Notater
Match 1,651 til 1,700 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1651 | Boede ved sin død Bjelkes Alle 22, København | Jørgensen, Eva Riis (I6357)
|
| 1652 | Boede ved sin død Frederiksvej 127, Sorø | Lauritzen, Jens Christian (I7886)
|
| 1653 | Boede ved sin død i Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade, København. Dette fremgår af en notits i "Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer (1831-1849)" den 20 august 1843. Stormgade lå i Vor Frue Sogn, Københavns Amt, hvor Elisabeth Sophie imidlertid ikke er at finde blandt døde kvinder. | Thrane, Frederikke? Elisabeth Sophie (I5207)
|
| 1654 | Boede ved sin død Strandgade 6, København | Pedersen, Aage Friis Barfred (I7291)
|
| 1655 | Boede ved sin død Torvet 37, Sorø | Schøning, Rudolf (I5095)
|
| 1656 | Boede: 1934: Arendalsgade 7, København 1940: Østbanegade 45, København 1955: Hørsholmvej 22, Rungsted | Beeken, Torben Henrik (I7983)
|
| 1657 | Bog- og papirhandler. Har en søn. | Rasmussen, Oskar Loppnau (I3269)
|
| 1658 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Olaf Lauritsen (I4475)
|
| 1659 | Bopæl 1918: Altona, Tyskland | Gjede, Andreas August (I7638)
|
| 1660 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Thorlak Benjamin Bjørn (I812)
|
| 1661 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Peter Villiam Nørgård (I4291)
|
| 1662 | BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten. (VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904). | Barfod, Niels (I3555)
|
| 1663 | Borgmester i Simrishamn. | Wettring, Fredrik (I4990)
|
| 1664 | Bosat i Calais. Har en søn og en datter. | Deladrière, André (I4160)
|
| 1665 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Enberg, Karl Valfrid (I4060)
|
| 1666 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Fredrik Erland (I4200)
|
| 1667 | Bram Rud Schack Barfod har efter skolegang fået mikrofotografuddannelse, hvorefter han er blevet fotograf og lydmand på danske og svenske TV- og kortfilm. Hans samleverske er Maria Færgemand de Silva. | Barfod, Bram Rud Schack (I352)
|
| 1668 | Bygoged og postmester i Tessin i Mecklenburg. | Seelandt (I2109)
|
| 1669 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nørgård, Camilla Charlotte Billegrav (I4290)
|
| 1670 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Klaus Jørgen (I4436)
|
| 1671 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steen, Poul (I4748)
|
| 1672 | Cand. polit. Har tre børn. | Henningsen, Lasse (I3338)
|
| 1673 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Holst, Jørgen (I1349)
|
| 1674 | Cand. polyt. Blev inspektør ved Hillerød tekniske Skole og lærer i matematik ved Statens Lærerhøjskole og senest lektor ved Frederiksborg Statsskole. Han har to sønner og to døtre. | Bøggild, Adam Nicolaj Peder (I2741)
|
| 1675 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Broager, Peder Dorph (I3017)
|
| 1676 | Cand. Scient. og en phD i mikrobiologi ved Københavns Universitet. | Klingenberg, Kenneth (I6988)
|
| 1677 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Carina Engell (I484)
|
| 1678 | Carl Frederik Petersen var læge. Han var først læge i Mejlby ved Århus, derefter 7 år i Vestindien og fra 1909 i Ny Sukkertoppen i Grønland, hvor han døde. | Petersen, Carl Frederik (I458)
|
| 1679 | Carl Frederik Rasmus Petersen var farver. | Petersen, Carl Frederik Rasmus (I459)
|
| 1680 | Carl Laurits Madsen var bogbindermester. | Madsen, Carl Laurits (I192)
|
| 1681 | Carl Otto Lund blev lensmand i Hedrum 1855-72 og virkede fra 1872 som underretssagfører i Larvik. | Lund, Carl Otto (I1104)
|
| 1682 | Carl Vilhelm Barfoed blev døbt med bl.a. prinsen af Nordborg som fadder. | Barfoed, Carl Vilhelm (I1046)
|
| 1683 | Carl Wilhelm Barfoed blev som sin ældre bror opdraget hos morbroderen Ove Fabricius på Ærø, hvorefter han lærte handelen hos købmand Holmsted i Odense. 18-20 år gammel rejste han til Norge, hvor han blev handelsbetjent hos købmand Hans Falkenberg i Larvik. Han giftede sig i 1816 med Marie Pauline Rosenberg, som imidlertid døde i 1817, hvorefter han i 1820 giftede sig med søsteren Bolette Frederikke Rosenberg. Han blev i Larvik som købmand og døde her i 1857, mens hans kone døde her i 1869. Han havde 1 barn med sin første kone (XIV,4) og fem børn med sin anden kone (XIV,5-9). | Barfoed, Carl Wilhelm (I1069)
|
| 1684 | Carl Wilhelm Barfoed overtog sin fars forretning som købmand og videreførte den sammen med sin yngre bror. | Barfoed, Carl Wilhelm (I1122)
|
| 1685 | Caroline Amalie Barfoed og Laurits Christian Clausen Barfod er tvillinger. | Barfoed, Caroline Amalie (I939)
|
| 1686 | Caroline Christine Nikoline Barfoed har været ansat ved Finsens lysinstitut. | Barfoed, Karoline Kristine Nikoline (I490)
|
| 1687 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Carolina (I543)
|
| 1688 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carlsen, Carsten (I4801)
|
| 1689 | Cartus Frederik Koefoed-Hansen var hotelejer. | Koefoed-Hansen, Cartus Frederik (I448)
|
| 1690 | Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16). | Barfoed, Christen Hansen (I415)
|
| 1691 | Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev. Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis. Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden. Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756. Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende: O, lille søde glut og yndige Christiane. Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig. O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave, I dig jeg mere får, end som jeg burde have, Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan, det viser visselig min Gud og Skabermand. I øvrigt må de vist forsikre dig om dette, at du og ingen mer skal eje mig med rette, så jeg af Hjertet skal dig elske redelig så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig. Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster". Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild. De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke. Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie. | Barfoed, Christen Hansen (I994)
|
| 1692 | Christen Poul Barfoed, født: 23-9-1865 i Snøde; døbt hjemme 11-10-1865, døbt i Snøde Kirke 5-11-1865. Konfirmeret mikkelsdag 1879, fine karakter ug-mg i Snøde kirke. Gift i Nyborg kirke, Svendborg amt, 10-5-1893, med Ane Hansine Hansen, født:12-11-1868 i Almind, Vejle amt, døbt 10-11-1869 i Almind Kirke.(Anes forældre er Husmand og bager Hans Outzen Hansen og Christine Pedersen) Christen: død 18-5-1953 i Odense (87år), Ane hans kone død: 5-4 1957 i Odense, begravet 9-4-1959 i Ansgar kirke i Odense. Christen er sagfører i Nyborg jvf. folketælling 1901. Christen og Ane får to børn: 1. Poul Sophus Barfoed, født: 4-2-1894 i Nyborg, døbt 22-3-1894 i Nyborg Kirke, Svendborg amt, død 9-1 1942 i Bromme, Sorø amt, begravet 15-1 1942 i Nyborg Kirke. Der står ikke, om han har været gift. Arbejder som gartner. 2. Christian Barfoed, født: 3-6-1896, døbt 5-7-1896 i Nyborg Kirke, døbt 5-7-1896 i Nyborg kirke, død: 10-1-1983 i Odense. Arbejde: direktør. | Barfoed, Christen Poul (I3053)
|
| 1693 | Christian Carl Thomsen Westergaard var koffardikaptajn. | Westergaard, Christian Carl Thomsen (I290)
|
| 1694 | Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet. | Barfod, Christian Emil Ranfft (I944)
|
| 1695 | Christian Hellegaard Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd Hellegaard, der da også siden testamenterede ham 600 rdl.. I 1744 blev han kadet på Asiatisk Kompagnis skib Tranquebar til rejse til Ostindien. Skibet ankom her den 10/7 1745, hvor han imidlertid blev bragt syg i land. Han fik da tillagt 15 rdl. til medicin, men selvom han muligvis blev rask forulykkede han vist med skibet, som den 27/1 1746 forlod Trankebar. | Barfoed, Christian Hellegaard (I1050)
|
| 1696 | Christian Hestbech var lagerforvalter. | Hestbech, Christian (I350)
|
| 1697 | Christian Immanuel Jeppesen Karstoft var sognepræst. | Karstoft, Christian Immanuel Jeppesen (I294)
|
| 1698 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Christian Krabbe (I528)
|
| 1699 | Christian Rasmussen var gårdejer. | Rasmussen, Christian (I171)
|
| 1700 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Forrestal, Christian Richard Ejvind (I4272)
|