Notater
Match 2,551 til 2,600 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2551 | Johann Kudera havde 2 brødre, der også kom til Danmark. Den ene arbejdede hos en buntmager i Århus omkring 1867, men flyttede til Ebeltoft omkring 1870, hvortil den 3. broder også ankom. | Kudera, Johann (I4907)
|
| 2552 | Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874. | Grouleff, Johanne Marie (I738)
|
| 2553 | Johanne Marie Nielsen(ikke navneforandring til Barfod) født: 29 marts 1878 Bøstrup Sogn, døbt: 12 maj 1878 Bøstrup kirke. gift 21 juni 1901 med Rasmi Christian Rasmussen i Bøstrup kirke. Johanne død 21 juni 1956 gamles by i Rudkøbing. Rasmi død 18 september 1935.Rudkøbing | Nielsen, Johanne Marie (I7257)
|
| 2554 | Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun måtte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957. | Barfod, Johanne Marie Ranfft (I977)
|
| 2555 | Johanne Marie Tang Barfod havde to sønner og to døtre. | Barfod, Johanne Marie Tang (I745)
|
| 2556 | Johannes Joachim Hjort Heeboe konfirmeres 3. okt. 1790 som 16 årig af provst Brøndsted. Han rejser med faderen til Horsens 1776, og er student 1794 fra Horsens Latinskole med 2. karakter = haud illaudabilis. Tog et par mindre eksaminer på Københavns Universitet. Blev huslærer bl.a. på Erholm ved Årup på Fyn, senere sognedegn i Eltang. 1798-1814 degn og kirkesanger. Fra 1814 til kort før sin død i 1852 var han desuden skoleholder/lærer. | Heeboe, Johannes Joachim Hjort (I4808)
|
| 2557 | Johannes Kjær var købmand og blev senere vejerassistent. | Kjær, Johannes (I222)
|
| 2558 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, John (I649)
|
| 2559 | John Jensen er bygningskonstruktør og taksator for forsikringsselskaberne. Har været selvstændig tømrermester. | Jensen, John Poul (I4289)
|
| 2560 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Damgaard, Josephine Barfod (I4764)
|
| 2561 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Enberg, Mårten (I4758)
|
| 2562 | Julie Marie Zander var fra 1905 til 1912 lærerinde ved frk. Kruses Skole. | Zander, Julie Marie (I893)
|
| 2563 | Jørgen Andersen Heeboe er elev på Varde Latinskole 1720-30 og læser på Københavns Universitet 1730. Senere er han skoleholder i Ørslev (Oplysning ved V. Mostrup Schultz: "Matz Jensen Prommus") | Heeboe, Jørgen Andersen (I4806)
|
| 2564 | Jørgen Barfoed er uddannet som elektriker. De har to børn (XVIII,137-138). | Barfoed, Jørgen (I476)
|
| 2565 | Jørgen Bernt Suhr er folkeskolelærer. | Suhr, Jørgen Bernt (I407)
|
| 2566 | Jørgen Ewald er prokurist. | Ewald, Jørgen (I403)
|
| 2567 | Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog. De har to børn (XVIII,21-22). | Barfod, Jørgen Hammer (I818)
|
| 2568 | Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession. | Hjorth, Jørgen Hansen (I246)
|
| 2569 | Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt. Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78. I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner. Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46. | Barfod, Jørgen Henrik Pagh (I102)
|
| 2570 | Jørgen Johan Barfoed tog i 1940 realeksamen fra Odense Katedralskole og var derefter i lære fra 1940 til 1943 hos købmand Carl W. Sølling i Allested. I 1945 tog han højere handelseksamen fra Niels Brocks Handelsskole, og aftjente derefter 1945-46 sin værnepligt ved 1. regiment og blev efter denne i februar 1947 kontorassistent ved Kryolitselskabet Øresund A/S i København. I 1952 forflyttedes han til afdelingen i Ivigtut i Grønland som assistent, forvalter og butiksbestyrer. De har to børn (XIX,1-2). | Barfoed, Jørgen Johan (I596)
|
| 2571 | Kaj Aage Barfoed voksede op på Dansk Engelsk Biscuit i Heimdalsgade 35 (København); kørte cykelløb på landevej som ung. Uddannet elektriker hos Einar Schrøder's Eftf. i Holbergsgade 7, fra den 7. september 1933 til 7. september 1938. Derefter tog han installatøreksamen den 26. september 1940. Har arbejdet på Aller Press i Valby. Hobby havde han flere af; byggede bl.a. radioer og TV og var ivrig radioamatør med kaldenavn OZ5KB. Desuden ivrig amatørfotograf. De har to børn (XVIII,135-136). | Barfoed, Kaj Aage (I466)
|
| 2572 | Kaj Lykke Christensen var fra 1927-31 i Australien og Malaya og derefter uddannet som radiotekniker i København, hvorefter han fra 1941 arbejdede i Åbenrå. | Christensen, Kaj Lykke (I296)
|
| 2573 | Kaldet Laisa. Datter af civilingeniør Christen Gregers Christensen og Gertrud Katharina f. Hovind (af norsk afstamning). Student 1937 og tog tandlægeeksamen 1942. Har praktiseret i Kolding med sin mand siden 1947. Hun ophørte nogle år før sin mand (han i 1986). | Christensen, Gertrud Anne-Lise (I1295)
|
| 2574 | Kammerjunker, oberstløjtnant, told- og konsumptionskasserer i Nakskov. | Bentzon, Hans Peter (I3087)
|
| 2575 | Kammerjunker, senere oberstløjtnant; til Aalegaard ved Limfjorden. Ved brylluppet var han konsumptionsforvalter i Nakskov. | Benzon, Hans (I3079)
|
| 2576 | Kaptajn i Københavns Brandkorps. Oldermand i Glarmesterlauget. | Fischer, Peter Christian Weinreich (I6802)
|
| 2577 | Kaptajn. Lærersøn fra Kullerup ved Nyborg. | Jørgensen, Ejgil (I5632)
|
| 2578 | Kaptein. | Schumacher, J. A. (I1554)
|
| 2579 | Karen Elisabeth Voss Hansen var i 1927 rejst til San Fransisco, hvor hun har været ansat ved forskellige hospitaler. | Hansen, Karen Elisabeth Voss (I206)
|
| 2580 | Karen Marie Ingeborg Aaberg var fra 1935 til 1940 på politikontoret i Frederikssund. | Aaberg, Karen Marie Ingeborg (I716)
|
| 2581 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Karen Seierøe (I781)
|
| 2582 | Karen Tang Barfod blev i 1924 student fra N.Zahles Skole, hvorefter hun blev ansat i livsforsikringsselskabet Danmark fra 1924 til 1926. De har 1 søn og 3 døtre. | Barfod, Karen Tang (I759)
|
| 2583 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Karin Stub (I4896)
|
| 2584 | Karl Engelsen var papirgrosserer. | Engelsen, Karl (I190)
|
| 2585 | Karl Vilhelm Laurits Barfod døde som 5-årig af strubebetændelse. | Barfod, Karl Vilhelm Laurits (I274)
|
| 2586 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Kasper Krabbe (I530)
|
| 2587 | Kasserer. Han har to børn. | Hansen, Poul (I2249)
|
| 2588 | Kate Edith Holm var i 11-12 år ansat som blomstermalerinde og senere marinemalerinde på Den kgl. Porcelænsfabriks kunstafdeling. | Holm, Kate Edith (I712)
|
| 2589 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rafn, Kate (I96)
|
| 2590 | Kateket i Køge Kirke 1818-1832 Præst i Nysted Kirke 1832-1840 | Winge, Andreas (I5199)
|
| 2591 | Katinka Elise Andrea Barfod døde ugift på diakonissestiftelsen. | Barfod, Katinka Elise Andrea (I283)
|
| 2592 | Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48). | Barfod, Kay Barfred (I9)
|
| 2593 | KB Tryggelev 1870, 19. December, død Anne Davidsdatter, begravet 28. December, Enke efter Husmand, Skræder, Niels Nielsen, Østerskov, 70 Aar gammel, Anm. Vattersot | Davidsdatter, Anna (I7246)
|
| 2594 | Ketty Elisa Caroline Barfoed var inspektrice i årene 1876 til 1885 på Sindsygeanstalten ved Århus, og havde derefter sammen med søsteren Emilie et pesionat i København. | Barfoed, Ketty Elisa Caroline (I673)
|
| 2595 | Kilde Karin Andersen: 13. sep. 1768 Jacobine Jacobsdatter Eistrup død 4 3/4 år, moder Birgitte Nielsdatter i 2. ægteskab med br.br. Peder Jensen Arrevad, med ham 2 døtre Mette Magdalene 4 år og Margrethe 2 år. Formue ved skifte 28. sep. 1763 = 463 rdl, omkst. 13rdl.(Det skifte, der omtales, kan være et, der er foretaget i forbindelse ægteskabet mellem Birgitte Nielsdatter og Peder Jensen Arrevad.) Københavns Skifteprotokol Forseglingsprotokol 5B 1761-1771 side 115 No. 524 Anno 1774 den 5. Aug. Indfandt Skiftekommissionen sig med Betienten Christian Halvorsen udi Brændevinsbrænder Poul Andersen Rindums tilhørende huus no. 50 på Halm Torvet ved Vester Vold for efter hans anmeldelse og begjæring at foretage annotation og forseglingsforretning efter hans nu nylig afdøde hustru Birthe Nielsdatter herved tilstede Enkemanden bemeldte Poul Andersen Bindum som berettede at bemeldte hans afdøde hustru efterlader sig af 1.ste ægteskab med afg. Peder Jensen Arrevad 2de børn, neml. 1 søn Jens gl. 6 aar og 1 datter Mette Malene gl. 9 aar samt af 3die ægteskab med Enkemanden een 8 dage gl. drengebarn neml. Andreas. Ellers var tilstæde Tjenestepigerne Sidse og Anna samt drengen Niels hvorefter det forefundne og angivne blev annoteret og forseglet, som følger: I Skiæncke Stuen: 1 skiæncke Bord og 1 Bænck, 1 furre Slagbænck derudi 2 adskl. Dyner 2 Puder og 1pe. blaarl. Lagen, 6 adskl. Ryslæder Stoele. 3 fag Katuns Gardiner, 1 messing Lyseplade, 3 kaaberTragte, 8 adskl. Flasker, 10 stk. adskl. Glas, 5 stk. tin Maal, 6 Kruuse med tin Laage, 1 kaaber øll Kande, 3 Steen Meucke, I den inderste Stue: 1 Eege Chatol med Skab derfore, Skabet lovseglet, 1 Stue Uhr i fouteral, 1 liden Spril i sort fu??, 1 Himmelseng med blaat træcket Lærrets Omfang derudi 3 adskl. Dyner 3 Puder og 1 pe. Lagen, 1 furre Slagbord, 4 Ryslæders Stoele, I Eet Kammer næstved: Lojebænck 2 dyner 2 puder og 1 pe. Lagen, 2 adskl. Stoele og 1 Bord paa Krydsfod, 2 fag Katuns Gardiner, I Kiøckenet: 6 adskl. Tinfade 24 adskl. Tallerkl., 1 Melcke Spand, 2 Skaale, 1 Thee Potte og 1 melis?ise, 1 pe. Stager 2 kaaberKiedler, 1 To/ørveSpand, 3 theeKiedler, 1 æbleskivePande, 2 Casseroller, 2de. Potter, 3 gl. messing Kiedler, 1 liden Morter med Støder, 1 pe messing Stager, 1 messing theeMachine, 2 Lyseplader, eet durckslag, 1 skumskee, 1 kafeKande, 3 jern Gryder, 1 Kande og 1 Rist, 3 trenføder, 1 Ildtang og Skufte, 3 stk blicktøy, 2 Spande og 2 ballier. Paa Sahlen: 1 EegeDragKiste forl. 1 grønmahlet jern beslagen Kiste som segl. 1 blaam. Do som seglet, 2 adskl. Dyner og 4 Puder, 1 kaaber theeMachine, 2 hengeSkabe, 1 pe. TinStager, 1 do skaal med hang, 1 glasKruus og 2 Pointle, 2 adskl. TheeBorde, 1 liden messing kafeKande,1 tin thee kafe med fad, 1 do melckeKande og do suckrefad, 1 Bord med steenPlade, 2 smaae Speile i forgl. Rammer, 26 adskl. smaae kupiirs stk med Glas og Rammer, 1 stk Dynevaar omtrent 50 all., omtrent 22 u spundne hør og blaarGarn, 4 Ryslæder Stoele, I Kiælderen: 1 ?pehoved med tønde kummen brændevin, 2 tønder do, I Stalden: 4 ? malckekiøer, I Eet Skuur: 4 faune bøgeBrænde, omtrent 3 læster SteenKulv, Dernest blev Dørren for opgangen til MaltLoftet forseglet. Paa gadeLoftet omtrent 6 tønder Hvæde. Videre forefandtes icke ligesom Enkemanden med øvrige tilstædeværende erklærede inted videre at viide Boed tilhørende, og da Enkemanden forbandt siig til at være ansvarlig til det annoterede og forseglede, saa blev Nøglerne til de forseglede Stæder taget udi Rettens bevaring, hvormod Forretningen hvaer til videre.- | Nielsdatter, Birthe (I7057)
|
| 2596 | Kilde Karin Andersen: Jacob Madsen Eystrup er gift 1. gang med Marie Rasmusdatter Skærlund fra Brande sogn, i maj 1753 og de får Sønnen Mads i maj 1754 (Vor Frue kirke sogn). Marie Rasmusdatter dør i 1758/59, men hendes begravelse står ikke i Vor Frue kirkebog. Sønnen Mads begraves i juli 1759, to måneder efter Jacob Madsen har giftet sig med Birthe Nielsdatter. | Eystrup, Jacob Madsen (I7198)
|
| 2597 | Kilde Karin Andersen: Jens Pedersen (Arrevad) er død efter 1756, hvor han nævnes sidste gang som vurderingsmand i et skifte efter Christen Pedersen Handrup på Brandholm og før 1773 hvor kirkebogen starter. Kirkebogen i Brande begynder først i november 1773 pga. præstegårdsbrand. Introduktion Arvad: Arvad ligger syd for Skjern Å, mens Arvad Mølle ligger nord for åen teknisk set i Lundfod. Der var i lang tid to halvgårde, som drev jorden sammen. Da gårdene var øde efter krigen 1658-60 blev de inddraget under kronen og tillagt ryttergodset, i dette tilfælde Skanderborg Rytterdistrikt, hvor Arvad ses nævnt 1693 - 1716 fx i 1696 jordebogen Rantzaus regiment, hvor Hans Jakobsen og Thomas Sørensen har den halve gård med 2 1 2 ½, den anden halvgård er øde. At Arvad kom under Skanderborg Rytterdistrik skylder vi kendskabet til folk og fæstere i Arvad på den tid. Omkring 1720 blev Rytterdistriktets gårde solgt fra Kronen. I Brande Gårdhistorie siges Anders Jensen *1729c at være født i Flø. Dette synes at komme fra Jørgen Jørgensen Borups artikel om Flø-slægten i Hardsyssels Aarbog 1938, hvor han ville have Anders bror Peder Jensen til at stamme fra Flø. Den tredje bror er Hans Jensen Smed i Uhre. Broderskabet fremgår af Peder Jensens skifte af 1781 i Flø. Disse brødre stammer imidlertid alle fra Arvad og deres far er Jens Pedersen *1695. Her det endegyldige bevis fra den kongelige confirmation af Hans Jensen Smeds testamente: (Se under Hans Jensen Arrevad) | Pedersen, Jens (I7194)
|
| 2598 | Kilde Karin Andersen: Peder Pedersen den ældres historie kort fortalt: Han fæster først Arvad Mølle og hans børn er født der. Fra 1709 på en stor gård i Uhre, Brande sogn, og 1715 køber han et gadehus i Uhre, efter 2 år på aftægt på gården i Uhre, som sønnen Peder Pedersen har fået i fæste i 1713. | Pedersen, Peder (I7210)
|
| 2599 | Kilde Karin Andersen: Siden giftede Frederik Petersen i Bromølle sig anden gang med Jomfru Kathrine Bruhn af Ketting degnegård, en datter af degnen, Johannes Bartholomæus Bruhn og hustru Elisabeth Petræus i Ketting. Han kunne næppe have valgt en bedre stedmor til sine børn, hun var en sjælden brav, god og agtværdig pige, havde først efter moderens død holdt hus for sin gamle fader, tjente derefter en del år som jomfru, hos forpagter Jessen på Werthemine og bestyrede derefter i nogen tid huset for Frederik Petersen, med hvem hun så blev gift. I 1846 d. 17. maj døde Frederik Petersen, kromand i Bromølle, 70 år gl. Hans enke blev i Bromølle. | Brun, Kathrine (I7119)
|
| 2600 | Kilde: http://www.nielsen-termansen.com/getperson.php?personID=I1487&tree=tree1 | Jensen, Peder (I5124)
|