelse i de 2 første år, imod at faderen udreder årlig til hjælp til hans klædning 16 Rbd. sedler".
"Selvejer Seidelin modtog med taknemmelighed disse tilbud af postmester Thomsen og kirkesanger Petersen, hvormed han dog forudsætter, at det ikke bliver ham forment at se børnene eller disse at komme til ham imellem, når de ønsker det".
|
|
