# |
Notater |
Knyttet til |
1551 |
Anders Petter Larson established the A.P.Larson Company Inc. in New York in 1940/41, and built up a successful import/export business dealing in steel and other metals, cork, chemicals, and wire and cables. Member and Officer of the Danish, Swedish and Norwegian Chambers of Commerce, and of various governmental committees concerning strategic commodities during World War II.
After WWII, held export agencies for American companies dealing in similar products to those handled by the A.P.Larson Company. | Larsson, Anders Petter (I5369)
|
1552 |
Anders Pontus Larsson var direktør for korkfabriken Danmark. | Larson, Anders Pontus (I69)
|
1553 |
Andreas Benedikt Skak Barfod blev i 1908 student fra Frederiksberg Statsskole og cand.jur. den 23/6 1914. Han var indkaldt til sikringsstyrken under den første verdenskrig fra den 29/1 1915 til den 5/9 1916, hvorefter han fra den 1/9 ansattes som sagførerfuldmægtig i Hillerød. Den 1/11 1916 blev han assistent i Københavns Magistrats 1. afdeling og fra den 1/4 1919 fuldmægtig her. Derefter tog han springet til en ansættelse pr. 1/11 1920 som politifuldmægtig i Hjørring og den 1/7 1937 blev han politimester i Hobro. I marts 1948 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og pensioneredes den 1/9 1958. De havde ingen børn. | Barfod, Andreas Benedikt Skak (I411)
|
1554 |
Andreas Thomsen var forpagter af Fuglebjerggaard. | Thomsen, Andreas (I262)
|
1555 |
Ane Andersdatter Foged får 3 børn. | Foged, Ane Andersdatter (I4886)
|
1556 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Roos, Ane Joan (I78)
|
1557 |
Ane Sophie Heerfordt døde i barselssengen og blev begravet sammen med sit dødfødte barn. Hendes mors navn er lidt usikkert. | Heerfordt, Ane Sophie (I8043)
|
1558 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Anette (I4213)
|
1559 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Persson, Anja Barfod (I4221)
|
1560 |
Ann Ross Barfod blev fører for 2 pigespejdertroppe i Washington D.C.. I 1939 tog hun eksamen fra Western High School i Washington og indtrådte i januar 1943 i Coast Guard som Apprentice Seaman. Hun er senere uddannet ved Hunter College i New Yourk og Storekeeper School, University of Indiana, med afgang i juni 1943 som Petty Officer knyttet til the Coast guard Academy i New London i Connecticut. Fra den 1/11 1944 til december 1945 var hun stationeret i Miami i Florida. I marts 1950 indtrådte hun i Coast Guard Reserve og blev medlem af The Reserve Officers Association of USA. I april 1953 flyttede hun til sin søster og i foråret 1959 til San Fransisco, hovr hun har arbejdet for et assuranceselskab. | Barfod, Ann Ross (I957)
|
1561 |
Anna Catharina Barfoed blev opkaldt efter hvad faderen kalder sin svigermor og svigerfars hr. Jørgen Bangs mor, dvs hendes mors stedfars mor. Hun boede som enke i Mørkøv ved Frydendal i 1796. | Barfoed, Anna Catharina (I1015)
|
1562 |
Anna Elisabeth Raffenberg tog privatlærerindeeksamen fra N.Zahles privatlærerindekursus 1898 og virkede derefter som lærerinde 1905-07 i Hillerød og Nykøbing Falster samt 1907-09 i Brazilien og Schweitz. | Raffenberg, Anna Elisabeth (I855)
|
1563 |
Anna Frederikke Nielsen (navneforandring til Barfod 1905) født 10 februar 1886 Bøstrup. Døbt 9 maj 1886 Bøstrup Kirke. Er udvandret til Wisconsin USA, i 1907 gift: Carl E Gilbert (født: 1884 død: 1913)
De får to børn Robert A Gilbert født 1909 og Florence Anne Gilbert født 14-06-1910 død 06-01-1994.
Anna Frederikke bliver gift igen med George Edward Atkinson, født 02-06.1876 Caladonia Illnois. Død 03-08-1940, der er ikke nævnt, at de har fået børn
Anna Frederikke Barfod Atkinson død 24 april 1974 Portland Multnomah Country Oregon, USA. | Barfod, Anna Frederikke (Nielsen) (I2457)
|
1564 |
Anna Marie Adelaide Barfod var 1860 til 1872 husbestyrerinde hos biskop N.F.S.Grundtvig, hvorefter hun fra 1872 til 1876 havde et pensionat på Frederiksberg. Derefter boede hun fra 1876 til 1892 hos broderen Hans Peter i Ålborg indtil dennes død, hvorefter hun fik ophold i "Trøstens Bolig" i Ålborg indtil 1909, da hun flyttede til sin broderdatter Johanne Ammitzbøl i København, hvor hun døde 1909. | Barfod, Anna Marie Adelaide (I896)
|
1565 |
Anna Marie Cathrine Charlotte Barfoed døde ugift i København. | Barfoed, Anna Marie Cathrine Charlotte (I419)
|
1566 |
Anna Marie Elisabeth Tang Barfod fik 1930 realeksamen fra Anna Barfods skole. I 1932-33 var hun lærerinde hos den danske gesandt i Stockholm, 1933-35 hos den danske gesandt i Moskva og gik derefter i 1935 på N.Zahles Seminarium, hvorfra hun tog afgangseksamen 1939 og blev umiddelbart herefter ansat som lærerinde under Frederiksberg skolevæsen. 1945-46 uddannede hun sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og fik eksamen herfra 1946. Fra 1946 til 1953 var hun lærerinde for prinsesse Margrethe på Amalienborg, og fortsatte herefter atter under Frederiksberg skolevæsen. I 1953 var hun på en 3 måneders rejse i USA for at studere forholdene i forskellige "Camps", hvor hun også holdt foredrag om Danmark og gav undervisning i børne- og kvindegymnastik. I 1959 blev hun gymanstiklærerinde ved Zahles Seminarium og på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og blev samme år udnævnt til vicegymnastikinspektør for øerne. Hun var medlem af slægtsforeningens bestyrelse indtil 1967. Denne periode varede en god halv snes år med megen kørsel rundt til skoler, mange kurser for studerende, for lærere og for seminariekolleger, og samtidig undervisning på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Dertil deltagelse i mange kurser, indenlands samt udenlands, fortrinsvis i Frankrig i franskkurser på universiteter samt i England med studium af Rudolf von Labans teorier, der var et fremherskende emne i de kurser hun selv gav. Juni 1980 blev hun førtidspensioneret fra Skolen på Duevej, hvorefter hun havde aftenskoleundervisning i Søllerød og Farum kommuner med motionsgymnastik, bevægelseslære, afspænding og "hensyntagende specialundervisning". | Barfod, Anna Marie Elisabeth Tang (I867)
|
1567 |
Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903.
I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957. | Barfod, Anna Tang (I751)
|
1568 |
Annalisa (Lillan) er gift med Jørgen Seidelin | Hagens, Annalisa (I5382)
|
1569 |
Annas mor var Petra Laurie Katinka (XV,43), søster til Inger Marie Barfod. Anna blev adopteret af Kristian Frank Henrik Sodemann og Inger Marie Barfod. | Pedersen, Anna Katinka Barfod (I268)
|
1570 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Banke, Anne Birgitte Lau (I112)
|
1571 |
Anne Henriette Emilie Barfoed var modist og medlem af hattemagernes fagforening. De fik tre døtre. | Barfoed, Anna Henriette Emilie (I686)
|
1572 |
Anne Margrethe Bech var en del yngre end sin mand, Christian Barfoed, og de levede da også kun ret få år sammen før han døde i 1791. Hun giftede sig igen den 20/12 1793 med kammerjunker og senere oberstløjtnant Hans Benzon til Aalegaard ved Limfjorden. Han var dengang told- og konsumptionsforvalter i Nakskov. | Bech, Anna Margrethe (I1025)
|
1573 |
Annelise J. Ohland var solodanserinde ved Det Kongelige Teater. | Ohland, Annelise J. (I655)
|
1574 |
Annemarie Barfod (Pie) blev student fra Akademisk Kursus 1936. I 1948 blev hun cand.polit og ansat som sekretær i Statsministeriets 2. departement (Grønlandsdepartementet). I 1955 blev hun fuldmægtig, siden ekspeditionssekretær og 1965 overtog hun posten som Grønlandsministeriets konsulent i økonomisk-statistiske spørgsmål. Hendes særlige viden og erfaringer på disse områder er blevet udnyttet i kommissioner og udvalg og deriblandt for det stående udvalg for samfundsforskning i Grønland.
Hendes fornavn Annemarie har hun af Kirkeministeriet fået tilladelse til at erstatte med sit kaldenavn Pie. Hun har haft et uformelt ægteskab med Lars Andersen f. 29/1 1915 fra 1939 - 44. | (Pie), Annemarie Barfod (I143)
|
1575 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Annette (I75)
|
1576 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Annette Tang (I862)
|
1577 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Annette-Malene (I618)
|
1578 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Annie Bitten (I470)
|
1579 |
Antog sammen med en af sønnerne Barfod-navnet. | Jørgensen, Jørgen (I3575)
|
1580 |
Anton Nielsen (ikke navneforandring til Barfod) født 1 januar 1871 Bøstrup Sogn, er udvandret til USA i 1891 (har set udvandrerliste.)
Gift: med Sorine eller Sørine, født i 1870, død i 1943 udvandret til USA. Hvornår de er blevet gift ved vi ikke. Det står ikke i kirkebøger herhjemme Sørine er død i 1943. Anton er død i Buchanan Cemetery USA 1934.
Anton og Sørine får to børn: 1 pige Gladys A Nielsen, North Dakota, født i 1908 død? 1 dreng Roman W Nielsen født i 1911 død 1936. | Nielsen, Anton (I7253)
|
1581 |
Arbejdede på Helsingør skibsværft fra 1936 til 1952 | Knudsen, Thorkild (I7012)
|
1582 |
Arbejdede som pakkedame og kassedame. | Melchert, Bente Karen Marie (I477)
|
1583 |
Arbejder (general labourer). | Rudd, Jethro (I4656)
|
1584 |
Arent Berntsen skrev om Fyn som sammen med Falster og Langeland kaldes " de bedste, nyttigste og lystigste blandt de danske lande", og lystighed og munterhed kunne man nok have brug for midt i 1600-tallet, hvor landet mange gange blev rendt over ende af svenske krigsfolk og andre, der gjorde landet mindre hyggeligt at bebo. Karl X Gustafs færd over Fyn og Langeland til Lolland midt i den strenge vinter har nok sat sine spor, og især var det bondebefolkningen , der måtte lide under plyndringer for at skaffe underhold til de fremmede hære. I 1658 kom en polsk officer til landet med de allierede hjælpetropper, og han priser de danske kvinder for deres blonde skønhed og smukke klædedragt - kun træskoene bryder han sig ikke om. Desuden er polakken Pasek chokeret over de lukkede alkover med deres stabler af dyner, og så beretter han, at "danskerne sover nøgne, som deres mor har skabt dem, og de anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse - og først når de er splitternøgne låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet" (alkoven).
(VIII,10 se kap. 3 side 29) Laurids Thomasen Barfod var en af de medlemmer af slægten, der flyttede fra Vestjylland til Tåsinge. Han fødtes ca. 1614 og nævnes i 1637 i Skads herreds tingbog, da han fordrede en sum penge, men i 1650 boede han på Tåsinge - vist i Barfodsgård, der nok har navn efter ham. Han kaldes proviantforvalter og i 1654 måtte Christen Carstensen og Knud Krone bøde efter en dom i Svendborg, fordi de havde været i klammeri med ham. Han måtte dog selv i 1665 bøde 10 rdl. for ulovlig skovhugst i kgl. majestæts skove ved Svendborg. Den 4. maj 1665 lovede han at stille præsidenten Claus Rask tilfreds for de båndstager, han havde hugget i Hestehauge Skov, og kort efter, den 24. juli, måtte han ved Svendborgs byting love at opfylde sine forpligtelser, men den 7. august blev han igen indstævnet, da han ikke havde efterkommet dommen, og endelig den 21. august mødte han i retten og fik henstand i 6 uger. I 1672 efterlyste han på Tåsinge birketing et natskrin, som enkedronning Sophie Amalie havde tabt på rejsen, og desuden ser vi ham optræde som vidne i forskellige sager i 1673 og 1675. Han har været konsumptionsforpagter, idet han 17. marts 1673 stævnede Oluf Jacobsen Mørch til inden 8 dage at bevise, hvorfra han har købt malt, da det ikke fandtes angivet i konsumptionsprotokollerne. Statens indirekte skatter dengang var bl.a. skat på varer, der indførtes til byerne, og disse afgifter var ofte forpagtet ud til konsumptionsforpagtere, idet samlingen af de forskellige indirekte skatter kaldtes for konsumption. Den 12. juni samme år (1673) stævnede han også Niels Hansen for at have ladet to køer komme ind i byen uden at angive dem, og samme dag har han også en anden sag for kongen vedr. konsumption. Han afløstes imidlertid kort efter af en Laurits Jørgensen, der havde forpagtet konsumptionen og den 15. november 1683 blev han antaget som byfogdens stedfortræder i Svendborg, men sad kun få år i embedet, da han døde og blev begravet 13/5 1687. Han fik fem børn (IX,14-18) af hvilke de 4 flyttede til København (kap. 5) og blot en af dem blev på Tåsinge (IX,17). | Barfod, Laurids Thomasen (I2502)
|
1585 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kirkegaard, Niels Jacob (I1373)
|
1586 |
Arkitekt. | Hyttel, Lise (I6422)
|
1587 |
Arne Henrik Ewald er uddannet shippingmand og senere fotograf. | Ewald, Arne Henrik (I402)
|
1588 |
Arvede Hintzegård efter sin far.
I hartkornsfortegnelser af 1876 og 1892 er gårdens areal opgjort til 73 tønder land med hartkorn 9 tønder, 7 skæpper, 1 fjerdingkar, 1,25 album. | Jensen, Lars (I5552)
|
1589 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Åse (I142)
|
1590 |
Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.
Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.
Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.
Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.
Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:
Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
igennem grå forrevne sprækker i en sky.
Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
Dens dyk imod syrenens våde duft,
så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
og spurves leg i solen, når de slås om plads?
Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
end i mindet om din moders blide stemme.
Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
og følger den stykke for stykke
- og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
til stenenes stemmer af gråd og af latter -
jeg nyder den vekslen i moll og i dur
og føler - far og mor - et glimt af lykke.
De har 3 børn (XVIII,40-42) | Barfod, Asger Halfdan Pagh (I85)
|
1591 |
Associé i Huset Jørgen Bech & Sønner. | Bech, Peter (I6696)
|
1592 |
Asta Elisabeth Hansens far var toldassistent. | Hansen (I221)
|
1593 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carlsen, Astrid Barfod (I4288)
|
1594 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wagner, Ina Margit (I1316)
|
1595 |
Auktionsskøde 18. august 1750 på Sønder Urup i Grindsted sogn, Ribe amt | Thomas, Hansen (I7039)
|
1596 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Aviaja (I164)
|
1597 |
Axel Bech var godsejer til Koldkjærgaard ved Århus. Koldkjærgaard er fra 1986 landboskole og kursuscenter for De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. | Bech, Axel (I383)
|
1598 |
Axel Julius Alfred Barfoed blev student og landmand. Fra den 8/1 til 20/4 1864 var han elev på reserveaspirantskolen for infanteriet og deltog som frivilig i krigen 1864 ved 8. regiment. Den 25/10 1864 blev han sekondløjtnant ved 8. batallion, men udvandrede i 1865 til USA. Den 15. april 1872 blev han i USA udnævnt til løjtnant ved 39. batalliion. Han var agent i USA. | Barfoed, Axel Julius Alfred (I710)
|
1599 |
Axel Vilhelm Peter Madelung var ritmester. | Madelung, Axel Vilhelm Peter (I508)
|
1600 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ayoe Louise (I17)
|