 - 1569
-
| Navn |
Peder Barfod |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
1536 |
| Præst, luthersk, til Vigsnæs på Lolland |
| Referencenummer |
VI,5 |
| Død |
efter 1569 |
 Søskende |
2 søskende |
1. Niels Barfod, f. Ålborg midt i 1500-tallet  , d. MAJ 1592, Helsingør |
|
| |
| Person-ID |
I3556 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
19 maj 2020 |
-
| Notater |
- GEJSTLIGE OG BORGERE
På denne tid skete der blot i løbet af nogle meget få generationer en fuldstændig ændring af de sociale forhold i Danmark. Middelalderens væbnere og riddere, der endnu havde en vis betydning i 1400-tallet, forsvinder. Enten er der de få, der får øget deres godsmængde og kan regnes til den adel, der nu med højadelen kommer til at dominere, eller de bliver bønder, dog måske storbønder, men som væbnere er der ikke mere brug for dem. Derfor er der opbrud i denne middelstand af jordbrugere, og mange fra disse kredse søger nu nye muligheder, som f.eks. i byerne. Allerede Erik af Pommern (1412-39) søgte at ophjælpe en handelsstand og byernes købmænd i kamp mod hanseaterne. Christian 2 (1513-23) gjorde et nyt forsøg, og det kom til at betyde, at byerne kom til at vokse i indflydelse og at man i højere grad måtte bygge på dem fra statsmagtens side. Direkte ses det af, at mens den gamle forsvarsordning, ledingen, byggede på storbønderne og bøndernes deltagelse, så må man fra 1400-tallet basere indkaldelse af værnepligtige i høj grad på byernes indbyggere. Den frigørelse, som reformationen bragte rent åndeligt, kunne man få rent materielt i den fri luft i byerne, hvor mulighederne for at skabe sig en formue tilmed nu var større end på landet. Derfor ser vi også hvorledes medlemmer af Barfod-slægten bryder op. En del, men ikke så mange, bliver tilbage i landbruget, mens mange driftige søger til byerne eller de søger - efter reformationen i 1536 - ind i gejstligheden. Statsmagten havde overtaget den katolske kirke og alle dens ejendomme, men den lutherske kirke, der nu opstod, beholdt dog sin selvstændighed. De nye bisper var ikke mere godsherrer, og de havde ikke mere privilegier, der kunne lokke unge fra højadelen. Derfor var det nu hovedsagelig borgere eller lavadel, der søgte gejstlig uddannelse. Københavns Universitet var blevet oprettet af Christian I i 1479, og det var det teologiske fakultet, der var toneangivende. Man ser det bl.a. på de forskellige lønninger, der blev givet til professorerne. En teologisk professor fik således 150 daler årligt, mens en professor i jura fik 100 daler, en professor i medicin fik 140 daler og en filosofisk professor måtte nøjes med 80 daler. Da mange nu foretrak et verdsligt studium for at kunne gøre karriere i den nye statsadministration, måtte de derfor søge til udenlandske lærdomscentre. Det fordrede imidlertid både energi og en økonomisk baggrund, som ikke alle havde. Det er bemærkelsesværdigt at vi finder en Barfod blandt de aller første lutherske præster, der blev udnævnt.
(VI,5) Han blev allerede i 1536 indsat af biskop Peder Palladius som den første lutherske præst til Vigsnæs på Lolland. Han var "en så elskelig mand, at ingen kunne hade ham" og i modsætning til sin katolske forgænger, satte han ikke pris på gilder og drikkelag. Han var præst hér indtil 1569, men om han var gift vides ikke.
|
|
