Datter af overlæge i hæren Peter Joachim Bondesen og Agnes Jørgine f. Bonne. Hun tog præliminæreksamen med udmærkelse fra N. Zahles Skole og siden stenografikursus i tysk, engelsk og fransk, og hun var med sin mand på rejser til Amerika, Australien, New Zealand, Kina og Japan.