Notater
Match 2,201 til 2,250 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2201 | Grethe var i 30 december 1874 fadder for broderens, Mads Nielsens, søn Hans Peter. Ved denne lejlighed benævnes hun i kirkebogen som Madam Barfoed i Snøde. Flere af hendes brors børn tager derefter navnet Barfod. | Nielsen, Grethe (I3040)
|
| 2202 | Grosserer, medlem af Landmandsbankens bankråd og af kontrolkommiteen i livsforsikringsselskabet Hafnia. | Halberg, Adolph Julius (I6808)
|
| 2203 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Arne Anders Jørgen (I4404)
|
| 2204 | Grosserer. Søn af etatsråd, direktør for Kjøbenhavns Borger- og Almueskoler August Borgen, der blev kultusminister i ministeriet Rottwitt den 2/12 1859 til 24/2 1860. Havde 5 sønner og 2 døtre. | Borgen, Vilhelm August (I2881)
|
| 2205 | Grosserer. Søn af fabrikant Vilhelm Irgens og Hanne f. Mørup. Han fik en søn og en datter. | Irgens, Bagge Andreas Mørup (I2381)
|
| 2206 | Gudme Christian Wadt Juelshøj var togfører. | Juelshøj, Gudme Christian Wadt (I46)
|
| 2207 | Gudrun Barfoed uddannedes som skuespillerinde. I 1921 debuterede hun i Bonbonnieren og kom siden på Phønixteatret. I juni 1923 var hun på Sønderbros Teater og i årene 1924 til 1928 bl.a. i Tivoli Sommerteater, Nørrebros Teater, Phønixteatret samt Riddersalen (Lorry). Hun var med til at sætte smil på de store Scala-dage i 20-erne, hvor hun var en af Skaaruppernes unge kunstnerinder, som man ventede sig meget af, men efter ægteskabet forlod hun scenen og gled til gengæld ind i det københavnske selskabsliv både i trediverne og i tiden efter 2. verdenskrig. I 1970-erne blev hun plaget af sygdom og døde i 1980 og hendes mand kort efter. | Barfoed, Gudrun (I444)
|
| 2208 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bøvild, Gudrun (I195)
|
| 2209 | Gudrun Ostenfeld Barfod var efter sin mands død konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. De havde 1 søn og 6 døtre. | Barfod, Gudrun Ostenfeld (I209)
|
| 2210 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Bent (I4539)
|
| 2211 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Christian (I4339)
|
| 2212 | Gunner Barfoeds første kone. På Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør ligger en aviskronik, hun har skrevet om sit ophold på De Vestindiske Øer, hvor hun bl.a. sejlede rundt mellem øerne på skonnerten VIGILANT. Hun nævner, at mange, hun mødte, ikke ønskede, at Danmark skulle afhænde øerne. Artiklen handler iøvrigt om at holde jul i varmen under fjerne himmelstrøg. | Sørensen, Vibeke (I3010)
|
| 2213 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Gunner Sams (I111)
|
| 2214 | Gunvor Elisabeth Barfod tog realeksamen fra Aurehøj Gymnasium, hvorefter hun var på husholdningsskole på Øland i 1928/29. Som elitegymnast deltog hun på det danske hold ved gymnastikstævnet i Stockholm 1929. I 1931 tog hun eksamen som Gymnastik- og Svømmelærerinde fra Statens Gymnastikinstitut. Herefter har hun undervist i Gymnastik på Torben brix' Skole, Det kgl. Døvstumme-Institut og i Kvindelig Idrætsforening samt i svømning på Charlottenlund Badeanstalt og i Østerbro og Frederiksberg Svømmehal. Med begge forældre svenske blev hun opdraget på svensk, døbt og konfirmeret i den svenske Gustavs Kirke i København. Hun og den øvrige familie fik dansk statsborgerret omkring 1920. Al tale, husførelse og skikke i hjemmet var svensk. Man gik i den svenske kirke hver søndag. Alle ferier blev holdt i Sverige, som regel hos familien i Gøteborg, dvs den svenske skærgård. Familien boede i en stor 9-værelses lejlighed på Strandvejen ved Onsgårdsvej med 2 tjenestepiger og kørte i en stor åben Oldsmobile. Familien fejrede svensk jul, som krævede store forberedelser. Man lavede selv alle slags pølser, skinke og det specielle svenske grise-hoved, som blev pyntet med et rødt æble i munden, grønkål i ørene og svesker i øjnene. Juleaften spiste man Lutfisk, som blev forberedt 6 uger i forvejen, lagt i soda-lud i store baljer på en af altanerne. Der skulle skiftes vand i baljen hver dag, og det lugtede fælt. Juledag - den 25 dec. - var man til gudstjeneste i den svenske kirke kl 7 om morgenen, hvor præstegård og kirke var oplyst kun med levende lys. Juletræet hos familien stod altid til den 13. januar, og man var til julefester næsten hver eneste dag fra juleaften til den 13. januar. Det her beskrevne liv ændredes brat, da Gunvors far, Anders Pontus, døde i 1926, hvor Gunvor var kun 15 år. | Larson, Gunvor Elisabeth (I68)
|
| 2215 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Stribæk-Frandsen, Gunvor (I119)
|
| 2216 | Gustav Barfod tog 1935 realeksamen fra Helsingør Højere Almenskole. Efter at have aftjent værnepligt og fået adgangseksamen til Hærens Officersskoles officersklasses ældste afdeling tog han studentereksamen og filosofikum i 1939. Fik 1. del af juridisk embedseksamen i 1943, men måtte efter deltagelse i modstandsbevægelsen flygte til Sverige, hvor han var i 1944-45. Han arbejdede 1945 til 46 ved landbruget, og studerede i 1947 internationale relationer i Geneve, kom i 1948 på Institut d'Etudes Politiques i Paris, hvorfra han fik afgangseksamen i 1951 som Diplom des Sciences Politiques med de internationale relationers historie, international økonomi og folkeret som hoveddiscipliner (cand.polit.) I 1951 vendte han tilbage til Danmark. Han blev lærer ved Københavns Kommunes Aftenhøjskole og var samtidig free lance medarbejder ved Information og kronikør ved Politiken og Berlingske Tidende. Han vandt i 1955 Informations kronikpris "Halvtredsernes ansigt". Udgav 1954 "Danmark og Tyskland i europæisk perspektiv". I 1955 blev han ansat som sekretær i Dansk Arbejdsgiverforenings afdeling for samfundskontakt og udgav 1956 "Europa og Atomerne" samt i 1959 "Nøgle til De Seks og De Syv". 1960 blev han leder af telegramredaktionen på Berlingske Aftenavis og var 1961-62 korrespondent for Berlingske Tidende i Paris og fra 1962 til 65 free lance korrespondent til de Berlingske aviser, Danmarks Radio og TV. Han blev i 1965 dekoreret af præsident de Gaulle med Ordre National du Mérite. 1966 til 89 var han ansat som leder af biblioteket på Danmarks Journalisthøjskole med undervisningsopgaver i international økonomi og politik. Han fik i 1965 udgivet "Charles de Gaulle og hans republik" og samme på norsk 1966, samt i samarbejde med Kurt Francis Madsen i 1967 "Nøgle til de europæiske markedsdannelser". Desuden i 1971 "Status i Fællesmarkedet", i 1973 "Den globale koncert", i 1974 "Dollar och Makt" i Stockholm. Han har desuden skrevet aviskronikker i forskellige danske aviser, den norske "Bergens Tidende" og "Dagens Nyheder" og det franske "La vie Francaise", som han i norgle år var korrespondent for i Danmark. Endvidere har han medvirket ved Radio- og TVudsendelser både herhjemme og i udlandet. Han har også været medudgiver ved nogle og har været eneforfatter til "Ventreorienteret, Højreorienteret" i 1980. 1938-89 var han præsident for Alliance Francaise i Århus og 1979-85 vicepræsident i l'Association des Journalistes Europëns samt i en årrække medlem af bestyrelsen for Danske Europa Jounalister. De har to børn (XVIII,54-55) | Barfod, Gustav (I332)
|
| 2217 | Gustav Oluf Valdemar Barfod blev student fra Borgerdydskolen i København og underviste i et par år i Maribos skole og i forskellige mindre pigeskoler, før han den 29/6 1875 blev cand.theol. I et halvt års tid underviste han i Maribos skole indtil den 1/2 1876, idet han den 15/2 blev personel kapellan i Karlebo. Den 10/9 1879 blev han sognepræst til Nørre Snede og Ejstrup og den 10/5 1884 sognepræst til Skævinge og Gørløse. Den 15/4 1902 blev han provst for Strø og Holbo herreder, og udnævntes den 7/7 1909 til Ridder af Dannebrog. Han var en dygtig og nidkær præst, som gik meget op i sin præstegerning, og desuden har han udført en litterær virksomhed ved at få sine prædikener trykt i forskellige kirkelige blade og bl.a. til bladet "Hindholm" samt fået trykt nogle optegnelser om sine forældre i et mindre oplag til slægt og venner. Han havde 9 børn (XVI,77-85). | Barfod, Gustav Oluf Valdemar (I409)
|
| 2218 | Gustav Skak Barfod tog i 1905 præliminæreksamen. Efter 5 års læretid tog han derpå i 1913 afgangseksamen fra Københavns Maskinteknikum og blev siden leder af tegnestuen ved Kalundborg skibsværft. I marts 1920 blev han ansat ved Køge Værft A/S, men fra januar 1924 blev han selvstændig smedemester i Fjællebro ved Kværkeby. I 1929 bosatte de sig i Hørsholm, hvor han drev virksomhed som projekterende ingeniør i centralvarme. Fra 1933 var han desuden lærer ved Teknisk skole i Hørsholm og fra 1937 tillige ansat i Søminevæsnet hovedsagelig beskæftiget med bevæbning af torpedo- og undervandsbåde. Iøvrigt var han 1919-21 medlem af hovedbestyrelsen for Teknisk Landsforbund. De havde fire børn (XVII,72-75). | Barfod, Gustav Skak (I374)
|
| 2219 | Gyldendal, Den Store Danske: C.C. Holstein, Frederik Conrad Christian Christopher Holstein, 3.8.1856-16.7.1924, lensgreve, politiker. Født på Holsteinborg, død sst., begravet sst. H. blev student fra Roskilde katedralskole 1876, lærte landbrug på Lyngbygård ved Brabrand, blev landbrugskandidat 1880, drev Spjellerupgård ved Karrebæksminde 1884-90, blev derefter forpagter af grevskabet Holsteinborg og overtog det ved faderens død 1892. Han gik i faderens fodspor lokalt og i landbrugsorganisationer, men fik ikke samme stærke position. Han var medlem af Holsteinborg-Venslev sogneråd 1894-1921, formand fra 1895, formand for Holsteinborg og omegns sparekasse og patron for opdragelseshjemmet Holsteinsminde, formand for Sorø amts kvægavlsforeninger 1887-98, for statshingsteskuekommissionen 1888-96, for statsdyrskuekommissionen 1894-96 og næstformand for Sorø amts landøkonomiske selskab 1888-97. I slutningen af 1890erne gik han ind i Indre mission og gjorde et stort og betydningsfuldt arbejde for bevægelsen i nært samarbejde med Vilhelm Beck. Fra 1896 var han medlem af Magdalenehjemmets bestyrelse, fra 1897 af Indre missions og Kbh.s kirkefonds bestyrelse og fra 1906 medlem af forretningsudvalget for Indre mission. Han prægede i betydelig grad bevægelsens ledelse og var hyppigt taler i missionshuse landet over. Sømands- og herregårdsmissionen havde hans særlige interesse. Fra 1901 sad han i bestyrelsen for Indre missions højskole i Haslev. ? H. indvalgtes i landstinget for 3. kreds 1910. Han stod i den første tid uden for partierne, men indmeldte sig så i højre der valgte ham ind i finansudvalget. Han beskæftigede sig dog navnlig med kirkelige og nationale spørgsmål, havde klare og konsekvente standpunkter og en kvik, slagfærdig debatform. Som Indre missions repræsentant havde han været medlem af det kirkelige udvalg 1904-07 og stillede i rigsdagssamlingen 1911-12 et forslag til kirkeforfatning, som kun højre interesserede sig for. Ved opløsningsvalget juli 1914 efter at højre havde gjort obstruktion mod grundlovssagens behandling i landstinget opnåede H. ikke genvalg og var derefter en interesseret iagttager af det politiske liv, nu og da med temperamentsfulde avisindlæg om forsvar og Sønderjylland. Familie Forældre: lensgreve Ludvig H. (1815-92) og Bodild J. Zahrtmann (1830-76). Gift 15.11.1880 i Kbh. (Garn.) med Ellen Elisabeth Lindholm, født 8.11.1858 i Kbh. (Garn.), død 29.1.1943 på Holsteinborg, d. af ritmester, kammerjunker, senere oberst, kammerherre Vilhelm L. (1818-92) og Caroline Ottilde Frederikke Vilhelmine Elisabeth Hedemann (1830-90). ? Far til Bent H. Udnævnelser Hofjægermester 1892. ? R. 1894. DM. 1914. | Holstein-Holsteinborg, Frederik Conrad Christian Christopher (I6427)
|
| 2220 | Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster. Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning. I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog. Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen. I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt". Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld. | Barfod, Halfdan Barfred (I63)
|
| 2221 | Halfdan Sams Barfod påbegyndte 2. del af HD studiet på specialet organisaiton og gennemførte dette indtil han i januar 1977 blev ansat hos IBM Danmark, hvor han efter en EDB-uddannelse siden var beskæftiget med rådgivning af virksomheder med store komplekse EDB-installationer. Han døde pludseligt 37 år gammel. | Barfod, Halfdan Sams (I106)
|
| 2222 | Ham kender vi fra 1474, da han som ejer af St. Refstrup indværgede gården efter nærmere angivne markskel "for et frit enemærke". Han benævnes da til Søbygård i Gern herred. I Pontoppidans "Danske Atlas" fra 1763 oplyses det, at i 1426 skødede en adelsmand Jes Knudsen til "ædelbåren mand" Albert Jensen. Det er i "Danske Slotte og Herregårde" fra 1946 blevet til, at gården (Refstrup) er skødet til Albert Jensen til Alsted af slægten Barfod. Mod dette taler, at han havde tilnavnet Jensen, hvilket ikke passer med vore teorier, da Albert Barfods far hed Niels. Der kan dog her være tale om en skrivefejl. Til gengæld har vi ikke i noget dokument fundet at Albert Barfod benævnes til Refstrup. Når det alligevel nævnes hér, er det fordi Refstrup kan være kommet til Erik Vesteni netop gennem Albert Barfods datter Anne efter han døde omkring 1467. Vi ser således, at Alberts Barfods to døtre fik henholdsvis Alsted og Refstrup, og mens Markvard døde før faderen, så havde Jens åbenbart allerede da etableret sig i Sæddinge, men om det er grunden til at han ikke har fået del i arven med Alsted og Refstrup vides ikke. Fra 1495 har vi et mageskifte mellem provsten i Tvillum og Erik Vesteni, og i 1508 indgår Anne og Erik Vesteni i Randers Helligånds kloster og giver samtidig en gård i Værum sogn til klosteret for vigilier og sjælemesser. At de søger til Randers på deres gamle dage kan måske yderligere sandsynliggøre forbindelsen til Niels Mikkelsen Barfod, rådmand i Randers. Refstrup går siden i arv til en svigersøn Palle Juel, hvorefter den forbliver i Juel-slægten i flere generationer. Iøvrigt fandtes Annes navn på en fane i Trinitatis Kirke blandt grev Mogens Friis aner (Rep. Dipl. nr. 3552, De danske archivreg. IV, 1495, Bangs Saml. II, 716, Kaasbøls Saml. I, 36, IV 712 og VII 1253, Lundbæk og Stemann: De danske Helligånds klostre side 130, Vejle Amts Årbøger 1811 side 1 f., Danske Slotte og Herregårde, Ny saml. 1946 side 309 f., Brev fra Sv. G. Barfoth til Jørgen Barfod d. 4/4 1979). | Vesteni, Erik (I3476)
|
| 2223 | Han blev adopteret og brugte siden navnet Henning Krebs Mikkelsen. Uddannet reservedelsekspedient hos Ford, men ernærede sig det meste af karrieren som selvstændig Automobilhandler. | Barfod, Henning Munk (I5326)
|
| 2224 | Han blev sognepræst i Hammel den 25/8 1693, Han var siden i Trankebar i Ostindien som præst, men blev atter den 17/7 1697 sognepræst i Onslev - Koldt i Jylland og den 15/5 1711 avancerede han først til præst i Viborg Domkirke og i 1712 til provst. Han døde hér den 6/7 1717, men da hans kone var fraværende fik hun bevilling til, at begravelsen måtte udsættes i tre uger og at hans lig måtte begraves om aftenen. | Trane, Mads Rasmussen (I3666)
|
| 2225 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Steen Peter (I600)
|
| 2226 | Han ejede Benzonsdal (nær Tåstrup) og var desuden forpagter af Gjorslev og Søeholm. De havde tre børn, af hvilke dog de to, en søn og en datter, døde som spæde. Det tredje barn var sønnen Christian, der døde i sit 15. år. De opsatte da et testamente 3/1 1746, der åbnedes efter Giøe's død den 2/4 1772. Deres ligsten findes endnu i (Høje) Tåstrup kirke. Giøe's store rigdom blev fordelt således: Glomsøe Hospital skulle have 4000 rdl. Hospitalet i Høje Torstrup foruden det tidligere 1000 rdl. Tre skoler på Benzonsdals gods 1000 rdl. Til hans kones pårørende og arvinger et legat på renterne af 4000 rdl. Til hans bror Marcus Giøe og hans børn 32000 rdl. Anders Barfoeds børn Christian og Frederik hver 4000 rdl. Carl Barfoeds barn Jens, der var opkaldt efter ham 4000 rdl. Og Ide Amalie, der var opkaldt efter hans kone 2000 rdl. Adolph Barfoeds søn 4000 rdl. Og de to døtre hver 2000 rdl. Christian Barfoeds søn, der er opkaldt efter ham 2000 rdl. Og datteren Ide Amalie 1500 rdl. Anders Giøe's søn Jens 2000 rdl. Carl Frederik Barfoeds datter Ide Amalie 1500 rdl. Og hans datter, der er opkaldt efter hans første salig kone Maren Hegelund 1000 rdl. Dette var ialt 72.000 rdl., og hvad der fandtes herudover skulle deles mellem hans salig bror Marcus Gjøe's to sønner. Det var således en guldregn, der faldt over de mange slægtninge, og det viser vel også, at der har været en god forbindelse mellem familiemedlemmerne både på Lolland og Fyn. | Gjøe, Jens Andersen (I2111)
|
| 2227 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wilson, Ronald (I2192)
|
| 2228 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Prætorius, Michael (I4383)
|
| 2229 | Han har to børn med Susanne Barfod. | Andersen, Jens Peter (I2410)
|
| 2230 | Han må være død ung, da det næste barn også kommer til at hedde Niels, da han bliver født i 1766. | Niels (I1170)
|
| 2231 | Han nævnes 1467 til Alsted og endnu 1502 og d. 1/5 1503 vidner han som en af "to gode riddermændsmænd" og ligeledes den 24/7 1504. En af deres døtre blev gift med Peder Skram, som skriver sig til Alsted i 1512, og fra dem arvedes godset endnu engang til en svigersøn, idet Jens Juel overtog gården (Trap Danmark 5. udg. 1964 bd. VIII side 1056, Rep. Dipl. 1502, 1/5 1503 og 24/7 1504). | Rafvad, Enevold Jensen (I3472)
|
| 2232 | Han overtog 1802 Kjølbu og omkom som skipper ved et forlis i april 1838. | Baardsen, Arne (I3797)
|
| 2233 | Han var handelsuddannet hos Frederik Gronemann i Randers og arbejdede ligeledes hér (i Randers) en tid hos sin onkel, Anders Barfod (XV, 184), hvorefter han blev bogholder på Rindholm Mølle ved Viborg. Til sidst var han ansat hos Van Berkel Patent (vægte) i København. Begik selvmord. | Barfod, Svend (I1213)
|
| 2234 | Han var kapellan i Idd og Enningdalen, samt i sin svigerfars senere år for ham i Hvaler. Hans mor nævnes som Bodil Pedersdatter Vosgraff. Hans fars navn kendes ikke, men kan EVT. have været Hans Vosgraff. Om ham ved vi til gengæld at han har været gift anden gang 17/8 1739 i Idd med Anna Christina Rosing, som ligeledes blev gift for anden gang 1/4 1746 med Truls Olsen. | Vosgraff, Thomas Hansen (I3760)
|
| 2235 | Han var Tullöveropsynsman og ansat i Torekov. Fra 1806 var hans fulde titel: "Sjötullkontrollör med heder og värdighet". Han blev en stor mand i Torekov og har givet anledning til mange skrøner og historier. Han blev en driftig mand (ugift eller enkemand?). Han ejede skibe og en mindre bankvirksomhed, foruden huse og jord. I 1823 nævnes han på linie med byens spidser. En del af hans formue blev sat i "Barfoths Fonden" og halvdelen af renterne skulle uddeles til fattige i Torekov og navngivne kaptajnsenker. I Torekov står vejskiltet "Christopher Barfoths gata." (jvf. Turistkontoret; Linda Frederikson). | Barfoot, Christopher (I4911)
|
| 2236 | Handlende i Malmø. | Bielsteen, Sven (I1614)
|
| 2237 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, Hanne Randi (I23)
|
| 2238 | Hans Christian Barfoed blev student fra Odense Katedralskole 1946. I 1951 blev han cand.polyt. og aftjente sin værnepligt 1951-52, hvorefter han blev ansat i Dansk Gæringsindustri A/S. Fra 1959 blev han ansat i Novo Terapeutisk Laboratorium A/S og fejrede i 1984 25-års jubilæum her som informationschef. Han har i første ægteskab fire børn (XIX,3-4 og XIX,31-32), og i andet to børn (XIX,33-34). | Barfoed, Hans Christian (I602)
|
| 2239 | Hans Christian Theodor Barfoed kom på Hærens Elevskole i 1876, blev underkoporal den 24/4 1879 og den 1/10 1880 elev i Officersskolens yngste klasse som korporal. Siden blev han oversergent ved 17. bataillon og i 1885 udvandrede han til USA. Her blev han ejendomsmægler og deltog i krigen på Philipinerne. Han skrev sidst hjem i 1899 og menes omkommet ved et ulykkestilfælde. | Barfoed, Hans Christian Theodor (I679)
|
| 2240 | Hans Christian Treven Barfoed kom som sin bror til Nyborg hos sin morbror og gudfar Knud Barfoed og gik i skole her i Påsken 1743. Seks år senere blev han student, men måtte som sin bror tjene til livets ophold ved at undervise, og allerede sommeren 1749 overtog han sin ældre brors plads som huslærer hos madame Landorph i Nakke fra den 2. juli. Han vendte dog snart tilbage til København og boede 1751 i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde, men var så heldig at han ved midsommer 1751 blev alumne på Regensen og senere på Valkendorphs kollegium, hvor han den 5. april 1760 forsvarede sin "Dissertationis qvæ modum ad veram felicitatem perveniendi exponet particulam I de falsa indivitiis beatitudines specie" samt 1761 sin dissertion "particulum II de falsa in honore beatitudini specie". Endnu 1776 kaldes han studiosus jura, og han tog ingen eksamen. Han fik alligevel fra den 1. maj 1776 stilling i Horsens som konsumptionsforvalter. To år senere giftede han sig 1778. Ved folketællingen i 1787 boede de i Søndergadens søndre Side nr. 41 sammen med deres 6 årige søn Joachim Otto. Han var agtet og elsket og hans heldige formueomstændigheder skyldtes nok for den største del hans ægteskab. Nogle år efter sin mands død 1788 flyttede hans enke fra gården i Horsens til sin ejendom Donsgaard i Dons, hvor hun boede sammen med en søster, og også hun var en from og elskelig sjæl, der døde 1821. De fik tre børn (XIII,21-23) | Barfoed, Hans Christian Treven (I1000)
|
| 2241 | Hans Christoffer Barfoed havde admiral Barfoed som fadder, men ellers ved vi blot,, at han i 1759 var løjtnant i Trankebar i Ostindien. | Barfoed, Hans Christoffer (I1044)
|
| 2242 | Hans Egede Schack Barfod tog 1935 realeksamen fra Haderslev Katedralskole og uddannedes som mekaniker, hvorefter han blev ansat i A/S Autoco i København. | Barfod, Hans Egede Schack (I300)
|
| 2243 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Hans Henrik (I617)
|
| 2244 | Hans Henrik Ratjen var gartner på Vennerslund og senere plantør på de Gjorslevske godser. | Ratjen, Hans Henrik (I417)
|
| 2245 | Hans Hjorth var forpagter på Tølløsegaard og senere konsumptionsbetjent i Horsens. | Heeboe, Hans Jørgensen Hjort (I1028)
|
| 2246 | Hans Jacob Christopher Sodemann var købmand. | Sodemann, Hans Jacob Christopher (I266)
|
| 2247 | Hans Johannes Nielsen (navneforandring til Barfod 1905) født 19 januar 1883 Bøstrup, døbt 8 april 1883 i Bøstrup kirke. Bor i Oregon 1917 Død:16 maj 1938 selvmord ved hængning i Oregon. Har fået oplysninger inde på Slægt.dk af en dygtig dame ved navn Birte Wenicke der har hjulpet os med Slægtsforskning, har fået dødsattest hvor der står Hans Johannes Nielsen (Barfod) besked til forældre Mads Nielsen & Marie Hansen samt hans søster, der bor i USA, Anna Barfod Atkinson (næstyngste søster) | Barfod, Hans Johansen (Nielsen) (I2456)
|
| 2248 | Hans Kristensen er cand.polyt. | Kristensen, Hans (I451)
|
| 2249 | Hans Ludvig Herløw var etatsråd, overkrigskommissær, kontorchef og kommissariatssekretær i Admiralitetet. | Herløw, Hans Ludvig (I425)
|
| 2250 | Hans Mathias Jensen var rektor. | Jensen, Hans Mathias (I379)
|