Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Poul Frederik Barfod Dornonville de la Cour

Mand 1910 - 2009  (99 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Poul Frederik Barfod Dornonville de la Cour blev født den 20 maj 1910 i Sundby (søn af Aage Birkedal Barfod Dornonville de la Cour og Thora Marie Jensen); døde den 27 apr. 2009 i Haugh Farm, Banham, England.

    Notater:

    Landmand. Købte i 1951 Haugh Farm og i 1958 New Barn Farm, Wilby Norwich.


Generation: 2

  1. 2.  Aage Birkedal Barfod Dornonville de la Cour blev født den 23 aug. 1876 i Havmøllen (søn af Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour og Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod); døde den 18 jan. 1951.

    Notater:

    Navn:
    Blev efter endt skolegang først landvæsenselev på Langø ved Nakskov 1892-93, siden elev på Landboskolen ved Lyngby 1895-96 og derefter forvalter på Brede Ladegaard 1896-97. Var trainskonstabel 1897-98 og blev underkorporal 1898. Forp agtede Lille Grammegård 1900-05, købte 1905 Sandbygård og i 1909 naboejendommen Frihavegård. Medlem af repræsentantskabet for Lollands Bank og Landbostandens Sygekasse.

    Aage blev gift med Thora Marie Jensen den 28 sep. 1900. Thora blev født den 4 sep. 1875 i Grammegård, Bornholm; døde den 16 Maj 1952. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Thora Marie Jensen blev født den 4 sep. 1875 i Grammegård, Bornholm; døde den 16 Maj 1952.
    Børn:
    1. 1. Poul Frederik Barfod Dornonville de la Cour blev født den 20 maj 1910 i Sundby; døde den 27 apr. 2009 i Haugh Farm, Banham, England.


Generation: 3

  1. 4.  Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la CourPeter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour blev født den 21 apr. 1852 i Jægergaarden ved Århus, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 29 apr. 1852 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen); døde den 4 jun. 1926 i Død under et møde på Nyborg Strand, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt; blev begravet i Brandeslev Kirkegård, Brandeslev Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt.

    Notater:

    Til Holmegaard ved Nakskov. Fik Dornonville-navnet af Kgl. bevilling 16. april 1907.

    Peter blev gift med Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod den 17 sep. 1875 i Vartov kirke, København. Kirstine (datter af Poul Frederik Barfod og Emilie Birkedal) blev født den 24 apr. 1852 i Mosedal ved København; døde den 24 mar. 1877 i Havmøllen ved Æbeltoft. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Kirstine Charlotte Gote Birkedal BarfodKirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod blev født den 24 apr. 1852 i Mosedal ved København (datter af Poul Frederik Barfod og Emilie Birkedal); døde den 24 mar. 1877 i Havmøllen ved Æbeltoft.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XV,39

    Notater:

    Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.

    Børn:
    1. 2. Aage Birkedal Barfod Dornonville de la Cour blev født den 23 aug. 1876 i Havmøllen; døde den 18 jan. 1951.


Generation: 4

  1. 8.  Laurits Ulrik la Cour blev født den 6 apr. 1802 i Odder Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 19 MAJ 1803 i Odder Kirke, Odder Sogn, Hads Herred Aarhus Amt; døde den 27 feb. 1875 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev begravet den 11 mar. 1877 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.

    Notater:

    Hjemmedåb: 7. April 1802, Odder Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt. Laurits Ulrik la Cour var proprietær og folketingsmand.

    Laurits blev gift med Ellen Kirstine f. Poulsen. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Ellen Kirstine f. Poulsen
    Børn:
    1. Dorthea la Cour blev født den 4 OKT 1834 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 28 dec. 1834 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    2. Christine Charlotte la Cour blev født den 7 OKT 1836 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 23 apr. 1837 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    3. Jørgen Carl la Cour blev født den 8 jun. 1838 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 10 OKT 1838 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 21 feb. 1898 i Diakonissestiftelsen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 25 feb. 1898 i Lyngby Gammel Kirkegård, Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    4. Niels la Cour blev født den 1 MAJ 1840 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 8 jun. 1840 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    5. Hans Christian Ditlev la Cour blev født den 6 MAJ 1842 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 12 jun. 1842 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    6. Jacob Ludvig Laurits la Cour blev født den 25 apr. 1844 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 12 jun. 1844 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    7. Poul la Cour blev født den 13 apr. 1846 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 5 jul. 1846 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 24 apr. 1908 i Askovhus, Malt Sogn, Malt Herred, Ribe Amt; blev begravet den 30 apr. 1908 i Malt Kirkegård.
    8. Lauritstine la Cour blev født den 19 feb. 1848 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 4 jun. 1848 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt.
    9. Jenny Erasmine la Cour blev født den 21 MAJ 1849 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 12 aug. 1849 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt.
    10. 4. Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour blev født den 21 apr. 1852 i Jægergaarden ved Århus, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 29 apr. 1852 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; døde den 4 jun. 1926 i Død under et møde på Nyborg Strand, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt; blev begravet i Brandeslev Kirkegård, Brandeslev Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt.

  3. 10.  Poul Frederik BarfodPoul Frederik Barfod blev født den 7 apr. 1811 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt i 14 apr1811 i Hjemmedøbt. Fremstillet i kirken 11. juni (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort); døde den 15 jun. 1896 i Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 20 jun. 1896 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XIV,28

    Notater:

    Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

    Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

    I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

    Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

    Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

    Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

    1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

    Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

    Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

    I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

    I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

    Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

    Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

    På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

    På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

    De havde seks børn (XV,34-39).

    Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Emilie BirkedalEmilie Birkedal blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum); døde den 3 okt. 1897 i Lyngby.

    Notater:

    Død:
    Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008:
    http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod

    Børn:
    1. Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev født den 14 sep. 1843 i Frederiksberg; døde den 30 jun. 1926.
    2. Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod blev født den 29 jan. 1845 i Søvang; døde den 31 jan. 1929 i Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 7 feb. 1929 i Lyngby Gammel Kirkegård, Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    3. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod blev født den 16 mar. 1848 i København; døde den 14 jan. 1928.
    4. Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod blev født den 27 maj 1850 i København; blev døbt den 30 jun. 1850 i Københavns amt, Sokkelund, Vartov Hospitals Menighed; døde den 17 okt. 1937; blev begravet den 21 okt 1937 i Københavns amt, Sokkelund, Gladsaxe.
    5. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev født den 28 jun. 1850; døde den 5 dec. 1878.
    6. 5. Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod blev født den 24 apr. 1852 i Mosedal ved København; døde den 24 mar. 1877 i Havmøllen ved Æbeltoft.