Notater
Match 1,601 til 1,650 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1601 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Tina Anna Stefanie (I6958)
|
| 1602 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Anna Christine (I614)
|
| 1603 | Bager. Har en søn. | Olsen, Axel (I2629)
|
| 1604 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knudsen, Niels Erik (I4516)
|
| 1605 | Barn nr 1 Niels USA, nr 2 Anton USA, nr 4 Trine USA, nr 7 Hans USA, nr 8 Anna USA, i alt 5 børn er udvandret til USA. Nr 3 Hans i Bøstrup, nr 5 Johanne i Bøstrup, nr 6 Harald i Lejbølle, nr 9 Marie i Rudkøbing, i alt 4 børn blev på Langeland. | Familie (F1007)
|
| 1606 | Befragter og statsautoriseret skibsmægler. Knud Steen var student 1936 fra Sct. Jørgens Gymnasium; elev på skoleskibet Danmark jun-nov 1936; i lære hos A. P. Møller 1937-39 og tog 1940 Højere Handelseksamen fra Niels Broch, hvorefter han blev ansat som befragter, afdelingschef i oversøiske linieagenturafdeling hos rederiet C.K.Hansen, Amaliegade senere kontorchef. Prokurist hos Dansk Afrikansk Compagni 1968-82, Arne Wittrup 1983 og Paradiso RKH fra 1983-87. De har 4 sønner og 1 datter. | Steen, Knud (I873)
|
| 1607 | Begge hendes forældre døde under koleraepedemien i København 1853. Hun blev derefter adopteret af overlærer Schneider og hustru, Køge. 1926: Blomsterhandler. Boende sammen med børnene Axel, Edele Cathrine Margrethe og Anna Marie i Nørregade 41, Køge. | Schneider, Anne Maria (I6927)
|
| 1608 | Begraves 1756 to år gammel. | Johanne (I1167)
|
| 1609 | Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008: http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod | Birkedal, Emilie (I174)
|
| 1610 | Begravet på Hørsholm Kirkegård. Gravsted sløjfet i 1999. | Barfoed, Sigurd Harald Læssøe (I2821)
|
| 1611 | Begravet på Hørsholm Kirkegård. Gravstedet sløjfet i 1999. | Læssøe, Thora (I2810)
|
| 1612 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Hammer, Inger Marie (I815)
|
| 1613 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Barfod, Aage Immanuel Tang (I814)
|
| 1614 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Barfod, Bent Hammer (I831)
|
| 1615 | Bendt Hauskov Bendtsen skulle have overtaget kongegården "Hundskjær" i Nørre Nissum efter sin fars død. Imidlertid falder han ned fra et høloft og beskadiger sine ben. Der blev ikke gjort noget ved benene, da man mente Gud ville helbrede ham. Efter ulykken kunne Bendt Hauskov Bendtsen ikke magte det store arbejde med at drive gården, og hans kone forlangte at de skulle rejse derfra. | Bendtsen, Bendt Hauskov (I5077)
|
| 1616 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Bengt (I569)
|
| 1617 | Bent Danielsen var ejendomsmægler. | Danielsen, Bent (I355)
|
| 1618 | Bent Ehler Barfoed nåede i juli 1937 at blive landinspektør inden han døde tidligt i 1938. | Barfoed, Bent Ehler (I511)
|
| 1619 | Bent Hammer Barfod (i831), 1918 – 1995. Notat om tegninger. Når Bents fader læste højt for Jørgen og Bent (af Ingemann, Aarestrup og andre nationalromantikere), sad i hvert fald Bent og illustrerede fortællingerne, inspireret af de tegninger, som faderen Aage selv havde udført. Som medicinsk student bidrog Bent med vignetter og karikaturer til studenterbladet ”Bugpressen”. Når emnet ikke var strengt fagligt, var signaturen en bar fod. Han blev kandidat januar 1944 og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med voksne (der var ingen børneafdelinger den gang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og kollegaen Lass Sonne (1917 – 1992) fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af. Ifølge Dansk origamiforening er det den ældste egentlige foldebog i Danmark. Forordet i Folderier fra 1944 er ’signeret’ med en vignet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod. Grunden til at de unge læger er anonyme er, deres overlæger næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat! Da hans første søn Jesper fyldte 6 år (dvs. i 1952) forfattede han en fødselsdagsbog, som var en kærlig beskrivelse af fødselsdagsbarnet og årets hændelser. Denne gave blev efterhånden en tradition, som også de næste sønner Sverre (f. 1949) og Bo (f. 1955) nød godt af, og indholdet var altid afpasset fødselsdagsbarnets alder. Måske var anledningen til disse bøger, at Bent pga. sit sygehusarbejde jævnligt var forhindret i at være med til fejringen af fødselsdagen, men fødselsdagsbogen stod højt på ønskesedlen, og hvis den kom med posten, måske endda som søndagsbrev, som var ekstra festlig med et stort rødt kryds på kuvertens forside, fra hjørne til hjørne. Traditionen genoptoges i en vis grad, da han fik børnebørn, men udførslen blev efterhånden præget af hans aftagende syn, der skyldtes grøn stær. Inden da var han af Sverre provokeret til at digte og tegne sin egen ABC, idet han havde kommenteret Halfdan Rasmussens udgave med: Det kan enhver da lave! Som overkirurg på Århus Amtssygehus fra 1960 til 1980. brugte han sit tegnetalent på tavlen i undervisning af studenter og læger, til faglige artikler, på lysbilleder til foredrag, idet han underviste i specialistuddannelsen af håndkirurger. Dette fik mere udbredelse gennem hans lærebog i håndkirurgi: Primær behandling af håndlæsioner fra1967, især som hjælp til unge skadestuelæger. (3. udg. kom i 1976, sidst genoptrykt 1981). Det er tanken at ABC-bogen med tiden kan ses på denne stamtavle, men indtil da kan man studere tegningerne i Folderier. http://papirfoldning.dk/historie/folderier_da.html Februar 2016, Jesper, Sverre og Bo. | Barfod, Bent Hammer (I831)
|
| 1620 | Bent Hammer Barfod blev student 1936 fra Østre Borgerdydsskole. I 1944 blev han cend.med. og havde herefter forskellige hospitalsstillinger og udførte sit disputatsarbejde på Medicinalcos forsøgslaboratorium, blev dr.med. den 10/1 1952 med disputatsen "Glukoneogenese fra oliesyre i den perfunderede kattelever". Fra juni 1952 til 54 var han reservekirug på Roskilde Amts og Bys Sygehus, i 1955 på Københavns Amts Sygehus og fra 1956 ved Århus Amtssygehus, hvor han 1960 blev assisterende overkirug samt overkirurg fra 1964 til sin pensionering i 1983. I 1966 fik han specialistanerkendelse i ortopædisk kirurgi. Samtidig var hans kone fra 1974 skolelæge i Risskov kommune og tilsynsførende med plejehjemmet. I 1983 blev begge pensionerede. Bent Hammer Barfod var lektor i kirurgi ved Århus Universitet 1968-78 og medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen 1963-65 og af Den Almindelige Danske Lægeforenings revalideringsudvalg 1965 og af Sundhedsstyrelsens skade- og ambulanceudvalg 1965 samt formand for Dansk Ortopædisk Selskab 1976-78, næstformand for Dansk Kirurgisk Selskab 1977 og formand 1979. Foruden sin disputats har han skrevet en række videnskabelige artikler og foredrag samt en lærebog om Primær behandling af håndlæsioner i 1967. De har tre børn (XVIII,23--25). | Barfod, Bent Hammer (I831)
|
| 1621 | Bent Holger Barfod tog realeksamen i 1936 fra frk. Mørcks Skole i Hillerød, var derefter et år landmand, men fra 1938 blev han elev på Kunsthåndværkerskolenindtil 1942. På opfordring fra et engelsk firma tog han ophold i England som tegner. 1948 blev han filmarkitekt på Nordisk Film og har siden da også været freelance teaterdekoratør til bl.a. "Pippi Langstrømpe" og "Robinson Crazy". Han har tegnet til Kristeligt Dagblad, Politiken og Nationaltidende samt været scenograf på Frederiksberg Teater, Det ny Apollo, ABC-Teatret, Cirkusrevyen og Tivoliteatret og desuden har han tegnet itl Svikmøllen siden 1972. Bent Barfod har endvidere produceret film til England, Finland, Tyskland, Sverige, Norge, Italien, USA, Frankrig og det fjerne Østen m.fl. Det har drejet sig om kortfilm, eksperimentalfilm, industrifilm, tegnefilmsindslag og fortekster til danske og udenlandske spillefilm samt special effects til den amerikanske spillefilm "Rejsen til den 7. planet" - foruden film til TV-teatret i Danmark og Norge. Bent Barfods film bærer alle hans personlige præg, også selvom han arbejdede på industrielle bestillingsopgaver. Alle bar de præg af hans fantasi, der poetisk og ofte barok folder sig ud samtidig med en sikker afrunding i form og teknik. Reklamefilm og trickfilm har han lavet adskillige af, og blandt disse er vel mest kendt "Noget om Norden", "Forårsfrederik" eller "Forstyr ikke mine cirkler". Han har modtaget adskillige priser. Link til "Noget om Norden" (8.41 min) http://www.youtube.com/watch?v=Hzukg5wfxnI En kort tegnefilm fra 1956 som er skabt på baggrund af en idé af Carl Th. Dreyer og Foreningen Norden. I Nordisk sammenhæng lidt revolutionerende tiden taget i betragtning - og teknikken. Bent Barfod har endvidere været præsident for den internationale musik- og balletfilmfestival i Besancon i Frankrig, jury medlem ved den internationale filmfestival i Odense 1983 samt medstifter af Sammenslutningen af danske Filminstruktører. Han har været en meget flittig og anerkendt kunstner, der har modtaget præmier på forskellige internationale filmfestivals i Moskva, Ouistreham-Riva Bella, Prag, Buffalo, USA og højeste udmærkelse i Beograd 1979, 1.prix Cat. E. Grand Prix, IQ-one world award i 1980 samt Achievement of Animation, SKOAL international Filmfestival i Origon, USA i 1982 og guldmedalje Mercurion San Sovino, Venedig i 1982. Desuden har Bent Barfod fire gange modtaget Label-kvalitetsprædikat af den franske stat, seks gange kvalitetspræmier af den danske stat, to gange Label-kvalitetspræmie af den italienske stat, to gange priser for medvirken i norske TV-produktioner i Montreaux, kvalitetspræmie fra den svenske stat og tre gange officiel dansk deltager på Cannes Filmfestival med balletfilmene "Ballet-Ballade", "Orfeus og Julie" samt "Mixed Double". De har to børn (XVIII,56 og XVIII,132). Se link om Noget om Norden. Det er en kort tegnefilm fra 1956 som er skabt på baggrund af en idé af Carl Th. Dreyer. Filmen giver en letforståelig gennemgang af de fem nordiske lande og fungerer som et godt udgangspunkt for f.eks. den fællesnordiske sprog- og kulturundervisning i folkeskolen. Link: https://www.youtube.com/watch?v=Hzukg5wfxnI | Barfod, Bent Holger (I348)
|
| 1622 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bente (I401)
|
| 1623 | Benthe Rasmussen var uddannet som lægeautoriseret massøse. Bisat 21/3 1960 på Helsingør Kirkegård. | Rasmussen, Benthe (I428)
|
| 1624 | Beskæftigelse 1853 til 1867, Assistent på Landbohøjskolen. 1867 til 1884 Forstander på Lyngby Landbrugsskole. 1867 til 1898, Redaktør på Tidskriftet for Landøkonomi. 1871 til 1898, Brede Ladegård. Godsejer på Skærsø, Dråby, Mols. 1875 til 1891, Sekretær i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1891 til 1898, Præsident i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. | Cour, Jørgen Carl la (I211)
|
| 1625 | Bestyrer af 5-kamp på Bakken. | Barfod, Frederik Hans (I4962)
|
| 1626 | Billedhugger. Papirløst ægteskab. | Herbrich, Peter (I1283)
|
| 1627 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birgitte (I83)
|
| 1628 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Birgitte Barfoed Rye (I4317)
|
| 1629 | Birgitte Emilie Margrethe Kruse fik realeksamen fra Svendborg 1937 og var 1938-39 på kostskole i Lausanne, hvorefter hun i 1943 blev lægeautoriseret massøse. | Kruse, Birgitte Emilie Margrethe (I730)
|
| 1630 | Birgitte Sofie var nr. 6 af 8 søskende. Blev konfirmeret 17. april 1803 i Toksværd. Ægtede 5 år senere, 19 år gammel, den 4 år ældre proprietær C. F. Seidelin, der 1805-07 havde boet på hovedgården Sparresholm i hendes fødesogn, men ved vielsen var ejer af Hjortholm i Førslev sogn. I årene 1809-22 fødte hun sin mand 6 (eller 5) børn, af hvilke de 2 ældste fødtes 1809 og 1810 på Hjortholm, 2 fødtes 1816 og 1819 i Hallagermagle, Krummerup sogn, og den yngste fødtes 1822 i Eggeslevmagle sogn. Ægteskabet blev efterhånden meget dårligt. Det skyldtes nok ikke mindst, at Ane Kirstine Hansdatter, der i 1816, 15 år gammel, blev tjenestepige på gården i Hallagermagle. I årene derefter, fødte hun 4 børn (1817, 18, 20 og 23), som Seidelin var far til. Ane Kirtine fortsatte som husholderske efter at Birgitte Sofie havde forladt hjemmet i 1822. Som nævnt fødte Birgitte Sofie sit yngste barn i 1822 i Eggeslevmagle sogn, hvor hun boede fra dette år og til sin død 8 år senere. Indtil 1825 boede hun på deres arvefæstegård, Stenmaglebjerggård, på Eggeslevmagle Mark, medens manden boede på deres gård i Hallagermagle. I sommeren 1825 satte Det Kongelige Kommunitet, der var ejer af arvefæstegården i Eggeslevmagle sig i besiddelse af denne, hvorefter enhver forbindelse mellem ægtefællerne ophørte. Da både mægling hos sognepræsten og ved Førslev Birks Forligelseskommission var resultatløs, henvendte Birgitte Sofie sig i august 1825 til Sorø Amt for at få manden forpligtet til at yde bidrag til hendes og deres 3 yngste, hos hende boende børns underhold. Den 8. september var ægtefællerne til møde med birkedommeren i Antvorskov Birk (var også borgmester i Slagelse), kancelliråd Birch, som herom afgav følgende erklæring: Årsagen til deres uenighed er, at de gensidigt bebrejder hinanden for overtrædelse af deres ægteskabelige troskabspligt, hvortil fra mandens side kommer den påklage imod hustruen, at hun ikke er virksom nok som hustru, og af hun derfor for størstedelen er årsag i, at hans omstændigheder er så meget gående tilbage. Efter hvad der er mig bekendt om disse ægtefolks forhold, er den beskyldning, som hustruen gør mod manden, om at han overtræder den ægteskabelige troskabspligt, velbegrundet. Derimod har jeg ingensinde erfaret noget om konen, som kunne give anledning til at tro, at mandens beskyldninger imod hende er andet end påfund for derved såvidt muligt at at undskylde sin vistnok slette handlemåde imod hende. - Uagtet det ulykkelige forhold mellem disse ægtefolk haver de dog ikke egentligt været separeret før i denne sommer, da konen har levet på den af dem indtil den tid i brug havende arvefæstegård på Eggeslevmagle Mark og der haft underholdning, imens manden har levet på den dem ligeledes tilhørende gård i Hallagermagle. Her er husholdningen imidlertid forestået af et fruentimmer, som under sin tjenestetid har avlet flere børn udenfor ægteskab, hvilket der er almindelig formodning om at Seidelin er far til. - Men siden i sidstafvigte sommer, da arvefæsteejerne, Det Kongelige Kommunitet, har sat sig i besiddelse af den ommeldte gård i Eggeslevmagle, haver ægtefolkene levet uden forbindelse med hinanden. -- Efter mit skøn kan der kun være lidet håb om, at Seidelin og hans hustru ville kunne genforenes i samdrægtigt ægteskab, ligesom det og formentlig er langt bedre for dem selv og til mindre forargelse for det almindelige, at de erholde bevilling til seperation fra seng og bord, end at de vedblive at være ægtefolk af navn uden at leve sammen med hinanden, og dette sidste erklærede Seidelin ikke mere at kunne blive tilfældet. Heller ikke skønner jeg andet, end at de af Seidelin gjorte tilbud om underholdningshjælp til hans hustru og børn, hvad enten hun vælger at vedtage seperation med ham eller ej, er efter deres stilling og økonomiske forfatning antagelige" På baggrund heraf udstedtes 10. september 1825 Sorø Amts resolution, der forpligtigede Seidelin til i overensstemmelse med reskripterne af j. juli 1796 og 11. maj 1798 årlig at yde hustruen "52 Rbd. seddel, 4 tdr. rug, 4 tdr. byg, 2 tdr. malt, 8 lispund flæsk og 8 læs tørv, hvilket vederlag, som tager sin begyndelse fra 1. september 1825, erlægges med en fjerde del .. altid forud for det løbende kvartal". I juli 1826 havde Seidelin ikke ydet noget bidrag for de sidste kvartaler, hvorfor der foretoges udpantning hos ham i 3 køer. Da imidlertid både hans faste som rørlige ejendele var pantsat til Den almindelige Enkekasse, forespurgte kancelliråd Birch 23. juli 1826, om denne havde noget imod, at de 3 køer realiseredes til betaling af bidraget til Seidelins hustru, der "lever i en højst trykkende forfatning". Enkekassens samtykke hertil forelå 4. august. Seidelins hustru blev boende i Eggeslevmagle til hun 8. maj 1830 døde af "græmmelse". Straks efter hendes død sendtes ekspresbud til hendes mand selvejer Seidelin i Hallagermagle, men havde endu ikke 10. maj indfundet sig i Eggeslevmagle., da boet blev registreret og vurderet. Til stede var skolelærer og kirkesanger Petersen i Eggeslevmagle, der straks efter dødsfaldet havde taget hendes effekter under lås og lukke i huset, hvori hun boede, drog omsorg for hendes begravelse og foreløbig tog hendes 3 yngste børn i huset hos sig. Han var af den afdødes søsters mand postmester Thomsen i Ringsted anmodet om at være børnenes værge. I øvrigt overdroges behandlingen af dødsboet fra Vester Flakkebjerg Herred til kanselliråd Birch, da Seidelin havde fast bolig i Antvorskov birk. Ved den første skifteforsamling på birkedommerkontoret på Slagelse Rådhus drøftedes de 3 børns forhold. Seidelin forlangte først at få børnene hos sig, men herimod gjorde kirkesanger Petersen indsigelse. Resultatet blev, at Petersen lovede at ville beholde både den 14 årige Emilie i sit hus et par måneder, indtil hun forhåbentlig kunne komme til sin farmor, endvidere den 11 årige Ida et par måneder, hvorefter hun skulle til moster og onkel postmester Thomsen (1834 boede hun hos dem i Roskilde), og endeligt den 7 årige Christian Henrik "til forsørgelse og oplærelse i de 2 første år, imod at faderen udreder årlig til hjælp til hans klædning 16 Rbd. sedler". "Selvejer Seidelin modtog med taknemmelighed disse tilbud af postmester Thomsen og kirkesanger Petersen, hvormed han dog forudsætter, at det ikke bliver ham forment at se børnene eller disse at komme til ham imellem, når de ønsker det". | Petersen, Birgitte Sofie (I5159)
|
| 1631 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birgitte Tang (I863)
|
| 1632 | Birkeskriver. | Ortved, Vilhelm (I2125)
|
| 1633 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birte Elisabeth (I393)
|
| 1634 | Birthe er født udenfor ægteskabet af Ingeborg Hansen - Peder er udlagt som barnefader. Hun får både sin fars ( Peder Barfod ) og morfars ( Hans Pedersen ) efternavn: Barfod Pedersen | Pedersen, Birthe Marie Barfod (I3192)
|
| 1635 | Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder. I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq. | Barfod, Bjørn Erling (I150)
|
| 1636 | Blev 1558 sin fars efterfølger som sognepræst i Gamtofte ved Assens. 1577 provst i Baag Herred. | Maas, Anders Jepsen (I5304)
|
| 1637 | Blev after at have haft forskellige stillinger i Norge og Frankrig disponent for Skåre Nya Aktiebolag i 1889, hvorfra han tog sin afsked i 1920. Har 6 sønner og 2 døtre. | Övergaard, Louis Georg (I3816)
|
| 1638 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Rikke (I4414)
|
| 1639 | Blev efter endt skolegang først landvæsenselev på Langø ved Nakskov 1892-93, siden elev på Landboskolen ved Lyngby 1895-96 og derefter forvalter på Brede Ladegaard 1896-97. Var trainskonstabel 1897-98 og blev underkorporal 1898. Forp agtede Lille Grammegård 1900-05, købte 1905 Sandbygård og i 1909 naboejendommen Frihavegård. Medlem af repræsentantskabet for Lollands Bank og Landbostandens Sygekasse. | Cour, Aage Birkedal Barfod Dornonville de la (I5389)
|
| 1640 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knudsen, Dorte Lind (I4492)
|
| 1641 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Sigrid Barfod (I4336)
|
| 1642 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Louise (I4335)
|
| 1643 | Bliver kaldt hans svigerinde, så tilsyneladende er hun søster til han første kone, selvom der er 23 år imellem dem. | Aamundsen, Olava Kirstine (I3961)
|
| 1644 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bo Aage Malm (I849)
|
| 1645 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bo Alexander (I801)
|
| 1646 | Boede efter sin mands død i 1891 i København, hvor hun drev pensionat. 1894 (okt.): Boede Valdemarsgade, Valby, København 1901: (FT): Drev pensionat St. Knudsvej 23, København 1905 (nov.): Drev pensionat Lombardigade 9, København 1906 (nov.): Tingvalla Alle 4, København 1911: (FT) Opholdt sig hos sønnen Ernst Chr. Kann på Klelund skovridergård, Lindknud sogn, Ribe Amt 1911: (FT) Bor Valdemarsgade 17, København med sin datter Agnethe. 1914: Bor Jernbanegade 28, Haslev til sin død i 1923. | Kann, Johanne Frederikke (I33)
|
| 1647 | Boede i 1992 på et alderdomshjem i Celle. Har fire børn. | Müller, Charlotte Anna Helene (I2068)
|
| 1648 | Boede i huset, der i dag har adressen Teglkåsvej 20. Her opførte han i 1902 det 2. røgeri i Helligpeder. Røgeriet er en bindingsværkbygning med dobbelt skorsten. | Vang, Christian Pedersen (I5580)
|
| 1649 | Boede i Seglgården i Funder sogn. Forsøgte sammen med sin svoger at købe gården Hagelskjær af sin svigermor i 1689, men det mislykkedes, idet hendes svoger bød på den og havde forkøbsret. | Baltzersen, Frederik (I1906)
|
| 1650 | Boede som enke hos sin søn Rasmus Barfoed (X,51), der blev gårdejer i Gjessing på Tåsinge; hér begravedes hun 19/3 1724 80 år gammel. | Barfoed, Anne (I2516)
|