Morten Jacobsen Barfod

ca. 1560 - 1618  (58 år)

• Navn	Morten Jacobsen Barfod
  Født	Ca. 1560
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Godsejer
  Referencenummer	VI,14
  Død	1618	Hagelskjær i Ikast
  Person-ID	I1833	Barfod-Barfoed
  Sidst ændret	8 jun. 2017

  
  

  Far	Jakob Barfod
  Familie-ID	F759	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Maren Nielsdatter
  Børn	1. Jacob Mortensen Barfod,   f. 1585, Våddegård, Ikast, Ringkøbing ,   d. 3 maj 1656, Bjødstrup, Ringkøbing  (Alder 71 år)   2. Niels Mortensen Barfod   3. Christen Mortensen Barfod   4. Inger Mortensen(-datter?) Barfod   5. Jens Mortensen Barfod   6. Claus Mortensen Barfod
  Sidst ændret	2 aug. 2017
  Familie-ID	F758	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  (VI,14) Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.