Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Herman Hansen Turimontan

Mand - 1708


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Herman Hansen Turimontan 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Provst, sognepræst til Åmli i Christiansand stift 
    Død 1708 
    Person-ID I3846  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Hans Hermansen 
    Familie-ID F1601  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Margrethe Barfod,   d. eft. ER 1712 
    Familie-ID F1600  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Provst og sognepræst til Åmli. Hjalp Hans Clausen Barfod (X,12) ved at lade ham blive kapellan hos sig; det var også nødvendigt med en hjælper, idet Tutimontan ulykkeligvis var blevet blind. Hans far var kapellan i Ålborg. Den 10/5 1695 oprettede ægtefællerne et gensidigt testamente. Han døde i 1708. I forbindelse med efterfølgeren Niels Pedersens overtagelse af embedet i 1708 findes en redegørelse for præstegården i Åmli. Efter denne bestod præstegården da af to små bygninger. Selve hovedbygningen havde en lille stue, 4,5 meter i kvadrat med 6 små vinduer. Ved siden af stuen var der en lille "kove", som blev brugt til køkken. Den var 3 meter lang og 1,6 meter bred. Over stuen var der nogle små loftsrum. "Svellerne var ganske forrådnet" og stod langt ned i jorden i den øvre ende af huset. Når det var stærkt regnvejr eller tøvejr om foråret, løb vandet ned gennem stuen, hvor gulvet var "aldeles fordærvet". Ved siden af denne "storstue" var der en mindre stuebygning, som Turimontanus's forgænger havde bygget et halvt århundrede før. Den var 3,5 meter i firkant med et lille loftsrum over. Gulvet i stuen var skævt, fordi huset var sunket på den ene side, hvor skorstenen stod. Ellers var den nordre side "op til bjælkerne forrådnet". Spredt rundt om de to huse lå op mod et dusin bygninger, stalde, kofjøs, smådyrfjøs, loer og en badstue, og alt omtales at være i "mådelig stand". Det er således en typisk norsk gård vi har for os med mange mindre bygninger, men sammenligner vi denne præstegård med en dansk, må man sige, at forholdene for præsterne rent beboelsesmæssigt har været en del forskellige (Norsk Kulturhistorie, 1980 side 187).