Notater
Match 751 til 800 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 751 | (XIV,45) Lærte handelen hos kgl. agent Voigt i Fåborg og her var han efter udstået læretid også handelsbetjent, indtil han i november 1838 blev købmand i Bogense og medlem af havnekommissionen hér. Han boede i Adelgade og kun 30 år gammel blev han i 1842 medlem af borgerrepræsentationen og kom derved til at sætte sit præg på byens udvikling og beklædte formandsposten 1843-45 og 1850-60. Da det nye byråd oprettedes var han ligeledes valgt medlem hér fra 1869-1870. Han var i 6 år i Odense amts skoleråd, indtil han i 1883 hævede sin forretning og udlejede den. Han havde fire børn (Hans Hansen: Bogenses Historie bd. 2, Bogense 1984). | Barfoed, Christian Quist (I2909)
|
| 752 | (XIV,46) Er født 1814 på Avernakø og lærte efter konfirmationen handelen i 6 år hos købmand Christensen i Fåborg, hvorefter han var handelsbetjent hos købmand Nielsen i Odense i 3½ år. I november 1838 kom han til sin bror Christian Quist Barfoed (XIV,45) i Bogense og nedsatte sig den 23/11 1842 som købmand i Bogense. Han etablerede sig i en gård på Østergade og drev en forretning, der hørte til byens betydeligste. Han var sammen med to andre af byens købmænd medstifter af byens ældste pengeinstitut "Sparekassen for Bogense og Omegn", der startede sin virksomhed den 5/4 1854. Han blev medlem af direktionen fra 1854 til 1894 og desuden medlem af borgerrepræsentationen 1861-63 og af byrådet 1870-76 samt af ligningskommissionen og af bestyrelsen for "De Fattiges Kasse". I anledning af sit 50-års borgerjubilæum stiftede han et legat på 10.000 kr. til fordel for trængende købmænd og deres efterladte i Bogense og samtidig skænkede Bogense Sparekasse ham 1000 kr. til oprettelse af et legat, der skulle bære hans navn og anvedses efter hans bestemmelse. Den 23/12 udnævntes han til kancelliråd og var i det hele taget en retsindig og pligtopfyldende mand , der var jævn og nøjsom i sin ydre optræden. Har to børn. | Barfoed, Harald (I3001)
|
| 753 | (XIV,47). | Barfoed, Elisabeth (I3037)
|
| 754 | (XIV,48) Født 1818 på Avernakø og blev den 5/5 1841 exam. jur. og godsforvalter på Rødkilde på Fyn. I 1844 blev han sagførerfuldmægtig i Odense og var 1845-1850 by- og herredsfoged i Rudkøbing på Langeland. 1850 blev han godsforvalter ved stamhuset Nedergaard, Stensgaard og Egelykke på Langeland og 1852 landvæsenskommissær. I 1859 ejede han Snøde Mølle. Har har syv børn. | Barfoed, Sophus (I3039)
|
| 755 | (XIV,49) Er født 31/3 1820 i Jordløse og undervistes de første ni år i hjemmet, hvorefter han i de følgende fem år kom på Bojden, hvor han blev undervist af sin svoger lærer P.A. Vedel. Efter konfirmationen i Marts 1834 kom han i lære i Falsled på Fyn hos skibsbygmester Jens Møller, der var en streng læremester, men kendt for sit fine skibsbygningsarbejde selvom han ikke kunne udføre konstruktionstegninger og heller ikke forstod at bygge efter tegninger, men byggede "på klamp". Efter læretidens ophør i 1836 tog han i foråret 1837 arbejde hos bygmester Lars Møller, som havde sit værft på Øxenbjerg ved Christiansminde ved Svendborg. I de følgende år var han om vinteren hjemme i Jordløse, men tog om sommeren arbejde hos R. Dyreborg i Faaborg og P. Hansen i Troense. Da han gerne ville lære noget nærmere om skibskonstruktion, tog han med 100 rdl. på lommen, som han havde fårt af sin far, til København, hvor han efter noget besvær fik optagelse på skibskonstruktørskolen på Orlogsværftet. I efteråret 1840 lykkedes det ham gennem en farbror, der var apoteker i Stege, Erik Christian Barfoed (XIII,37), trods sin unge alder, at får i entreprise at bygge en skonnert til konsul Christopher Hage i Stege. Efter at have fået 300 rdl. i afregning rejste han i foråret 1843 til Königsberg og videre til Antwerpen, hvor han fik arbejde på et par værfter, hvorefter han i september 1843 rejste med en Troense-skonnert til Liverpool, hvor han traf broderen Christen og sammen fulgtes de til Danmark. I december 1843 kom han til Helsingør og etablerede sig som skibsbygmester og lejede et areal af havnen til værft. I grundkapital lånte han 1300 rdl. af apoteker Barfoed i Stege, der foruden at være hans onkel, i 1845 blev hans svigerfar. Han blev gift den 16/11 1845 med sin kusine Cathrine Elisabeth Barfoed, der var født den 1/4 1813 i Stege som datter af apoteker Erik Christian Barfoed og Anneke Cathrine f. Laurberg. Han begyndte at reparere skibe og i 1852 tog han sin bror Magnus til sig som lærling og regnede senere med at optage ham som kompagnon, men da han efterhånden blev nærmere tilknyttet søassurancevirksomhed solgte han i 1856 værftet til sin 19-årige bror Magnus Barfoed og Christian Rohmann, der blot var 23 år gammel (I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1953 findes en artikel om P.A.Barfoeds selvbiografi: "Af skibsbygmester Poul Barfoeds Levnedsbeskrivelse"). I 1856 overtog han stillinge som havariekspert fro "Den kjøbenhavnske Søe-Assurance-Forening" og "Det kgl. Octroyerede Søe-Assurance-Compagni, hvor han var indtil 1900. Samtidig var han fra 1856 tik 1884 ekspert for Bureau Veritas. I denne forbindelse har han naturligvis foretaget mange rejser i ind- og udland for at varetage selskabernes interesser ved havarier, strandinger og reparationer. I 1865 deltog han i taksationen af de under krigen 1864 opbragte tyske handelsskibe, der blev solgt ved en offentlig auktion. Han var også medlem af en komité, som vurderede de svenske skibe, der blev overtaget af "Det Forenede Dampskibs Selskab", da dette blev dannet og fra 1888 til 1901 var han medlem af en voldgiftsret til afgørelse af bjærgningssager og havde tilsyn med fyrskibenes bygning og reparation, i hvilken egenskab han i løbet af 13 år var med til at behandle 359 sager. Den 6/3 1891 blev han Ridder af Dannebrog. Hans kone døde den 19/10 1883 og han selv af et hjerteslag på Frederiksberg den 7/3 1904. De fik tre børn. | Barfoed, Poul Abraham (I2686)
|
| 756 | (XIV,50) Efter sin mands død fik hun i 1859 fribolig i Jørgensens Stiftelse for lærerenker i Lunde herred og var også en tid som enke i huset hos svogeren pastor Meldal. | Barfoed, Johanne Marie Ulrikke (I2692)
|
| 757 | (XIV,51) Hun var fra 1. maj 1846 til 1851 husjomfru og senere husbestyrerinde og oldfrue hos den Bille-Braheske familie først på Svanholm og siden på Hvedholm indtil 1873. Hun udgav på eget forlag en i sin tid meget benyttet "Kogebog for store og små Husholdninger". Hun var en meget bestemt dame og levede sine sidste år af pension og af legater til hun døde den 18 aug 1902 i Faaborg. | Barfoed, Erikke Christiane (I2694)
|
| 758 | (XIV,53) Begyndte at studere teologi, men kom efter faderens død 1845 som elev på apoteket i Bogense, hvor han døde den 18/10 1849 efter et langvarigt sygeleje. | Barfoed, Thomas (I2699)
|
| 759 | (XIV,54) De flyttede 1860 til Horsens, hvor hun døde. De havde 8 sønner og 3 døtre. | Barfoed, Christine Clausine (I2700)
|
| 760 | (XIV,55) Flyttede efter faderens død i 1845 med sin mor, søsteren Betty og brødrene Thomas og Magnus til Bogense. Hun boede i en ældrebolig på Østergade 210 i Bogense, hvor hun døde i 1908. | Barfoed, Vilhelmine (I2704)
|
| 761 | (XIV,56) Allerede i 1852 kom han skibsbyggerlære hos sin bror Poul Abraham (XIV,49) i Helsingør, og som 19-årig købte han foråret 1856 skibsværftet sammen med skibsbygmester Chr. Rohmann. På grund af sin ungdom tog han nogle år til England for at studere skibsbyggeri og da han som 25-årig kunne få borgerskab blev han medindehaver af værftet, der kom til at hedde Rohmann og Barfoed. I sin lærlingetid kom han meget i det Unmackske hjem, hvor han blev kammerat med med Rudolf Unmack og blev 1864 gift med hans søster. Hendes far var tømrermester Johan David Unmack, som var kendt for sin smukke træbuekonstruktion fra 1863 til Københavns gamle hovedbanegård i Jernbanegade og det var også hans firma, der i 1898 genopførte spiret på Sct Olai kirke i Helsingør. I 1882 omdøbtes værftet til Helsingør Træskibsbyggeri, da Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri opstod ved siden af. I 1892 blev Rohmann optaget i Jernskibsværftets bestyrelse og Magnus Barfoed blev dets revisor og i marts 1896 overtog jernskibsværftet "Helsingør Træskibsbyggeri" for en sum af 80.000 kr (Knud Klem: Træskibsbyggeriet i Helsingør i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972). Han havde 11 børn. | Barfoed, Magnus (I2705)
|
| 762 | (XIV,57). Blev kun en måned gammel, hvorfor næste datter fik samme navn. | Barfoed, Betty (I2706)
|
| 763 | (XIV,58) Hun fik fem sønner og to døtre. Thomas B. (Barfoed) Thrige, der grundlagde den kendte virksomhed i Odense var en af dem. | Barfoed, Betty (I2707)
|
| 764 | (XIV,59) Hjemmedøbt. Der var 2 sønner og 2 døtre. | Barfoed, Laura Christine (I2803)
|
| 765 | (XIV,61) Undervistes først hjemme af private lærere, men kom 1827 i Vordingborg Latinskole og blev student herfra 1832. I 1835 blev han cand. pharm. med Laud og i 1839 cand. polyt. i anvendt naturvidenskab. Han var i vinterhalvårene 1839-40 og 1841-42 i Berlin og om sommeren 1840 i Wien samt fra oktober 1840 til august 1841 i Paris og besøgte Norditalien, Schweiz, England, Holland og Belgien, hvor han især studerede kemi, mineralogi og spiritusfabrikation. Han blev på H. C. Ørsteds anbefaling optaget i Pelouzes privatlaboratorium i Paris, men vendte hjem i 1842 på grund af efterretninger om sin fars betænkelige sundhedstilstand. Han gav først privat undervisning i teoretisk og praktisk kemi og udgav i 1843 en oversættelse og bearbejdelse af Pistorius: "Vejledning til Brændevinsbrænderi". I 1844-46 var han alumne på Borchs Kollegium og begyndte allerede i 1844 at holde offentlige forelæsninger over agerdyrkningskemi, i de første år for Det kgl. Landhusholdningsselskab og senere for egen regning. I 1844 vandt han præmien for en af Det kgl. Videnskabernes Selskab for det Classenske Legat udsat prisopgave: "Årsagerne til den brændte Lers gavnlige Virkning paa Vegationen". 1845 blev han docent i kemi og fysik ved Den kgl. Veterinærskole på Christianshavn. 1845 til 1858 var han medlem af Landhusholdningsselskabets kunstkommission og fra den 2/6 1850 til 1858 var han konstitueret lektor ved Veterinærskolen og tillige 1850 til 1859 lærer i kemi ved Den kgl. militære Højskole og bestyrer af dennes øvelseslaboratorium. I 1851 udgav han "Den rene Krystallografis Hovedtræk" og fra 1/7 1851 til 1889 var han medlem af det veterinære sundhedsråd. I 1853 skete der en eksplosion i Den militære Højskoles øvelseslaboratorium ved et fra ældre tid henstående glas med ukendt indhold. Han såredes, og selvom han beholdt sit syn, forvandt han aldrig følgerne helt. Den24/8 1858 til den 22/8 1887 var han lektor i kemi og farmaci ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og havde forinden udarbejdet planen for det derværende kemiske laboratorium, hvorfor han i 1856 besøgte de nyere laboratorier i Tyskland og i 1863 udgav han "Lærebog i analytisk Kemi" (2. udg. 1880). Han holdt i disse år, på foranledning af Den danske Apotekerforening, offentlige forelæsninger over farmaceytisk kemi og ligeledes for Selskabet for Naturlærens Udbredelse og udgav i bl.a. i årene 1858, 1863, 1867, 1870 og 1877 Jonstons bog "Catechismus i Agerdyrkningskemi og Jordbundslære". 1863-70 var han medlem af forsteksamenskommissionen og den 22/12 1865 blev han medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og den 22/1 udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Den 25/9 1876 til 1889 var han medlem af Carlsbergsfondets direktion og af bestyrelsen for Carlsberglaboratoriet samt 1887 formand for direktionen. 1877 blev han dr. med. honoris causa ved Uppsala Universitets 400 års jubilæum og han udgav 1878 "De organiske Stoffers kvalitative Analyse". Den 21/12 1878 blev han Dannebrogsmand og den 14/5 1887 æresmedlem af Danmarks Apotekerforening og Kommandør af Dannebrog. I Biografisk Leksikon står der: "Som lærer ved Veterinær- og Landbohøjskolen fik Barfoed den største betydning for udviklingen af den danske dyrlæge- og landbostand. Hans forelæsninger var klare og letfattelige, selv for tilhørere med små forkundskaber og de ledsagende forsøg instruktive og vel gennemførte. Eleverne nærede stor tillid til ham, en tillid, der var grundet på respekt for den dygtighed og omsorg, hvormed han varetog såvel sine lærerpligter som elevernes interesser. Hans værk om de organiske stoffers kvalitative analyse er enestående i den kemiske litteratur, såvel i Danmark som i udlandet". Begge hans lærebøger var indtil begyndelsen af 1900-tallet de eneste anvendte lærebøger i kemisk analyse hér i landet. Han skrev også en del videnskabelige meddelelser i "Tidsskrift for Fysik og Kemi", i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter, "Journal für praktische Chemie", i "Zeitschrift für analytische Chemie" samt skrev flere andre vigtige artikler bl.a. i "Farmaciens Historie i Danmark". Han døde efter et langt sygeleje 30/4 1889 i København og begravedes på Holmens Kirkegård. Har tre børn. | Barfoed, Christen Thomsen (I2805)
|
| 766 | (XIV,62) Født 1847 i Hvaler i Norge. Var først til søs, kom senere i hattemagerlære, men rejste derefter til Sverige hvor han blev sjaktmester ved Statens Järnväger; 1887 banemester i Vattjom og senere forflyttet til Östersund, 1901 overbanemester i Gällivare, 1907 forflyttet til 22. banesektion som overbanemester i Örnsköldsvik, hvor han 1913 tog sin afsked. Fik 1913 Kongens guldmedalje "För nit och redlighet i rikets tjänst". Han havde desuden forskellige jernbanetekniske hverv og var 1893-1913 medlem af bestyrelsen for Statens Järnvägers Pensionskasse og 1909-17 medlem af byrådet i Örnsköldsvik. Har 8 børn. | Christiansson, Carl Martin (I3805)
|
| 767 | (XIV,63) Sømand; sejlede med engelske skibe og var vistnok bosat i Engalnd; forøvrigt ukendt. | Christiansen, Christian Ditlef (I3806)
|
| 768 | (XIV,64) Født 1812 i Hvaler. Blev skibsfører og købte 1848 øvre del af Korshavn af sin mor og samtidig en del af Kjølbu, begge dele sammen med broderen. Død 1869 i Hvaler. Havde 4 børn. | Christiansen, Christian Ditlef (I3811)
|
| 769 | (XIV,65) Født 1814 i Hvaler. Blev skibsfører og byttede Singløy mod Korshavn i 1848 og købte samtidig, sammen med broderen, øvre Korshavn af deres mor, samt en del af Kjølbu. Død 1880. Har 6 børn. | Christiansen, Søren Thyge (I3812)
|
| 770 | (XIV,66) Født 1815. Blev skibsfører og boede på sin ejendom Brunsvik i Hvaler, hvor han dødwe i 1877. Fik 7 børn. | Christiansen, Carl (I3946)
|
| 771 | (XIV,67) Fik en datter. | Christiansen, Amalie (I3950)
|
| 772 | (XIV,68) Også kaldet Jacobia. Fik 4 døtre. | Christiansen, Jacobina (I3955)
|
| 773 | (XIV,69) Skibsreder. Flyttede 1858 til Østre Hvidsten i Borge, hvor ham døde 1900. Var først gift med sin søster Amalies (XIV,67) mands søster. Dernæst med sin svigerinde (vistnok endnu en søster). Fik ingen børn. | Christiansen, Petter Schyberg (I3959)
|
| 774 | (XIV,70) Født 1822 blev sømand og skibsfører 1849; fik efter sin far skonnerten CONCORDIA, men forliste med den ved Skagen i 1850-erne, og fra 1860-erne drev han rederi, og ejede i årenes løb adskillige skibe. Han overtog 1861 gården Putten (Vestre Sandbrekke) i Hvaler efter sin far, købte 1862 Øvre Ørdal, mageskiftede med fætteren Christen Baardsen i 1863 Ramsholdt med Nedre Ørdal og købte 1868 Sandbrekke sammen med brødrene Peter og Edvard. Han drev eksport af feltspat fra sine gruber, og døde i Hvaler 1913. Han fik 4 børn. | Christiansen, Thomas (I3962)
|
| 775 | (XIV,71) Født 1824 og blev skibsfører og skibsreder. Han overtog gården Sanne efter sin svigerfar og købte 1868 Sandbrekke, som hans enke solgte i 1884. Han boede på sin gård Alvim i Tune, hvor han døde i 1882. Fik 6 børn. | Christiansen, Edvard (I3967)
|
| 776 | (XIV,72) Født 1827 og blev skibsfører. Var bosat i Sarpsborg, senere i Kristiania. Fik to sønner, der tog moderens efternavn Bertheau. | Christiansen, Jens Arnt (I3971)
|
| 777 | (XIV,73). | Christiansen, Christian Ditlev (I3975)
|
| 778 | (XIV,74) De fik fem sønner og en datter, hvoraf én søn (XV,160) Hans Peter Simonsen Barfod genoptog Barfod-navnet. | Christiansen, Christiane Dorothea (I3823)
|
| 779 | (XIV,75) Bosat i Frederikstad og død hér ugift i 1919. | Christiansen, Lovise Elisa (I3976)
|
| 780 | (XIV,76) Bosat i Frederikstad og død hér ugift i 1924. | Christiansen, Nilsine Elisabeth (I3977)
|
| 781 | (XIV,77). | Jensdatter, Thorine (I3840)
|
| 782 | (XIV,78) Fik samme navn som søsteren, som var død spæd et par år tidligere. Hun fik 5 sønner og 3 døtre. | Jensdatter, Thorine (I3841)
|
| 783 | (XIV,79) Hun boede sammen med sin stedmoder, hvis hjem hun styrede til hendes død. Selv døde hun ugift 21/1 1954 i Odense. | Barfoed, Johanne Sophie Amalie (I2014)
|
| 784 | (XIV,80) Var porcelænsmalerinde og døde ugift i København. | Barfoed, Elisabeth Arendse Ahrendt (I2015)
|
| 785 | (XIV,81) Han var fra 1914 elev ved landbruget på danske herregårde, hvorefter han blev forkarl og forvalter. 1924 til 1927 var han forvalter på to herregårde i Vaires sur Marne i Frankrig. Han forlod landbruget i 1930 og har siden været assurandør i assurancefirmaet Grunth og Petersen, Statsanstaltens hovedagentur for Frederiksberg. Fra 1956 var han skriver i Københavns Havnevæsen. Han havde to børn. | Barfoed, Hans Peter Andreas Ahrendt (I2016)
|
| 786 | (XIV,82) Blev student fra Odense i 1917. Han studerede teologi, men døde på Rigshospitalet i København 8/7 1920. | Barfoed, Andreas Ahrendt (I2020)
|
| 787 | (XIV,96). | Barfod, Mette Marie (I2350)
|
| 788 | (XIV,97) Blev kun 1½ år gammel, hvorfor næste barn fik samme navn. | Barfod, Peder Andersen (I2351)
|
| 789 | (XIV,98) Fik samme navn som sin afdøde bror. Ved giftermålet i 1833 kaldes han for gjørtlermester, men ved folketællingen 1843 kaldes han for smedemester og boende Østergade 54 C i Rudkøbing. Han får en datter med sin kone. Tre gange blev han imidlertid udlagt som barnefader for børn, han havde fået med Caroline Marie Rasmussen. | Barfod, Peder Andersen (I2352)
|
| 790 | (XIV,99) Blev konfirmeret hos sin far i Rudkøbings Nørrestræde, da han blev bedømt med god kundskab og og opførsel. Den 31/5 1858 fik han borgerskab i Svendborg som gæstgiver. Han fik seks børn. | Barfod, Hans Mathias (I2359)
|
| 791 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Anne Mette (I1298)
|
| 792 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ole Højlund (I1304)
|
| 793 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Thomas Christian (I1309)
|
| 794 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Mads Rasmus (I1310)
|
| 795 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Nicolai (I2397)
|
| 796 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Sascha (I2413)
|
| 797 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Anna Isabelle (I2424)
|
| 798 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Charlotte (I1299)
|
| 799 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Anne Kathrine Højlund (I1303)
|
| 800 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Betina (I2482)
|