 1820 - 1896 (75 år)
-
| Navn |
Immanuel Barfod |
| Født |
16 jul. 1820 |
Lyngby ved Grenå  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Præst |
| Referencenummer |
XIV,31 |
| Død |
15 maj 1896 |
| Person-ID |
I3186 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
22 mar. 2008 |
| Far |
Hans Peter Barfoed, f. 15 feb. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt , d. 14 nov. 1841, Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt (Alder 71 år) |
| Mor |
Charlotte Christine Guldberg, f. 10 jun. 1777, Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt , d. 28 feb. 1826, Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, (Alder 48 år) |
| Gift |
25 mar. 1817 |
Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt |
| Familie-ID |
F112 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Johanne Christiane Frederikke Thomsen, f. 9 feb. 1825, Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt , d. 11 jan. 1892, Våbensted Sogn, Maribo Amt (Alder 66 år) |
| Gift |
18 apr. 1846 |
Fuglebjerg |
| Børn |
| | 1. Hans Peter Thomsen Barfod, f. 25 feb. 1848, Nykøbing Falster , d. 2 okt. 1867, Løjtofte (hos forældrene). (Alder 19 år) |
| | 2. Frederikke Anna Gertrud Thomsen Barfod, f. 7 mar. 1850, Nykøbing Falster , d. 13 aug. 1851 (Alder 1 år) |
| | 3. Frederikke Anna Gertrud Thomsen Barfod, f. 8 mar. 1852, Nykøbing Falster , d. 23 nov. 1915, København (Alder 63 år) |
| | 4. Andreas Thomsen Barfod, f. 25 maj 1854, Sørup i Angel , d. 7 maj 1921, Raarup (Alder 66 år) |
| | 5. Dødfødt datter, f. 16 jun. 1856, Sørup , d. 16 jun. 1856, Sørup (Alder 0 år) |
| | 6. Benjamin Immanuel Thomsen Barfod, f. 25 jan. 1858, d. 24 dec. 1936 (Alder 78 år) |
| | 7. Kristen Vøldike Thomsen Barfod, f. 25 jul. 1860, Sørup i Angel , d. 16 mar. 1944 (Alder 83 år) |
| | 8. Kristine Charlotte Thomsen Barfod, f. 24 aug. 1863, Sørup i Angel , d. 1 mar. 1865, Nakskov (Alder 1 år) |
| | 9. Sjarlotte Kristine Thomsen Barfod, f. 15 okt. 1866, Løjtofte, Maribo , d. 8 feb. 1867 (Alder 0 år) |
|
| Familie-ID |
F1321 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
-
| Notater |
- (XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.
Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.
Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)
|
|
