Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod f. 27 maj 1850 København d. 17 okt. 1937: Slægten Barfod-Barfoed V13

1850 - 1937 (87 år)

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Notater | Alle | PDF

Navn Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod

Født 27 maj 1850 København

Døbt 30 jun. 1850 Københavns amt, Sokkelund, Vartov Hospitals Menighed

Køn Mand

Referencenummer XV,37

Begravet 21 okt 1937 Københavns amt, Sokkelund, Gladsaxe

Død 17 okt. 1937

Søskende 5 søskende

1. Hans Peter Gote Birkedal Barfoed, f. 14 sep. 1843, Frederiksberg

, d. 30 jun. 1926

2. Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod, f. 29 jan. 1845, Søvang

, d. 31 jan. 1929, Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

3. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod, f. 16 mar. 1848, København

, d. 14 jan. 1928

4. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod, f. 28 jun. 1850, d. 5 dec. 1878

5. Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod, f. 24 apr. 1852, Mosedal ved København

, d. 24 mar. 1877, Havmøllen ved Æbeltoft

Person-ID I147 Barfod-Barfoed

Sidst ændret 11 apr. 2020

Far	Poul Frederik Barfod, f. 7 apr. 1811, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt , d. 15 jun. 1896, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt (Alder 85 år)
Mor	Emilie Birkedal, f. 18 okt. 1813, Aalebækgård på Møen , d. 3 okt. 1897, Lyngby (Alder 83 år)
Forlovet	1837
Gift	11 sep. 1841
Familie-ID	F2	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Beate Ferdinandine f. Winther, f. 16 sep. 1854, København , d. 11 jan. 1940 (Alder 85 år)

Gift 10 nov. 1877 Frederiksberg

Børn

	1. Edith Barfod, f. 4 jul. 1886, Svendborg , d. 11 aug. 1979 (Alder 93 år)
	2. Erik Egternak Barfod, f. 20 jan. 1880, Svendborg , d. 20 jan. 1956 (Alder 76 år)
	3. Rigmor Egternak Barfod, f. 21 jan. 1882, Svendborg , d. 30 jan. 1960 (Alder 78 år)

Sidst ændret 11 apr. 2020

Familie-ID F68 Gruppeskema | Familietavle

Billeder
Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod

Notater

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).