Notater
Match 1,851 til 1,900 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1851 | Datter af Sven Svensson, der var bonde. Hun fik tolv børn. | Svensdotter, Sara (I1733)
|
| 1852 | Datter af Thorvald Hjerming Andersen, direktør for den fynske privarbane, N.F.J., oprettet 1882 og nedlagt 1966 sammen med to andre fynske privatbaner, og Caroline Mathilde Howalt. Hun blev student fra Odense Katedralskole i 1941 og derefter laborantelev på Rigshospitalet i et halvt år (hvilket kostede 200 kr.). Fra april 1942 til januar 1944 var hun assistent hos dr. phil. Tage Astrup på Carlsbergfondets Biologiske Institut da denne arbejdede på sin disputats "Biochemestry of Blood Coagulation". Dernæst ansat 1/2 år hos dr. med. Henry Christensen, Universitetets Institut for almindelig Patologi. Hun har siden 1988 været medlem af slægtsforeningens bestyrelse. Har fire børn. | Andersen, Grethe Howalt (I2761)
|
| 1853 | Datter af told- og konsumptionskasserer Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting. Hun havde tre børn. | Laurberg, Anneke Cathrine f. (I2688)
|
| 1854 | Datter af tømrermester Jochum Bech. Hun nævnes 1834 som sælgekone, og havde fem børn. | Bech, Mette Dorthe (I2139)
|
| 1855 | Datter af tømrermester Johan Davis Unmack og Nicoline Christine f. Andersen. Hun fik 11 børn. | Unmack, Thora Mathilde (I2711)
|
| 1856 | Datter af ugift mor Laura Marie Nielsen. Far ukendt. Får et barn. | Nielsen, Inga Irene (I2437)
|
| 1857 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Ingelise Ørts (I2235)
|
| 1858 | Datter af øjenlæge, dr. med. Harald Christian Larsen og Meta Olivia Astrid f. Egebjerg. Uddannet fysioterapeut. Har et barn. | Larsen, Astrid Marie (I2750)
|
| 1859 | Datter hofprædikant og provst i Harløsa og Hammarlunda fil. dr. Johan Niclas Gadd og Sophia Regina f. Dahlberg. Hun havde fire børn. | Gadd, Hilda Gustafva Regina (I1472)
|
| 1860 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | pige, en (I155)
|
| 1861 | De blev aldrig gift, men var forlovet. Hun arbejdede mest som husbestyrerinde. | Thomsen, Gudrun (I1214)
|
| 1862 | De blev viet 14/12 1688 i svogeren søfiskal Michel Michelsens hus og med denne og Niels's bror Thomas Lauritsen Bafoed ((IX,16) som forlovere. Hun fik tre børn med Niels Barfoed, men de døde alle som unge. Hun blev begravet 3/2 1717 i St. Petri Kirke og det var bevilget, at hun måtte bisættes om aftenen og at sangklokkerne måtte lyde en time over den forordnede tid. | Witt, Magdalene Jørgensdatter (I3655)
|
| 1863 | De får 3 sønner og 5 døtre | Familie (F111)
|
| 1864 | DE FØRSTE GENERATIONER For bedre at forstå. hvad der er sket i slægten, er det godt at se på den historiske baggrund. 13-1400-tallet er nemlig en enorm brydningstid, hvor de vældige ændringer, der banede sig vej i samfundet, nærmest kan sammenlignes med vor egen tids forandringer på alle områder. I 1400-tallet skete det endelige opbrud med det gamle middelalderlige samfund, der byggede på den katolske kirkes gennemgribende magt. I stedet for troen på den enevældige Guds magt over hver enkelts skæbne, og hvor man måtte blive på det sted i samfundet, hvor man var født, kom der en ny tro på, at man selv kunne gøre noget for sin egen skæbne. Korstogene i 1100 og 1200-tallet havde forårsaget en forbindelse fra Europa til det mellemste Østen, der havde helt andre levevilkår. Det havde igen muliggjort, at de hjemvendte korstogsfarere ønskede at få varer fra Mellemøsten, og en handel havde udviklet sig, i første omgang via købmænd fra Italien. Købmændene blev rige på denne handel og de kunne nu optræde som de adelige, klæde sig som de adelige og leve et liv i luksus som de adelige. Det begyndte at gå op for folk, at man selv kunne gøre noget for at leve bedre. Man var ikke mere blot afhængig af andres nåde. For at gøre en lang historie kort, så kom det til at betyde en ændring i samfundets struktur og en ændring i ens indstilling overfor samfundet og overfor livet i det hele taget. Vi ser således allerede i 1400-tallet de første oprør mod den katolske kirke som f.eks. ved Johan Hus i Bøhmen. Det oprør, der endte med Luther i 1520-erne. Det gav sig også udslag på den måde, at man ville gøre sig selv bemærket. Mens kunstnerne f.eks. altid tidligere havde været anonyme, så begyndte de nu at sætte deres navn under kunstværkerne, og ligeledes blev det almindeligt at reklamere med sin afstamning ved at f.eks. lavadelen brugte slægtsnavne. Man ville gøre opmærksom på sig selv. Alt dette betød, at der også kom til at ske en teknisk udvikling, der bl.a. gav sig udslag i nye store skibstyper og militært i udviklingen af kanonerne, der både vandt indpas til lands og til søs. Interessen for varene fra Østen betød desuden, at de europæiske handelsmænd ønskede at få mere hold i denne handel, som muhammedanerne var ved helt at dominere ved deres fremtrængen og ved deres erobring af Konstantinopel i 1453. Den erobring, der betød den endelige afslutning på det østromerske rige. Der opstod og udvikledes i Europa en handelsstand, der fik stadig større betydning samtidig med at byerne voksede og blev rigere. Med den nye større forbindelse mellem landene kommer også en nemmere spredning af sygdomme som f.eks. Den sorte Død, der hærgede til forskellige tider i Europa og bortrev store befolkningsdele, da man ofte samledes i kirkerne for at bede om frelse, men i stedet netop derved muliggjorde smittens udbredelse. Alt dette satte sig også spor i de nordiske lande, med gode forbindelser mellem f.eks. Jämtland, Norge og Danmark, hvad der især kan have vores interesse; en forbindelse der yderligere fremmedes af politiske forhold. Desuden var indbyggertallet jo ikke stort, nemlig knap 2 millioner i alle de tre nordiske lande tilsammen. Når vi så ser, at bønderne har udgjort det største antal, mens godsejerne, lavadelen og højadelen har været et mindretal, kan det vel næppe undre, at de personer, der udgjorde den lavadel, som vi hér beskæftiger os med, har kendt hinanden særdeles godt og at slægteforbindelser blev skabt på kryds og tværs. Tilmed har epidemierne gjort sit til at knytte de overlevende til hinanden. Vi har i det foregående mødt Skanke-slægten i Jämtland, i Norge (samt dens forbindelse til Isle of Man), i Vendsyssel og i Skåne, selvom vi ikke har kunnet bevise en forbindelse i alle tilfælde. Som den første kendte bærer af navnet Barfod i Danmark har vi: (I,1) Niels Mikkelsen Barfod. Han nævnes som vidne den 19/4 1406 som rådmand i Randers på et tingsvidnebrev under navnet Nichles Mychilsøn Barfood og den 18/8 1418 vidner han atter som "Byman" under navnet Niels Mikelsøn Barfoeth (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418). At han har siddet som rådmand, kunne tyde på, at han har været hjemmehørende, barnefødt, i byen, men hans far, der vel har heddet Mikkel eller Michael, kender vi ikke noget til fra noget dokument. Vi ved efter hans segl, at det minder stærkt om Mc.Rory's våben, og dette kan være forårsaget af, at hans mor har været af denne slægt, og at hun har været den sidste af sin linie, hvorfor sønnen, som det ofte kunne ske, optog hendes våben. Ifølge Sv. Gaute Barfoth's slægtstavle er hans far, Mikkel, og dennes brorsøn Nils gift med en Mc.Rory (Rep. Dipl. d. 19/4 1406 og d. 18/8 1418), ligesom Mikkel skulle have en bror ved navn Olof. Disse navne har imidlertid ikke kunne findes i arkiverne, så de passer i tid med de nævnte. Ifølge denne slægtstavle skulle Niels's mor også være Mikkel's anden kone og være en Skiernow og ikke en Mc.Rory. Vi formoder at Niles Mikkelsen Barfod (I,1) er far til sønnen Albert Barfod (II,1) | Barfod, Niels Mikkelsen (I3460)
|
| 1865 | De har 1 søn og 2 døtre. | Barfod, Gerda (I198)
|
| 1866 | De har 3 børn. (XVII, 175). | Barfod, Greta (I1242)
|
| 1867 | De har en datter. | Barfoed, Rigmor (I442)
|
| 1868 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie (F1799)
|
| 1869 | De har to sønner, der kalder sig Barfoed (X,60 og X,61). | Peder (I1880)
|
| 1870 | De har tre børn (XVIII,145-147). | (Christensen), Thomas Andreas Barfod (I910)
|
| 1871 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie (F314)
|
| 1872 | De havde fire sønner og to døtre. | Barfod, Vitta Kristiane (I279)
|
| 1873 | De havde seks børn. | Olsdotter, Helena (I1745)
|
| 1874 | De havde tre døtre Inger og Laurie samt Anna, der adopteredes af Petras søster Inger Marie (XV,40). | Barfod, Petra Laurie Katinka (I275)
|
| 1875 | De var barnløse. | Guldager, Maren (I3887)
|
| 1876 | Degn i Hee og No sogne. Han fik seks børn, som alle blev døbt i Hee kirke. | Olufsen, Niels (I1897)
|
| 1877 | Delefoged til Lundenæs. Forsøgte i 1689 sammen med sin svoger at købe gården Hagelskjær af sin svigermor, men det mislykkedes, idet hendes svoger bød på den og havde forkøbsret. | Fastrup, Jørgen Christensen (I1908)
|
| 1878 | Delte kongemagten med sin onkel Olaf II the Black (Olaf sad på Man). | Godred Don (I4714)
|
| 1879 | Deltog i "Den Russiske Borgerkrig" 1918-1920, hvilket han døde af. | Jacobsen, Andreas Amund Bødtcker (I6390)
|
| 1880 | Den 12/2 1703 giver Jacob Barfoed afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et tingbrev af 21/10 efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter og vi må formode de er blevet gift dette år (1703). | Mathiasdatter, Gundel (I2113)
|
| 1881 | Den 18/2 1684 gjorde stedfaderen Thomas Barfoed forsikring til tinge for han og hans brors arv. | Geisler, Christoffer (I3695)
|
| 1882 | Den 18/2 1684 gjorde stedfaderen Thomas Barfoed forsikring til tinge for han og hans brors arv. | Geisler, Carl (I3694)
|
| 1883 | Den 18/3 1836 flyttede han som vordende slagter til Bøstrup sogn. Han slog sig ned i Leibølle, hvor han omtales som husejer 1869 og 1871. Han får ni børn. | Nielsen, Mads (I2434)
|
| 1884 | Den 4/9 1706 aflægger Jacob Jensen Barfod ed på. at han ikke er far til hendes barn i en sag, som hun har anlagt imod ham. Vi ved ikke, hvordan børnene fordeler sig på de to ægtefæller. Alle står nu under første (Kirsten). | Rind, Kirsten Christensdatter (I1850)
|
| 1885 | Den 7. april 1763 blev "blev min ejegode kone forløst efter 3 dages jammerlig barselsnød med stor besværlighed ved Monsieur Siersted, grev Rantzous kammertjener, med en datter, som ej af sine forældre blev set i dette liv". | datter, dødfødt (I239)
|
| 1886 | Den Seidelinske Slægtsbog har følgende oplysninger: JOHANNES KNOPPER, * c. 1550 i København (Frue). Student 1570. Var med Faderen paa dennes sidste Rejse og fuldførte - ikke uden Held - dennes ufuldendte Hverv. Han tog siden den juridiske Doktorgrad, forlenedes 1587 med Ringsted Kloster, død 1591 i Ringsted. Gift c. 1582. Hustruen ukendt. | Knopper, Johannes (I5251)
|
| 1887 | Den Seidelinske Slægtsbog oplyser: HANS LANGE, * c. 1510 i Westfalen. Raadmand i Flensborg. Død 19. Maj 1571 sst. Gift ca. 1542 sst. med ELSEBE FINCKE, * c. 1522 i Flensborg, død 21. August 1576 sst. | Lange, Hans (I5266)
|
| 1888 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sánchez, Denise Mary (I343)
|
| 1889 | Der er endnu nogle slægtninge på Tåsinge, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at få fastslået. Således: (X,108) Var skovfoged, formentlig under Valdemar Slot. Hans enke døde i 1736. | Barfod, Claus Christophersen (I2589)
|
| 1890 | Der er endnu nogle slægtninge på Tåsinge, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at få fastslået. Således: (XII,98) Bonde i Skovballe. Havde to børn. | Barfod, Niels Jørgensen (I2544)
|
| 1891 | Der var 5 børn i ægteskabet. Nils Tykesson var den ældste. | Nilsson, Tyke (I5348)
|
| 1892 | Det er formentlig ham, der bliver gift med Marquards datter og får en søn med hende (V,6). Olofs bedstefar Peder er en bror til Olof Nilsson, der havde gjort bemærkelsesvædig tjeneste under kong Erik af Pommern, og som under Christian I var blevet høvedsmand på kongsgården i Bergen. Hér ragede han uklar med hanseaterne, der dræbte ham i 1455. Peder var gift med en datter af slægten Hegle og hans to sønner kender vi som Håkon og Sven Skanke, der var bosiddende i Hjørring. Sven Skanke, der er far til Olof, vidnede som byfoged i Hjørring i 1478 og som borgmester i 1484. Sven havde foruden Olof også sønnen Lars, der vidnede den 11/5 1500 og den 25/10 1501 og sammen vidnede de i Hjørring den 9/11 1501 (Norsk Bibl. Leksikon om Olav Nilsson, Will. Christensen: Fortegn. over Danmarks breve fra middelalderen 1478, 1484, 11/5 1500, 25/10 1501 og 9/11 1501). Se også under konens biografi. | Skanke, Olof (I3481)
|
| 1893 | Det er lidt usikkert. | Sølfsten, Øllegaard Sørensdatter (I3675)
|
| 1894 | Det siges om Johanne Pedernille Barfoed at kun levede "et kummerligt liv med sin underlige mand". | Barfod, Johanne Petronelle Hansdatter (I1027)
|
| 1895 | Diplom-Ingeniør. | Andrews, Arthur (I2081)
|
| 1896 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Werner, Wilfried (I2057)
|
| 1897 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Højsgaard, Erling (I4428)
|
| 1898 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Steen Funck (I4529)
|
| 1899 | Distriktskommissær og inspektør. | Hammer, Frederik Abel (I4995)
|
| 1900 | Dornonville af 16/4 1907. | Cour, Jørgen Carl Barfod Dornonville de la (I6120)
|