Notater
Match 351 til 400 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | (XI,144 (eller 147),der er nogen uoverensstemmelse mellem numrene i Barfod-Sagaen og "19 generationer" se side 235 i bogen). Denne gren kom egentlig fra Sjælland og er omtalt i kapitel 6 side 65. Frideric Barfod skal have været musiker. Han angives ved sine børns fødsel som hhv. piber (1775) og musketer, og kom sandsynligvis til Odense (ca. 1780), hvor han blev organist. Da han i 1775 i Nibe udlægges som barnefader for Anne Dorothea Jensdatters søn Jens, benævnes han "Friedrich Wilhelm Barfoed, daværende Musicant her i Byen". | Barfod, Friderich Wilhelm (I2133)
|
| 352 | (XI,144) Fik samme navn som broderen(XI,143), der var død som spæd. | Barfoed, Jens (I1893)
|
| 353 | (XI,145). | Barfoed, Kirsten (I1894)
|
| 354 | (XI,148) Er formentlig søn af Christian Barfoed (X,30). | Barfoed, Ole (I3663)
|
| 355 | (XI,15) Født 1709 og købte i 1729 halvdelen af gården Sandbrekke i tillæg til den del han havde arvet efter forældrene. Blev i 1730 gift med mari Andersdatter, der dog døde i 1738, hvorefter han giftede sig igen med Dorthe Olsdatter, der overlevede ham. Med sin første kone havde han to børn og med sin anden 5. Fra 1736 til 1740 var han bygdelensmand i Hvaler og i sit signet havde han en fritstående fod uden skjold og hjelm og med bogstaverne N.H.S.B.. | Barfod, Niels Hansen (I3763)
|
| 356 | (XI,16) Født i Christiansand og blev 1729 gift med Ole Simensen fra Langekil i Hvaler. Han købte i 1729 Gjurød og solgte den igen 1732, da de flyttede til Frederikshald (Halden), hvor han vistnok drev fiskeri. Han omkom imidlertid i tåge ved Lie-Landet og blev begravet i Hvaler i 1752, mens hans enke levede i små kår til hun døde i 1761. | Barfod, Sille Marie Hansdatter (I3769)
|
| 357 | (XI,17) De boede i Frederikshald og mens han var død inden 1768 levede hun muligvis endnu hér i 1781. | Barfod, Edel Cathrine Hansdatter (I3773)
|
| 358 | (XI,18). | Barfoed, Anna Sophie (I2098)
|
| 359 | (XI,19) Blev kun tre uger gammel. | Barfoed, Charlotte Amalia (I2100)
|
| 360 | (XI,2). | Barfod, Boel Hansen (I2658)
|
| 361 | (XI,20). | Barfoed, Christian (I2101)
|
| 362 | (XI,21) Tvilling. Blev kun et år gammel og blev også begravet samme dag som sin tvillingsøster! | Barfoed, Mette Sofie (I2102)
|
| 363 | (XI,22) Tvilling. Blev kun et år gammel og blev også begravet samme dag som sin tvillingsøster! | Barfoed, Ida Margrethe (I2103)
|
| 364 | (XI,23) Død af barselsfeber 25/1 1796. | Barfoed, Ide Amalie (I2104)
|
| 365 | (XI,24) Var i live i 1772, da han fik arv fra Marcus Giøe. | Barfoed, Jens (I2106)
|
| 366 | (XI,25). | Barfoed, Ib (I3858)
|
| 367 | (XI,26) Født i Norup i 1729. Hun var blot 15 år gammel, da hendes far døde i 1744, hvor moderen giftede sig med efterfølgeren, men da moderen døde allerede året efter flyttede de tre børn ind hos deres morbror, Rasmus Josiasen Lucas, der var præst i sognet. Hun blev gift 1754 med skoleholder og senere degn Michael Wildsøe. I 1772 arvede hun imidleretid en formue på 2000 rdl. fra en rig onkel, etatsråd Jens Andersen Gjøe, der var gift med hendes fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). Hun fik seks børn. | Barfoed, Sophia Maria (I3859)
|
| 368 | (XI,27). | Barfoed, Josias (I3861)
|
| 369 | (XI,28) I 1772 arver hun 2000 rdl. fra en rig onkel, Jens Andersen Gjøe, der var gift med hendes fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). | Barfoed, Karen Morland (I3862)
|
| 370 | (XI,29) Fik samme navn som den afdøde bror. Født i 1739 i Norup og blev i 1760 student privat fra Odense. Den 29/3 1762 blev han sognedegn til Ejlby og Melby på Fyn og samme år giftede han sig, men hans kone døde mindre end et år senere, formodentlig i barselsseng. Han tog i 1789 sin afsked på grund af svagelighed og i en alder af 50 år. I 1772 havde han arvet en formue fra en rig onkel Jens Gjøe, der var gift med hans fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). Den var på 4000 rdl. og den 17/10 1791, da han var selvejer i Kielstrup, udstedte han en kgl. obligation på dette beløb og blev gårdejer i Vissenbjerg, hvor han døde år 1800. Han havde ord for gerrighed(?). | Barfoed, Josias (I3865)
|
| 371 | (XI,3). | Barfod, Margrethe (I2659)
|
| 372 | (XI,30). | Barfoed, Jens Michael (I3867)
|
| 373 | (XI,32) Undervistes af faderen og blev student 1742. Den 23/2 1747 blev han cand. theol. som sin far, men opgav at blive i København. I 1748 finder vi ham som fadder i Skibby i Hornsherred og i 1755 er han forpagter af generalløjtnant kammerherre Ove Skeels herregård Nislevgaard, der ligger vest for Odense Fjord på Fyn. Samtidig blev han forpagter af familie- og folkeskatten i Nyborg amt og i 1757 tillige i Odense og Rugaards amter. Den 27/9 1765 boede han endnu på Nislevgaard, men i 1768 og den 7/9 1769, da hans gamle amme er til alters i Uggerslev, var han forpagter på Uggerslevgaard længere mod vest på Fyn og den 31/5 1769 bliver hans søn døbt i Uggerslev. Den 31/3 1769 er han med "kæreste" til alters hér. Samme år købte han imidlertid Østergaard ved Grenå af kancelliråd Hans Fønns. Han havde ventet en stor arv fra sin kones farbror etatsråd Jens Andreassen, men svogre synes at have fået etatsrådens testamente ændret. I stedet for blev 18.000 rdl. af boets penge opsagt, og Christian Barfoed måtte atter sælge Østergaard til Peter Gummesen Errebo. I 1770 døde hans kone og belv begravet i Fjellerup den 7/11 og tre uger senere fik han kgl. bevilling til at sidde i uskiftet bo. Den 3/5 1773 pålægges det ham sammen med broderen Carl Frederik Barfoed (XI,33) i Vallensved ved en kancelliskrivelse inden 6 uger at gøre nøjagtigt regnskab til provst Høst i Fyn, der var overformynder for den provst Barfoeds børn tilkommende arv. Han skal senere have virket som skolelærer, men omtales som en dårlig person, der var arrogant og stolt af sit adelsskab, men drikfældig og blev til sidst helt forarmet, Han er død før 1790 og havde fem børn (XII,43-47). | Barfoed, Christian (I1959)
|
| 374 | (XI,33) Født 1725 i Lunde og båret til dåben af faderens velgører geheimerådinde Charlotte Amalie Sehested, hvis svigerinde Frederikke Sehested fulgte og derfor blev han opkaldt efter dem. Han blev undervist i hjemmet og blev student 1742, cand. theol. den 9/12 1748 og fik dimis den 3/1 1749. Han tilbragte de følgende år i hjemmet, men da hans mor døde i 1752, og da faderen giftede sig igen, vendte han tilbage til Sjælland. I 1752 havde han søgt et embede i Hjørring og tilmed fået en anbefaling af biskop Ramus, og da han i 1754 igen søgte et embede, denne gang i Dejbjerg og Herning samt Thorstrup og Horne, lød biskop Ramus erklæring på, at han vidste intet om hans lærdom og levned uden det som er sømmeligt, men heldet var åbenbart ikke med ham. Han søgte derpå Grenå, Saxild og Nørlev og i 1755 Lønne og Alstrup, Venø og Veggerslev. Det var tydeligt, at det ikke var nemt i denne tid at får præsteembede, og han blev derfor fra 1755 til 1759 informator for inspektør Thomasens søn på Vodrofgård, og selvom han atter i 1756 søgte Lønne og Alstrup og fik et godt vidnesbyrd af biskop Ramus samt af sognepræsterne Bech og Meyer, så fik han hverken dette embede eller de følgende han søgte. Det var Snodstrup i 1757, Sevden og Lundforlund og Gjerlev i 1758, Alslev og Mesing også i 1758, Vodder, Nors og Tved i 1759. Han var stadig uheldig uindtil han endelig den 26/10 1759 blev kaldet af fru Elisabeth von Thiesen, der var enke efter Mogens Scheel von Plessen, til residerende kapellan i Fodby på Sjælland. Man kan sige, at han har været ihærdig i sin søgen efter en stilling. Endelig den 9/12 1759 blev han indsat og han kunne da omsider tillade sig at blive gift i 1760. I 1762 den 8/5 blev han derefter sognepræst til Vallensved og han sad der i 13 år til han døde i 1775 efterladende sig "et godt og hæderligt eftermæle". Se iøvrigt under hans kones biografi. De fik fem døtre af hvilke de to blev gift med præster, og en med en borgmester. | Barfoed, Carl Frederik (I1963)
|
| 375 | (XI,34) Født 1754 i Lumby og blev ligesom broderen undervist i hjemmet. Han blev student i 1770 og immatrikuleret under navnet Georgius Andreæ, og da hans far var død i november 1761 og hans mor havde giftet sig med sognepræsten til Strynø, Daniel Frederik Hansen Kugler, opholdt han sig hér i de følgende tre år. Han blev lærer i Raklev på Sjælland og derfeter i Randers og på Overgaard, og først den 29/2 1788 fik han sin eksamen for endelig den 11/1 1790 at blive cand. theol. med demis den 9/3 1790. Derefter blev han atter lærer på Overgaard, men den 297 1792 blev han kaldet af Peter Lasson til Bjørnsholm til residerende kapellan for Strandby, Bjørnsholm og Malle, hvilket fik kgl. konfirmation den 17/8 1792. Han boede i Ranum og blev den 5/9 1792 ordineret som sognepræst. Samme år blev han gift i Vive. Den 26/10 1798 blev han sognepræst til Romdrup og Klarup og hér blev han til sin død i 1811. Han blev begravet på kirkegården i Ranum, som han iøvrigt havde anvendt en betydelig bekostning på. Hans kone døde et halvt år senere i Romdrup. De var barnløse. | Barfoed, Jørgen (I1964)
|
| 376 | (XI,35) Blev kun få timer gammel, så næste bror fik samme navn (XI,36). | Barfoed, Jens (I1973)
|
| 377 | (XI,36) Han blev bager og overtog tilsyneladende senere sin svigerfars Bierne Mølle ved Nyborg, men måtte afstå den efter en proces med mølleren Laurits Sørensen og Vejrupgaards ejer kammerherre Kørbitz. I den anledning fik han og svigerfaderen den 20/2 1784 beneficium paupertatis til overalt i retterne at bruge ustemplet papir, Han boede 1787 i Svendborg, men forlod ca. 1788 hustru og børn og døde som betler den 24/2 1797 i Højriis. Hans kone boede da en tid hos sin bror, der var kromand i Lille Værløse og hun havde til sidst en småhandel i en Kælder i København. Hér døde hun mellem 1793 og 1801. De havde 4 børn. | Barfoed, Jens (I1974)
|
| 378 | (XI,38) Han var ikke student, men blev alligevel i flere år huslærer hos pastor Friis i Marslev. Sidst i 1789 blev han endog lærer ved St. Knuds Skole i Odense og et par år senere bliver han klokker og kateket ved Frue Kirke i Odense og lærer ved Frue Skole hér. Han betegnes som "en god, brav og agtet mand". Han fik ni børn (3+6). | Barfoed, Hans Ahrend (I1984)
|
| 379 | (XI,39). | Barfoed, Ove (I1985)
|
| 380 | (XI,4) Flyttede åbenbart til København, hvor vi finder ham som pensionist i Hummergaden i Nyboder, da han begravedes den 4/11 1772. Han må derfor have været i Flådens tjeneste, men han havde tilsyneladende ingen arvinger, idet en gammel hofofficiant købmand Frederik Knudsen var hans universalarving ifølge testamente 4/11 1772. | Barfod, Peter Michael (I2660)
|
| 381 | (XI,40) Stod fadder for sin broderdatter i Bierne i 1780. Han blev 2. styrmand, men døde på Guinea-kysten omtrent på samme tid som broderen (i 1780-erne). | Barfoed, Anders (I1986)
|
| 382 | (XI,41) Fik i 1739 stiftamtmandens konstitution som prokurator for over- og underretterne i Ribe stifts købstæder samt for herreds- og birketing. Da borgerskabet i Ribe imidlertid i 1743 modsatte sig magistraten ved forskellige uroligheder var han en af hovedmændene i oprøret. Stiftamtmanden ønskede derfor, at han skulle straffes med 4 ugers arbejde på Fredericia fæstning, men endnu den 14/1 1744 mødte han dog på tinge, hvor han producerede en stævning. Straffen blev nu en helt anden, idet stiftamtmanden fiskal Grundahl i Vejle den 28/1 1744 befalede at tilbagekalde den af ham i 1740 udstedte fuldmagt for Niels Barfod til at varetage fiskalforretninger i Grundahls forfald, og samme dag gav stiftamtmanden besked til magistraten i Ribe om, at Barfod skulle kaldes op på rådhuset og tilbagelevere sin autorisation som prokurator. Han døde imidlertid den 3/2 1744 i Ribe. Han havde mindst 2 børn. (Oplysninger fra H. Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer 1660-1869, Kbhvn. 1935). | Barfod, Niels Stephansen (I1379)
|
| 383 | (XI,42). | Lydom, Inger Lauritsdatter (I3901)
|
| 384 | (XI,43). | Barfod, Johanne Marie (I3660)
|
| 385 | (XI,44). | Barfod, Maren (I3661)
|
| 386 | (XI,45). | Barfod, Maren (I3662)
|
| 387 | (XI,46) Døbt 1733 i Vor Frelsers Kirke i Christiania og her var han også, da justitsråd og borgmester Frederik Holmsted var interim formynder for hans kapital på 1500 rdl. I 1751 blev han privat student fra Christiania og det er muligt, at han tog til Jylland og der blev gift med Øllegaard Sørensdatter Sølfsten. Han blev muligvis klokker og døde som degn i Hvorslev den 13/2 1792, da han her mindes på 30-årsdagen for hans død. | Barfoed, Nils (I3674)
|
| 388 | (XI,47). | Barfoed, Martha (I3676)
|
| 389 | (XI,48). | Barfoed, Johan Frederik (I3677)
|
| 390 | (XI,49) Fik samme navn som broderen der var død året før kun en måned gammel. | Barfoed, Johan Frederik (I3678)
|
| 391 | (XI,50) I 1743 fik hun i Christiania justitsråd Holmsted til interims formynder for sin kapital på 1000 rdl. Efter sin mands død 1793 i Hjartdal i Telemarken boede hun i nogle år som enke hos sin søn pastor Tobiesen i Vindinge og hun døde 1820 på gården Kirkevolden i Tudal. | Barfoed, Magdalene (I3679)
|
| 392 | (XI,51). | Barfoed, Hans Christian (I3688)
|
| 393 | (XI,52) Var født 1706 og var kun en dreng, da hans far, premierløjtnant Jacob Laursen Barfod (X,46) og dennes (anden) kone døde af en hidsig feber i ausgust 1711 i København. Hvem der har taget sig af drengen, ved vi ikke, men han blev på et tidspunkt birkeskriver i Falsters birk og boede på Fæstehuset nr. 7 i Kraghave. Han var gift med Anna Elisabeth og han døde 14/8 1769 og blev begravet en uge senere i Tingsted. De havde syv børn (XII,66-72). En gren af slægten kom til Falster. Medens bedstefaderen havde boet i Thy og faderen været officer i København finder vi Knud Jacobsen Barfod på Falster. | Barfod, Knud Jacobsen (I2115)
|
| 394 | (XI,53) Om Johanne Pedersdatter er hans mor ved vi ikke med sikkerhed. Han overtog sin fars fæstegård under Torstedlund gods, jvf. fæstebrev: "Kjende og hermed vitterliggøre at have sted og fast som jeg og hermed stede og fæste til Olle(?) Nielsen i Hornum Sogn og By den min Bondegaaard ilidem som hans Fader Niels Laursen ind til denne Tid have beboet men nu formedelst Alderdom og Skrøbelighed godvilligen opladt på den Maade, at hand nyde fri Husværelse og Ophold i Gaarden hans Livs Tid ligesaa got, som hand det selv nyde. Skylden af hvilken Gaard Matrikkel No. 14 af Høstkorn 4 Td. 1 Skp. 1½ Abb. hvilken Gaard bemeldte Olluf(?) Nielsen sin Livs Tid maa nyde og udi Fæste beholde saa længe han der af aarligen svarer alle Kongl. Skatte og til hver Martini Dag forfalden Landgilde og Arbejdspenge efter Jordebogen og holde Gaardens Bygninger og Besætning i forsvarlig Stand og intet af dens Tilliggende til lejeligt bruge i nogen Maade, til mig som sin Husbond hørig og lydig rettende sig ud i alle Tilfælde efter Hans Kongl. Majestæts allernaadigste Lov o.s.v. Torstedlund 19-5 1753." Vi regner med, at hans søskende er følgende, da de ofte optræder som faddere for hinanden. | Barfod, Ole Nielsen (I1171)
|
| 395 | (XI,54) Født 1716 og døde samme år, så næste barn (søn) får samme navn. | Barfod, Peder Jørgensen (I2521)
|
| 396 | (XI,55) Født i 1717 og blev gårdejer i Skovballe ligesom sin far. Gift to gange. | Barfod, Peder Jørgensen (I2522)
|
| 397 | (XI,56). | Barfod, Maren Jørgensdatter (I2525)
|
| 398 | (XI,57). | Barfod, Hans Jørgensen (I2526)
|
| 399 | (XI,58). | Barfod, Ellen Jørgensdatter (I2527)
|
| 400 | (XI,59). | Barfod, Anders 'Vogn' Jørgensen (I2584)
|