Notater
Match 401 til 450 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 401 | (XI,6) Født i 1699 i Fraugde, hvor biskop Kingo døbte ham, mens bispinden holdt ham over dåben, men han blev dog kun 6 år gammel. | Barfod, Christopher Balslev (I3733)
|
| 402 | (XI,60) Født samme år som hans mor dør. | Barfod, Lars Jørgensen (I2530)
|
| 403 | (XI,61) Opkaldt efter faderen. | Barfod, Jørgen Jørgensen (I2531)
|
| 404 | (XI,62) Køn ukendt. | tvilling, Dødfødt (I2532)
|
| 405 | (XI,63) Køn ukendt. | tvilling, Dødfødt (I2533)
|
| 406 | (XI,64). | Barfod, Maren (I2534)
|
| 407 | (XI,65). | Barfod, Kirsten (I2535)
|
| 408 | (XI,66) Han fik fire børn. | Barfod, Simon Jørgensen (I2536)
|
| 409 | (XI,67). | Barfod, Anne Jørgensdatter (I2542)
|
| 410 | (XI,68). | Barfod, Rasmus Jørgensen (I2543)
|
| 411 | (XI,70). Det ses således tydeligt, at overlevelsesmulighederne for børn ikke var de bedste alle steder. Man havde endnu ikke lært hvor stor betydning hygiejnen har. Desuden var lægevidenskaben ikke så langt fremskreden, ligesom kendskabet til rigtig ernæring var forholdsvis ringe. Der fødtes mange børn, men kun få overlevede, og ofte ser vi, at de nyfødte fik tidligere afdøde børns navne. Dette navneopkald - også efter andre slægtninge - kan dog ofte hjælpe med at få familier sammenkædet. | Barfod, Anne Jørgensdater (I2545)
|
| 412 | (XI,71). | (I2548)
|
| 413 | (XI,72) Fik samme navn som sin kun to år ældre afdøde søster. | (I2549)
|
| 414 | (XI,73) Hun kan næppe være datter af Rasmus, der er født i 1695, når hun kan blive gift i 1728, medmindre hun er datter af Edel som er 12 år ældre end Rasmus:-) | Barfod, Anna Rasmusdatter (I2553)
|
| 415 | (XI,74). | Barfod, Jens (I2555)
|
| 416 | (XI,75). | søn, Dødfødt (I2556)
|
| 417 | (XI,76). | Barfod, Morten (I2557)
|
| 418 | (XI,77). | Barfod, Sidsel (I2558)
|
| 419 | (XI,78) I 1737 får Rasmus og Edel en søn, hvis navn, vi ikke kender, men blandt fadderne nævnes Jørgen Barfods søn Peder i Skovballe (XI,55) og Peder Barfods datter. | søn, En (I2559)
|
| 420 | (XI,79) Får en datter. | Barfod, Christopher (I2560)
|
| 421 | (XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod: En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine han lader hjerteglad, fra jyderne han går til at erlange en hans hjerte høyt attrår: I Sjælland vil han udi præstegårde lede, før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde kan få udvalgt til at forsukre dagene, som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se. En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver. Hvad kan du bedre få end dyd? Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd. Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124). | Barfod, Thomas Kingo (I2854)
|
| 422 | (XI,80) Husmand i Gjessinge. Han fik fem børn med sin første kone og fem med sin anden. | Barfod, Hans Rasmussen (I2562)
|
| 423 | (XI,81) Fik en søn (XII,97). | Barfod, Simon (I2576)
|
| 424 | (XI,82) Fik en datter (XII,99). | Barfod, Morten (I2579)
|
| 425 | (XI,83) Havde to sønner. | Barfod, Jørgen Rasmussen (I2581)
|
| 426 | (XI,85) På Sjælland har der også været medlemmer af slægten spredt rundt omkring. Således levede denne person i Hillerød, men disse oplysninger er alt, vi ved om hende. | Barfod, Dorthea Hansdatter (I2303)
|
| 427 | (XI,87) Ægteskabet kunne kun finde sted efter kgl. bevilling, da de var beslægtede i tredje led. | Barfoed, Catharina Knudsdatter (I1926)
|
| 428 | (XI,88) I 1801 fik han borgerskab som snedker i Mandal. Han havde seks børn. | Barfoed, Claus Knudsen (I1929)
|
| 429 | (XI,89). | Barfoed, Anne Maria Knudsdatter (I1928)
|
| 430 | (XI,9) Født i 1703 og da hans far døde i 1707 blev han opfødt hos sin faster på Sanderumgård. Han blev apotekersvend og rejste derpå udenlands, hvor han blev immatrikuleret den 16 apr 1735 ved universitetet i Kønigsberg. Derefter kom han i 1739 til Zossen i Mark Brandenburg og erhvervede hér den 11/11 1739 det i 1707 grundede Stadtapotek fra materialvarehandler Fridrich Koehne. Han var den første uddannede apoteker hér og fik da i 1740 borgerret. Han blev i 1741 gift med Koehne's enke, der var født Meyer, og han blev en anset mand i byen, senere endog "stelvertretender" borgmester. Han fik en datter. | Barfoed, Claus (I3734)
|
| 431 | (XI,90) I skiftet efter faderen af 26/8 1768 blev boet på 48 rdl. 5 ort del mellem datter og moder. Hun boede derfor endnu i Bergen i 1768; hun var da også kun 13 år gammel. | Barfoed, Gunhild Hansdatter (I1939)
|
| 432 | (XI,91) Vi kender ikke til forbindelsen til slægten. Han var matros. I kirkebogen er der ved indførelsen af hans ældste søns dåb om ham indført den oplysning, at han er født i Skien og længe har faret udenlands, siden tjent hos visitør Clausen i 5 fjerdingår og hos visitør Grønvold og Smith et halvt år, og derefter opholdt sig i Arendal og logeret hos Niels Vekters enke i Stranden og besvangret hendes datter. Han kan imidlertid ikke findes i kirkebøgerne omkring 1723 i Skien eller nærliggende landdistrikter, hvor iøvrigt gården Barfot ligger (se kapitel 24 i Jørgens slægtsbog). Han havde seks børn (XII,106-113), men ingen af dem tog navnet Barfod. | Barfod, Povel Pedersen (I1941)
|
| 433 | (XI,92) Kan muligvis være den Barfoot, der var hantlangere ved Minercompagniet, da han døde 42 år gammekl 29/5 1738. | Barfoth, Anders (I1661)
|
| 434 | (XI,93) Må være død som lille (før 1707), da det næste barn også får navnet Lars (XI,94). | Barfoth, Lars (I1662)
|
| 435 | (XI,94) Blev en komministers hjælpepræst i Uddevalla, hvor han blev begravet 1734. | Barfoth, Lars (I1663)
|
| 436 | (XI,95) Blev i 1725 student i Lund, hvor han også blev magister. I 1734 præsteviedes han og ansattes i 1738 som nådårspræst i Ölmevalla i Hallands len, hvorefter han i 1740 blev komminister i Fagered i Halland. Han var gift med sin kusine Anna Falchenholm, der var datter af provsten i Örby Bengt Falchenholm og Christina Barfoth (X,69). Han havde to børn. | Barfoth, Joachim Fredric (I1664)
|
| 437 | (XI,96) er formentlig tvilling med Göran Barfoth (XI,97), men de er formodentlig døde, da den yngste af Christen Barfoth's (X,68) syv børn bliver født, da denne også får navnet Göran Barfoth ((XI,98). | Barfoth, Jacob (I1669)
|
| 438 | (XI,97) Er sikkert tvilling med Jacob Barfoth, men de er formentlig døde, da søskende nummer syv bliver født, da han også får navner Göran (XI,98). | Barfoth, Göran (I1670)
|
| 439 | (XI,98) Vi kender ellers ikke noget til ham. | Barfoth, Göran (I1671)
|
| 440 | (XI,99) Navn (og køn) kendes ikke. | N. N. (I1405)
|
| 441 | (XI,?) I København har der åbenbart levet en Willads Barfod, idet vi finder to sønner med mellemnavnet Willadsen. | Barfod, Willadtz ( Willads ) Christiansen (I2307)
|
| 442 | (XII,100) Havde en søn. | Barfod, Rasmus Jørgensen (I2550)
|
| 443 | (XII,101) Boede i Søbye. | Barfod, Anders 'Vogn' Jørgensen (I2584)
|
| 444 | (XII,102). | Barfoed, Margrethe (I1931)
|
| 445 | (XII,103) Blev sømand, men faldt overbord under en rejse til Frankrig i 1721 og druknede. | Barfoed, Knud (I1932)
|
| 446 | (XII,104). | Barfoed, Margrethe (I1933)
|
| 447 | (XII,105). | Barfoed, Johannes (I1934)
|
| 448 | (XII,106). | Barfoed, Rasmus (I1935)
|
| 449 | (XII,107). | Barfoed, Cathrine (I1936)
|
| 450 | (XII,114) Levede endnu i 1771 og var da ugift. | Barfoth, Benedicte Christina (I1667)
|