Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Erik Vesteni

Mand - eft. 1508


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Erik Vesteni 
    Født Midt i 144-tallet Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Godsejer 
    Død eft. ER 1508 
    Person-ID I3476  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Familie Anne Barfod,   f. MIDT I 1400-TALLET,   d. eft. ER 1508 
    Familie-ID F1447  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Ham kender vi fra 1474, da han som ejer af St. Refstrup indværgede gården efter nærmere angivne markskel "for et frit enemærke". Han benævnes da til Søbygård i Gern herred. I Pontoppidans "Danske Atlas" fra 1763 oplyses det, at i 1426 skødede en adelsmand Jes Knudsen til "ædelbåren mand" Albert Jensen. Det er i "Danske Slotte og Herregårde" fra 1946 blevet til, at gården (Refstrup) er skødet til Albert Jensen til Alsted af slægten Barfod. Mod dette taler, at han havde tilnavnet Jensen, hvilket ikke passer med vore teorier, da Albert Barfods far hed Niels. Der kan dog her være tale om en skrivefejl. Til gengæld har vi ikke i noget dokument fundet at Albert Barfod benævnes til Refstrup. Når det alligevel nævnes hér, er det fordi Refstrup kan være kommet til Erik Vesteni netop gennem Albert Barfods datter Anne efter han døde omkring 1467. Vi ser således, at Alberts Barfods to døtre fik henholdsvis Alsted og Refstrup, og mens Markvard døde før faderen, så havde Jens åbenbart allerede da etableret sig i Sæddinge, men om det er grunden til at han ikke har fået del i arven med Alsted og Refstrup vides ikke. Fra 1495 har vi et mageskifte mellem provsten i Tvillum og Erik Vesteni, og i 1508 indgår Anne og Erik Vesteni i Randers Helligånds kloster og giver samtidig en gård i Værum sogn til klosteret for vigilier og sjælemesser. At de søger til Randers på deres gamle dage kan måske yderligere sandsynliggøre forbindelsen til Niels Mikkelsen Barfod, rådmand i Randers. Refstrup går siden i arv til en svigersøn Palle Juel, hvorefter den forbliver i Juel-slægten i flere generationer. Iøvrigt fandtes Annes navn på en fane i Trinitatis Kirke blandt grev Mogens Friis aner (Rep. Dipl. nr. 3552, De danske archivreg. IV, 1495, Bangs Saml. II, 716, Kaasbøls Saml. I, 36, IV 712 og VII 1253, Lundbæk og Stemann: De danske Helligånds klostre side 130, Vejle Amts Årbøger 1811 side 1 f., Danske Slotte og Herregårde, Ny saml. 1946 side 309 f., Brev fra Sv. G. Barfoth til Jørgen Barfod d. 4/4 1979).