Notater
Match 2,801 til 2,850 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2801 | Ovidia Dorthea Barfoed døde ugift efter længere tids sygdom. | Barfoed, Ovidia Dorthea (I1108)
|
| 2802 | P E Rasmussen er uddannet som reproduktionsfotograf. | Rasmussen, Paul Erik (I60)
|
| 2803 | Palle Jacobsen, der var adoptivbarn, var solodanser ved Den Kongelige Ballet fra 1969 til 1989. Før dette var han solodanser i Basel, Schweiz; Graz, Østrig; Düsseldorf, Tyskland og Johannesburg, Sydafrika og han har desuden gæstedanset over det meste af verden. Palle Jacobsen har undervist Den Kongelige Ballet siden 1972 og på balletskolen siden 1987. Derudover har han gæsteundervist ved American Ballet Theatre School, New York; San Francisco Ballet, Pasific Northwest Ballet, Seattle; English National Ballet, London; London Contemporary Dance School; Het Nationale Ballet, Amsterdam; Cullberg Balletten, Stockholm; Den Norske Ballet, Oslo; Den Finske Ballet, Helsingfors og Teatro della Compagnia, Firenze. Yderligere har han været dommer ved Second International Ballet Competition i Jackson, USA. Palle Jacobsen havde store roller, blandt andet i klassikere som "Svanesøen", "Tornerose", "Nøddeknækkeren" og "Giselle". Palle Jacobsen var Kunstnerisk Leder og balletmester på Pantomimeteatret i Tivoli, København; fra 1982 til 1993. Palle Jacobsen fik sin koreografdebut på Det Kongelige Teater med balletten Albinoni i 1973 og har sidenhen lavet andre værker til Den Kongelige Ballet, bl.a. De Blå Øjne og Styx. Derudover har han lavet koreografi til Danmarks Radio, Pantomimeteatret samt Staatsoper München | Jacobsen, Max Palle (I6397)
|
| 2804 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Thomas Watson (I4750)
|
| 2805 | Peder Barfoed blev opkaldt efter sin farfar. Han har tilsyneladende studeret i udlandet og var i 1761 på apoteket i Slesvig. Han kaldes medicus, da han blev gift i 1774. Et par år senere den 22/4 1776 kaldes han dr. med. og boede da på Mølleknap. Hans kone døde i 1783 på Mølleknapgård og blev den 19/9 "med et hæderligt og fornemme følgeskab geleidet til sit sovekammer udi Kjerte kirke ligefor pillen ved prædikestolen, hvor hun nu hviler ved siden af sine tvende velsignede unge poder, en og en datter, samt sin kære svigermor på højre hånd mod kapellet". Han levede endnu på gården i 1786, men flyttede herefter til Assens, hvor han døde 1792 og blev begravet i kirkens nordre gang. Hans testamente, i hvilken han hensatte 1000 rdl. til rentenydelse for sin svagelige søsterdatter Louise Pelsner, blev kgl. konfirmeret den 20/3 1795. De havde tre børn (XIII,24-26). | Barfoed, Doktor Peder (I1018)
|
| 2806 | Per Barfod fik realeksamen fra Metropolitanskolen i 1949. Derefter sejlede han på Grønland med M/S Umanak i 1949 til 1950, hvorefter han uddannede sig i forsikring 1950-51 og var elev i Handelsbanken og Bikuben. I 1954-55 aftjente han sin værnepligt i marinen og kom i 1957 på Sparekasseskolen. Han blev senere sparekassefuldmætig og tog i 1972 kystskippereksamen og var konstruktør, dommer og medarrangør af navigationssejladser for motorbådssporten og æresmedlem af Danmarks Motorbådsunion. Per Barfod har tre børn med sin første kone (XIX,57-59), og 1 barn med sin anden kone (XIX,60). | Barfod, Per (I912)
|
| 2807 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Per Lennart (I656)
|
| 2808 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Pernille Ree (I921)
|
| 2809 | Peter Andreas Andersen var godsforvalter på Fuglsang gods. | Andersen, Peter Andreas (I271)
|
| 2810 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bang, Peter Guldberg (I3263)
|
| 2811 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Peter Barfoed (I4251)
|
| 2812 | Peter Bo Barfoed blev uddannet som damefrisørmester. Han var Københavnsmester i 1971 og 1983 samt Marcelmester, Nordisk Marcelmester og dansk mester i 1983. Desuden deltog han i et dansk VM-hold i New York 1976 og i Paris 1983 og sad i repræsentantskabet i Købehhavns Frisørlaug fra 1982 og i Marcelklubbens bestyrelse fra 1981. De har to børn (XiX,22-23). | Barfoed, Peter Bo (I480)
|
| 2813 | Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at arbejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var i øvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn (XVII,25-28). | Barfod, Peter Christian Kierkegaard Tang (I752)
|
| 2814 | Peter Korfits Bøvild var grosserer. | Bøvild, Peter Korfits (I196)
|
| 2815 | Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet. Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster. Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted. Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen. Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud." "Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold." I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst. | Barfod, Peter Marius (I257)
|
| 2816 | Peter Marius Skak Barfod blev student fra Frederiksberg Skole i 1903. Den 15/1 1909 blev han cand.theol. og var først rejsesekretær for den vestindiske kirkesag, men boede dog fra den 11. juni 1909 til 1. februar 1910 på Elers Kollegium i København, og blev den 15. januar 1910 præsteviet medhjælper ved Kapernaumskirken. Den 24/4 1913 blev han andnepræst ved diakonissestiftelsen, hvor han virkede til han den 20/8 1921 kom til Moltrup og Bjerning ved Haderslev som sognepræst. Som mange af hans slægt var han skrivende, og han udgav da også i 1931 en børnepostil "Jeg så ham som barn" og i 1938 fik han udgivet 12 taler til de unge "Befal du dine veje". I 1948 måtte han på grund af sygdom tage sin afsked og bosatte sig da først i Haderslev, men da sygdommen tog til, flyttede han og hans kone i januar 1955 til hvilehjemmet "Sarepta". Han var Ridder af Dannebrog. De havde 3 børn (XVII,66-68). | Barfod, Peter Marius Skak (I288)
|
| 2817 | Peter Mikael Laurentius Pedersen var overretssagfører. | Pedersen, Peter Mikael Laurentius (I276)
|
| 2818 | Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby. | Barfod, Peter Noe Andreas Tang (I892)
|
| 2819 | Peter Olsen Sandber var møller. | Sandberg, Peter Olsen (I435)
|
| 2820 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Peter Prag (I931)
|
| 2821 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Peter Skak (I318)
|
| 2822 | Peter Trolle Priergaard var ved sit giftermål købmand og skipper og blev senere godsforvalter på Søllestedgaard. | Priergaard, Peter Trolle (I243)
|
| 2823 | Peter Vilhelm Madelung var proprietær. | Madelung, Peter Vilhelm (I509)
|
| 2824 | Petter Mortensen Grum er formentlig hendes far. Hun har en søn og tre døtre, vi kender til. | Pettersdatter, Margrethe (I3627)
|
| 2825 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Greer, Philip (I92)
|
| 2826 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, Jørgen Walther (I4519)
|
| 2827 | Postfunktionær. | Peppercorn, Thomas Henry (I4646)
|
| 2828 | Postmester. Søn ag skibsfører Jens Sørensen Terkelsen og Karen Nielsen f. Madsen. Han fik en søn og 4 døtre. | Terkelsen, Peter Jensen (I2377)
|
| 2829 | Poul Amdi Ullerup var overbetjent. | Ullerup, Poul Amdi (I73)
|
| 2830 | Poul Barfod Dornonville de la Cour var forstander for landøkonomisk Regnskabskontor. Navnet Dornonville af Kgl. Bevilling 16/4 1907. | Cour, Poul Barfod Dornonville de la (I210)
|
| 2831 | Poul Christian Jørgensen har iflg. Vibeke Hammer en gård i Filskov i Sønder Omme sogn. Han er bonde og gårdbesidder ifølge folketællingen 1801 | Jørgensen, Poul Christian (I7028)
|
| 2832 | Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,31-35). | Barfod, Poul David Tang (I854)
|
| 2833 | Poul Egede Skak Barfod lærte landbrug og forpagtede den 1. april 1923 sammen med broderen Tage Teglværksgaarden i Aalsgårde indtil 1937, da han overtog Havreholm ved Hornbæk. De havde ingen børn. | Barfod, Poul Egede Skak (I370)
|
| 2834 | Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere. Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832. I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig. Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842. Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere. Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl. 1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg. Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”. Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856. I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen. I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”. Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876. Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”. På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge. På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge. De havde seks børn (XV,34-39). | Barfod, Poul Frederik (I173)
|
| 2835 | Poul Herløw Barfoed blev student fra Metropolitanskolen 1892. I 1899 blev han forstkandidat og bosatte sig i Helsingør. De havde et barn (XVII,3). | Barfoed, Poul Herløw (I427)
|
| 2836 | Poul la Cour blev professor. | Cour, Poul la (I233)
|
| 2837 | Poul Orla Barfoed blev student fra Frederiksberg Gymansium. 1942 blev han cand.med. og efter almen uddannelse ved forskellige provinssysygehuse uddannet som øjenlæge bl.a. ved Rigshospitalet, Det kgl. Blindeinstitut og Københavns Amtssygehus i Gentofte, hvorefter han 1950 fik speciallæge anerkendelse i øjensygdomme. 1953 fik han sin disputats "Conjunctivas Bakteriologi" og desuden har han skrevet artikler om oftalmologiske emner. Han har haft studierejser til New York 1947, Stockholm 1948, Zürich 1950 og i 1952 til Zürich, Bern og Genova. Dr. med. De har to børn (XVIII,13-14). | Barfoed, Poul Orla (I729)
|
| 2838 | Povl Andreas Engelsen var landsretssagfører og revisor i "Borgervennen af 1878" samt sekretær i "Foreningen af 25/1 1937" og medlem af bestyrelsen for A/S Adolph Holst. | Engelsen, Povl Andreas (I199)
|
| 2839 | Povl Frederik Barfod tog mellemskoleeksamen i 1943 fra Nykøbing S. Borger- og Realskole, hvorefter han var shippingelev hos skibsmægler A.S. Ørsted i Nykøbing S. fra 1943 til 1946. Derefter blev han ansat i Dampskibsselskabet "Dania" i København indtil 1950, da han kom til firma Harper, Petersne & Co, Ltd. i London. Den 1.1.1951 blev han oversøisk befragter i firma Iversen & Jacobsen og fra november 1952 drev han egen befragtning i København. Indtil 1958 var han ansat i skibsmæglerfirmaet Heckscher & Søns Eftf. som chef for befragtningsafdelingen og fra efteråret 1958 direktør for firma Henning Birchs Eftf. samt fra den 1.1.1960 eneindehaver heraf. Han har siden udvidet med rederivirksomhed, herunder liniefart mellem Øresundshavne og Hamburg (Scancon Service) og med liniefart Skandinavien og Middelhavet (Scanned Service). Siden 1963 har han samlevet med Eva Dybdahl Guld, der er født den 13.12.1942 i Silkeborg som datter af Sven Guld og Vita Vinde Pedersen. Han har 4 børn, men kun tre har navnet Barfod (XIX,5 og 106-107). | Barfod, Povl Frederik (I11)
|
| 2840 | Praktiserende læge i Karise. Med Eleonora Barfoed har han 2 sønner og 2 døtre. | Sehested, Andreas Michael Magnus Steen (I3033)
|
| 2841 | Premierkaptein ved Älvsborgs regiment. Søn af oberstløjtnant ved Smålands og Västgöta regiment till fots Jonas Månsson Gyllenhammar og dennes anden kone Elisabeth f. Hiulhammar. | Gyllenhammar, Nils Jonsson (I1694)
|
| 2842 | Professor, kunstmaler. | Lund, Johan Ludvig (I7749)
|
| 2843 | Prokurist i Landmandsbanken. | Christiansen, Karl (I3273)
|
| 2844 | Prokurist. | Richter, Gerhard (I2065)
|
| 2845 | Proprietær, skibs- vare- og vekselmægler i Sarpsborg. | Bertheau, Herman (I3973)
|
| 2846 | Provst Christen Andersen til Sunds. | Andersen, Christen (I1955)
|
| 2847 | Provst i Gudme herred, sonepræst til Hesselager, Laurids barfods efterfølger i embedet. | Humble, Peder Christensen (I2642)
|
| 2848 | Provst og sognepræst til Åmli. Hjalp Hans Clausen Barfod (X,12) ved at lade ham blive kapellan hos sig; det var også nødvendigt med en hjælper, idet Tutimontan ulykkeligvis var blevet blind. Hans far var kapellan i Ålborg. Den 10/5 1695 oprettede ægtefællerne et gensidigt testamente. Han døde i 1708. I forbindelse med efterfølgeren Niels Pedersens overtagelse af embedet i 1708 findes en redegørelse for præstegården i Åmli. Efter denne bestod præstegården da af to små bygninger. Selve hovedbygningen havde en lille stue, 4,5 meter i kvadrat med 6 små vinduer. Ved siden af stuen var der en lille "kove", som blev brugt til køkken. Den var 3 meter lang og 1,6 meter bred. Over stuen var der nogle små loftsrum. "Svellerne var ganske forrådnet" og stod langt ned i jorden i den øvre ende af huset. Når det var stærkt regnvejr eller tøvejr om foråret, løb vandet ned gennem stuen, hvor gulvet var "aldeles fordærvet". Ved siden af denne "storstue" var der en mindre stuebygning, som Turimontanus's forgænger havde bygget et halvt århundrede før. Den var 3,5 meter i firkant med et lille loftsrum over. Gulvet i stuen var skævt, fordi huset var sunket på den ene side, hvor skorstenen stod. Ellers var den nordre side "op til bjælkerne forrådnet". Spredt rundt om de to huse lå op mod et dusin bygninger, stalde, kofjøs, smådyrfjøs, loer og en badstue, og alt omtales at være i "mådelig stand". Det er således en typisk norsk gård vi har for os med mange mindre bygninger, men sammenligner vi denne præstegård med en dansk, må man sige, at forholdene for præsterne rent beboelsesmæssigt har været en del forskellige (Norsk Kulturhistorie, 1980 side 187). | Turimontan, Herman Hansen (I3846)
|
| 2849 | Præliminæreksamen 1897. Forstelev ved Ålholm Skovdistrikt 1900, ved Brahetrolleborg 1903, hvor han blev forstkandidat i 1904. Fortsatte som forstassistent på Brahetrolleborg indtil 1. april 1908, hvor han blev skovrider på Klelund plantage ved Holsted. I perioden 1. maj 1914 - 1. oktober 1931 var han skovrider og godsforvalter på Gl. Køgegaard. Var 1918-1952 tilsynsførende med Julemærkesanatoriets skove ved Kolding. Endvidere medlem af Køge Landsogns Sogneråd 1916-1924, de første 4 år som sognerådsformand i hvilken egenskab han også var medlem af Køge Byråd som sognerådets repræsentant. Boede fra 1931 til sin død i 1960 i København. | Kann, Ernst Christian (I7)
|
| 2850 | Præst i Getinge og Revinge i Halland, som også svigerindens mand (IX,75). Søn af sognepræst i Markaryd Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter. | Hjort, Anna f. (I1699)
|