(XI,13) Vi kender ikke hans fødselsår, men han var i tjeneste hos sorenskriver i Idd og Marker, Andreas Hofnagell, der også var postmester i Frederikshald. Han blev gift med Guri Larsdatter Nordbye, som var født ca. 1708. Den 13/1 1741 fik han oprejsning for en beskyldning om begået lejermål (d.v.s. voldtægt) og samme år den 8/5 (1741) fik ægteparret kgl. konfirmation på deres gensidige testamente. Han har sikkert da været syg, for han dør samme år i Frederikshald. Hun blev derefter gift igen efter kgl. bevilling den 8/12 1741 med købmand Hans Michelsen Storm i Christiania, hvor hun døde og blev begravet 1775.