Hans Lorentz Christiansen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand, skibsfører, landmand
• Referencenummer: XIII,43
• Døbt: 1 maj 1785, Hvaler kirke

Notater:

(XIII,43) Født 1785 i Hvaler og boede ved faderens død hos sin morfar klokker Jakob Larsen på Brunsvik. Han gik tidligt til søs, og blev skibsfører for Pelly & Co., Borregaard, købte 1811 gården Trolldalen på Kråkerøy, solgte den igen 1813, købte samme år gården Putten på Kjøkøy og solgte den 1826, købte 1827 halvdelen af gården Sandbrekke i Hvaler og denne del gav han navnet Putten. Han blev gift i 1814 og fil 11 børn XIV,66-76. En datter, Christiane XIV,74, fik en søn Hans Peter Simonsen Barfod (XV,160), der genoptog Barfod-navnet.

Hans blev gift med Ella Pedersdatter Schyberg i 1814. Ella (datter af Peder Pedersen Schyberg og Anne Margrethe Olsdatter Rav) døde den 5 jun. 1867 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Carl Christiansen blev født den 21 apr. 1815 i Glemmen; døde den 2 jan. 1877 i Brunsvik i Hvaler.
2. Amalie Christiansen blev født den 1 aug. 1817 i Glemmen; døde den 2 maj 1848 i Hvaler.
3. Jacobina Christiansen blev født den 25 jan. 1819 i Glemmen; døde i JULI 1917.
4. Petter Schyberg Christiansen blev født den 25 mar. 1821 i Glemmen; døde den 23 jul. 1900 i Borge.
5. Thomas Christiansen blev født den 5 nov. 1822 i Glemmen; døde den 25 okt. 1913 i Hvaler.
6. Edvard Christiansen blev født den 27 aug. 1824 i Glemmen; døde den 25 apr. 1882 i Tune.
7. Jens Arnt Christiansen blev født den 22 mar. 1827 i Hvaler; døde den 26 sep. 1888 i Rochefort i Frankrig.
8. Christian Ditlev Christiansen blev født den 17 sep. 1829 i Hvaler; døde den 4 feb. 1831 i Hvaler.
9. Christiane Dorothea Christiansen blev født den 6 mar. 1832 i Hvaler; døde den 23 jun. 1918 i Kristiania.
10. Lovise Elisa Christiansen blev født den 5 nov. 1834 i Hvaler; døde i 1919 i Frederikstad.
11. Nilsine Elisabeth Christiansen blev født den 21 apr. 1838 i Hvaler; døde den 12 mar. 1924 i Frederikstad.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, fisker
• Referencenummer: XII,41
• Døbt: 21 apr. 1748, Hvaler kirke

Notater:

(XII,41) Født 1748 i Hvaler. Han drev en del af Sandbrekke 1772 og købte resten af faderens arvinger i 1778. Gift 1773 med Anne Jacobsdatter. I 1786 solgte han gården og købte samme år Korshavn. Han drev også fiskeri. Året efter, i 1787, takseredes gården Korshavn, og bygningerne beskrives da som "En stuebygning bestående af en stue med et delt køkken, hvori der er en skorsten". Ladebygningen består af en "Laave", en lade og en tilbygget "Skygge" med tre vægge tækket med spån. Et fæhus bestående af 7 "omfahr" og 4 båserum. Desuden var der en "Kjølne". Samtlige bygninger beskrives som meget gamle og forfaldne. Der findes ingen beskrivelse af den tilhørende jord, men der har været ret meget. Skiftet efter Christian Barfod viser, at han havde 2 heste, 4 køer, 3 får, 1 lam og 4 geder med unger og ved stranden lå en båd med sejl samt en ege. Han havde syv børn. Han skrev sig som regel som Christian Nielsen eller Christian Sandbrekke og kun sjældent Christian Barfod. Derfor finder vi også, at hans syv børn blot kalder sig Christiansen, og fra disse udvandrede en gren til Sverige, hvor de tog navnet Christiansson og der er nulevende efterkommere. De har været udeladt i Barfod Sagaen, men var med i 19 Generationer. De vil nu atter komme med i den nye digitaliserede udgave af slægtsbogen. Der var dog et par af efterkommerne der genoptog navnet.

Christian blev gift med Anne Jacobsdatter den 24 jan. 1773. Anne (datter af Jacob Larsen og Ingeborg Christoffersdatter) døde den 14 sep. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: 5 jan. 1749

Notater:

Hun fik syv børn med Christian Barfod. Som enke gifter hun sig med Jens Berthelsen fra Korshavn i Hvaler.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, bygdelensmand
• Referencenummer: XI,15

Notater:

(XI,15) Født 1709 og købte i 1729 halvdelen af gården Sandbrekke i tillæg til den del han havde arvet efter forældrene. Blev i 1730 gift med mari Andersdatter, der dog døde i 1738, hvorefter han giftede sig igen med Dorthe Olsdatter, der overlevede ham. Med sin første kone havde han to børn og med sin anden 5. Fra 1736 til 1740 var han bygdelensmand i Hvaler og i sit signet havde han en fritstående fod uden skjold og hjelm og med bogstaverne N.H.S.B..

Niels blev gift med Dorthe Olsdatter den 15 mar. 1739 i Hvaler. Dorthe blev født i 1716 i Holte i Hvaler; blev begravet den 2 maj 1787 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun fik fem børn med Niels Barfod.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Klokker

Jacob blev gift med Ingeborg Christoffersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,12
• Døbt: 29 dec. 1672, Fraugde kirke

Notater:

(X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).

Hans blev gift med Sara Hansdatter den 1 sep. 1700. Sara (datter af Hans Tommesen og Johanne Jensdatter) blev født den 20 jul. 1675; døde den 7 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]