Notater
Match 201 til 250 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 201 | (X,116). | Barfod, Niels (I1866)
|
| 202 | (X,117) Lever ugift i Odderskier i 1787. | Barfod, Karen (I1867)
|
| 203 | (X,118). | Barfod, Else (I1868)
|
| 204 | (X,119). | Barfod, Christence (I1870)
|
| 205 | (X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972). | Barfod, Hans Clausen (I3745)
|
| 206 | (X,120). | Barfod, Christen (I1871)
|
| 207 | (X,121). | Barfod, Ane (I1872)
|
| 208 | (X,122) Stod i 1747 Palmesøndag fadder til et barn, der blev døbt Peder. | Barfod, Peder (I1874)
|
| 209 | (X,123). | Barfod, Niels (I1875)
|
| 210 | (X,124) Vi ved blot at hun i 1787 endnu levede ugift i Odderskier. | Barfod, Maren (I1876)
|
| 211 | (X,125) Da han kun blev et par uger gammel, får næste søn samme navn (X,126). | Barfod, Daniel Philip (I1877)
|
| 212 | (X,126). Oplysninger fra Johs. Blæsbjerg. | Barfod, Daniel Philip (I1878)
|
| 213 | (X,13) Hun opdrog nevøerne Claus (XI,9) og Thomas (XI,8) på Sanderumgård. | Barfod, Valborg Clausdatter (I3746)
|
| 214 | (X,14) Født 1677 i Fraugde. Vi ved, at han 1687 tjente etatsråd Knud Urne på Julskov. I 1714 stod han desuden fadder i Nicolaj Kirke i København, men herudover ved vi blot, at han i 1727 levede et eller andet sted på Sjælland. | Barfod, Peder Clausen (I3749)
|
| 215 | (X,15) Født 1679. Hun blev gift med Daniel Pedersen, der døde før 1745, hvor hun endnu levede. | Barfod, Anna Clausdatter (I3750)
|
| 216 | (X,16) Efterfulgte sin far (eller svigerfar?) som degn i Sneum og Tjæreborg. | Barfod, Stephan Nielsen Varde (eller) (I1377)
|
| 217 | (X,17) Han blev den 31/7 1715 beskikket til den ledigblevne toldertjeneste i Stubbekøbing efter forgængeren Andreas Krouchoes død. Året efter, den 30/11 1716, fik han tilladelse til "årligt at få 2 læs brænde så længe han bliver i tjenesten og opfører sig vel". Hvornår han blev gift og med hvem vides ikke, men i 1719 stod hans kone fadder i Stokkemarke på Lolland og samme år den 16. juni fik han bestalling som strandinspektør på Lolland og Falster efter Just Peder Coldings død. Han var selv fadder hos Claus Krog i Stokkemarke i 1732. Hans anden kone var enke. Han havde syv børn (3+4). LOLLAND, FALSTER, MØEN M.M. I 1700-tallet kom der rigtig spredning af slægten og også øerne syd for Sjælland tiltrak medlemmer af Barfod-familien. Der var naturligvis også nogle, som fandt deres arbejde på Sjælland. Først vil vi imidlertid følge Ib Knudsen Barfod's (IX,8Þ, kap. 6 side 62) børn, der søgte fra Fyn til Lolland. | Barfoed, Carl Ibsen (I2095)
|
| 218 | (X,18) Stod fadder i Stubbekøbing i 1718, men rejste udenlands, hvorefter hun først blev gift med sognepræst Polandt i Mecklenburg og siden med byfoged og postmester Seelandt i Tessin i Mecklenburg. | Barfoed, Mette Cathrine (I2107)
|
| 219 | (X,2) Hun nævnes som fadder i 1689 i Nexø. Hun begraves sammen med en datter den 28/9 1709 i Nexø. | Barfod, Kirstine Pedersdatter (I2650)
|
| 220 | (X,20) Født 1693 og blev student i 1724, hvorefter vi finder ham som degn i Norup i Lunde herred, hvor han var indtil sin død i 1744. Se også under hans kones biografi. De fik seks børn sammen (XI,25-30). Skiftet efter degnen viser at han ikke var helt uformuende; uden at nævne alt det sædvanlige indbo han efterlod ses det, at han havde bl.a. et par guldknapper, 2 skospænder af sølv og et spænde af sølv til en livrem. Desuden efterlod han sig et fiskefad af engelsk tin, 2 stegefade, 4 suppefade, 2 assietter, 12 tallerkner, en tepotte og et par lysestager alt af tin. Af messing var der bl.a. et natbækken, 2 par lyssestager og 3 lyseplader, der var en slags spejle, som anbragtes bag lysene for at øge lysstyrken. I den øverste stue havde de en ege-standkiste, et malet klædeskab og en egedragkiste. Desuden stod der et ovalt bord med ryglæderstole, og på væggene var der bl.a. et billede af kong Christian og et "gammelt stueurværk med hus". I den lille stue var der et hængeskab, hvori der stod 4 teskåle, 2 ølglas, 4 spidsglas og en lille flaske. De havde også en del sølvting med inskriptioner som et sølvbæger med bogstaverne A:B og A:M:B og årstallet 1734, der muligvis kan henvise til hendes 25 års fødselsdag. Der var også 6 sølvskeer med andre forskellige ninitialer. Efter boets opgørelse var der aktiver til en værdi af 124 rdl., hvorfra blev trukket 13 rdl. til begravelsen, hvilket var lige så meget som de fine møbler og uret i den øverste stue til sammen. | Barfoed, Adolph Hans Ibsen (I3853)
|
| 221 | (X,21) Havde 9 børn, hvoraf de to af dem blev præster. De syv børn havde forskellige skæbner og forblev i første generation på Fyn. Født 1695 i Farstrup. På grund af faderens tidlige død i 1705 og moderens fattige omstændigheder tog geheimrådinde Sehested f. Gersdorff og geheimerådens to søstre sig af ham. Efter at de havde givet ham noget privat undervisning blev han sat i Odense Latinskole, og den 22/5 1716 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet med Severin Lintrup som vejleder eller præceptor, som det da hed. Han boede med fri kost i geheimråd Sehesteds gård i København under sit studium, som han afsluttede i 1720 med karakteren Laudabilis. I 1721 søgte han kald i Klim, Thorup og Vust, men den 28/6 1721 blev han af geheimeråden kaldet til sognepræst i Lunde og ordineret den 15/8. Samme år blev han gift i Sehesteds gård i København, hvor han kone, Karen Christensdatter Morland, iøvrigt havde tjent i 12 år. I 1731 blev Anders Barfoed sognepræst til Lumby på Fyn og den 4/5 1741 blev han provst i Lunde herred. Det siges, at han skal have manet sin formands formand Hr. Mads i jorden, og han angives iøvrigt at have været en særdeles dygtig, brav og nidkær mand med historisk interesse. Han har bl.a. meddelt Bloch mange efterretninger til dennes bog om Fyns gejstligheds historie. I 1752 døde hans første kone og i 1753 giftede han sig igen. Da han døde i 1761 blev der i kirken opsat en ligsten af hans ældste søn "til skyldig æresminde". Hans enke giftede sig igen. Han havde to børn med sin første kone og syv med sin anden. | Barfoed, Anders Ibsen (I1958)
|
| 222 | (X,22) Bar i 1733 og 1734 et barn til dåben i Ondløse kirke. Gift 1747. | Barfoed, Anna Margrethe (I3890)
|
| 223 | (X,23) I kirkebogen står, at den 3/5 1731 "blev studiosus Knud Ibsen Barfod indsat til at være sognedegn for Søndersted og Ondløse menigheder" kaldet af Henrik Bornemann til Mørkegaard. Han har været gift, men vi kender blot hendes navn som Madam Barfoed, idet hun ofte i årene 1746 til 1749 bærer et barn til dåben. Desværre mangler der oplysningere i kirkebogen fra 1735 til 1745, men vi ved da, at Knud Barfod døde tidligt (1746). De havde i hvert tilfælde to børn. | Barfod, Knud Ibsen (I3892)
|
| 224 | (X,24) Nogle få af slægten, der ikke blev gejstlige, forblev i det sydlige Jylland. Det er f.eks. Stephan Barfod, der kan være søn af Niels Barfod. Han var høker i Ribe, og vi ved blot, at hans kone gjorde indkøb på auktionen efter broderen Ejler. Senere forskning har gjort disse oplysninger tvivlsomme. Hans kone (og han selv) gjorde indkøb på auktionen ved skiftet efter hans bror Ebbe (ikke Ejlert). I skiftet angives de begge som degne og med forældre, som døde i Varde i eller kort før 1705. Se yderligere information under broreden Ebbe. | Barfod, Stephan Nielsen Varde (eller) (I1377)
|
| 225 | (X,25) Er formentlig bror til Stephan Barfod (X,24). Om ham hedder det, at han "hastelig og uformodentlig i Varde omkom", 29/6 1703. | Barfod, Christen Nielsen (I1385)
|
| 226 | (X,26) Er formentllig også bror til Stephan Barfod (X,24). Var degn i Engom. Han havde et stort bibliotek med mange latinske og hebraiske bøger. Fra hans og hans kones bo kendes en sølvske med bogstaverne E.N.V. og en anden med K.M.H. indgraverede. | Barfod, Ebbe Nielsen Varde (eller) (I1386)
|
| 227 | (X,27) Er formentlig søster til Stephan Barfod(X,24). Vi ved kun, at hun "i sine unge og blomstrende år døde af børnekopper" i september 1689. | Barfod, Karen Nielsdatter (I1388)
|
| 228 | (X,28). | Barfod, Karen Lambertsen (I3898)
|
| 229 | (X,29) Kaldte sig også Thorstrup. Han blev sognepræst til Lydom og Lønne 22/9 1677 og døde 1681. | Barfod, Laurits Lambertsen (I3899)
|
| 230 | (X,3) Hun blev efter kgl. bevilling viet i huset til Valentin Dechner, der var byfoged i Nexø og herredsfoged i Østre herred. I 1693 bar hun sin søster Sidsels datter til dåben i Åkirkeby. | Barfod, Bertha Pedersdatter (I2653)
|
| 231 | (X,30) Flyttede som voksen til Kalundborg og begravedes hér 1747. Havde tre børn, evt fire. | Barfoed, Christian (I3654)
|
| 232 | (X,32) Blev begravet samme dag som den lidt yngre bror, så de må være død af samme sygdom. | Barfoed, Laurits (I3656)
|
| 233 | (X,33) Blev begravet samme dag som den lidt ældre bror, så de må være død af samme sygdom. | Barfoed, Jørgen (I3657)
|
| 234 | (X,34). | Barfoed, Janiche Catarina (I3658)
|
| 235 | (X,35) Hun var opkaldt efter sin moster, søfiskal Michel Michelsens kone. Da hendes mand døde i Viborg 6/7 1717, fik hun tilladelse til at begravelsen måtte udsættes i tre uger, da hun var fraværende; desuden fik hun tilladelse til at han måtte begraves om aftenen. I 1719 boede hun hos faderen, da hun stod fadder i Helligåndskirken og i 1729, da hun var fadder i Holmens Kirke. I 1730 søgte faderen om en årlig pension på 100 rdl. for hende og allerede inden årets udgang giftede hun sig og flyttede til Kalundborg, hvor hun døde. | Barfoed, Lucie (I3665)
|
| 236 | (X,36) Født i København 1696 og gik i skole i Århus i 1706. Derefter blev han den 27/6 1713 immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvor der står: Nicolaus de Barfod fil.talassiarchi Niol de Barfod, e priv. informat. 19 år. Præceptor Matth. Anchersen. Den 12. maj 1714 blev han bakkalaur, den 19/12 1715 cand. theol. og 1718 dimis og udgav sin disputats "de hæreticis primi seculi". Han rejste så udenlands og studerede først en kort tid i Hamborg under Fabritius og Wolf, hvorefter han i 1718 blev immatrikuleret i Jena og siden i Leipzig, hvor han studerede under I.E. Budæus, F. Dautius og C. Rechenberg, og kort før sin afrejse fra Jena havde han disputeret med "de necessitate juris naturalis". Rejsen gik videre til Leyden den 20/12 1719 og Utrecht, hvor han studerede under Wiltriarius og v.d.Lih, hvorpå han fortsatte til Oxford og var her så heldig i det Bodleyanske bibliotek at finde forskellige utrykte brudstykker af kirkrfædrerne. Det sidste studiested var Paris, inden han vendte hjem i 1727. Det lykkedes ham at blive sognepræst i Kalundborg samme år, efter han først havde søgt et kald i Nysted og Herridslev, ligesom hans far forinden havde søgt for ham i 1725 som slotsprædikant ved Frederiksborg og Hillerød-Herløv sognekald og i 1726 også sognepræstembedet ved Frue Kirke i Århus. Han blev imidlertid kun i kort tid i Kalundborg, idet han efter at være blevet gift den 24. maj 1732 i København fik en stilling i Norge. Vi har bevaret en bryllupssang, der er trykt da "Brudgommen, Ædle, Velærværdige og Høylærde Hr. Niels Barfoed Velmeriterede Sognepræst til Callundborg Meenighed indgik kiærlig Ægteskabs Copulation den 14. Maj 1732 med Bruden, Ædle, Gud- og Dyd- elskende Jomfrue Johanna Fischer her i Kiøbenhavn". Den 28/11 1732 blev Niels Barfoed sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania samt stiftsprovst i Bragenæs provsti. Han døde allerede den 10. maj 1739 og blev den 15. maj nedsat under gulvet i Vor Frelsers Kirke. Hans enke giftede sig igen (se under hende). De havde fem børn. | Barfoed, Niels (I3669)
|
| 237 | (X,37). | Barfoed, Laurits Hansen (I3684)
|
| 238 | (X,38). | Barfoed, Peder Hansen (I3685)
|
| 239 | (X,39). | Barfoed, Conradt Hansen (I3686)
|
| 240 | (X,4) Han stod fadder for sin søsterdatter i 1687 og blev den 4/12 1689 gift med Dorthe Frølund i Nexø. Den 27/9 1693 omtales han i en sag vedr. en hare, som han hævdede at have samlet op som død for at bringe den til amtmanden. Da man ikke kunne bevise andet, blev han frikendt for krybskytteri. Han havde fire børn. | Barfod, Hans Pedersen (I2655)
|
| 241 | (X,40) I bogen står Hansen? | Barfoed, Karen Hansdatter (I3689)
|
| 242 | (X,41) Er formentlig søn af Hans Barfoed (IX,15). | Barfoed, Anders Hansen (I3690)
|
| 243 | (X,42) Født ca. 1682 og hun fik toldskriveren ved Københavns Toldbod Nicolaj Petersen Wiwet til formynder, sandsynligvis introduceret af Niels Barfoeds søster, Marie Barfoed (IX,18). Da hun blev gift den 9/3 1707 i Trinitatis Kirke i København med Martin Hansen Hjort fra Hillerød, blev der af formynderen den 8/7 1707 udstedt afkald for hendes arv. Foruden arven fra faderen på 942 rdl. 2 mark havde hun fra moderen arvet 42 rdl. 8 4/5 skilling. Da hun blev enke, giftede hun sig atter omkring 1712 med underfyrværker ved oberst Harboes kompagni, løjtnant Laurits Nielsen Thams, med hvem hun får to børn, men han er død inden 1728, da hun lever som enke af en pension fra Postkassen. | Barfoed, Marie Kirstine Thomasdatter (I3696)
|
| 244 | (X,43) Hjemmedøbt i Troense 17/4 1684 sandsynligvis fordi han var svagelig, og snart efter er død. | Barfoed, Jacob Jensen (I2506)
|
| 245 | (X,44). | Barfoed, Niels Jensen (I2507)
|
| 246 | (X,45) Blev gift med Peder Jensen Slangerup, med hvem hun oprettede et testamente den 20/9 1724 og allerede 1726 angives hun som enke. | Barfoed, Ingeborg Jensdatter (I2508)
|
| 247 | (X,46) Fødtes 1681 og var i 1703 grenader under oberst Echstedts regiment i major Grabows kompagni, da han den 12/2 i København gav afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et skiftebrev af 21/10, efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter. Han blev antagelig gift samme år med Gundel Mathiasdatter og blev den 5/4 1710 sekondløjtnant i Prins Christians Regiment. Hans første kone må da være død, idet han den 10/4 1711 bliver gift i huset i København med Giedske Olufsdatter, der var født 1686, men som samme år - i peståret 1711 - døde af en hidsig feber efter 6 dages sygdom og begravet den 4/8 1711 i København på Den Store Urtegård. Han var netop da i mellemtiden blevet premierløjtnant den 19/6 1711, men ligesom sin kone døde han efter 8 dages hidsig feber og blev begravet den 26/8 i Den Store Urtegård i København. Hans søn af første ægteskab overlever og flytter senere til Falster. | Barfoed, Jacob Laursen (I2112)
|
| 248 | (X,47) Niels Lauridsen Barfod angives som gårdfæster under Torstedlund gods. Desuden ved vi at Johanne Pedersdatter boede hos ham, men om hun er hans kone, ved vi ikke med sikkerhed. Han havde i hvert fald 6 børn. Det angives, at han ved sin begravelse er 84 år og 3 uger gammel. Medlemmer af slægten flytter til Midtjylland, hvor vi bl. a. finder dem spredt i det store Hammerum herred, og i 1700-tallet er der således Barfod-er mange steder i Midt- og Nordjylland. Det kan ofte være vanskeligt at finde forbindelserne mellem slægtsmedlemmerne, da de som bønder ofte undlod at bruge slægtsnavnet, således at blot nogle få af dem nu og da genoptog det af den ene eller den anden grund. Derfor er det ikke så nemt at finde forbindelsen til Niels Lauridsen (X 47). Hans barnebarn, Niels Olesen ((XII, 74), er den første, der (gen-)optager navnet, og hér i formen BARFOED, ved sit bryllup i 1790. Lars J. Helbo, Hammel, har en ny teori (i 2009). NIELS OLESEN (Barfoed) XII,74 (i1172) stammer efter al sandsynlighed ikke fra OLE NIELSEN XI,53 (i1171), men i.s.f. OLE ERICHSØN: KB Øster Hornum 1765 d 21 Apr. blev Ole Erichsøns Søn i Gulbek døbt og kaldet Niels. Jeps Pedersøns Kone ibid bar ham. Maren Nielsdatter ibid gik med. Fadderne vare Peder Nielsøn fra Siørup, Christen Jensøn og Christen Sørensøn begge Gulbek. Niels Olesen har så nu fire søstre: Maren (1761), Mette (1763), (Niels Olesen Barefoed 1765) Kirsten (1767) og Anne (1770). Forældrene blev gift i 1757. KB Øster Hornum 1757 d. 1 Juny havde Ole Erichsøn Rytter ved Hr Ritmester v. Bülovs Compagnie i Foborg og Sophie Nielsdatter i Gulbek Trolovelse. Deres Forloverne vare Christen Jensøn i Guttentorp og Peder Severup ibid. Den 24 Juni havde Ole Erichsøn og Sophie Nielsdatter bryllup Det betyder så også, at Niels Lauritzen og Johanne Pedersdatter ikke kan være farfar og farmor til NIELS OLESEN. Lars J. Helbo's teori er så, at de måske istedet kunne være OLE's morfar og mormor. I så fald kunne de være deres søn Peder, der optræder som fadder ved NIELS OLESEN's dåb. Han er jo den eneste fadder, der kommer udefra, hvilket kunne forklares med, at han så ville være morbror til barnet. Da Ole Erichsøn som rytter åbenbart er tilflytter til egnen, kunne man jo fint forestille sig, at navnet Barfod er blevet hængende ved familien, selv om det egentlig kom fra moderens (Sophie Nielsdatters) side - hun var jo vokset op i sognet. Niels Lauridsen X,47 (i1140), født 1684, kunne så måske være søn af Laurids Pedersen Barfoed IX,20 (i1394), født 1648, der stammer fra Heltborg, medens Niels Lauridsen så måske var Niels Olesen Barfoeds morfar og derved Sophie Nielsdatters mor (???). | Barfod, Niels Lauridsen (I1140)
|
| 249 | (X,48) Var gårdejer i Skovballe på Tåsinge. Han havde syv børn med sin første kone (XI,54-60) og ti med sin anden (XI,61-70), men kun for tre af dem kender vi efterkommere. | Barfod, Jørgen Rasmussen (I2581)
|
| 250 | (X,49). Også gårdejer i Skovballe. Har to børn. | Barfoed, Peder Hansen (I3685)
|