ca. 1684 - 1768 (84 år)
-
Navn |
Niels Lauridsen Barfod |
Født |
ca. 7 feb. 1684 |
Heltborg, Thisted |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
Landmand, gårdfæster |
Referencenummer |
X,47 |
Død |
feb. 1768 |
Øster Hornum, Ålborg |
Begravet |
28 feb. 1768 |
Øster Hornum Kirke |
Søskende |
|
Person-ID |
I1140 |
Barfod-Barfoed |
Sidst ændret |
16 sep. 2019 |
Familie |
Johanne Pedersdatter, f. Ca. JUNI 1687, begr. 21 jan. 1770 (Alder ~ 82 år) |
Børn |
| 1. Ole Nielsen Barfod, f. 1722, d. Okt 1763, Øster Hornum, Ålborg (Alder 41 år) |
| 2. Mourits Nielsen Barfod, f. ca. 1723, Øster Hornum, Ålborg |
| 3. Lars Nielsen, f. ca. 1732 |
| 4. Mads Nielsen |
| 5. Peder Nielsen |
| 6. Karen, f. ca. dec. 1753, Øster Hornum sogn |
+ | 7. Sophie Nielsdatter Barfod, f. ca 1731 |
|
Sidst ændret |
6 feb. 2023 |
Familie-ID |
F490 |
Gruppeskema | Familietavle |
-
Notater |
- (X,47) Niels Lauridsen Barfod angives som gårdfæster under Torstedlund gods. Desuden ved vi at Johanne Pedersdatter boede hos ham, men om hun er hans kone, ved vi ikke med sikkerhed. Han havde i hvert fald 6 børn. Det angives, at han ved sin begravelse er 84 år og 3 uger gammel.
Medlemmer af slægten flytter til Midtjylland, hvor vi bl. a. finder dem spredt i det store Hammerum herred, og i 1700-tallet er der således Barfod-er mange steder i Midt- og Nordjylland. Det kan ofte være vanskeligt at finde forbindelserne mellem slægtsmedlemmerne, da de som bønder ofte undlod at bruge slægtsnavnet, således at blot nogle få af dem nu og da genoptog det af den ene eller den anden grund. Derfor er det ikke så nemt at finde forbindelsen til Niels Lauridsen (X 47). Hans barnebarn, Niels Olesen ((XII, 74), er den første, der (gen-)optager navnet, og hér i formen BARFOED, ved sit bryllup i 1790.
Lars J. Helbo, Hammel, har en ny teori (i 2009). NIELS OLESEN (Barfoed) XII,74 (i1172) stammer efter al sandsynlighed ikke fra OLE NIELSEN XI,53 (i1171), men i.s.f. OLE ERICHSØN:
KB Øster Hornum 1765
d 21 Apr. blev Ole Erichsøns Søn i Gulbek døbt og kaldet Niels. Jeps Pedersøns Kone ibid bar ham. Maren Nielsdatter ibid gik med. Fadderne vare Peder Nielsøn fra Siørup, Christen Jensøn og Christen Sørensøn begge Gulbek.
Niels Olesen har så nu fire søstre: Maren (1761), Mette (1763), (Niels Olesen Barefoed 1765) Kirsten (1767) og Anne (1770).
Forældrene blev gift i 1757.
KB Øster Hornum 1757
d. 1 Juny havde Ole Erichsøn Rytter ved Hr Ritmester v. Bülovs Compagnie i Foborg og Sophie Nielsdatter i Gulbek Trolovelse. Deres Forloverne vare Christen Jensøn i Guttentorp og Peder Severup ibid.
Den 24 Juni havde Ole Erichsøn og Sophie Nielsdatter bryllup
Det betyder så også, at Niels Lauritzen og Johanne Pedersdatter ikke kan være farfar og farmor til NIELS OLESEN. Lars J. Helbo's teori er så, at de måske istedet kunne være OLE's morfar og mormor. I så fald kunne de være deres søn Peder, der optræder som fadder ved NIELS OLESEN's dåb. Han er jo den eneste fadder, der kommer udefra, hvilket kunne forklares med, at han så ville være morbror til barnet.
Da Ole Erichsøn som rytter åbenbart er tilflytter til egnen, kunne man jo fint forestille sig, at navnet Barfod er blevet hængende ved familien, selv om det egentlig kom fra moderens (Sophie Nielsdatters) side - hun var jo vokset op i sognet.
Niels Lauridsen X,47 (i1140), født 1684, kunne så måske være søn af Laurids Pedersen Barfoed IX,20 (i1394), født 1648, der stammer fra Heltborg, medens Niels Lauridsen så måske var Niels Olesen Barfoeds morfar og derved Sophie Nielsdatters mor (???).
|
|