Notater: Slægten Barfod-Barfoed V13

Barfod-Barfoed Slægten

Du er i øjeblikket anonym Login

Match 501 til 550 fra 3,159

#	Notater	Knyttet til
501	(XII,168) Landmand, Hans børn tog ikke navnet Barfoth. Sønnen Jacob Larsson blev far til Olof Jacob Jacobsson, der atter var far til Nils Peter Olofsson. Denne giftede sig imidlertid med Emilie Sophie Weibull, hvis mor var Anna Christina Barfoth (XIII,78), og deres børn havde da aner fra Barfoth-slægten både på fædrene og mødrene side (korrespondance med Sven Gaute Barfoth i slægtsarkivet). Deres søn Frederik Lorens Leonard Petersson fik fire børn, af hvilke den yngste genoptog navnet Barfoth: Carl Frederik Fredriksson Gaute Barfoth (XVII,238). Han får to børn.	Barfoth, Lars Jönsson (I1583)
502	(XII,169) Blev døbt 9/5 1740, og som faddere var bl.a. selveste borgmester Lund (Ribe) og dennes datter, samt magister Lange. Han og hans kone nævnes i folketællingen i 1787 som boende i Sønderportsgade 47 i Ribe.	Barfod, Søren (I1381)
503	(XII,170) Levede kun kort tid.	Barfod, Stephan (I1384)
504	(XII,171) Navn ukendt. En datter af musketer Barfod begraves 30/12 1775 af provst Wersøe i Viborg, Hun må være deres første barn.	Barfod, Karen Marie (I2137)
505	(XII,172) Han lærte handskemageriet i Odense, men blev siden musketer ved Det slesvigske Infanteri Regiments 1. kompagni. Medens han var hér, fik han sin kaptajns tilladelse til at blive gift den 9/6 1809 i Nykøbing Falster. Den 2/12 1814 fik han borgerskab som handskemager i Nykøbing Falster, hvor han virkede til sin død 20/6 1828. Han havde fem børn.	Barfod, Peter Christian Mathias (I2138)
506	(XII,173) Måske født i Viborg. Omkring 1780 flytter familien formentlig til Odense, og ved folketællingen 1787 finder vi, at Maren Christine Barfod boer hos stadsmusikant Johan Jacob Brandt (formentlig familie til hendes mor) i Odense og hun er da blot 8 år gammel.	Barfod, Maren Christine (I2141)
507	(XII,174).	Barfoed, Karen (I1886)
508	(XII,175) Død som spæd, da næste søn et år senere får samme navn.	Barfoed, Christen (I1887)
509	(XII,176) Fik samme navn som broderen (XII,175), der døde som spæd året før.	Barfoed, Christen (I1888)
510	(XII,177) Omtales i folketællingen 1787. Maren Pedersdatter Barfoed fik 3 børn.	Barfoed, Maren (I1889)
511	(XII,178) Omtales i folketællingen 1787.	Barfoed, Mette (I1890)
512	(XII,25) Ved dåben 14/12 1741 i Assens blev han opkaldt efter geheimeråd, stiftamtmand og greve Christian Rantzau og han blev båret til dåben af grevinde Eleonore Hedevig Rantzau. Han studerede til farmaceut og var nogle år hos apoteker Jessen i Nakskov, men den 19/2 1777 er han slået over i en anden branche, idet han får borgerbrev som købmand i Nakskov. Han bliver gift i 1783, men dør allerede i 1791, hvorefter Anna Margrethe gifter sig igen. De havde fem børn (XIII,27-31), og fra dem udgår en linie af akademikere med blot et par præster. Den nulevende gren af linien bor i Norge.	Barfoed, Christian (I3076)
513	(XII,28) Vi ved kun, at hun fik ophold på en mølle ved Roskilde.	Barfod, Christiane Jacoba (I2856)
514	(XII,28) Vi ved kun, at hun ligesom sin ældre søster fik ophold på en mølle ved Roskilde og døde på Strynø.	Barfod, Cathrine Marie (I2857)
515	(XII,29) Hun kom til sin farbror Knud Barfod (XI,11) i Nyborg, hvor hun blev konfirmeret i 1750. Senere kom hun i huset hos sin bror Christen Barfod (XII,30) på Strynø og døde hér mellem 1785 og 1790.	Barfod, Margrethe (I2858)
516	(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder: 1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar. 2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. 3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil. Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28). Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).	Barfod, Christen (I2792)
517	(XII,31).	Barfod, Susanne (I2859)
518	(XII,32).	Barfod, Frederikke (I2860)
519	(XII,33) Blev kun fire timer gammel.	Barfod, Søren (I2861)
520	(XII,34) Begravedes kun en måned efter søsteren Susanne.	Barfod, Birgitte Balslev (I2862)
521	(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849): 1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene. 2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv. 3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter. Og derefter kommer antiklimaks: 4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage 5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene. Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN: 1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade. 2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove. 3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve. Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).	Barfoed, Thomas (I2797)
522	(XII,35).	Barfoed, Charlotte Sophia Amalia (I3739)
523	(XII,36) Han rejste til København ca. 1762 og vendte vist ikke tilbage, men nævnes blot i 1778.	Barfod, Hans Nielsen (I3775)
524	(XII,37) Født i Hvaler 1737 og blev gift med snedker Svend Lindgreen fra Frederikshald (Halden). Han havde tidligere været gift med en Petra Pedersdatter efter hvem der var skifte i 1766.	Barfod, Maria Nielsdatter (I3776)
525	(XII,38).	Barfod, Knud Nielsen (I3779)
526	(XII,39) Født 1741 og blev i 1766 gift med Ole Christensen. Han drev Kjølholt (gård) i Hvaler og desuden fiskeri. Han var død før sin kone, der døde i 1814.	Barfod, Maren Nielsdatter (I3780)
527	(XII,40) Født 1743 i Hvaler og gift 1779 med Andreas Jacobsen. Han drev Kjølbu (gård) under Hvaler præstegård. De døde begge i år 1800.	Barfod, Sille Nielsdatter (I3784)
528	(XII,41) Født 1748 i Hvaler. Han drev en del af Sandbrekke 1772 og købte resten af faderens arvinger i 1778. Gift 1773 med Anne Jacobsdatter. I 1786 solgte han gården og købte samme år Korshavn. Han drev også fiskeri. Året efter, i 1787, takseredes gården Korshavn, og bygningerne beskrives da som "En stuebygning bestående af en stue med et delt køkken, hvori der er en skorsten". Ladebygningen består af en "Laave", en lade og en tilbygget "Skygge" med tre vægge tækket med spån. Et fæhus bestående af 7 "omfahr" og 4 båserum. Desuden var der en "Kjølne". Samtlige bygninger beskrives som meget gamle og forfaldne. Der findes ingen beskrivelse af den tilhørende jord, men der har været ret meget. Skiftet efter Christian Barfod viser, at han havde 2 heste, 4 køer, 3 får, 1 lam og 4 geder med unger og ved stranden lå en båd med sejl samt en ege. Han havde syv børn. Han skrev sig som regel som Christian Nielsen eller Christian Sandbrekke og kun sjældent Christian Barfod. Derfor finder vi også, at hans syv børn blot kalder sig Christiansen, og fra disse udvandrede en gren til Sverige, hvor de tog navnet Christiansson og der er nulevende efterkommere. De har været udeladt i Barfod Sagaen, men var med i 19 Generationer. De vil nu atter komme med i den nye digitaliserede udgave af slægtsbogen. Der var dog et par af efterkommerne der genoptog navnet.	Barfod, Christian Nielsen (I3788)
529	(XII,42) Født 1753 i Hvaler. Gift 1777 og i 1778 overtog han Kjølholt efter hans kones første mand. Han drev foruden sit landbrug også fiskeri og blev skyller overbord og druknede i oktober 1780. Har et barn.	Barfod, Thomas Nielsen (I3831)
530	(XII,43).	Barfoed, Karen (I1965)
531	(XII,44).	Barfoed, Ida Amalie (I1966)
532	(XII,45) Forvalter hos morbroderen justitsråd Michael Wulff Giøe på Gjeddesdal.	Barfoed, Jens (I1970)
533	(XII,46) Også han blev, som broderen, ansat hos morbroderen, Michale Wulff Giøe på Gjeddesdal. I 1787 var han skriverkarl hér. Han skal siden have drevet handel og levet i trange kår i Vordingborg. Han blev indlagt på det Andresenske Legat på Præstø Amts Sygehus ved Næstved, hvor han døde som pensionist den11/10 1833.	Barfoed, Marcus Giøe (I1971)
534	(XII,47) Han tog til søs og avancerede 26/8 1784 til tredje styrmand på skibet GEHEIMERAAD SCHACK og døde hér ombord den 18/4 1789.	Barfoed, Andreas (I1972)
535	(XII,48) Var tvilling. Født i Fodby og var i flere år i huset hos sin slægtning provst Gjøe i Høje Tåstrup. I 1785 blev hun gift i Roskilde med sognepræst til Tårnby på Amager Morten Sørensen Munch. Da hendes mand døde i 1791 af mæslinger flyttede hun til Roskilde, hvor hun døde 1833 i huset hos sin datter.	Barfoed, Ida Amalie (I3878)
536	(XII,49).	tvillingsøster, Dødfødt (I3880)
537	(XII,50) Født 1761 i Fodby og var i en årrække i huset hos en søster i Århus, hvor hun døde i 1837.	Barfoed, Vibeke (I3881)
538	(XII,51).	Barfoed, Karen Morland (I3882)
539	(XII,52).	Barfoed, Maren Hegelund (I3884)
540	(XII,53) Blev opdraget hos morfaderen i Veggerløse, hvor hun blev konfirmeret i 1794.	Barfoed, Sara (I1978)
541	(XII,54) Blev som søsteren opdraget hos morfaderen i Veggerløse, hvor hun døde som ung den 27/6 1802 efter at have ligget syg i 6 uger og de sidste 12 dage berøvet forstanden.	Barfoed, Anna Magdalene (I1980)
542	(XII,55) Næste bror får samme navn.	Barfoed, Andreas Gotfred (I1981)
543	(XII,56) Fik samme navn som broderen, der blev under et år gammel. Han blev ligeledes (som søstrene) opdraget hos morfaderen i Veggerløse. Han var i 1802 i lære hos snedker Herman Jensen i Saxkøbing og døde dér 30/5 1803.	Barfoed, Andreas Gotfred (I1982)
544	(XII,57) Hun var i Odense i en snes år kammerjomfru hos em komtesse Reventlow.	Barfoed, Anna Magdalene (I1992)
545	(XII,58).	Barfoed, Anders Mathias (I1993)
546	(XII,59) Dødfødt; moderen døde i barselsseng.	pige, Dødfødt (I1994)
547	(XII,61) Var i 1812 elev i Odense Latinskole og blev 1820 student herfra. Den 18/7 1825 blev han cand. theol og i november 1825 huslærer hos justitsråd Lange på Ørbæklunde. Derefter holdt han den 19/6 1827 demisprædiken og katekisation i Ørbæk kirke. Han blev sognepræst den 31/12 1829 til Ølby, Asp og Fousing i Ribe stift. Den 10/9 1836 blev han sognepræst til Sandager og Holevad på Fyn samt endelig den 24/11 1850 til Allerup og Davinde. Den 5/1 1871 fik han en værdifuld sølvgave som bevis for hvor ualmindelig afholdt han var som sjælesørger og stadig formand for sognerådet. Hans kone var død 28/11 1843 efter en uges sygdom af brystbetændelse og han tog sin afsked den 5/10 1877 og døde i Odense 3/7 1883. De havde syv børn.	Barfoed, Anders Matias (I1995)
548	(XII,62).	Barfoed, Hans Nicolaj Gundermann (I2034)
549	(XII,63) Han er uddannet som urmagersvend, og var i 1834 konstitueret organist ved Vor Frue Kirke i Odense, men blev siden hvervet underofficer ved et regiment i København. Til sidst var han gartnerkarl på Hvidkilde. Han døde blind den 8/6 1899 vist i Allerup.	Barfoed, Morten Frederik (I2035)
550	(XII,64) Hun er født 3/8 1809 i Odense og var i sit hjem 1834. Hun var senere i mange år en trofast støtte for sin bror pastor Anders Matias Barfoed og hans børn i Sandager, Allerup og Odense. Hun døde den 4/2 1880 i Odense efter et langt sygeleje.	Barfoed, Amalie Christiane (I2036)