Hans Clausen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,12
• Døbt: 29 dec. 1672, Fraugde kirke

Notater:

(X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).

Hans blev gift med Sara Hansdatter den 1 sep. 1700. Sara (datter af Hans Tommesen og Johanne Jensdatter) blev født den 20 jul. 1675; døde den 7 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Claus Hansen Barfoed døde i 1741 i Frederikshald.
2. Karen Hansdatter Barfoed blev født cirka 1707 i Christiansand; døde i dec. 1737 i Idd i barselsseng.
3. Niels Hansen Barfod blev født cirka 1709; blev begravet den 30 maj 1773 i Hvaler.
4. Christian Hansen Barfod døde før 1756.
5. Sille Marie Hansdatter Barfod blev født i i Christiansand; døde i 1761.
6. Edel Cathrine Hansdatter Barfod døde cirka 1781 i Frederikshald (Halden).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Får 11 børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,3

Notater:

(VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

Laurits blev gift med Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Fraugde

Christen blev gift med Anna Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,2

Notater:

(VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

Claus blev gift med Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun var muligvis datter af pastor Knud Hansen, der var hendes mands forgænger i embedet i Sneum. Se iøvrigt under mandens biografi.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Dalby

Notater:

Sognepræst i Dalby.

Niels blev gift med Maren Lauritsdatter Bremer. [Gruppeskema] [Familietavle]