Sophia Maria Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,26
• Døbt: 12 aug. 1729, Norup

Notater:

(XI,26) Født i Norup i 1729. Hun var blot 15 år gammel, da hendes far døde i 1744, hvor moderen giftede sig med efterfølgeren, men da moderen døde allerede året efter flyttede de tre børn ind hos deres morbror, Rasmus Josiasen Lucas, der var præst i sognet. Hun blev gift 1754 med skoleholder og senere degn Michael Wildsøe. I 1772 arvede hun imidleretid en formue på 2000 rdl. fra en rig onkel, etatsråd Jens Andersen Gjøe, der var gift med hendes fars søster Ide Amalie Barfod (X,19). Hun fik seks børn.

Sophia blev gift med Michael Wildsøe den 4 aug. 1754 i Kirkeby, Sunds, Svendborg. Michael blev født i 1712; døde i 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn i Norup i Lunde herred
• Referencenummer: X,20

Notater:

(X,20) Født 1693 og blev student i 1724, hvorefter vi finder ham som degn i Norup i Lunde herred, hvor han var indtil sin død i 1744. Se også under hans kones biografi. De fik seks børn sammen (XI,25-30). Skiftet efter degnen viser at han ikke var helt uformuende; uden at nævne alt det sædvanlige indbo han efterlod ses det, at han havde bl.a. et par guldknapper, 2 skospænder af sølv og et spænde af sølv til en livrem. Desuden efterlod han sig et fiskefad af engelsk tin, 2 stegefade, 4 suppefade, 2 assietter, 12 tallerkner, en tepotte og et par lysestager alt af tin. Af messing var der bl.a. et natbækken, 2 par lyssestager og 3 lyseplader, der var en slags spejle, som anbragtes bag lysene for at øge lysstyrken. I den øverste stue havde de en ege-standkiste, et malet klædeskab og en egedragkiste. Desuden stod der et ovalt bord med ryglæderstole, og på væggene var der bl.a. et billede af kong Christian og et "gammelt stueurværk med hus". I den lille stue var der et hængeskab, hvori der stod 4 teskåle, 2 ølglas, 4 spidsglas og en lille flaske. De havde også en del sølvting med inskriptioner som et sølvbæger med bogstaverne A:B og A:M:B og årstallet 1734, der muligvis kan henvise til hendes 25 års fødselsdag. Der var også 6 sølvskeer med andre forskellige ninitialer. Efter boets opgørelse var der aktiver til en værdi af 124 rdl., hvorfra blev trukket 13 rdl. til begravelsen, hvilket var lige så meget som de fine møbler og uret i den øverste stue til sammen.

Adolph blev gift med Abigael Margrethe Josiasdatter cirka 17 dec. 1726 i Faderens hus i Vestergade i Odense. Abigael (datter af Josias Frandsen og Marie Kirstine Rasmusdatter Lucas) blev født i okt 1707; blev begravet den 3 dec. 1745 i Norup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Trolovet 10/12 1726 og en uge senere gift ved et bryllup i hendes fars hus i Vestergade i Odense. Hendes far var skomager i byen og må have været en anset mand, for blandt fadderne ved hendes dåb i 1709 var nemlig både borgmester Blanchenborg, byfoged Jens Peitersen og magister Knud Landorphs døtre. Efter hendes mands død giftede hun sig med efterfølgeren, men døde inden for et år herefter, men nåede at få et barn med ham (XI,31), der dog døde en uge senere. Med Adolph fik hun seks børn (XI,25-30). Efter hendes død flyttede de tre børn ind hos deres morbror, der var barnløs og som i forvejen havde sin gamle mor boende.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, lærer
• Referencenummer: IX,8

Notater:

(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).

Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præstekone, jordemoder i Odense

Notater:

Datter af herredsfogden i Lunde herred, Anders Frederiksen Nim, der tillige var birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odens. Som 12-årig blev hun gift med sognepræsten til Allesø, den da 61-årige Carl Pedersen. Han døde imidlertid efter et par år, og hun blev nu som 16-årig gift med Ib Barfod. Af deres syv børn blev fire gejstlige, de tre øvrige flyttede til Lolland. Efter hans død i 1705 levede hun som enke i yderste fattigdom og måtte lade børnene gå rundt i sognet for at tigge. Hvor lang tid det varede, vides ikke, men på et tidspunkt fik hun hjælp af stiftamtmand Christopher Sehesteds kone Charlotte Amalie Gersdorff på Nørslevgård, idet denne tog sig af sønnen Anders. Siden blev hun dog jordemoder i Odense, og hér blev hun begravet i 1743.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skomager

Josias blev gift med Marie Kirstine Rasmusdatter Lucas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Knud blev gift med Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsfoged, birkedommer (se biografi)

Notater:

Herredsfoged i Lunde herred, birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odense.