(VIII,23) Udover at han var købmand i Trondheim, ved vi ikke meget mere om ham, end at han døde allerede i 1659, og ved skiftet (7/1 1662) var broderlodden på 221 rdl. 16 sk. og søsterlod på 110½ rdl. 8 sk.. Han var gift med Margrethe Pettersdatter, hvis far vistnok var Petter Mortensen Grum, der døde 1631 og hendes mor Kiersten Nielsdatter Skriver, der døde 1659. De havde en søn og tre døtre (Norsk Slekthist. Tidsskrift XVI side 114, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie samt Hornamanns Samlinger i Statsarkivet i Trondheim).