Notater
Match 2,101 til 2,150 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2101 | Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres: REINHOLD TOR SMEDE, * c. 1532 i Flensborg (Nikolaj). - Købmand og Raadmand i Flensborg. - Kom c. 1543 i Skole i Strassburg; blev September 1543 immatrikuleret i Wittenberg, hvor han, som det omtales paa hans Epitafium, hørte LUTHER. 1553 døde Faderen, men han synes derefter at have uddannet sig videre i Udlandet. Først 1562 blev han sammen med Svogeren, Raadmand i Flensborg HARDER VAKE, der samme Aar ægtede hans Søster KATRINE TOR SMEDE, optaget som Kompagnon i Moderens store Forretning i Flensborg, som de overtog i Fællesskab efter hendes Død 1565. De gav sammen et Bibliotek til St. Nikolaj Kirke 1580. Samme Aar blev Reinhold Tor Smede Raadmand. - Ligesom Moderen var han meget rig, og ogsaa under ham fortsattes Tillidsforholdet mellem Familien Tor Smede og Kongehuset; i en gammel flensborgsk Aarbog læser man om et Besøg, Kong FREDERIK II aflagde i Flensborg Dagen efter, at Reinhold Tor Smedes Datter GESA l. Juli 1586 var blevet viet til HANS TIMME: »d. 2ten Juli 1586 kam Ihro Mayst. hier, und wolte nach Dütschland, was averst den folgende dach, als dem 3ten dito mit seinem hrn broder, herzog Hans, und den jungen herzog Christian, thor Reinhold tor Schmeden dochter kost, so Joh. Timmen vermehlet worden, op dem rahthuss, alwo sick Ihro Mayst. sehr lustig gemacket, und mit den børger-fruen dantzet.« Død 8. November 1584 i Flensborg (Nikolaj). Gift 17. Oktober 1563 i Flensborg med GEDSKE LANGE, * c. 1543 i Flensborg, død 1603, begr. 11. Marts sst. (Nikolaj). Reinhold Tor Smede og Gedske Lange havde 3 Sønner og vistnok 7 Døtre, alle født i Flensborg (Nikolaj). Nr. 3 af disse Børn er den ovenfor nævnte DRUDE TOR SMEDE (gift med kgl. Livlæge Peder Sørensen), Nr. 6 og 8 er ANNE (gift med læge Frederik Pedersen) og DOROTHEA TOR SMEDE. | Smede, Reinhold Tor (I5259)
|
| 2102 | Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres: VILLUM FUIREN, * 1603. Nævnes 1633 som Købmand og Borger i København, hvor han var Vinhandler og 1638 blev Medlem af Danske Kompagni. 1648 var han en af de udvalgte Borgere, der valgte Deputerede til Kongevalg; 1658 deltog han i Adresserne til Kongen i Anledning af Privilegierne og blev 14. April 1659 en af »De 32 Mænd« og 13. August 1660 Raadmand i København. Til den fremragende Plads han saaledes kom til at indtage i København, bidrog sikkert hans Formue og Besiddelser ikke lidt. Han ejede Gammelstrand (nuværende) Nr. 36, 19 Vaaninger i Mikkel Bryggers Gade, l Gaard i Peder Hvitfeldts Stræde (hvor der var en Villum Fuirens Gang med Smaahuse), 2 Vaaninger i Fiolstræde, 2 Huse i Springgade og l Gaard i Grønnegade samt l Have i St. Anne Stræde og l Frugthave ved Kongens Have, som han maatte afstaa p. G. a. de nye Fæstningsværker. Død 16. Juli 1664 i sit 61. Aar, begravet 25. s. M. i den søndre Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København. Gift med: DRUDE CHARISIA, død 1649, begravet 22. Marts i sin Mands Gravsted i St. Nikolai Kirke. | Fuiren, Villum (I5180)
|
| 2103 | Fra Drongstrup i Sdr. Felding sogn. | Ibsen, Laust (I1859)
|
| 2104 | Fra Farestad. | Pedersdatter, Gunhild (I1923)
|
| 2105 | Fra Gjessing. Hun fik fire børn. | Hansdatter, Anna (I2537)
|
| 2106 | Fra Hagelskjær. | Jensen, Niels (I1901)
|
| 2107 | Fra Island. | Anna (I2621)
|
| 2108 | Fra Kjelland. Hun havde seks børn. | Rasmusdatter, Anne Catharine (I1930)
|
| 2109 | Fra Knudsbølle. Får tre børn, der får navnet Barfod. | Hansen, Maren (I2604)
|
| 2110 | Fra Leith i Scotland. Skilt. | Andersson, John (I2213)
|
| 2111 | Fra Nedenes. Ægteskabet kunne kun finde sted efter kgl. bevilling, da de var beslægtede i tredje led. | Mortensen, Niels (I1927)
|
| 2112 | Fra Nørre Fastrup, af en anset slægt på egnen. | Christensdatter, Anna Marie (I1835)
|
| 2113 | Fra Svinøer? Hun havde to døtre og en søn. | Andersdatter, Margrethe Svinøer. (I1925)
|
| 2114 | Fra Søby. | Christensdatter, Karen (I2524)
|
| 2115 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Schøning er navnet på flere slægter. En fra Tyskland stammende slægt Schøning føres tilbage til Johann Mathias Schøning (gift 1741) i Hamburg, hvis søn, købmand og lodsinspektør i Helsingør Johan Ulrik Schøning (1744-1792) var fader til kommandant på Bornholm, oberst Peter Henrik Schøning (1787-1866); af dennes sønner skal nævnes oberst Vilhelm Erhard Theodor Schøning (1814-1885), oberst Carl Frederik Schøning (1816-1877), oberst Valdemar Schøning (1824-1889), oberst Otto Albert Schøning (1826-1901) og distriktslæge i Sorø Rudolf Schøning (1819-1901). | Schøning, Johann Mathias (I5542)
|
| 2116 | Fra Wikipedia: Peter Didrik Weinreich Fischer (24. januar 1813 i København - 15. oktober 1884 sammesteds) var en dansk glarmester. Han var søn af glarmester Peter Christian Weinreich Fischer (1772-1834) og Else Cathrine Bech (ca. 1773-1842). På industriudstillingen i København 1834 udstillede han sit af Kunstakademiet roste mesterstykke, Københavns våben malet og indbrændt på glas (nu i Den Gamle By), og det af ham her med glasmaleri gjorte forsøg fortsatte han, således med forgyldte glas i 1836 og på udstillingen i 1844, hvor hans bidrag var en madonna i glasmaleri. Det var derfor naturligt, at han blev taget i brug af kong Christian VIII, da denne 1843 ønskede, at der til vinduerne i Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke skulle udføres glasmalerier. Disse vinduer, der kostede 4 års arbejde (prisen var til gengæld 8700 kr.), kom i stand, men de blev ikke anvendt efter bestemmelsen, da planen for kapellets dekoration helt blev forandret. To af vinduerne er nu anbragt i Frederiksborg Slotskirke, mens de to andre gik til grunde ved Christiansborgs brand 1884. Fischer leverede lignende arbejder til en del herregårdskapeller og til Haderslev Kirke. Efter faderens død ledede Fischer i moderens navn den 1796 grundlagte forretning, der under firmanavn L. Wriedt eksisterede indtil midten af 1900-tallet og fra 1813 havde til huse i Klosterstræde 21. Som hans medarbejder nævnes glarmester J.F. Wartschow (død 1881). Fischer var glarmesterlavets oldermand i to perioder, 1845-47 og 1851-53. Fischer døde ugift i København 15. oktober 1884 og er begravet på Assistens Kirkegård. | Fischer, Peter Didrik Weinreich (I6806)
|
| 2117 | Fra Wikipedia: Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6. og 8. statsminister i to perioder, første gang i perioden 13. maj 1857 - 2. december 1859 og anden gang fra den 24. februar 1860 til 31. december 1863. Han stod desuden i spidsen for mange andre ministerier. Han var en betydningsfuld skikkelse i store dele af 1800-tallets danske politik og han var medansvarlig for overgangen fra en politik, der vægtede helstaten, til en politik, der vægtede konstitutionelt demokrati, det nationale tilhørsforhold og Ejderpolitikken. Sammen med D.G. Monrad dannede han lederskabet hos De Nationalliberale, og deres politik dannede optakten til den 2. slesvigske krig. Hall var en udpræget pragmatisk forhandlingspolitiker, var folkekær og vellidt også af politiske modstandere, og hans popularitet forblev høj på trods af den katastrofale udgang på krigen i 1864. C.C. Hall var fader til bjergbestigeren Carl Hall og proprietæren Oluf Hall. Se endvidere: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cc-hall-1812-1888/?no_cache=1 | Hall, Carl Christian (I7732)
|
| 2118 | Fra Wikipedia: Frederik Christian Michaelsen (13. maj 1760 ? 27. december 1837) var en dansk officer. Han var søn af kaptajn Karl Gustav Joachim Michaelsen (1721-1770), som var bror til Christian Ditlev Michaelsen. Michaelsen sluttede sin karriere som generalmajor. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Hans bedstefader var blevet adlet i Sverige, og han selv blev den 12. juli 1809 ophøjet i den danske adelstand. Han blev gift 18. juli 1798 i Garnisons Kirke med Sophie Frederikke Prætorius (død 3. august 1819). De havde seks børn. | Michaelsen, Frederik Christian (I7738)
|
| 2119 | Fra Ørregård. Hun fik fem børn. | Christensdatter, Bodil (I1885)
|
| 2120 | Fra: geni.com/people/Peter Elias Hall 1828: Cand.theol.; 1830: kateket ved Holmens Kirke; 1839: sognepræst ved Vor Frue Kirke, Svendborg; 1851: provst i Sunds Herred, Svendborg Amt; 1854: sognepræst i Karlebo; 1857: provst i Lynge-Kronborg Herred; 1863-67: sognepræst på Frederiksberg. 1859: Ridder af Dannebrog. Han var højkirkelig; Henrik Cavling har beskrevet ham som "en gejstlig af den gamle skole, der i religiøs henseende væsentlig sluttede sig til Martensens harmoniske verdensanskuelse..." | Hall, Peter Elias (I7715)
|
| 2121 | Frederich Nicolaj Barfoed var i handelslære i Larvik og i Skien og rejste i maj 1838 som handelsbetjent til Newcastle on Tyne i England, og herfra fortsatte han til Amsterdam, hvor han i 1844 nedsatte sig som købmand og tobaksfabrikant. De havde seks børn (XV,1-6). | Barfoed, Friderich Nicolaj (I1091)
|
| 2122 | Frederick Einar Ranfft Barfod tog i 1934 eksamen fra Lansdowe High School. Fra 1943 til 1946 var han i US Marine Corps og siden inspector i I.T.C.Cicuit Breaker Co. De har et barn (XVIII,31). | Barfod, Frederick Einar Ranfft (I971)
|
| 2123 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Frederik (I101)
|
| 2124 | Frederik Barfoed var først boghandlermedhjælper, senere grosserer og afdelingsleder og blev derefter salgschef hos Axel Madsens Papirhandel i København, men blev i 1970 pensioneret på grund af sygdom. Han har et barn med sin første kone (XVIII,8) og et barn med sin tredje (XVIII,141). | Barfoed, Frederik (I654)
|
| 2125 | Frederik Christian Johan Barfoed blev student fra Odense Katedralskole i 1911. I 1918 blev han cand.jur. og handelsrejsende for firmaet Joh. Weimann i England, Sverige og Danmark, men udnævntes 1923 til dommerfuldmægtig ved Odense købstads civile ret. 1928 blev han sagfører. De havde 3 børn (XVIII,4-6). | Barfoed, Frederik Christian Johan (I592)
|
| 2126 | Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania. De har et barn (XVII,41). | Barfod, Frederik Ferdinand Ranfft (I967)
|
| 2127 | Frederik Ludvig Bang var justitsråd, arkivar og registrator i Kabinetssekretariatet. | Bang, Frederik Ludvig (I518)
|
| 2128 | Frederikke Anna Gertrud Birkedal var søster til den kendte Vilhelm Birkedal. | Birkedal, Frederikke Anna Gertrud (I263)
|
| 2129 | Fremstillet i kirken 9. marts 1930 | Jørgensen, Eva Riis (I6357)
|
| 2130 | Frenderup Bys Gods er beliggende i Damsholte Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt i Vordingborg Kommune. Ved domænegodsets salg i 1777 erhvervede dr. med. Marcus Mackeprang sig to bøndergårde i Frenderup på Møn, hvor han opførte den gamle Frenderupgård. Her var familiens hjemsted en lang årrække. Da hans barnebarn, Marthe Sabine Adolphine Marie Mackeprang, blev gift med ejeren af Marienborg, den unge Charles Reinhard Bosc de la Calmette, blev Frenderupgård nedrevet og jordene lagt ind under Marienborg. Den pågældende mark hedder endnu Fruens Mark og nogle trægrupper kaldes Fruens vænge | Familie (F2160)
|
| 2131 | Friderich Nicolaj Barfoed levede udelukkende af sin formue. | Barfoed, Friderich Nicolaj (I1124)
|
| 2132 | Friherre. Første stasjonsskriver ved Statens Järnvägar i Ängelholm. Søn af brukspatron friherre Carl Axel Fredrik Carlsson Sparre og Nanny Elisabeth Frederika f. Ulfsparre af Broxvik. | Sparre, Axel Eric Johan Joseph Aloysius Gonzaga Axelsson (I1478)
|
| 2133 | Friherreinde. Datter af ritmester og friherre Georg Henric Lybecker til Åkersholm m.m. og Hedvig Christina f. von Knorring. Hun fik fem børn. | Lybecker, Ebba Eva Eleonora (I1493)
|
| 2134 | Fritidspædagog. Har en datter. | Harris, Martin (I3340)
|
| 2135 | Frode Barfoed tog 1897 præliminæreksamen og gik derefter i snedkerlære, hvorefter han nedsatte sig som snedkermester på Amager. | Barfoed, Frode (I546)
|
| 2136 | FT 1787: Jens bor i ST. Tåstrup, Merløse, Holbæk, hvor han arbejder som Skriverdreng på Bonderupgaard. | Qvortrup, Jens Christian (I7890)
|
| 2137 | FT 1845: Bor hos søsteren Julie Wilhelmine i Realgade 94 Sorø Købstad | Qvortrup, Karen Sophie (I7919)
|
| 2138 | FT 1870 og 1880: Bor Realgade 5 i Sorø | Lauritzen, Frederik Christian (I7884)
|
| 2139 | FT 1880: Bor Realgade 5, Sorø FT 1901: Bor Frederiksvej, Sorø | Aaris, Carl August Høst (I7942)
|
| 2140 | FT 1880: I besøg, husbestyrerinde, Realgade 34, Sorø | Eltong, Dorothea Petrine Christine (I7883)
|
| 2141 | FT 1880: Manufakturhandler. Boede Realgade 16, Sorø, hos slagtermester Draminsky. FT 1890: Kommis. Bor Realgade 25a, Sorø. | Lauritzen, Waldemar Dannemand (I7882)
|
| 2142 | FT 1890: Bor hos forældrene i Priorgade, Sorø FT 1901: Bor Priorgade, Sorø, med søstrene Natalia og Emma Sophie | Flor, Augusta Elisabeth (I7949)
|
| 2143 | FT 1890: Bor hos forældrene i Priorgade, Sorø | Flor, Emma Sophie (I7950)
|
| 2144 | FT 1890: Bor Priorgade, Sorø | Flor, Christian Emil (I7920)
|
| 2145 | FT 1901: Bor Priorgade, Sorø, med søstrene Augusta Elisabeth og Emma Sophie | Flor, Natalia Charlotte (I7951)
|
| 2146 | FT-1834: Assistent ved Kiøbenhavns Toldkammer 1837 ejer af Frisenvold ved Randers (Nygaards sedler) Proprietær, Kokkedal Slot, Hjørring Amt 1847-51 | Øckenholdt, Hans Christian (I7666)
|
| 2147 | Fuldmægtig ved trælastudskibningen på Vækerø i Bærum. | Halvorsen, Haagen (I3986)
|
| 2148 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, Grethe Lind (I4517)
|
| 2149 | Fulgte i faderens spor og gik ind i marinen, hvor han blev sekondløjtnant 1875, premierløjtnant 1876, kaptajn 1890 og kommandør 1903. Var chef for Søværnets Officerskole 1903-10 samt ekvimagemester og stabschef ved Orlogsværftet 1910-15. I sommeren 1879 deltog Hammer sammen med J.A.D. Jensen og A. Kornerup i kortlægningen af strækningen Holsteinborg-Kangatsiak og foretog vinteren efter på slæderejser alene en opmåling af Jakobshavn isfjord, der fik stor betydning for kendskabet til isens bevægelser og temperatur. Ledede i 1883 en ekspedition, som havde til formål at opmåle kyster og fjorde fra 68 grader til 70 grader nordlig bredde (et areal på 1000 km2). Dermed blev Egedesmindes, Kristianshåbs og Ritenbergs distrikter kortlagte. Med sine grundlæggende leksiografiske oversigter har Hammer ydet væsentlige bidrag til Grønlands geografi og historie. Var 1910-21 formand for Grønlandsk Selskab. Også i vore farvande foretog Hammer søopmålinger, som blev vigtige bidrag til nye søkort. Var 1899-1901 chef for søopmålingerne og fiskeriundersøgelserne omkring Island og Færøerne. Hammers humanitære indstilling kom til udtryk som næstformand i Dansk Røde Kors fra 1917. Skrev bøgerne "Danmarks Søfart og Hanel II og en biografi om sin far, "Kaptajnløjtnant O.C. Hammer, en Livsskildring". | Hammer, Rørd Regnar Johannes (I816)
|
| 2150 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Iha, Fusayo (I625)
|