Notater
Match 1,001 til 1,050 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1001 | (XVI, 218) Han var en årrække afdelingschef (damekonfektion) Hos Havemann. Siden blev han bestyrer af en damekonfektionsforretning i Sverige fra 1955 til 1960, og derefter var han nogle år afdelingschef hos Julius Kopp og senere hos Fonnesbech indtil 1970, da firmaet ophørte. Han var derefter arbejdsløs et halvt år, indtil han fik ansættelse i Arbejdsdirektoratet og gik på efterløn 1979. | Christiansen, Erik Barfod (I1271)
|
| 1002 | (XVI, 219) Uddannet som skuespiller og operasanger, og han har hovedsagelig virket i udlandet. Han har bl.a. sunget på Komische Oper i Berlin samt i radio og fjernsyn både i Danmark, Norge og Sverige, Tyskland, England og Holland. Desuden har han optrådt i de sædvanlige tenorpartier som Rudolphe i Boheme, Alfred i La Traviata og som Tamino i Tryllefløjten. I 1960erne gik han fra scenen til fordel for en agentvirksomhed for især skandinaviske møbler i Tyskland, hvor han boede. | (Christiansen), Ove Barfod (I1276)
|
| 1003 | (XVI, 220) Havde først navnet Nathansen, men under 2, verdenskrig fik han navneforandring til Barfod-Rousted og efter krigen til Barfod. Han blev 1905 ansat på Scandia i Randers og sluttede hér som materialforvalter. Han fik den kg. Fortjenstmedalje i sølv. | Barfod, Marius Michael (I1292)
|
| 1004 | (XVI, 221) Hed oprindelig Nathansen, men fik under 2. verdenskrig tilladelse til at tage navnet Barfod-Rousted, der atter i 1946 ændredes til Barfod. Grosserer i isenkram og legetøj. | Barfod, Axel Christian (I1313)
|
| 1005 | (XVI,100). Kaldet "Lib". | Barfod, Louise Johanne Fogh (I3368)
|
| 1006 | (XVI,101) Født 1896. I 1916 bliver hun gift med sin fætter, kunstmaler Niels Immanuel Barfod Petersen, som var søn af sognepræst Clemens Petersen og Frederikke Anna Gertrud Thomsen f. Barfod (XV,50). Han dør imidlertid allerede i 1918, hvorefter hun rejste til USA og blev vice-køkkenchef ved Military Academy i Palo Alto i Californien, hvor hun bliver gift igen. Med sin amerikanske mand har hun en søn og en datter. | Barfod, Tove Fogh (I3372)
|
| 1007 | (XVI,102) Født 1889 og tog april 1907 handelseksamen, hvorefter hun indtil 1914 dels var 6 år på cementfabrikkernes kontor i Ålborg og dels 1 år i huset i Norge. Fra 1914 til 1920 var hun sekretær ved KFUK i Silkeborg og fra 1920 til 1924 ved KFUK's missionskontor i København. Hun måtte dog forlade dette arbejde på grund af sygdom og styrede fra 1930 til 1944 hus for sin bror Viggo. I 1946 blev hun ansat på Santalmissionens kontor og fra 1952 var hun sekretær på Kofoeds Skole på Christianshavn. | Barfoed, Christiane Margrethe (I3387)
|
| 1008 | (XVI,103) Kaldet PER. Blev født 1890 i Blaahøj præstegård og tog realeksamen 1905 i Ålborg. I april 1907 tog han handelseksamen og var 1907-08 ansat som journalist ved "Nordjylland" i Ålborg, hvorefter han kom til "Horsens Avis" indtil han fra 1911 til 1913 kom til "Berlingske Tidende" og var derefter til 1915 redaktionssekretær ved "Randers Amtsavis". I 1915-16 aftjente han sin værnepligt og fra 1916 til 1919 var han redaktionssekretær ved "Vort Land", derefter indtil 1921 redaktør af "Nordjylland", hvorpå han atter var ansat ved "Berlingske Tidende" fra 1921 til 1937 samtidig med at han fra 1928 til 1937 var redaktionssekretær ved B.T. I denne tid er det, at han slår sit navn fast under pseudonymet "Bror Mika" og ligeledes udgav flere samlinger digt-parodier under pseudonymet "P. Sørensen Fugholm". Professor Victor Kuhr har skrevet om ham: "Som med prinsen i æventyret, hvem det har behaget at formumme sig som Gråben, men hvis fornemhed stadig er let at kende bag pjalterne, således var det derfor ikke vanskeligt bag fiktionens særprægede mentalitet og stil at lytte sig ind til en forfatterpersonlighed med et fint og stille smil, en mild og klog menneskelighed, en humor i ordets strengeste forstand, som gennem tiderne har virket velgørende og befriende på langt flere læsere, end han rimeligvis selv har haft anelse om". Fra 1937 var han redaktør ved B.T. og tillige teksredaktør ved "Blæksprutten". Desuden, fra 1926 til 1937, var han medlem af journalistforeningens bestyrelse og fra 1928 til 1932 afPressens Fællesråd. Har to børn. (Se iøvrigt "Fodnoter" nr. 7, side 1-5, 1992). | Barfoed, Lars Peter Theofilius (I3388)
|
| 1009 | (XVI,104). | Barfoed, Svend Aage (I3402)
|
| 1010 | (XVI,105) Født 1895 og blev student fra Ålborg i 1913. Derefter begyndte hurtigt hans bane i avisverdenen. Fra 1913 til 1917 var han journalist ved Horsens Avis, hvorpå han et år 1917-18 var ved Aalborg Amtstidende. I 1918 kom han til B.T. i København og fortsatte derfra i 1926 til Dagens Nyheder for så endelig i 1933 at komme til Berlingske Tidende, hvor han var til sin død. Han debuterede allerede i 1917 med "Dagens Vers" og skrev siden næsten dagligt en humoristisk versificeret kommentar til døgnets store og små hændelser. 1922 til 1925 og 1928 til 1929 var han medlem af journalistforbundets bestyrelse og var desuden medarbejder ved Statsradiofonien, Blæksprutten og forskellige teatre. Desuden har han oversat en række operaer og lystspil. Hans elskværdige lune (ikke altid uden brod), hans rige metriske færdighed og en ægte parodisk sans har gjort hans vers til et enestående fænomen i dansk journalistik. Hans daglige digte i Berlingske Tidende i samarbejdet med tegneren Herluf Jensenius blev i en årrække udgivet hvert år i bogform. Fra 1930 skrev han endvidere "Ærbødigst Ugerevy" til radioen. I 1945 udgav han "Især for Slægt og Venner", der blev genoptrykt i 1949 under titlen "Rimede Barndomserindringer". I 1949 blev også udgivet "Ærbødigst. Udvalgte Vers og Viser 1919-1948". Har to børn. | Barfoed, Viggo Andreas (I3403)
|
| 1011 | (XVI,106) født 1899 og blev student fra Aalborg Katedralskole i 1917. Den 10/1 1923 blev han cand. theol. og samme år fra den 29/1 1923 kaldskappelan i Humble på Langeland. Derfra kom han i 1927 til Romdrup og Klarup som sognepræst for endelig i 1932 at blive residerende kapellan ved Odense Sct. Hans Kirke. I 1936 debuterede han i "De Unges Julebog" og har siden skrevet en lang række bøger. I 1937 kom "Fra Land og By" og "Salmehåndbog", året efter kom "Som Folk er flest" og i 1939 "Et lille Hjørne af Verden" samt i 1940 "Fabrikant Holme". I 1941 fik han udgivet to bøger "Livet i Hverdag og Fest på Jesu Tid" og "Lykke" samt i 1942 "En Dør går op" og året efter "Vejene snor sig". I 1944 udgav han "Stride Vande" og i 1945 "En Stormfugl", hvorefter han i 1946 fik udgivet "Hist og Her fra" og "Faklen tændes". I 1947 kom "Et Kildevæld", i 1948 "En ensom Kæmpe" og "Syvogtyve Skrifter bliver til en Bog", og desuden oversatte han samme år R. Corstair: "Oprør i Junglen". I 1949 kom "Rigdom", i 1950 "Et helligt Kald" og "En Rose mellem Torne", og i 1951 "Den nye Dag". I 1952 fik han udgivet "En Håndfuld Historier" og "Spurveskjul". I 1953 "Santalmissionens Spedalsk-kolonier Saldoka og Santipara" samt "Storkansleren", hvorefter han i 1954 fik udgivet "Batakernes Bedstefar" og i 1955 "I en Hytte af Ler", i 1956 "Ufortrøden" og i 1957 "Og Stormen rev mine Fjedre" samt "Små Ting om store Ting". I 1958 udkom "En Dreng på Jesu Tid" og "Troskabens dyre Pris". Han døde i 1973. Har fire børn. | Barfoed, Niels Aage (I3417)
|
| 1012 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Ellen Henny (I3449)
|
| 1013 | (XVI,108) Har to sønner. | Barfoed, Dagny Emilie (I3454)
|
| 1014 | (XVI,109) Født 1905 i Middelfart og tog realeksamen hér i 1920. Har en søn og en datter. | Barfoed, Rigmor Hertha (I3458)
|
| 1015 | (XVI,110). | Barfoed, Arne (I3140)
|
| 1016 | (XVI,111) Født 1904 i Christiania og blev student fra Drammens Høyere Skole 1923, hvorefter hun var lærerinde 1923-24 ved en privat skole i Hønefoss. I 1925 tog hun eksamen ved Levanger Lærerskole, og var fra 1925-28 guvernante på en gård i Ådal, hvorefter hun havde forskellige vikariater indtil hun i 1930 blev lærerinde ved Oslo Folkeskole, Sarsgatens Skole. Havde en søn. | Barfoed, Eva (I3141)
|
| 1017 | (XVI,112). | Barfoed, Gunnar (I3145)
|
| 1018 | (XVI,113) Født 1909 i Oslo og blev student fra Ringerikes Høyere Skole i Hønefoss 1928. Året efter tjenestegjorde han i garden og i 1932 gennemgik han lagfører kursus ved kavalleriets befalingsmandsskole. Den 17/6 1935 blev han cand. jur. og fik den 2/6 samme år sagførerbevilling, men arbejdede et halvt år ved Ringerike politimesterembede indtil han den1/2 1936 blev volontør og tinglysningsbetjent ved Ringerikes sorenskriverembede, hvorefter han den 1/9 1937 så blev dommerfuldmægtig samme sted. Da han den 7/9 1939 fik overretssagførererklæring, var han fra den 1/9 til den 31/10 1939 fuldmægtig hos en højesteretsadvokat i Hønefoss. Den 27/11 1939 blev han sekretær II i Handelsdepartementet og den 27/11 1941 sekretær I. Han havde altid store interesse for slægtshistorie og udarbejdede i 1933 en duplikeret slægtsbog "Kjøbmann i Larvik Carl Wilhelm Barfoeds efterkommere". I 1946 fik han krigsdeltagermedaljen, den 22/3 1946 blev han konstitueret som byråsjef i Handelsdepardementet, og den 20/2 1948 fik han udnævnelsen. Desuden var han sekretær i Embetsmennenes Landsforbund fra den 1/11 1945 til den 31/5 1958, og den 30/3 1951 endvidere medlem af kommissionen til forvaltning af deponerte norske statsobligasjoner. I 1951 blev han varamann i styret for Foreningen Norges Varemesse og 1952 for Reklamefondet for den norske Hermetikkindustri. I 1951 udgav han "Kjøbmann i Nakskov Christian Barfoed, hans forfedre og etterkommere" samt i 1954 "Slekten Sommerfeldt-Sommerfelt". Har to børn. | Barfoed, Aage (I3146)
|
| 1019 | (XVI,114) Født 1910 i Oslo og blev student fra Ringerikes Høyere Skole i Hønefoss 1929. Fra oktober 1930 til januar 1932 opholdt hun sig i London og arbejdede derefter fra 1932-39 ved forskellige biblioteker i Oslo og Danmark. Den 1/6 1937 blev hun chefarkivar ved Standard Telefon og Kabelfabrik i Oslo indtil hun 1939 rejste til Nederlandene. Hun kom dog tilbage til Oslo, hvor hun var bibliotekar indtil 1943, hvor hun blev gift. Ægteskabet blev opløst i 1952, hvor hun og de fire børn antog navnet Barfoed. Der er fire børn. | Barfoed, Liv (I3155)
|
| 1020 | (XVI,115) Havde to sønner og tre døtre. | Barfoed, Karen Petrine Julie Wiggers (I2889)
|
| 1021 | (XVI,116) Blev i 1902 adopteret af Erik Christian Barfoed. | Barfoed, Laura Bernhardine Karla Olsen (I2900)
|
| 1022 | (XVI,117) Født i Kjellerup 1878 og tog 1894 præliminæreksamen fra Svendborg Realskole. 1894 til 1898 var han elev ved Horsens Svaneapotek og blev 1898 exam. pharm. og i april 1900 cand. pharm med udmærkelse. Svaneapoteket i Horsens lå på hjørnet af Hestegangsgade og Jessensgade og apoteker August Vinsted "var en dejlig chef" fortæller Harald Barfoed "Vi disciple boede på apoteket, hvor vi sov i slagbænke, "Lakridkasser", som vi kaldte dem, men vi fik kosten hos apotekeren i hans villa lidt uden for byen. Det var en stor husholdning. Vi var hver dag 13-14 til bords, nemlig apotekeren og hans kone, deres otte børn, apotekerens svigermor, "Bedstemor" kaldet, og os disciple. "Bedstemor" lavede maden og den var fortrræffelig og rigelig, og tonen ved bordet var venlig og hyggelig. Vi fik tre retter mad hver dag og kunne spise så meget vi havde lyst" (Slægtsarkivet ved Harald Barfoed XVI,117). 1900 til 1901 var han provisor i Horsens Svaneapotek, hvorefter han aftjente sin værnepligt ved Sundhedstropperne og blev maj 1902 ansat på Det kgl. Militær- og Vaisenhus Apotek i København. Han rejste derefter udenlands og var fra april 1905 på Hirsch Apotek i St. Gallen, i oktober på Adler Apotek i Zürich, i april 1906 på Pharmacie Haussen i Geneve og endelig i januar 1907 på Pharmacie Cottier i Lausanne. I november 1907 kom han atter til Danmark og var på Det kgl. Militær- og Vaisenhus Apotek indtil 1922. Den 9/8 1909 blev han konsulent ved Sundhedsstyrelsens apotekerråd. Fra 1907 til 1909 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Farmaceutforening og i 1912 tog han initiativet til stiftelsen af Det pharmaceutiske Selskab og han blev selskabets første sekretær. Formålet var at fremme den videnskabelige og praktiske udvikling inden for dansk farmaci. Fra 1932 til 1937 var han dets næstformand og ved 25-års jubilæet blev han udnævnt til æresmedlem og ved festen indstiftede han en guldmedalje, der skulle uddeles hver femte år som belønning for enten en løsning af en enkelt større farmaceuisk videnskabelig opgave eller for en samlet farmaceutisk videnskabelig produktion i en 5-års periode. Guldmedaljen havde på forsiden indskriften Danmarks Farmaceutiske Selskab 1912-1937 og på bagsiden Barfodsvåbenet med teksten: Bene meritas de scientia pharmaceutica (se Fodnoter nr 5). Den 12/10 1921 fik han kgl. bevilling til at drive Nørre Farimagsgade Apotek (Delfin Apoteket) i København med forpligtelse til at lade den farmaceutiske medhjælpereksamens praktiske prøver afholde i apotekets lokaler, og samtidig fungerede han som censor. Fra 1922 til 1935 var han også eksaminator ved denne eksamen og derefter fra 1935 til 1947 censor ved samme eksamen på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Fra 1922 til 1926 var han næstformand i Danmarks Apotekerforening og fra 1926 til 1930 formand hér. Fra 1924 til til 1926 var han formand for Københavns Apotekerforening og den 26/5 1927 blev han Ridder af Dannebrog. I 1930 blev han dommersuppleant i den faglige voldgiftsret og i 1938 dommer. Den 22/6 1934 blev han Ridder af den svenske Nordstjerneorden og i 1935 sagkyndig ved Retslægerådet og korresponderende medlem af Finlands Apotekerforening og Norsk Farmaceutisk Selskab. Den 31/8 1935 blev han Dannebrogsmand. Havde tvillinger, der dog begge døde som små. | Barfoed, Harald (I2915)
|
| 1023 | (XVI,118) Født 1879 i Kjellerup og tog præliminæreksamen i 1895. Derefter kom han i smedelære i Svendborg i to år og arbejdede som mekaniker ved elektroniske fabrikker i Tyskland i to år og uddannet som elektroingeniør ved Mitwerde og den tekniske højskole i Dresden. I 1904 rejste han til USA, hvor han i San Fransisco var vidne til jordskælvet i 1906 og var med til genopbygningen af byen. Han arbejdede på elektrotekniske fabrikker og ved anlæg af hydroelektriske anlæg som chefingeniør og siden 1925 i selvstændig forretning som rådgivende ingeniør og medlem firmaet "Barfoed and Gibson", San Fransisco i Californien og han var indehaver af egne patenter vedr. højspændingsteknik og hydroteknik. Hans kompagnon sprang ud fra et vindue i firmaets bygning efter at have ruineret deres fælles virksomhed, og Barfoed fik da arbejde i "Pacific Gas and Electric Company" i San Fransisco bl.a. med konstruktioner af dæmningsbyggeri og som "consulting engineer" indtil han pensioneredes i 1953 og vendte hjem til Danmark. Han har i sin fritid deltaget i undervisning i tegne- og malekunst på kunstakademiet i San Francisco og opnået præmier både hér og ved Art Students League i New York. Efter sin hjemkomst til Danmark boede han et års tid hos broderen Otto i Slagelse, medens deres fælles hus blev opført i Tankefuld ved Svendborg, men ved broderens død i august 1954 flyttede han alene til Fyn, hvor han døde i 1967. Han var ugift. | Barfoed, Svend (I2921)
|
| 1024 | (XVI,119) Fødtes 1882 i Kjellerup og blev student i Svendborg 1900. I 1909 blev han cand. med. og aftjente sin værnepligt som underlæge i marinen på fregatten SJÆLLAND og krydseren HEKLA og efter eksamen blev han læge på Orlogsværftet og senere skibslæge på krydseren HEKLA. Da han siden blev skibslæge på skoleskibet VIKING, der var en firemastet bark, kom han på jordomsejling, og blev derefter skibslæge på ØK.s ST. THOMAS, der sejlede til Vestindien. I april 1910 blev han læge på Fødselsstiftelsen i København og var de følgende tre år på Århus Kommunehospital og på Frederiksberg Hospital, indtil han den 1/4 1912 blev ammanuensis hos læge K. Johnsen i Slagelse, hvis praksis han overtog i 1918. Otto Barfoed var tillige læge ved Slagelse Hospital og byens to klostre og var bestyrelsesmedlem i Slagelse Marineforening. Han var en anerkendt fødselslæge og højt respekteret af sine kolleger på grund af sine sikre diagnoser. Hans omhu og lune skaffede ham en stor patientkreds, som elskede den "gamle" huslæge. Han havde sin fars kunstneriske evner og var en habil amatørmaler, som især yndede gamle maritime emner. Hans læremester var barndomsvennen - Thurømaleren Niels Hansen og sammen sejlede de hver sommer i danske farvande. Han erhvervede ikke sit kørekort før efter hustruen Annie døde den 14/3 1946 og i alle disse år havde hun kørt ham i sygebesøg hver nat og dag. Han døde selv kort tid efter at have opgivet sin praksis den 17/8 1954. Han havde to børn. | Barfoed, Otto (I2922)
|
| 1025 | (XVI,120) Født 1884 i Kjellerup og blev 1899 handelslærling i Svendborg, hvor han tog handelseksamen og derefter aftjente sin værnepligt i 1905. Han blev siden ansat i H. Christiansens forretning i Bogense og i 1907 i Aug. Andersens forretning i Slagelse, hvorefter han i 1909 blev førstemand i Thorvald Madsens forretning i Svendborg. Under 1. verdenskrig indkaldtes han til sikringsstyrken og fik i 1919 selvstændig kolonialforretning i Svendborg. I 1929 overtog han sin onkel Thomas Barfoeds (XV,87?) agenturforretning i Svendborg . Familien boede i det hyggelige hus i Kjedelsmedstræde, men da det blev nedrevet for at give plads til det nye Hotel Svendborg, flyttede de til 5. Maj Plads. Havde et barn, der dog kun blev seks år gammel. | Barfoed, Magnus (I2938)
|
| 1026 | (XVI,121) Tvilling. Uddannet bankassistent i Svendborg og døde under "den spanske syge". | Barfoed, Oluf Christen (I2942)
|
| 1027 | (XVI,122) Tvilling. Født 1891 i Svendborg og tog realeksamen i 1908 samt i 1912 afgangseksamen fra Odense tekniske skole og svendebrev som murer. I 1913 tog han afgangseksamen fra Det tekniske Selskabs Skole i København og var i 1913-15 elev på Kunstakademiet og samtidig arkitekt hos justitsministeriets arkitekt K. Varming. I 1915 til 1918 var han arkitekt hos slotsarkitekt Thorvald Jørgensen ved genopførelsen af Christiansborg Slot og derefter fra 1918-21 hos forskellige arkitekter i København. 1921 blev han atter arkitekt hos arkitekt K. Varming indtil 1928, da han blev ansat ved De kgl. Bygningsinspektorater i København. Hér var han til 1938. Han har udstillet på Charlottenborg og foretaget studierejser i Tyskland, Holland og Frankrig og projekteret og ledet omfattende byggearbejder for A/S Burmeister & Wain. Desuden har han opført en række større og mindre ejendomme i provinsen og i Københavns omegn og været konduktør for stadsarkitektens direktorat ved opførelsen af aldersrenteboligerne "Egholm" og 1946-54 konduktør for Københavns Alm. Boligselskab ved opførelsen af "Grøndalslund" i Vanløse samt restaureret Studentergården i København efter Schalburgtagen under besættelsen. Efter genoprettelsen af slægtsforeningen i 1951(54?) var han bestyrelsesmedlem til sin død i 1962. Har tre børn. | Barfoed, Erik Lauritz (I2943)
|
| 1028 | (XVI,123) Tog 1897 præliminæreksamen i Bogense. Fra 1898 til 1901 lærte han landbrug i Fyn og Jylland og aftjente 1901-02 sin værnepligt og blev den 14/9 1903 sekondløjtnant. I oktober 1902 kom han på Landbohøjskolen og blev landbrugskandidat i april 1904. Derefter rejste han til Tyskland, men var fra 1904-1906 forvalter på Aalstrup ved Søllested og 1906-09 på Tøjstrup ved Ringe. Den 1/1 1909 blev han løjtnant i forstærkningen, hvorefter han den 1/4 1910 overtog forpagtningen ef Egelykke ved Lejbølle på Langeland. Han var fra 1927 til 1933 medlem af tilsynsrådet for Langelands Sparekasse. Han opgav forpagtningen 1/4 1928 og døde på Kragholmgaard ved Rudkøbing 1935. Har tre børn. | Barfoed, Carl Christian (I2979)
|
| 1029 | (XVI,124) Ingeniør. Fætter-søn til Ellen Barfoed (XV,115); hans anden kone, med hvem han har et barn (XVII,113). Født 1875 i København og blev student fra Borgerdydskolen 1893. I 1894 blev han cand. phil. og 1898 cand. polyt. som fabriksingeniør med udmærkelse. Fra den 1/2 - 30/4 1898 var han assistent hos professor N. Steenberg på Polyteknisk Læreanstalts teknisk kemiske laboratorium, hvorefter han aftjente sin værnepligt ved artilleriet, og den 1/11 1898 blev han ansat som ingeniør ved Maribo Sukkerfabrik. Han var år 1900 på studierejse på K.A. Larsens legat til Tyskland og Østrig. Den 1/12 1903 udnævntes han til driftsbestyrer ved St. Croix Sukkerfabrik på De Vestindiske Øer og var bestyrer af bl.a. de tidligere statsplantager Sion Farm m.fl. indtil han den 1/9 1906 blev hjemkaldt som ingeniør ved Maribo Sukkerfabrik og den 1/5 1907 blev underbestyrer. Han var 1908 på kursus i Berlin og konstitueredes så den 1/5 1909 som driftsbestyrer, hvorefter han den 1/1 1910 blev anlægsingeniør og driftsbestyrer ved Sakskøbing Sukkerfabrik. I 1910 blev han skilt fra sin første kone og giftede sig med Ellen Barfoed. Han var 1914-15 medlem af sundhedskommissionen for Sakskøbing landsogn og fra den 1/5 (?) til 30/4 1925 driftsbestyrer ved Lyngby Sukkerraffinaderi. Han blev den 1/1 1920 medlem af bestyrelsen for Lyngby tekniske Skole og fra 1922 som formand samt fra 1920 medlem af eksamenskommissionen for de tekniske skoler. I 1921-22 var han desuden medlem af bestyrelsen for Lyngby private Underskole. Han har oversat Edward Kopperschaars "Fordampning i Rør- og Roesukkerfabrikker" og H.C. Prinsen Geertings "Hvidtsukkerfabrikationens Praksis" og har udgivet "Fysik for tekniske Aftenskoler" i 1925, foruden han har skrevet diverse artikler i faglige blade. I 1928 døde Ellen Barfoed og i 1933 gifter han sig atter. Den 1/4 1936 flyttede han til en villa i Lyngby og i 1939 videre til Gørlev, hvor han døde i 1947. | Barfoed, Gunner Falck (I2743)
|
| 1030 | (XVI,125) Født 1877 i København og lærte handelen i Bogense, hvorefter han tog præliminæreksamen i 1894. Senere tog han varemæglereksamen og drev en købmandsforretning i Næstved og senere i en årrække i København. Han fik borgerbrev som grosserer og nedsatte sig i 1925 i Helsingør og senere i København. Han boede fra 1916 i Snekkersten og senere i Sonnerup ved Frederiksværk. Med sin første kone havde han 4 børn. | Barfoed, Aage Falck (I3018)
|
| 1031 | (XVI,126). | Barfoed, Ebba Falck (I3031)
|
| 1032 | (XVI,127). Hun har to sønner og to døtre. | Barfoed, Eleonora Christine Falck (I3032)
|
| 1033 | (XVI,128). | Barfoed, Margrethe (I3046)
|
| 1034 | (XVI,129). | Barfoed, Elisabeth (I3047)
|
| 1035 | (XVI,130). | Barfoed, Poul (I3048)
|
| 1036 | (XVI,131) Var nogle år privatlærerinde i Odense og senere korrespondent i A/S Dampmøllerne "Alliance". Ved sin død lærerinde ved den katolske skole i Svendborg. | Barfoed, Paula (I3049)
|
| 1037 | (XVI,132). Gartner i Nyborg. | Barfoed, Poul Sophus (I3058)
|
| 1038 | (XVI,133) Født 1896 og tog realeksamen i Nyborg 1912 og blev student 1915 fra Odense Katedralskole. 1915-1918 var han ansat i Den danske Landmandsbank i København og fra 1918 til 1920 kasserer i Discontobanken i Nyborg. 1920 til 1924 var han automobilhandler i Nyborg. Den 1/10 1924 udnævntes han til direktør for Odense Omnibus A/S og siden Rutebilselskabet af 1927 A/S indtil 1934. Han var ligeledes medstifter af og styrelsesmedlem i A/S Lundeborg-Lohals Færge indtil dets salg i 1933. Den 1/7 1934 blev han driftsleder for Statsbanernes rutebiler på Fyn. Fra 1927 var han medlem af styrelsen i Odense Turistforening og blev 1941 medstifter og formand for Dansk Forening til nordisk Sprogrøgts Odense afdeling og i årene 1942-43 præsident i Odense Rotary Klub. Under krigen gjorde han og hans norske kone et stort arbejde for hjælpen til Norge, hvilket medførte, at han i marts 1947 modtog Norsk Røde Kors Minnemedalje for Innsats under krigen 1940-45 og blev i 1952 Ridder af 1. klasse af St. Olavs Orden. Hans kone var fra 1946 medstifter af og styremedlem i Norsk Forening for Fyn Stift og fra 1951-58 formand hér. Hun var ligeledes medlem af byggekomitéen for Kong Haakons Kirke i København, og fik den 15/5 1956 tildelt Ridderkorset af St. Olavs Orden og den 23/11 1958 St. Olavsmedaljen. Christian Barfoed var efter krigen direktør for Odense Finansieringsselskab A/S og Chr. Barfoed A/S samt styrelsesmedlem i ADAN-FINANS A/S. Han havde med sin anden kone 4 børn. | Barfoed, Christian (I3059)
|
| 1039 | (XVI,134) Har to sønner og en datter. | Barfoed, Else (I2718)
|
| 1040 | (XVI,135) Tog 1930 realeksamen i Bogense og blev 1933 student fra Frederiksborg Statsskole. Fra 1935 til 1936 fik han værkstedspraksis dels på Orlogsværftet og dels som maskinassistent i tankskib og dampskib og i januar 1939 blev han cand. polyt. som maskiningeniør med skibsbygning som speciale. Den 1/2 1939 ansattes han ved Burmeister & Wain og den 1/3 1940 på Orlogsværftet. Den 1/12 1940 blev han ingeniør i søværnet og fra den 1/7 1942 ansat som ingeniør af 1. grad i søværnet og samtidig chef for Orlogsværftets skibstegnestue. Den 1/12 1943 blev han ingeniør hos B. & W. og i januar 1945 teknisk sekretær for skibsbygningsdirektøren samt i april 1948 chef for værftets konstruktionsafdeling. Den 1/1 1949 blev han overingeniør, den 1/7 1950 underdirektør og chef for skibstegnestuen og den 1/7 1952 skibsbygningsdirektør. I 1941 havde han været medstifter af arbejdsgruppen for skibsbygning i Dansk Ingeniørforening og sekretær for denne og i 1952 blev han formand for den. Desuden var han 1953 til 1959 medlem af forretningsudvalget i Sammenslutningen af Arbejdsgivere indefor Jern- og Metalindustrien i Danmark og af arbejdsudvalget 1961-68 samt af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse 1961-70 og af Industrirådet 1965-1970. Jens Magnus Barfoed var formand for Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark 1961-67 og medlem af forretningsudvalget for Hydro- og Aerodynamisk Laboratorium 1962-1970.Endvidere var han 1954 til 1970 nedlem af Lloyds Register of Shipping's danske komité og af bestyrelsen for Assurance-Compagniet Baltica A/S 1962-1972, for Rederi- og Handelsselskabet Montana A/S 1966-75 og af Nordisk Ventilator Co. A/S 1971-81 samt næstformand hér 1978-81. I 1970 afgik han som direktør for B. & W., men fortsatte i en række bestyrelser. Han var medlem af J.C. Hempels legatfond 1970-84 og af bestyrelsen for Hempels Technology A7S 1977 og formand 1982. Desuden var han formand for Emil Hjort Svejseteknik A/S 1977 og F.L. Bie Stål A/S 1981 og for A/S F.L. Bie 1982, hvor han blev næstformand 1982. Han var konsulent for A/S B. & W. 1975-85, næstformand for bestyrelsen for B. & W. Skibsværft A/S 1980-85, endvidere medlem af Sø- og Handelsretten 1976-85 og af Overskibssynet 1979-85 samt formand for udvalget for økonomisk og industrielt samarbejde under Udenrigsministeriet 1981-84. Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1957 og Fellow of the Royal Institution of Naval Architects. Han har et barn. | Barfoed, Jens Magnus (I2749)
|
| 1041 | (XVI,136) Blev i 1936 student fra Frederiksborg Statsskole. Både han og broderen Jens boede i gymnasieårene i Hillerød hos fasteren Karen Bøggild (F. Barfoed). I 1941 blev han cand. polyt. som bygningsingeniør og i februar samme år ansat hos rådgivende ingeniør Erik V. Ramsing og fra juni 1942 hos A/S De danske Betonfabrikker og firma K. Hinhede i København. I april 1946 kom han til A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, hvor han i januar 1949 blev administrerende direktør. Han fik rationaliseret reglværksproduktionen og fik bl.a. udbygget Hammersholt Teglværk med tunnelovne og maskiner til en kapacitet på 30 millioner gule mursten om året. Var på Marshallrejse til USA i 1951, og har fra 1955 været medlem af bestyrelsen for A/S Teglværkernes Centralkontor og siden 1961 for Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 indtil 1975. I 1974 fratrådte han som direktør, men fortsatte som medlem af bestyrelsen til 1985. I 1974 stiftede han sit eget firma og havde det til 1985 ligesom han 1972-87 var medlem af Miljøankenævnet. Har fire børn. | Barfoed, Sven Poul (I2760)
|
| 1042 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Karen (I2780)
|
| 1043 | (XVI,138) Hun er udlært i huset og styrede da også hus for sin far og efter dennes død i 1935 flyttede hun sammen med sin ugifte bror, gartner Christen Barfoed (XVI,141), til Hørsholm og boede i den gamle kavalerbolig. På grund af ledegigt måtte hun i marts 1951 flytte til sygehjemmet Rungstedhøj, hvor hun døde 13/1 1966. | Barfoed, Ida (I2815)
|
| 1044 | (XVI,139) Er født i Hørsholm i 1883 og kom 1892 til Brøndbyvester og tog 4. klasses hovedeksamen fra Frederiksberg Gymnasium. Han havde først to års praktisk arbejde på Orlogsværftets skibsbygningsværksteder og bådebyggeri og fik i 1905 diplom som ingeniør fra Orlogsværftets Skibsbygnings- og Maskinskole, hvorefter han aftjente sin værnepligt i flåden og blev derefter lærer i skibsbygning ved Helsingørs Tekniske Skole. I 1906 fik han et studieophold i USA, hvor han var med til at bygge panserskibe på 28.000 deplacementstons ved New York Shipbuilding Co. i Camden i New Jersey og siden ved værfter i St. Louis og andre byer ved kysten af de store søer. I årene 1907-09 var han i Paris, hvor han i 1909 fik afgangseksamen med udmærkelse som skibsbygningsingeniør fra Ecole Superieure du Genie Maritime. Fra Frankrig kom han i 1909 til B. & W. som ingeniør. I fire år fra 1912 var han udlånt til Orlogsværftet og var med til ombygningen af fem undervandsbåde, som den danske flåde havde fået bygget i Fiume. I 1916 blev han overingeniør ved B. & W. og i 1918 udnævnt til underdirektør ved skibstegnestuerne, en stilling som han beklædte til han trak sig tilbage den 1. juli 1950. Han har været medlem af en række uden- og indenlandske tekniske selskaber og har skrevet tekniske og historiske artikler i danske og udenlandske tidsskrifter. Han blev Ridder af Dannebrog, og Ridder af Islands Falk samt i 1950 Officer af den franske orden Merit Maritime. Han har i sin værftstid været med til at bygge 650 skibe og over 400 af dem, har han selv konstrueret. Sine sidste år tilbragte han i Hundige (Greve). Han har fire børn. | Barfoed, Erik Læssøe (I2816)
|
| 1045 | (XVI,140). | Barfoed, Helga Louise (I2825)
|
| 1046 | (XVI,141) Var 1902-03 elev på skoleskibet GEORG STAGE. Derefter arbejdede han på en maskinfabrik 1903-06 og kom så i gartnerlære i årene 1906- 1908, dels i Danmark dels i Tyskland. I 1909 aftjente han sin værnepligt i marinen og oprettede 1924 et selvstændigt gartneri, men dette blev nedlagt i 1928. fter hans fars død i 1935 flyttede han sammen med sin søster Ida Barfoed (XVI,138) til den gamle kavalerbolig i Hørsholm, og boede hér til sin død i 1965. | Barfoed, Christen Thomsen (I2829)
|
| 1047 | (XVI,142) Født i Hørsholm i 1888 og kom 1892 til Brøndbyvester, hvor han tilbragte sin barndom i den skønne firlængede stråtækte præstegård med den store have. Han blev først undervist af sin far og siden i Hjort & Otterstrøms Skole på Hollændervej i København, hvor han blev student 1907. I den følgende vinter gik han på Det tekniske Selskabs Skole og blev derefter i 1908 murerlærling i Glostrup. Om efteråret kom han ind på det første hold af Akademiets bygningstekniske skole og fik i 1909 Kunstakademiets skolepræmie i perspektiv, hvorefter han rejste på studietur til Paris og London. I 1910 fik han afgang fra Kunstakademiet med udmærkelse og ug- i hovedkarakter. I 1911 aftjente han sin værnepligt som pionersoldat og gjorde tjeneste under den første verdenskrig som ordonnans hos frontchefen, kaptajn Schousboe, på sydfronten på Amager og blev pionerkorporal uden at have gennemgået korporalskolen. 1912-13 var han formand for Akademiets elevforening "Den 3. dec. 1892" og arbejdede samtidig som tegner hos H.B. Møller og arkitekt Vilh. Fischer og ledede efter dennes død som konduktør arbejdet på Nordisk Livsforsikrings Selskabs bygning i København og foretog desuden i somrene 1914-16 undersøgelser for Nationalmuseet til sjællandske kirker. I 1917 blev han bygningskonduktør ved fyrvæsenet. Knud V. Barfoed byggede Svaneke fyranlæg og privat opførte han Svaneke skole og anlagde byparken. 1918 fik han afgangsbevis fra Kunstakademiet og i 1919 blev han konduktør hos arkitekt Martin Borch og sønnen Christen Borch, der var hans svoger. Hér var han med til udvidelsen af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han var desuden konduktør for udvidelsen af Roskilde Katedralskole og Amtssygehuset og havde herefter tegnestue i Roskilde, hvor han som privat arkitekt byggede om på Roskilde Bank og Roskilde Sparekasse og opførte forskellige forretningsejendomme, beboelseshuse og villaer i byen og dens omegn, samt udvidede Sct. Maria Hospital med en sygefløj og et nyt kapel. Samtidig var han konsulent for "Kristelig Forening for Børns Redning" og udvidede foreningens børnehjem bl.a. med gymnastikhuse, og desuden byggede han gymnastikhuse forskellige steder i landet, bl.a. i Tønder, hvor han for seminariet istandsatte og ombyggede Helligåndshuset. Han gennemførte endvidere nogle restaureringer af bl.a. Ferslev Kirke og Povlsker Kirke på Bornholm samt opførte en lille kirke i Hareskov. Han ombyggede også Voss fabrik i Fredericia efter en brand. I 1937 blev han medhjælper hos sin svoger Christen Borch og har især arbejdet med fængslerne, samt i København desuden med Politigården og Østre Landsret. Ved fængselsvæsenet har han ledet opførelsen af boliger, avlsbygninger og gymnastikhuset ved Søbygaard og Nyborg samt ved Nr. Snede, Kærshovedgaard, Sdr. Omme og Tarm samt bygget en kirke af tyskernes efterladte ammunitionsdepoter i Hjøllundljren. Endvidere har han udvidet Aakirkeby skole og projekteret en bank i Hasle og Aakirkeby. I 1942 blev han Ridder af Dannebrog. Han var i nogle år medlem af Naturfredningsforeningen langs Køge Strand og skrev en række avisartikler om den nye Køgevej samt foreslog plantning af skovarealer på den skovfattige egn. I de senere år har han især dyrket akvarelmaleri og oliemaleri. Har to børn. | Barfoed, Knud Valdemar (I2830)
|
| 1048 | (XVI,143) Tog i 1906 4. klasses hovedeksamen fra Frederiksberg Latin- og Realskole, hvorefter han i 1907 var elev på skoleskibet VIKING. I 1911 tog han 1. del af styrmandseksamen og aftjente i 1913 sin værnepligt i marinen. 1914 tog han styrmandseksamens 2. del og blev samme år ansat i ØK og i 1915 i datterselskabet Orient. Han blev i 1926 skibsfører i Motortramp A/S og i 1928 skibsfører i Orient, og sejlede under begge verdenskrige indtil 1949, hvorefter han i 1951 blev medlem af Sø- og Handelsretten. For sin deltagelse i 2. verdenskrig modtog han fra England "1939-45 Star, Battle of Britain", "African Star, 8th Army North Africa 1942-43", "Burma Star" samt "War Medal 1939-45". Han var da fører af Orients WESTRALIA, og havde sejlet for de allierede i mange dele af verden (Chr. Tortzen: Søfolk og Skibe 1939-45. Bd. 3 side 390-392). | Barfoed, Harald Læssøe (I2850)
|
| 1049 | (XVI,144) Har 2 børn. | Christiansson, Georg (I4038)
|
| 1050 | (XVI,145) Har 1 barn. | Christiansson, John (I4042)
|