Notater
Match 2,151 til 2,200 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2151 | Fyrværker. Død ved en eksplosion på fabrikken i Vallensbæk 22/8 1962. Var Tivolis fyrværker 1938-1962. Havde syv børn (5 drenge og 2 piger). | Hoffmann, Adolph Vilhelm Francois (I1335)
|
| 2152 | Fysiker og meteorolog. Havde en original videnskabelig begavelse. Deltog i Adam Poulsens nordlysekspedition til Island 1899-1900 og ledede selv en nordlysekspedition til Finnmarken 1900-1901. På Meteorologisk Intitut siden 1900, direktør fra 1923. 1908 docent ved Polyteknisk Læreanstalt. Medl. af Videnskabernes Selskab 1927, af Akad. for de tekniske videnskaber 1939 og af mange internationale videnskabelige kommissioner. Æresdoktor ved George Washington Univ., Wash. D.C. | la Cour, Dan Barfod (I2515)
|
| 2153 | Født 17.5.1863, søn af oberst, kasernekommandant på Citadellet i København, Valdemar Schøning og Nicoline Sophie Malling. Udlært i C.W. Stincks Boghandel og medhjælper hos Emil Flensborg, København og hos G.E.C. Gad. Efter at have overladt driften af sin forretning til Vogelius, var han direktør for Dansk Rejsebureau. – Bestyrelsesmedlem og forretningsfører for Koncertforeningen i Kjøbenhavn, som ophørte med sæsonen 1892-93. – Fra 1908 chef for Box- Kontoret i Landmandsbankens Nørre-Afdeling. – Gift 25.5.1892 med Andrea Strockmarr (27.5.1866 - 4.2.1918) datter af kgl. kapelmusikus Ferdinand Nicolaj Tycho Stockmarr og Anna Emilie Raun. (Dolleris III + IV). | Schøning, Poul (I7493)
|
| 2154 | Født 1820 og blev student fra Horsens i 1839. I 1840 blev han cand. phil, og begyndte at studere teologi. Fra maj 1844 boede han på Regensen, men i februar 1846 rejste han til Norge, hvor han fra den 19/6 1846 til den 18/8 1849 var huslærer hos provsten i Snejen samt sognepræst i Ibestad P.M. Brager, hvorefter han i 1850 blev cand. phil. i Christiania. Den 20/6 1853 blev han cand. jur. og ansat fra den 27/6 som kopiist i Depardementet for det Indre i postrevisionen og fra 1854 i medicinalkontoret. I 1860 blev han konstitueret kgl. fuldmægtig og den 24/5 1862 byråsjef for medicinalkontoret, hvorefter han i 1872 blev ekspeditionschef og chef for bestyrelsen af Den almindelige Brandforsikringsindretning. Desuden var han fra 1864 til sin død formand for kontrolkommissionen for Gaustad og en tid revisor ved Hovedjernbanen og Statsjernbanerne, samt kasserer ved Rigshospitalets nybyggeri. Han fik ni børn med sin første kone. | Barfoed, Ludvig Emanuel (I3118)
|
| 2155 | Født 1884 og var først i handelslære. Var fra 1906 til 1915 i USA, men kom hjem til Danmark, hvor han i 1921 blev cand. theol. Ved brylluppet var han sognepræst i Hornstrup-Bredballe; senere i Kongsted ved Rønnede. | Holmstrup, Poul (I3369)
|
| 2156 | Født 1886 på Lofoten. Student 1924; 1935 dr. phil. ved Oslo Universitet. Vikarierede under 2. verdenskrig i professorat i almen sprogvidenskab; 1953-54 holdt forelæsninger i Bergen. | Andreassen, Hallfrid (I4104)
|
| 2157 | Født 1889 i Australien. Fra 1928 overingeniør ved Jonsereds Fabrikers AB. Har 2 døtre. | Övergaard, Thomas Louis (I4134)
|
| 2158 | Født 1911. I 1931 blev han student fra Odense Katedralskole og studerede teologi og derefter musik ved Københavns Universitet. Han blev koncertsanger og uddannet i musikforlagsbranchen og fra den 1/1 1946 direktør for Skandinavisk Koncertdirektion A/S. Fra 1954 til 1958 var han direktør for Århushallen, i 1956-57 Ledende Senior for Studenterforeningen i Århus og fra 1958 til 1971 direktør for Falkonercentret i København. Han var derefter indtil 1978 direktør for Ålborghallen og blev i forbindelse med sit arbejde højt værdsat. Han modtog således ordenen Ridder af Dannebrog af 1. grad, samt fik Italiens Fortjenstmedalje og den svenske Nordstjerneorden. Han har udgivet en række bøger og skrevet kronikker i dagblade ligesom han har været en yndet foredragsholder. Har to sønner. | Blicher-Hansen, Ingvar (I3393)
|
| 2159 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Berner, Erling (I4187)
|
| 2160 | Født 1924 i Scotland. Hun var under krigen ansat i det kvindelige korps FANY som lieutenant og fra 1953 som captain i korpset. Har en datter. | Davidsen, Fay Elisabeth (I3408)
|
| 2161 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Thorsteinsson, Teje Kathrin (I3397)
|
| 2162 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bjerre, Karen (I3429)
|
| 2163 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sodemann, Anne (I3424)
|
| 2164 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dalsgård, Dorte (I3433)
|
| 2165 | Født i Finland. Faderen var Johan Gragg, moderen Hilda Paria Paard. | Gragg, Ruth Sally (I1263)
|
| 2166 | Født i Hvaler i 1816. Skibsreder. Blev gift første gang i 1841 med Amalie Christiansen, som døde i 1848, med hvem han fik en datter. I 1858 flyttede han til Østre Hvidsten i Borge. Han blev gift anden gang ca. 1860 i Marseille med Christiane Helene Jacobsen fra København. Han døde i Borge 1898 og hun 1925 i Oslo. | Amundsen, Amund (I3951)
|
| 2167 | Født i Lofoten i Norge. Har fire børn. | Karlsen, Charlotte Sofie (I2817)
|
| 2168 | Født i Sct. Knuds sogn, Odense, 1856-63 (opslag 242). Gift med kaptajn Ejgil Jørgensen, som var lærersøn fra Kullerup ved Nyborg (oplyst 4-9 2012). | Hempel, Johanne Sophie (I5631)
|
| 2169 | Først forpagter på Egelykke på Langeland. Senere ejer af Juliegård og Brændeskov Mølle i Gudbjerg ved Svendborg. Han døde 1851 som gårdejer i Roved i Anst. | Graae, Gomme Christensen (I2868)
|
| 2170 | Først forvalter på Bygholm og senere herredsfoged i Hammerum herred. Ejede tilsyneladende gården Store Langelund. | Jensen, Peder (I1953)
|
| 2171 | Første gang gift med Hancock(?). | Holman, Ann (I4657)
|
| 2172 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Parellada, Clara Barfod (I1224)
|
| 2173 | Gårdejer og prokurator (sagfører) Claus Friderich Seidelin har sikkert forvoldt sin gamle mor megen sorg. Han blev i årenes løb gentagne gange stævnet for forskellige uheldige forhold i forbindelse med udøvelse af sin prokuratorvirksomhed samt for at være i restance med skatter, renter og forpagtningsafgifter, foruden at han i 1826 dømtes for legemsbeskadigelse og injurier, samt for udeblivelse fra pligtigt vejarbejde. Også hans ægteskabelige forhold gav adskillige gange anledning til indblanding fra myndighedernes side: Han var far til mindst 14 (rimeligvis 15) børn, hvoraf 6 (eller 5) er født 1809-22 af hans første kone, Birgitte Sofie Petersen, som han i 1825 blev separeret fra efter 17 års ægteskab. 4 er født 1817-23 af hans tjenestepige Ane Kirstine Hansdatter, 1 er muligvis født uden for ægteskab i 1825, og 4 er født 1828-36 af hans anden hustru, Johanne Christofine Lund, som han dog først ægtede i 1831, en måned efter sin mors død. C. F. Seidelin, der ikke blev student, var ved folketællingen i 1801, 16 år gammel, volontør hos inspektør over kongens godser på Falster, Gerhard Faye på gården Christiansminde i Systofte sogn ved Nykøbing F. Den 22. juni 1803 blev han exam. jur. med karakteren: ej ubekvem, temmelig vel. Til sin død 1835 ernærede han sig dels som prokurator, dog uden kongelig bevilling, dels som proprietær og gårdejer. På Christiansminde blev han sikkert til 1805, da han købte hovedgården Sparresholm i Toksværd sogn øst for Næstved, som han ejede til 1807. Derefter var han 1807-10 ejer af Krummerupgård i Krummerup sogn NV for Næstved. I 1807-11 arvefæster af Hjortholm (siden 1839 Holsteinsminde) 1809(07?)-11 arvefæster af Skovgård, ligesom Hjortholm beliggende i Sneslev by i Førslev sogn. 1811-32 ejede han Hallagergård i Hallagermagle by, Krummerup sogn. Desuden ejede han 1818-28 Stenmaglebjerggård i Eggeslevmagle by og sogn, og fra 1832 til sin død i 1835 Vanløsehøj og Rosenlund i Vanløse i Brønshøj sogn. Af gårdene beboede han rimeligvis Sparresholm 1805-07, Hjortholm 1807-11, Hallagergård 1811-32 og Vanløsehøj 1832-35. De mange retssager, som Seidelin var involveret i, er udførligt beskrevet af Mogens Seidelin i bind III af Den Seidelinske Slægtsbog, hvortil der henvises. | Seidelin, Claus Friderich (I5158)
|
| 2174 | Gårdejer. De fik en søn og to døter. | Nätt, Johan Hansson (I1765)
|
| 2175 | Gårdejer. Søn af bonde Christen Andersson og Laurina Christensdotter. Han har fire sønner og to døtre. | Christensson, Andreas (I1774)
|
| 2176 | Gårdfæster, senere gårdejer i Skovballe. Får et barn. | Simonsen, Jens (I2602)
|
| 2177 | Gartner (gardener). | Emmerson, Frank (I4659)
|
| 2178 | GEJSTLIGE OG BORGERE På denne tid skete der blot i løbet af nogle meget få generationer en fuldstændig ændring af de sociale forhold i Danmark. Middelalderens væbnere og riddere, der endnu havde en vis betydning i 1400-tallet, forsvinder. Enten er der de få, der får øget deres godsmængde og kan regnes til den adel, der nu med højadelen kommer til at dominere, eller de bliver bønder, dog måske storbønder, men som væbnere er der ikke mere brug for dem. Derfor er der opbrud i denne middelstand af jordbrugere, og mange fra disse kredse søger nu nye muligheder, som f.eks. i byerne. Allerede Erik af Pommern (1412-39) søgte at ophjælpe en handelsstand og byernes købmænd i kamp mod hanseaterne. Christian 2 (1513-23) gjorde et nyt forsøg, og det kom til at betyde, at byerne kom til at vokse i indflydelse og at man i højere grad måtte bygge på dem fra statsmagtens side. Direkte ses det af, at mens den gamle forsvarsordning, ledingen, byggede på storbønderne og bøndernes deltagelse, så må man fra 1400-tallet basere indkaldelse af værnepligtige i høj grad på byernes indbyggere. Den frigørelse, som reformationen bragte rent åndeligt, kunne man få rent materielt i den fri luft i byerne, hvor mulighederne for at skabe sig en formue tilmed nu var større end på landet. Derfor ser vi også hvorledes medlemmer af Barfod-slægten bryder op. En del, men ikke så mange, bliver tilbage i landbruget, mens mange driftige søger til byerne eller de søger - efter reformationen i 1536 - ind i gejstligheden. Statsmagten havde overtaget den katolske kirke og alle dens ejendomme, men den lutherske kirke, der nu opstod, beholdt dog sin selvstændighed. De nye bisper var ikke mere godsherrer, og de havde ikke mere privilegier, der kunne lokke unge fra højadelen. Derfor var det nu hovedsagelig borgere eller lavadel, der søgte gejstlig uddannelse. Københavns Universitet var blevet oprettet af Christian I i 1479, og det var det teologiske fakultet, der var toneangivende. Man ser det bl.a. på de forskellige lønninger, der blev givet til professorerne. En teologisk professor fik således 150 daler årligt, mens en professor i jura fik 100 daler, en professor i medicin fik 140 daler og en filosofisk professor måtte nøjes med 80 daler. Da mange nu foretrak et verdsligt studium for at kunne gøre karriere i den nye statsadministration, måtte de derfor søge til udenlandske lærdomscentre. Det fordrede imidlertid både energi og en økonomisk baggrund, som ikke alle havde. Det er bemærkelsesværdigt at vi finder en Barfod blandt de aller første lutherske præster, der blev udnævnt. (VI,5) Han blev allerede i 1536 indsat af biskop Peder Palladius som den første lutherske præst til Vigsnæs på Lolland. Han var "en så elskelig mand, at ingen kunne hade ham" og i modsætning til sin katolske forgænger, satte han ikke pris på gilder og drikkelag. Han var præst hér indtil 1569, men om han var gift vides ikke. | Barfod, Peder (I3556)
|
| 2179 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lesher, Charles Edward (I1227)
|
| 2180 | Georg Einar Andersen var typograf. | Andersen, Georg Einar (I367)
|
| 2181 | Georg Harald Barfoed fulgte i faderens fodspor som købmand og slog sig ned i Le Havre, hvor han blev hollandsk vicekonsul. Han var særdeles sympatisk og velanset i byen. | Barfoed, Georg Harald (I1130)
|
| 2182 | Georg Laurits Barfoed kom i 1820 i bogtrykkerlære i Randers og blev i 1826 bogtrykkersvend, hvorefter han fik arbejde i København. Han blev i 1828 ansat på Amager Birks kontor og i maj 1830 exam.jur., hvorpå han den 30/10 1830 blev fuldmægtig på borgmester- og herredskontoret i Nakskov. Den 25/9 1848 blev han prøveprokurator og den 7/11 1850 prokurator ved underretten i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov. Han ophørte med at praktisere i 1886 og flyttede til København, hvor han døde. De havde to børn (XV,32-33). | Barfoed, Georg Laurits (I978)
|
| 2183 | Gerda Barfoed var først hos en jødisk familie og blev derefter i 1923 ansat som barnepige og hushjælp hos grosserer Holger Schledermann i Gentofte, hvor hun trofast tjente i 33 år. Da familien flyttede , kom hun i midten af 50'erne på plejehjemmet "Solvang", hvor hun efter nogen tids sygdom døde ugift i 1967. | Barfoed, Gerda (I441)
|
| 2184 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Gerda Emilie (I512)
|
| 2185 | Gerog Vilhelm Barfoed kom 1741 i Roskilde Skole, hvorfra han blev student 1746. Den 15/11 1749 blev han cand.theol. og prædikede den 22/11 1754 for dimis. Herefter opholdt han sig en tid i Halle i Tyskland, men kaldes i Fleksum Herreds gejstlige skifteprotokol for stud.med. Ved tyske universiteter uddannet mediciner og beskæftigede sig med koppeindpodning. Boede en tid hos pastor Wöldike i Gunderup nær Ålborg. Han døde på hjemrejse fra Hamborg. | Barfoed, Georg Vilhelm (I1049)
|
| 2186 | Gertrud Barfod Petersen kom med sin mor til USA blot 10 år gammel. Hun blev uddannet som sygeplejerske og gjorde tjeneste med rang af løjtnant indtil hun den 9/2 1946 blev gift med Thomas Burgess Lawley, der var læge med rang af kaptajn. De har 4 drenge, af hvilke blot den ene dreng, Kurt Barfod Lawley, fik Barfod som mellemnavn, men han døde blot 4 1/2 år gammel. | Petersen, Gertrud Barfod (I4367)
|
| 2187 | Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed". Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred. | Hjort, Marie Catharine (I245)
|
| 2188 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Birkmand, Susan Pia Annette (I4752)
|
| 2189 | Gift med en arving til Islay (en ø i Hebriderne). | Godred (I4727)
|
| 2190 | Gift med sin afdøde søster, Frederikke Cathrine Barfoed's(XIII,47) mand, der også var deres fætter. Fik ingen børn. | Barfoed, Andrea Mathilde (I2006)
|
| 2191 | Gift med sin fætter, der ved hendes død giftede sig med hendes søster Andrea Mathilde Barfoed (XIII,51). Fik ingen børn. | Barfoed, Frederikke Cathrine (I2002)
|
| 2192 | Gift tre gange. Fik fire børn. | Andersdatter, Margrethe (I2645)
|
| 2193 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Erik Christian (I4510)
|
| 2194 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Anders (I50)
|
| 2195 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Line (I4431)
|
| 2196 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Gitte Prag (I930)
|
| 2197 | Glarmester. De flyttede ca. 1875 til Varde og fik 10 børn, hvoraf et bar navnet Barfoed som mellemnavn. | Thomsen, Peter Christian Kratzius (I2184)
|
| 2198 | Godsejer i Jämtland. Levede 1340. | Hallsteinsson, Nils (Nikolas) (I4706)
|
| 2199 | Gråstensmurer. Søn af tidligere hvervet soldat Fredrik Roll fra Idd i Østfold. Hans første kone var død ca. 1865. Han fik fem sønner og en datter. | Fredriksen, Johan Anders (I1760)
|
| 2200 | Grete Barfod tog realeksameni 1926 fra Komtesse Moltkes Pigeskole, hvorefter hun fra 1928 blev ansat som telefonistinde i K.T.A.S. Hun pensioneredes i 1959. | Barfod, Grete (I51)
|