Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Knud Clausen Barfod

Knud Clausen Barfod

Mand ca. 1610 - ca. 1671  (~ 61 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Knud Clausen Barfod 
    Født ca. 1610 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Præst 
    Referencenummer VIII,6 
    Død ca. 1671 
    Søskende 5 søskende 
    Person-ID I3543  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Claus Lauritsen Barfod,   f. Midt i sidste halvdel af 1500-tallet Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1 jul. 1641 
    Mor Maren Knudsdatter,   d. efter 1641 
    Familie-ID F1087  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Maren 
    Børn 
     1. Margrethe Barfod,   d. eft. ER 1712
     2. Claus Knudsen Barfod
     3. Ib Knudsen Barfod,   f. aug. 1645,   begr. 27 feb. 1705  (Alder ~ 59 år)
     4. Laurits Knudsen Barfod,   begr. 7 mar. 1681, Fraugde kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Familie-ID F864  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Mette,   d. ca. 1659 
    Familie-ID F1472  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 3 Anne Sørensdatter Ravnsø 
    Familie-ID F1473  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Segl tilhørende Knud Clausen Barfod
    Segl tilhørende Knud Clausen Barfod

  • Notater 
    • (VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).