Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Laurits Knudsen Barfod

Mand - 1681


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Laurits Knudsen Barfod (søn af Knud Clausen Barfod og Maren); blev begravet den 7 mar. 1681 i Fraugde kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Tjenestekarl hos præsten i Fraugde
    • Referencenummer: IX,9

    Notater:

    (IX,9).


Generation: 2

  1. 2.  Knud Clausen BarfodKnud Clausen Barfod blev født cirka 1610 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Maren Knudsdatter); døde cirka 1671.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: VIII,6

    Notater:

    (VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

    Knud blev gift med Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Maren
    Børn:
    1. Margrethe Barfod døde efter ER 1712.
    2. Claus Knudsen Barfod
    3. Ib Knudsen Barfod blev født i aug. 1645; blev begravet den 27 feb. 1705.
    4. 1. Laurits Knudsen Barfod blev begravet den 7 mar. 1681 i Fraugde kirke.


Generation: 3

  1. 4.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født i i Midt i sidste halvdel af 1500-tallet (søn af Laurits Barfod og Anne); døde den 1 jul. 1641.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: VII,2

    Notater:

    (VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

    Claus blev gift med Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Maren Knudsdatter (datter af Knud Hansen); døde efter 1641.

    Notater:

    Hun var muligvis datter af pastor Knud Hansen, der var hendes mands forgænger i embedet i Sneum. Se iøvrigt under mandens biografi.

    Børn:
    1. Ingeborg Clausdatter Barfod døde den 29 maj 1620 i Sneum præstegård.
    2. Laurits Clausen Barfod blev født i 1596 i Allerup præstegård; døde i 1634 i Hesselager; blev begravet i Hesselager kirke.
    3. Anne Clausdatter Barfod
    4. Ingvard Clausen Barfod
    5. 2. Knud Clausen Barfod blev født cirka 1610; døde cirka 1671.
    6. Niels Clausen Barfod døde i 1649.


Generation: 4

  1. 8.  Laurits BarfodLaurits Barfod blev født i i Første halvdel af 1500-tallet (søn af Jens Knudsen Barfod og Datter af Christian Stygge); døde cirka 1585.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: VI,1
    • Beskæftigelse: 1574; Godsejer, herredsfoged

    Notater:

    SLÆGTEN I NEBEL SOGN
    Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

    (VI,1) Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn (VII,1-6+25), af hvilke de to ældste, Niels og Claus, der blev præster, omtales i kap. 4 ligesom søsteren Gertrud, som giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod (VI,3) Sædding Storgård.

    Laurits blev gift med Anne. Anne døde i Efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Anne døde i Efter 1605.

    Notater:

    Får 6 børn.

    Børn:
    1. Niels Lauritsen Barfod blev født i i Midt i sidste halvdel af 1500-tallet i Sæddinge; døde den 17 dec. 1613.
    2. 4. Claus Lauritsen Barfod blev født i i Midt i sidste halvdel af 1500-tallet; døde den 1 jul. 1641.
    3. Anne Lauritsdatter Barfod døde den 2 sep. 1627 i Hoven, Nørre Horne herred.
    4. Gertrud Lauritsdatter Barfod blev født cirka 1560; døde den 1 nov. 1641.
    5. Peder Barfod
    6. Thomas Barfod blev født i i Sidste halvdel af 1500-tallet; døde i 1626.
    7. Eiler Barfod

  3. 10.  Knud Hansen

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst i Sneum (?)

    Børn:
    1. 5. Maren Knudsdatter døde efter 1641.