Claus Nielsen Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand, overformynder
• Referencenummer: VIII,22

Notater:

(VIII,22) Blev rådmand i Trondheim, og han var overformynder fra den 2. september 1639 til 10. april 1652. Vi finder ham bl.a. som vitterlighedsvidne den 29. juli 1640 af biskoppen i Trondheim. Vi ved ikke hvem han var gift med, men han døde i 1660 og er begravet "oppe i koret" i Vor Frue Kirke. Hans kone var død tidligere og i skiftet efter ham den 5/9 1660 opgøres boet til 340 3/4 rdl. og 10 skilling. En søn var nerop død året før og hans part blev delt til de to søstre. Siden er der i overformynderiprotokollen tilføjet, at overformynderen havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (Norske Rigsregistranter 1640, Fogedregnskaber for Inderøens Fogderi 1646, Ovenstad: Militærbiografier i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Niels Clausen Barfoed døde i 1659 i Københavns belejring?; blev begravet den 3 maj 1659 i København.
2. Anne Barfoed
3. Synnøve Barfoed døde i i Trondheim.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: VII,11

Notater:

(VII,11) Han har sandsynligvis boet enten i Ålborg eller Helsingør. Han har i hvart tilfælde haft 4 sønner, hvoraf de tre slog sig ned i Trondheim i Norge. Forbindelsen hertil er ganske naturlig, da man jo må huske, at på denne tid var det havet, der forbandt landsdelene. Det var nemmere og mere sikkert at sejle end at færdes til lands, hvor der ofte slet ikke var noget der hed landeveje.

Teori: Kåre Hasselberg, 6-6 2013:
Jørgen Nielsen Barfod i Trondheim (f.c1608, død 1663). Det er slett ikke sikkert at han var en Barfod. Jeg tror det var Henry Berg som introduserte ham som en Barfod i sin "Trondheim før Cicignon" på 1950-tallet. Jeg har ikke klart å finne hans kilde for denne påstanden. Jeg tvivler også på at han er bror til Claus og Laurids Nielssønner Barfod som også bodde i Trondheim på samme tid. Disse to har begge to en datter Anne/Anna og kan hermed godt være identiske med presten Niels Lauridsen Barfods sønner av samme navn. Disses mor var en Anna. Men Jørgen har ingen datter Anna. Derimot vet man om en datter Karen som døde som barn. Dessuten har han en K i sitt segl og burde da heller tilhøre en familie K... . I kilder fra Trondheim finner jeg heller ingen tegn til at at det har vært noen forbindelse mellom Jørgen og de to sikre Barføttene Claus og Laurids. Det eneste tegn som kan tale for at Jørgen har vært en Barfod er at på gravsteinen hans finner man initialerne G, N og så en bokstav som kan tolkes som en B. Men den kan også være en K, om strekene over og under B'en ikke er en del av bokstaven. Dette kan kanskje tolkes som en latinisering av navnet, Gregorius (for Jørgen) Nicolaii (for Nielsen). Den sidste bokstaven er mer usikker, siden der er tvivl om det er B eller K.
Mitt forslag er at Claus og Laurids overføres til barna til presten Niels Lauridsen Barfod, mens Jørgen kan til nød stå som en mulig sønn av Niels Barfod i Helsingborg eller Ålborg.
Inntil videre.

Niels blev gift med Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1558; VI,6

Notater:

(VI,6) Var sandsynligvis søn af Claus (V,3), idet han boede i Ålborg. Han var medlem af "Guds Legems Laug eller Papegøjegildet" i Ålborg, hvor han sammen med 7 andre gildebrødre fastelavns søndag 1558 "indbad, at hvilken gildebroder, gildesøster eller andre, som sværger nogen ed hér i lauget eller laugsgården, da skal de give for hver ed 1 album i bøssen". Kort sagt: Det er forbudt at bande (Danske Magasin 4 rk. 1 bind side 123).

Søren blev gift med Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,3
• Beskæftigelse: 1554; Godsejer

Notater:

(V,3) Claus Barfod var mere heldig, da han ikke under Grevens Fejde var kommet på bøndernes side. og han forbrød derfor ikke sit gods som de øvrige. Årsagen var, at han havde "tjent til hove i den tid sidste opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klements tid". Det har nok skabt nogen misstemning, for han blev nemlig af Peder Skriver i Sønderho anklaget for at have taget mere gods, end han havde før fejden. I 1554 udgik der således en kgl. befaling til Palle Bang, Thomas Stygge og Otto Clausen på Nørholm, foruden 4 bønder, nemlig Chr. Persen og Oluf Christensen i Nebel, Jørgen Tøssen i Dybvad og Dennis i Sædding om at undersøge sagen. Desværre ved vi ikke noget om, hvilket gods Claus Barfod ejede (Ravsnholt: Fra Vester og Nørre Horne Herreder, side 15-16 og Kancelliets Brevbøger 1554). Hvem han var gift med, ved vi ikke, men han har formentlig haft tre børn VI,4-6. Han har sandsynligvis boet i Ålborg; hér er i hvert fald hans ældste søn født.

Claus blev gift med Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Har formentlig tre børn (VI,4-6).