Notater
Match 2,751 til 2,800 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2751 | Møller. Har tre sønner, der alle har taget navnet Barfod. | Christensen, Evald (I3237)
|
| 2752 | Nedenstående oplysninger om Michel Jørgensen kommer fra Vibeke Hammer, som er selv efterkommere af Michel Jørgensen. Michel Jørgensen skulle være født omkring 1666 baseret på den aldersangivelse på 69 år, der er noteret ved hans død i Ansager i 1735. Vibeke henviser til bibliotekar Erik Brej og Karsten Madsen fra Ansager lokalhistoriske arkiv for den centrale oplysning, at han er født i Hallum i Kvong Sogn som søn af Jørgen Christensen og Maren Mikkelsdatter Barfod. Ifølge Erik Brej er Michel født i Jørgen Christensens 2.ægteskab, og han skulle være det andet barn i dette, idet der er en ældre broder med navnet Christen. Muligvis får Michel en lillebroder, Jes. 1701 d. 17 mar. blev Michel Jørgensen udi Ansager sogn og Kirsten Christensdatter, Christen Hansens datter i Hejbøl Ølgod sogn trolovede og copulerede udi Ølgod kirke d.1. maj. Michel Jørgensen har halvparten af Mølbygård i fæste af Johannes på Jullingsholm og Johannes har Den 2.juni 1712 gifter Michel sig i Øse kirke med Karen Poulsdatter. Det fremgår af kirkebogsnotater at det er Præsten i Øse der bortgifter sin datter, idet han skriver at Michel Jørgensen og min datter corpuleres. Michel er ca. 45 år og Karen 24 år. Karens far er Poul Madsen Buch, og han er 4. generation i samme familie der er præst i Øse Kirke. Parrets yngste barn bliver Jørgen Michelsen. Han ser dagens lys en dag i oktober 1724. Mor Karen er blevet 37 år og far Michel en ældre mand på 58 år. Den 22. oktober står der i kirkebogen at Michel Jørgensens liden søn af Mølby blev døbt og kaldet Jørgen. Faddere: Jørgen Hansens kæreste af Varde bar barnet, Mads Jessen af Krarup, madame Ellen Laurids Lunds af Åstrup Præstegård og degnens datter udi Ansager. | Jørgensen, Michel (I5541)
|
| 2753 | Nelly Nicolaysen, september 2016: Gudrun Lilly Christiansen voksede op på bødkergården i Brovst. Efter 8 års skolegang fik Gudrun et års ophold på en husholdningsskole, hvor hun lærte alt om at føre hus og madlavning. Hun var en meget dygtig kok. Gudrun kom i boghandlerlære hos boghandleren i Brovst, hvor hun var i en del år. Hun har gennem livet været meget glad for at læse bøger. Da hun blev gift med Emil Wraae Nielsen flyttede parret til Emils lejlighed i Kløvermarken på 5. sal, på Amager. Gudrun fødte sønnen Palle d. 25. august 1938. (Havde på et tidspunkt en mislykket graviditet). Familien flyttede efter kort tid til Grækenlandsvej, Amager, hvor de fik en lejlighed på 2. sal. Sidst i 50-erne flyttede familien til Hyacintvej 22, 2. sal, Amager, hvor Gudrun boede til 2 mdr. før sin død. (Fik d. 15. juni 2016 en lejlighed i Ørestad Plejecenter , hvor hun hurtigt faldt til). De første år af Palles liv var Gudrun hjemmegående husmor. Da Palle begyndte i skolen, blev Gudrun udearbejdende på deltid. Hun solgte bl.a. glas og porcelæn hos en isenkræmmer i det ejendomskompleks, hvor de boede. Gudrun blev enke 48 år gammel. Nogle år efter Emils død flyttede hun sammen med isenkræmmeren, Albert Petri. Nogle år før Emils død fik Gudrun ansættelse ved inspektørkontoret på Københavns Teknikum. Senere blev hun forretningsfører i de studerendes boghandel samme sted. En stilling som hun var meget glad for, men som også krævede sin kvinde. Ved en strukturændring ophørte det ansættelsesforhold. Palle sørgede for, at hans mor fik timelønnet arbejde i fritidsklubben i Store Krog på Amager. Hun begyndte, at lave aftensmad til de pædagoger, der havde aftenvagt. Det udviklede sig til bagedage med børnene, som kom hjem med franskbrød og småkager, til stor glæde for familierne i det noget belastede nærområde. Efterhånden underviste Gudrun også nogle af børnene i porcelænsmaling (en hobby hun selv havde haft i nogle år). Flere af pigerne fortsatte med at male hos Gudrun efter de var blevet voksne og hun havde forbindelse med dem til sin død. Gudrun dansede også folkedans med pensionisterne i dagcentret. Gudrun uddannede sig til klubpædagog, hvilket hun tog dybt seriøst. Hun fik sit eksamensbevis, da hun var midt i 60-erne. Da hun blev 71 år, blev Københavns Kommune klar over, at hun stadig arbejdede. Da blev Gudrun endelig pensionist. Hun bevarede kontakten med en gruppe pædagoger indtil sin død. Gudrun var en aktiv pensionist. Hun fortsatte med at male og strikke indtil hun højt oppe i 90-erne ikke mere kunne holde på en pensel eller strikkepindene på grund af gigt. Hun rejste med vennerne og familien indtil de forskellige faldt fra. Jeg mødte Palle nytårs aften 1965. Vi holdt sammen til hans død i 2005. Gudrun har således været min svigermor i næsten 51 år. Hun har behandlet mig som en datter. Hun har været en fantastisk farmor for min søn Anders 45 år. Anders påtog sig rollen som sin farmors beskytter, da hans far døde. Gudrun var også en elsket oldemor til mit barnebarn Frederikke 9 år. Hun tog også Emilie 12 år og Laura 10 år, døtre af Anders? kæreste Mia, til sig som sine egne. Et 103 år langt liv kort fortalt af Nelly Nicolaysen, september 2016 | Christiansen, Gudrun Lilli (I6342)
|
| 2754 | Nicolaj Peter Rostrup var snedkermester. | Rostrup, Nicolaj Peter (I281)
|
| 2755 | Nicolaj v. Essen Barfoed blev student fra Roskilde 1758. I modsætning til sine brødre blev han på landjorden og gik ind i hæren, hvor han var fenrik, men 1765-67 finder vi ham dog som thehandler i København. I 1765 blev han gift med Gothilf Schønning, som imidlertid døde i 1768. I 1772 blev han gift med Karen Zuschlag og vi finder ham angivet som fuldmægtig ved forhandlingskontoret i København, hvor de boede i Borgergade 86. De følgende år var han i Lübeck og omtales som "den lübske Barfoed", men den 6/7 1778 skriver han fra Skovgaard ved Viborg, at han ved sin afrejse fra Lübeck har efterladt sig kreditorer til hvem han overlader, hvad han måtte arve fra sin mor. Efter hans anden kone døde i 1785, giftede han sig igen 1787. De sidste år var han købmand og gæstgiver i Horsnes. Med sin første kone, Gothilf Schønning fik han to børn (XIII,4-5). Med sin anden kone, Karen Zuschlag, fik han to børn (XIII,6-7). Med sin tredje kone, Dorthea Cathrine Fabricius, fik han otte børn (XIII,8-15). | Barfoed, Nicolaj von Essen (I1055)
|
| 2756 | Niels Anton Høgdall var godsejer. Han ejede 1911-18 Lyngbygaard ved Århus, 1914-18 Borum Østergaard, 1916-22 Julianelyst, 1919-25 Urup, 1924-31 Engelsholm og 1925-30 Petersholm ved Vejle. | Høgdall, Niels Anton (I170)
|
| 2757 | Niels Bech var fra 1917 til 1920 inspektør ved gården Dufvestubbe i Ødåkra Nord for Helsingborg og blev 1920 ejer af gården Røddingeberg 20 km Nord for Ystad. Familien emigrerede i 1923 til lSverige og fik da svensk indfødsret. Niels Bech havde i Danmark været en dygtig amatørjocky og på Røddingeberg startede han efter nogle års forløb opfostring af galopheste. Ligeledes startede han grubedrift, da der på området fandtes ildfast ler, kul og kvartssand. Desuden begyndte han i 1932 at plante frugttræer, og med efterhånden 85 ha frugtplantage var det den største i Norden i 1947. Siden 1940 var han leder af Hemvärnsområdet indtil 1973. Han har fået Kgl. Förtjänstmedalj i guld og døde i 1980. Niels Bechs ældre søster Anna var iøvrigt gift med Erik Barfoed (XV,117), hvilket resulterede i mange familietræf mellem de to grene af familierne Barfod og Barfoed. | Bech, Niels Jørgen (I382)
|
| 2758 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Nils Bo (I386)
|
| 2759 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Niels Christian (I609)
|
| 2760 | Niels Christophersen Dyrlund startede købmandshandel og brændevinsbrænderi, hvilket Holbæk Brændevinsbrænderi ustandseligt klagede over, men til sidst fik han sin vilje og tilladelsen til sit brænderi. Han var en dygtig forretningsmand og blev efterhånden en rig og velrespekteret mand i sognet. | Dyrlund, Niels Christophersen (I6908)
|
| 2761 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jakobsen, Niels Michael (I4293)
|
| 2762 | Niels Nikolaj Lunn Barfod blev student fra Gl. Hellerup Gymnasium 1974, hvorefter han tog en journalistuddannelse og afsluttede denne i 1981 med afgang fra Journalisthøjskolen i Århus. Han var ved Ritzaus Bureau 1981-87 som journalist og var udviklingschef ved dagbladet Børsen 1987-91 indtil han ansattes som redaktionschef her. De har to børn (XIX,50 og XIX,121). | Barfod, Niels Nikolaj Lunn (I822)
|
| 2763 | Niels Torsten Nielsen Barfod var fra 1888 til 1893 på DFDS kontor i København og senere i Esbjerg. Derefter gik han til søs og gjorde to jordomsejlinger, men ulykkeligvis druknede han på floden Mersey ved Liverpool i 1898. | Barfod, Niels Torsten Nielsen (I901)
|
| 2764 | Nielsine Christensen blev adopteret af Adolph Barfoed i 1888. | Barfoed, Nielsine Christensen (I635)
|
| 2765 | Nielsmine (kaldet Mine) blev adopteret ifølge kgl. bevilling af prokurator Laurids Ostenfeld, der var proprietær på Christianslund ved Randers og Dorthea Kirstine f. Dinesen. | Ostenfeld, Nielsmine (I179)
|
| 2766 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Nina Barfoed Rye (I4318)
|
| 2767 | Nina Barfoed tog realeksamen 1927, hvorefter hun fra 1927-29 tog ophold på Couvent St. Joseph i Montzen i Belgien. Derefter var hun fra 1929 på universitetet i Nancy i Frankrig og studerede fransk sprog og litteratur. I 1934 blev hun exam.faglærerinde i dansk og fransk og blev fra januar 1935 til juli 1942 ansat ved Tvermoes Kursus i København hovedsagelig som leder af undervisningen i 10-finger blindskrift. | Barfoed, Nina (I502)
|
| 2768 | Norsk ridder og "kongsmand". Levede i år 1300 - hans skjold var udstyret med tre ben. | Torleifsson, Hallstein (I4708)
|
| 2769 | Nuka Asiarpa Lund var kommet til Danmark 1938 og havde her gennemgået kursus i vævning. | Lund, Nuka Asiarpa (I156)
|
| 2770 | Nævnes i folketællingen 1801 som enke efter sin anden mand Søren Stiansen, som hun var blevet gift med i 1785. Hun fik seks børn (XII,106-113), men ingen af dem tog navnet Barfod. | Nielsdatter, Else (I1942)
|
| 2771 | Nævnes i jordebog af 1719 som ejer af 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn. Proprietærskatten ejes nu af Michel Ecksteins dattersøn, løjtnant Gorgias, hvis værge, fændrik Hans Jensen, Markeregård i Poulsker, modtager de årlige ydelse. | Andersen, Hans (I5568)
|
| 2772 | Oberst i ingeniørkorpset. Søn af kaptajn Gustaf Adolph Nisbeth og Ulrica f. Montgomery. | Nisbeth, Johan Georg (I1418)
|
| 2773 | Oberstløjtnant. | von Voigtlender, Jacob (I4573)
|
| 2774 | Oberstløjtnant. Søn af bogholder Heinrich Nicolaus Anton Rohrdanz og Mathilde Kirstine f. Johnsen. Har en søn og en datter. | Rohrdanz, Carl Heinrich Albert (I2727)
|
| 2775 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Wolfgang (I2089)
|
| 2776 | Også de fleste af Niels Barfods (V,5) børn blev ved landbruget, hvor de havde gårde forskellige steder i Nørre Nebel, så der var således stadig et indslag af slægten i Nebel. (VI,7) Jens Barfod sad ligesom sine slægtninge på en af de bedste gårde i Nebel by. Gårdens afgift til kronen var i 1562 1 mark 5 skilling 1 album, der skulle betales til Helmisse og Voldermisse samt 2½ ørte byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han delte gården med sin bror Eske. Jens Barfod har øjensynlig været en hidsig mand, for i en strid med et par Torbøl-mænd om en ko skar han øret af koen. Han var gift med Kirsten Jepsdatter fra Torbøl, der også tilhørte en stridbar selvejerbondeslægt i Torbøl. En søndag i 1615 kom hun i voldsom strid med sin svigerinde, Eske Barfods kone, idet hun havde sat sig nærmest "knappen" i kirkestolen og ikke ville vige pladsen for Eskes kone (der også hed Kirsten), der så under hele gudstjenesten blev stående foran hende, da hun naturligvis ikke kunne drømme om at sidde bag hende, idet pladsen tilkom den familie, der havde mest hartkorn, og det havde Eskes. Eske Barfod gik nu til retten og førte vidner på, at hans kone sad yderst i stolen, som hørte til gården, og da hun var ældre og ældre gift end Kirsten Jepsdatter (Jens' kone) "lyste han hende en fuld vold til" og retten bekræftede da også Eske Barfods kones ret stil stolestadet (H. K. Kristensen side 193). Der er lidt usikkerhed om denne historie, der har modsatte resultater i henholdsvis 19 Generationer og Barfod Sagaen, mens Kristensens bog ikke meddeler, hvem der vandt. | Barfod, Jens (I3513)
|
| 2777 | Olaf Ostenfeld Barfod tog i 1888 1. del af Artium. I 1891 blev han boghandlerlærling hos Karl Schønberg og 1895 medhjælper her. Den 1/1 1898 overtog han firmaet som Olaf O. Barfod & Co. og købte den 30/8 1898 N.M. Kjærs Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. Den 4/7 1901 fik han borgerskab som grosserer og købte den 9/7 1901 danske Bog- og Papirhandleres Forlag "Papirlageret", hvorefter han solgte boghandelen den 31/12 1902 af hensyn til forlaget, som han drev indtil den 1/10 1919, da han solgte det. Den 12/4 1905 købte han endvidere F.V. Backhausens Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. I 1903 skrev han og fik udgivet "To biografiske skizzer". Han var forlægger fra 1898 til 1900 for ugebladet "Vor Tid" i hvis redaktion han ofte deltog og stiftede i 1908 Foreningen mod smudspressen og skrev iøvrigt talrige afhandlinger og artikler i tidsskrifter om Dr. med. H.P. Barfods 70 års Fødselsdag". Den 25/10 1909 blev han Ridder af Dannebrog og i årene 1916 til 1920 var han medlem af Ordrup menighedsråd samt fra 1918 til 1928 hovedkasserer for landsindsamlingen for Taksigelseskirken, medlem af Kirkefondets komite for praktiske sager samt af udvalget for menighedskonventer af 1801 og af bestyrelsen for Frederik Neergaard Meyers legat. Desuden var han forretninskyndig rådgiver for den danske Santalmissionsforening og formand for Foreningen til fassige Konfirmanders opklædning. I 1920 knyttedes han til G.E.C.GadsForlag, hvor det især var den kirkelige litteratur, der optog ham. Han blev Dannebrogsmand den 27/12 1928. I 1939 måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage fra sin virksomhed. De havde 3 børn (XVII,42-44). | Barfod, Olaf Ostenfeld (I183)
|
| 2778 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Akre, Ole (I4813)
|
| 2779 | Ole Barfod kom i lære i Daells Varehus fra 1951 til 1954, hvorefter han blev lagerekspedient i Fremads Bogforlag fra 1954 til 1958. Efter at have aftjent sin værnepligt 1958-59 blev han edb-planlægger hos Lauritz Knudsen i 1959. I 1980 holdt han op hos Lauritz Knudsen og startede sin egen kioskvirksomhed, som han havde til 1984, da han blev lagerekspedient på Nordisk Droge og Kemikalie A/S. Senere lagerchef hos medicinalfirmaet ERGOPHARM. Døde af kræft i 1997. De har tre børn (XIX,61-63). | Barfod, Ole (I923)
|
| 2780 | Ole Barfod tog i 1969 studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus, hovrefter han var stud.scient pol. ved Århus Universitet, da han døde. | Barfod, Ole (I91)
|
| 2781 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ole (I31)
|
| 2782 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Ole (I486)
|
| 2783 | Ole Roos var direktør i Phillips. | Roos, Ole (I79)
|
| 2784 | Om der var børn, vides ikke, | Ukendt, Ukendt (I4571)
|
| 2785 | Om Johanne Pedersdatter var hans mor, ved vi ikke med sikkerhed. Mourits Nielsen angives som National Tambour ved højædle og velbårne hr. Oberstløjtnant Wedelfelds allernådigste anbetroede Compagni. | Barfod, Mourits Nielsen (I1143)
|
| 2786 | Oplysning fra Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen: Oplysningen om hans stilling som provst er fra Danmarks Præstehistorie af Aage Dahl. Her oplyses også, at han er formandens søn, som var sognepræst Søren Jensen Buch, dette er Wiberg i tvivl om. Desuden står der, at hans ægtefælle er Kirsten Poulsdatter Barfoed, datter af sognepræst Poul Jørgensen Barfoed i Øsse-Næsbjerg og Anne Lambertsdatter Riber. God kilde: Har du præster blandt dine aner? af Jan Wibrand, Slægt&Stavn, 1, 2003 p. 17-20 . | Ølgod, Hans Sørensen (I3906)
|
| 2787 | Oplysninger fra Elisabeth og Jørgen Barfod: Henrik Valentin Barfoed født 30-6-1858 Snøde, døbt 15-9-1858 Snøde kirke (faderen Sophus står som mølleejer), konfirmeret mikkelsdag 1873 i Snøde kirke. Gift med Frederikke Hansine Brorson 6-7-1886, Sct.Knuds kirke i Odense. Frederikke Hansine er født: 12-4 1867 i Dyngby, Bjergager, Århus, døbt 25-8 1867 i Bjergager Kirke Århus (hendes forældre er Gårdejer Frederich Qvist Brorson og Maren Hansine Jørgensen). Henrik Valentin bor i Rudkøbing 1890 i Nørregade og er købmand, i 1900 bor han i Nakskov, i 1901 bor han i Skippergade 18 Nyborg står der. Udvandret 1903 jvf. passagerliste. Hvornår han kommer tilbage til Danmark ved vi ikke. I 1921 bor han i København, Nansensgade 45 st, og har måske købmandsbutik 1-11-1921 Nansensgade 76 kælderen , København. Så kan vi ikke finde ham mere, men han er død i 1930. Hans kone Frederikke bor sammen med deres yngste barn Paula i Herlev, Birkevej 6, Herlev, og der står Frederikke som enke i folketællingen 1930. Frederikke er død 14-4-1954 i Sct Nikolai sogn Svendborg påCentralsygehuset, urne nedsat 28-4 1954 Svendborg Kirkegård. var på alderdomshjem i Svendborg, står som enke efter købmand Henrik Valentin Barfoed. Henrik og Frederikkes 4 børn: 1. Margrethe Barfoed født: 15-3-1887 i Rudkøbing, døbt 10-4-1887 i hjemmet Rudkøbing, død:12-4-1887 Rudkøbing, begravet 15-4-1887 i på Rudkøbing kirkegård (4 uger gammel.) 2. Elisabeth Barfoed født: 19-3-1888 i Rudkøbing, døbt 3-6-1888 i Rudkøbing kirke, død 13-2-1897 Nakskov, Sankt Nicolai Sogn, Maribo amt, begravet 17-2-1897 Nakskov kirkegård. Der står Nakskov Torv 62 som adresse, men om de bor der ved vi ikke. 3. Poul Barfoed født: 31-1-1889 Rudkøbing, døbt hjemme 12-3-1889, død 23-4-1889 Rudkøbing kirke, begravet på Rudkøbing kirkegård. 4. Paula Barfoed, født 17-5-1890 i Rudkøbing, døbt 6-7-1890 i Rudkøbing kirke, gift? Paula bor i 1910 i Odense, siden Frederiksberg og København. I 1930 bor hun i Herlev med sin mor, og siden har vi ikke kunne finde hende. | Barfoed, Henrik Valentin (I3042)
|
| 2788 | Oplysninger fra Elisabeth og Jørgen Barfod: Thomas Nielsen Barfoed født 28-11-1854, døbt 23-12-1854 i Snøde kirke, står som uægte barn, det er hans forældre Sophus og Grethe. De bliver først gift 20-12-1857 i hjemmet i Snøde. Konfirmeret mikkelsdag 1869 i Snøde, I folketællingen 1880 bor Thomas hos sine forældre, og der er han mølleforpagter. Thomas udvandrer til USA, sejler med inddirekte skib via Hamborg til New York 4174D 2-6-1881 og bliver amerikansk statsborger i 1882, og er avisforvalter. Om han er ugift ved vi ikke, død august 1887 i USA. | Barfoed, Thomas Nielsen (I3041)
|
| 2789 | Orla Barfoed tog i 1894 4. klasses hovedeksamen fra Schneekloths Skole. Den 1/12 1894 blev han ansat ved Statsbanernes bogholderkontor og den 1/7 1895 assistent i Bikuben og den 1/1 1898 flyttede han til Sparekassen for København og Omegn. Den 1/10 1915 blev han fuldmægtig i Sparekassen og den 1/4 1921kasserer. De havde to børn (XVII,23-24). | Barfoed, Orla (I711)
|
| 2790 | Osebergskibet skal ifølge sagnet være hendes gravmæle. | Åsa Haraldsdatter (I4875)
|
| 2791 | Otto Algreen-Ussing var kammerjunker, kontorchef i Justitsministeriet. | Algreen-Ussing, Otto (I133)
|
| 2792 | Otto Refn var repræsentant. | Rafn, Otto (I97)
|
| 2793 | Ove Nicolaj v. Essen Barfoed blev student 1861 fra Ribe og cand.phil. 1862, hvorefter han blev landmand og forvalter. 1870 til 1875 var han ejer af Søbygaard på Ærø, som hans morfar havde ejet. Derefter rejste han til udlandet. I 1877 blev han gift og rejste med sin kone til USA, hvor han døde i 1885, hvorefter hans enke giftede sig igen med Georg Zeh i St. Paul i Minnesota. | Barfoed, Ove Nicolaj v. Essen (I1114)
|
| 2794 | Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn (XVIII,26-27). | Barfod, Ove Tang (I858)
|
| 2795 | Overdrog i 1715 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn til sin søn Hans Andersen. | Nielsen, Anders (I5569)
|
| 2796 | Overlevede sin mand og havde en datter. | Christensdatter, Bodil Kirstine (I2122)
|
| 2797 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lagerby, Gustaf (I4884)
|
| 2798 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Poul (I4748)
|
| 2799 | Overtog 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn i 1817. | Larsen, Jens (I5559)
|
| 2800 | Overtog Hintzegård efter sin far ved dennes død i 1897. Gårdens areal var i 1910 70 tønder land og dens vurdering til ejendomsskyld sat til 32.000 kr. I følge den nye beregning er arealet 41,6 ha med hartkorn 9 tønder, 4 skæpper. I 1922 var ejendomsskylden 47.000 kr., en følge af den stærke stigning i ejendomspriserne efter verdenskrigen 1914-1918. I 1925 er ejendomsskylden 43000 kr. og i 1927 39.200 kr. med 25.100 kr. jordværdi. | Jensen, Lorentz Andreas (I5547)
|